Atuagagdliutit - 16.02.1972, Blaðsíða 30

Fattig ø med store krav
Malta har stolte historiske traditioner, men en svag økonomi, som danner
baggrund for premierminister Dom Mintoffs udfordrende holdning over
for Storbritannien.
AF HENRIK DØCKER.
København (RB-Special).
Malta har på grund af sin strategisk vigtige beliggenhed i den cen-
trale del af Middelhavet altid nydt store magters bevågenhed. Når
en så lille ø — den er med sine 316 kvadratkilometer lidt større end
Møn — skal klare sig selv som selvstændig stat, må den derfor fortsat
klynge sig til „en af de store“ for at hindre et økonomisk sammen-
brud. Men den må også selv virke med og forsøge at stable en egen
økonomi på benene — og ikke på forhånd afvise den tanke, at den
måske en dag kunne blive „et godt papir".
Malta var i en næsten desperat
økonomisk situation, da sociali-
sten Dom Mintoff overtog premi-
erministerposten i juni sidste år.
Fra den foregående nationalisti-
ske regering under Borg Oliver
arvede Mintoff en gæld på 40
miil. pund (720 miil. kr.), og det
maltesiske finansministerium har
beregnet, at gælden vil vokse med
19 miil. pund (342 mili. kr.) i løbet
af dette finansår.
Dette er grunden til, at Mintoff
har forlangt en tredobling af den
leje, Storbritannien hidtil har be-
talt for basen på Malta (ca. fem
miil. pund eller 90 mili. kr. om
året). Eller mere rigtigt: Hoved-
grunden. For det kan ikke næg-
tes, at Mintoff samtidig er stærkt
optaget af at give sit folk en ny
identitet og understrege dets
stærke semitiske bånd — d.v.s.
slægtskabet til de arabiske folk,
som bor langs Middelhavets bred-
der.
Fønikerne er ifølge den histori-
ske overlevering det første folk,
der slog sig ned på Malta. I før-
ste omgang søgte de ---- som så
mange søfarere siden — ly mod
de heftige storme. Siden fulgte
karthagenienserne og romerne.
År 60 før vor tidsregning — un-
der det romerske herredømme —
led apostelen Paulus skibbrud på
Malta og blev på øen en hel vin-
ter, flittigt optaget af at kristne
befolkningen. En bugt bærer i dag
navnet St. Paul’s Bay til minde
om begivenheden. I 870 faldt øen
i arabernes hænder — for i 1090
at blive erobret af normanneren
Roger, hertug af Sicilien. Under
ham fik kristendommen, der var
blevet brutalt undertrykt under
de muhammedanske arabere, igen
lov til at brede sig, og siden har
den katolske tro haft stærkt tag
i befolkningen.
KORSFARERNES
„ENDESTATION"
Indtil 1530 var Malta skiftevis
på normannernes, angevinernes,
aragonernes, hapsburgernes og
hohenstaufernes hænder. I dette
år besluttede kejser Karl V —
efter en henvendelse fra Pave
Clement VII — at skænke Malta
til korsfarerordenen „The Knights
of St. John of Jerusalem", der
indtil 1523 havde haft hjemsted
på Rhodos, men var blevet for-
drevet derfra af tyrkerne. Johan-
nitterordenen modtog rigelige
midler fra mange byer i Europa og
begyndte at præge øen, bl. a.
gennem store bygningsværker.
Hovedstaden, Valetta, blev anlagt
til minde om „stormesteren" Jean
de la Valette — og den sejr or-
denen i 1565 vandt over tyrkerne
efter fire måneders belejring.
I 1798 rykkede franskmændene
uden at møde modstand ind i Va-
letta, men allerede i 1800 måtte
de overgive sig til en blandet
britisk, maltesisk og napolitansk
styrke. Napoleonskrigene rasede
stadig, og Malta søgte nu formel
beskyttelse hos Storbritannien. En
aftale i 1802 herom blev interna-
tionalt bekræftet i 1814, og gen-
nem hele det 19. århundrede blev
Malta styret som en kronkoloni.
Briterne var bestandig optaget af
at regulere den lille øs forfat-
ningsmæssige status. Nye forfat-
ninger blev indført eller gamle
tilført ændringer i 1835, 1849, 1856,
1887, 1921, 1932, 1936, 1939, 1947,
1959 og 1964.
SÆRLIGT MALTESISK SPROG
At Malta ikke blev kastet ind i
en alvorlig sprogstrid skyldes for-
mentlig noget af et tilfælde. Den
britiske statsmand — dengang
koloniminister — Joseph Cham-
berlain mødte ved en middag i
den britiske Rom-ambassade år
1900 den italienske statsmand ba-
ron Sonnino, og en beslutning om
at gøre italiensk til officielt rets-
sprog på Malta blev tilbagekaldt
efter deres samtale. Malteserne
har nemlig deres eget sprog:
Maltesisk med stærke arabiske
ingredienser, som dengang for-
trinsvis var landbefolkningens
sprog. De mange italienere, der i
århundreder havde præget udvik-
lingen på Malta, havde gjort krav
på, at deres sprog skulle være
Maltas officielle. Maltesisk er si-
den blevet langt mere udbredt,
er i dag det officielle sprog og
tjener til at fremme den nationa-
le egenart. Italiensk er på tilbage-
tog, men størstedelen af befolk-
ningen taler — foruden maltesisk
— engelsk, og der udgives flere
dagblade på dette sprog.
Under den anden verdenskrig
led Malta stærkt på grund af
tyske bombardementer, og den
britiske regering tildelte øen som
sådan St. Georges-korset for den
tapperhed, den havde udvist. I
halvtredserne kom øens politiske
ii emtid for alvor til debat. Den
nuværende premierminister Dom
Mintoff, der også var regerings-
chef 1955-58, gik oprindelig ind
for et forslag om, at Malta slut-
tedes tættere til Storbritannien
(helst på linie med f. eks. Nord-
irland) og fik repræsentanter i
det britiske parlament. Men det
kom til uenighed om størrelsen af
det beløb, briterne ville støtte
middelhavsøen med årligt, malte-
sisk-britiske forhandlinger brød
sammen, og enden blev, at Malta
i 1964 proklameredes uafhængigt.
STÆRKE BRITISK-MALTESISKE
BÅND
Storbritannien yder i henhold til
den ti-årsaftale, som underteg-
nedes i 1964, årlig Malta 3,5 mili.
pund (63 mili. kr.) i udviklings-
hjælp og betaler fem mili. pund
(90 miil. kr.) i leje for marine-
basen. De 3500 britiske soldaters
tilstedeværelse menes — ibereg-
net deres 7000 pårørende — at
repræsentere en værdi af andre
13 mili. pund (234 mili. kr.) dertil
kommer, at omkring 9000 mal-
tesere stadig er direkte beskæfti-
get af de britiske styrker på
Malta.
Lukningen af flådens store
skibsværft som følge af en ned-
skæring af de britiske flådeen-
heder i 1967 har een gang tid-
ligere skabt alvorlig arbejdsløs-
hed. En masseudvandring til
Australien hjalp imidlertid på
det. Her bor nu over 100.000 mal-
tesere, og andre har fundet en ny
tilværelse i Storbritannien og
USA. Malta satser i dag stærkt
på turismen. Men den overvejen-
de del af de 180.000 turister, der
i 1970 gæstede øen, var briter.
Dertil kommer i øvrigt, at 3000
pensionerede britiske embeds-
mænd, ikke mindst fra statssam-
fundslandene, har slået sig ned
på den solbeskinnede ø. Kom-
mer det nu til et totalt brud med
Storbritannien, vil det selvfølge-
lig få helt uoverskuelige konsek-
ser. De 20.000 maltesere, der bor
i Storbritannien er allerede be-
gyndt at frygte for deres stilling.
HVAD VIL LIBYEN
HJÆLPE MED?
Er Malta nok så charmerende —
med sine mange klippefyldte vige
og bugter, sine mange katolske
kirker, sine farverige processio-
ner og et pragtfuldt klima — så
er den fattig på naturlige res-
sourcer. Der er ingen floder
eller søer — og næsten ingen
træer. Malta har aldrig forestil-
let sig, at den kunne få noget
ud af den stenede jord, og indu-
strialisering har det været småt
med. Malta mangler investe-
ringskapital — og måtte i 1970
lide den toft, at turismen sank
med ni pct. og eksporten med
15 pct.
I denne økonomiske krisesitua-
tion har Dom Mintoff valgt at
spille højt spil — stille krav til
briterne, som de ikke kan og vil
honorere, og satse på en arabisk
nabo, Libyen. Mintoff har besøgt
den olie-rige ørkenstat adskillige
gange i det forløbne år, og den li-
byske industri- og økonominister
Abdel Salem Jalloud, besøgte to
gange Malta. Hvad Libyen i givet
fald vil give, ved man endnu
ikke — bortset fra et tilsagn om
1,5 miil. pund (27 miil. kr.) til at
klare en likviditetskrise på Malta.
Af Mintoffs hidtidige udtalelser
må man tro, at han vil foretrække
en neutral status for sin ø, og
mange iagttagere tvivler derfor
på, at han vil gå ind i et alt for
snævert samarbejde med det mu-
hammedanske Libyen, der netop
er blevet sluttet sammen i en
føderation med Syrien og Ægyp-
ten.
Mange maltesere frygter dertil,
at Malta vil blive stærkt afhæn-
gig af Sovjetunionen på grund
af dette lands betydelige indfly-
delse i de nævnte arabiske sta-
ter.
BRILLER
Vi yder 10 °/o rabat på brillestel og -glas. Skriv til os, og vi
sender Dem gerne et udvalg i brillestel.
OPTICA
Poul E. Heden Specialoptik . Strøget 43 . 7430 Ikast.
NerissagssiordluarneK
Otto Mønstedip makarinånik
autdlarnauteKartarpoK
Otto Mønstedip måkarinå mamåssutsip,
tipigissutsip suj atsissausmauneruvdlo
tungaisigut angumassagssåungilaK.
atortugssat pineKarsinaussut pitsaunerpåt
atortoralugit sanåjuvoK - taimåitumik
angussaK pitsaunerussarportaoK - tamatigut.
Sikker madlavning
begynder med
Otto Mønsted margarine
Otto Mønsted margarine står i særklasse
hvad angår smag, aroma og stegeegenskaber.
Den bliver kærnet af de bedste råvarer,
der findes - derfor bliver resultatet også

30