Atuagagdliutit - 17.02.1972, Qupperneq 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ................. kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ................. kr. 86,80
Arsabonnement + porto, Danmark, fly ............. kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ............ kr. 70,90
Løssalgspris .................................... kr. 2,50
Trykt i off-set
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
NOngme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane
off-set-imik naKitat
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera:
NOngme ...................................... kr. 70,00
Kal.-nunåta sivnerane ....................... kr. 86,80
tingmissartumik, Danmarkime ................. kr. 103,70
umiarssuarmik, Danmarkime ................... kr. 70,90
pisiarinerane ............................. kr. 2,50
erKarsaut kussanartOK
J. F. akissugssauvfingmik amigau-
teKarneK angnermik pIssutauvoK
kalåleK ukiune nutåne takornartau-
ssutut misigisimangmat. tåssa
nagguviussoK uvdlumlkut nunavtine
ajornartorsiuterpagssuarnut.
oKautsit tamåko tusångunarsi-
narput, KagdlerKigtuartariaKarput-
dle pingårdlulnartumut unga ata-
gamik: akissugssåuss’useKarneK
iluamérsumik avKutigssatuauvoK
inuiait ingmingnut ilisarilernigsså-
nut ilisimårilernigssånutdlo.
månale tamatumQna pissoKara-
lugtualerpoK. norKainiartoKalerpoK
kalåtdlit angnerussumik akissug-
ssåussuseKalersIniardlugit. ukiut
sisamat Kångiugpata piorsaivfigi-
neKalfsaoK nunavtine kommunit
ingerdlatsinerat. kommunit periar-
figssaKallsåput inoKatigingne i-
ngerdlatsivlt uvdlumlkut nålagauv-
fingmit isumagineKartut ilaisa ti-
gunigssånut.
tamåna taineKarpoK nunavtine
kommunalit atautsimut katerssutl-
J. F. Mangel på ansvar er hoved-
årsagen til, at grønlænderen føler
sig fremmed i den nye tid. Det er
roden til de mange problemer i da-
gens Grønland.
Det har man hørt indtil triviali-
tet. Men man kan ikke sige det
for tit, for her drejer det sig om
det væsentlige: Ansvar er den
eneste farbare udvej for et folk
til at finde sig selv og blive selv-
bevidst.
Men nu sker der noget. Der er
bestræbelser i gang for at give
grønlænderne større ansvar. Om
fire år går man i gang med at ud-
bygge det kommunale styre i
Grønland. Kommunerne får mulig-
hed for at overtage en række sam-
fundsfunktioner, som staten i dag
varetager.
Det fremgår af det første kom-
Bo til 1/2 pris
på ugebasis
Centralt i City
enk. værelse kr. 200,-
dobb. værelse kr. 325,-
incl. morgenkaffe
og alle afgifter
HOTEL PHØNIX
(01) 11 78 78
St. Kongensgade 79,
1264 Kbh. K
neKarneråne sujugdlerme, Kanigtu-
kut llullssane pissume, sujulerssui-
ssoralugit landsrådip formandia
Lars Chemnitz åma nangmaKati-
gingnigs'samik udvalgip formandia,
folketingimut ilaussortaK Holger
Hansen.
nangmaKatigingnigssamik udval-
gip sujunersutigå ukiut ingerdlane-
råne kommunit tigusagait kæmne-
reKarneK, atuarfeKarneK, avKusine-
KarneK, ingnåtdlagialiorfit suliag-
ssatdlo kulturimut tungassut åssi-
gTngitsut. erKarsautit tåuko ataut-
siméKataussunit akuerssorneKar-
put, ardlaKartutdle tikuarpåt, pia-
rérsardluarKårnigssaK angnertu-
migdlo påsisitsiniainigssaK aper-
Kutautltaria Karto k.
kommunine nålagkersuinerup
angnerulernigssånik isumap tunga-
via paitsortariaKångilaK. sordlo fol-
ketingimut ilaussortaK Holger Han-
sen atautsimTnerme oKartoK:
— kalåtdlit inoKatigit nangmi-
munale seminar i Grønland, som
fornylig holdtes i Jakobshavn un-
der ledelse af landsrådsformand
Lars Chemnitz og formanden for
byrdefordelingsudvalget, folke-
tingsmand Holger Hansen.
Forslaget fra byrdefordelingsud-
valget går ud på, at kommunerne
ad åre overtager, kæmnervæsen,
skolevæsen, vej- og kloakanlæg,
elværker og forskellige kulturelle
opgaver. Disse tanker blev mod-
taget med velvilje af deltagerne
på seminaret. Mange påpegede
imidlertid, at en grundig forbere-
delse og en omfattende oplysning
må være en forudsætning.
Meningen med øget kommunalt
styre er ikke til at tage fejl af.
Som folketingsmand Holger Han-
sen siger på mødet:
— Hvis det grønlandske samfund
Grønlandsrådip atautsiminermi-
ne kingugdlerme sujunersutigå
Nungme nåparsimavigtågssarssup
ingmikortugssåta sujugdliup pi-
lerssårusiordlugo suliarineKaler-
nigsså.
tåssane ilautineKåsåput igdlor-
ssup ingmikortoKarfia sinigfeitar-
figssaK åmalo sujulerssuissunut
ingmikortoKarfik sisamanik Kule-
nérdlutik akissugssauvfeKalinglku-
nik ajalussordlulnartugssåuput. ta-
måna plngitsorniarparput. tåssalo
kommunit nangminérnerulernigsså-
nik isumap tungavigisså.
erKarsaut tamåna nunavtine Ki-
nigkanut pernautaussumik tusar-
dliuneKartoK kussanarpoK åmale
unangmigdlernigssamik nipeKar-
dlune. kommunalit pissugssauvfisa
angnertunerulernigssåt avKutig-
ssauvoK ingminut tatiginerulernig-
ssamut. tamatuminga norKainiarne-
rit nuånårutigissariaKarput sapingi-
samigdlo tapersersortariaKardlutik.
nalivtine piumassarissaussut kalåt-
dlinit peKatauvfigineKalernigssåt
anguniardlugo erKarsautinik taima
ersserKarigtigissunik nutåjutigissu-
nigdlo tutsiutoKarsimångisåinar-
poK. sujunersutit angnertumik ang-
måusslput nunavtine ajornartorsiu-
terpagssuit årKingneKarnigssånut
avKutigssamik.
ikke får et personligt ansvar, vil
det bryde fuldstændigt sammen.
Det vil vi undgå. Og det er me-
ningen med tanken om øget kom-
munalt styre.
Det er en fascinerende tanke
og samtidig en udfordring, som
hermed for første gang er blevet
luftet for de folkevalgte i Grøn-
land. Øgede kommunale beføjel-
ser er vejen til større selvtillid.
Bestræbelserne herom bør hilses
med glæde og fortjener al mulig
støtte. Så klare og revolutione-
rende tanker om at delagtiggøre
grønlænderen i den nye tids krav,
har aldrig været fremme. Forsla-
gene åbner store perspektiver til
løsning af Grønlands mange pro-
blemer.
ringnik initanartoK, igavfeKarfig-
ssap ilå sujugdleK iluaKUsersuti-
nik ilalik åmalo nakorsaissarfig-
ssap ingmikortuata sujugdlerså.
80 mili. kr. migssiliordlugit ake-
KartugssauvoK.
1970-ikut nåjartulerneråne atu-
lersinåusaoit. nautsorssi.it igineKar-
poK nåparsimaviup igdlutai måna
atarérsut peKatigalugit atorneita-
rumårtoK.
inuit utarxissut
silap unerisimånginera isser-
ssuardlo pissutigalugit Kanger-
dlugssuarme utarKissarneK aitsåt
taima sivisutigisimavoK decem-
berime januarimilo. angalassut
avguaKatigigsitdlugo uvdlut arfi-
Folk, der venter
De ustabile vejrforhold og den
strenge kulde har sat rekorder
på ventetiden i Søndre Strøm-
fjord i december og januar. De
rejsende har gennemsnitligt måt-
tet vente i syv dage mod normalt
2—3 dage. Ventetiden på hotellet,
hvor der så godt som intet findes
af fritidsfaciliteter, er streng at
komme igennem. Programsekre-
tær Hemming Hartmann-Peter-
sen, Danmarks Radio, betegnede
fornylig i „Politiken" Søndre
Strømfjord som det kedeligste
sted på denne jord. Det havde
været rent gal, hvis ikke perso-
nalet med lederen Steen Malm-
quist i spidsen var nogle særde-
les flinke mennesker.
Når man sidder og venter i
Søndre Strømfjord er det trods
alt en trøst, at man er „i samme
båd“. Nedenstående hjertesuk af
„Teddy" hang på opslagstavlen på
hotellet. Det har A/G erhvervet
til offentliggørelse.
Folk der sidder.
Folk der venter.
Folk der mere
tålmod henter.
Folk der gloer.
Folk der skuer.
Folk der vredt,
hysterisk truer.
Folk der drikker.
Folk der bæller.
Folk der arrigt
timer tæller.
Tiden går,
tiden står,
dage bli’r til uger.
Ingen mer er sure.
Folk er sløve.
Folk de sender,
sløve tanker hjem
til kvikke venner.
Julut.
Fredningslov for
Grønland
Grønlandsministeriets lovudvalg
har udarbejdet en lov om natur-
fredning i Grønland.
Loven, der for nylig blev frem-
lagt som forslag i Grønlandsrå-
det, er anbefalet af den videnska-
belige kommission for Grønland.
Den dækker områderne for såvel
naturfredning, som bygnings- og
fortidsmindefredning. Den inde-
holder hjemmel for oprettelse af
nationalparker i Grønland.
Zoologen, dr. Chr. Vibe. gjorde
rede for planerne om oprettelse
af en sådan naturpark i Nordøst-
grønland. Det vil blive verdens
største. Formålet er at bevare det
grønlandske plante- og dyreliv,
og der blev i Grønlandsrådet
gjort opmærksom på. at Nordøst-
grønland er gennemgangsland fol-
de vigtigste grønlandske dyrearter
og har stor betydning for tilgan-
gen af fangstdyr til fangstområ-
derne i Scoresbysund og Angmag-
ssalik.
Der var i Grønlandsrådet me-
gen sympati for lovens forskellige
forslag, og man henstiller til ad-
ministrationen, at loven blev for-
synet med klar hjemmel til at
opretle særlige reservater i Grøn-
land for vigtige dyrearter som re-
ner, isbjørne og hvalrosser.
nea mardluk utandssariaKartar-
simåput, måssa uvdlut utaraiv-
fiussartut amerdlanertigut mar-
dluk — pingasuinaussaraluartut.
hotelime sukisaersautigssaKångit-
dluinangajagtume utarKineK mi-
singnartaKaoK. Danmarkip Ra-
dioane programsekretæriussoK
Hemming Hartmann-Petersen
Kanigtukut avisime Politikenime
agdlagpoK KangerdlugssuaK av-
dlanit tamanit avångunarnerssau-
ssok. sule ajornerusagaluarpoK
tåvane sulissut, pingårtumigdlo
nålagåt Steen Malmquist, ilagku-
minardlulnartungikaluarpata.
Kangerdlugssuarme utandvdlu-
ne igsiarussåråine tugpatdlersau-
tigssaussarpoK misingnartarmat
nangmineK kisime taimatut pitu-
taunane. atånitoK anersårulut
,.Teddy“-mik atsiorsimassoK ho-
telime agdlagarsissarfingme nivi-
ngassoK A/G-ip pigssarsiarisima-
vå. kalåtdlisungordlugo imåipoK:
inuit igsiassut.
inuit utarmssut.
inuit sule tamåssa,
nåmagigtarniartut.
inuit issikutut.
inuit alaitsinautut.
inuit kamagtut,
sujorasårissut.
inuit nerritut.
inuit ervngutut.
inuit narragsimassut.
nalunaeKutamut Kiviatdlåssut.
akunerit ingerdldput.
akunerit uningåput.
uvdlut sapåtip akuninguput.
ånuatårtuerupoK.
inuit nikalersinarput.
erKarsautit kajumitsut,
sangmisipait,
ikingutinut umårigsunut.
Julut.
enugsisimatitsineK
Kalåtdlit-nunånut ministereicar-
fiup inatsisit pivdlugit udvalgia
inatsisigssamik suliaKarsimavoK
Kalåtdlit-nunåne nunamik ernig-
sisimatitsinigssaK pivdlugo.
inatsit Kanigtukut sujunersuti-
tut grønlandsrådime sarKumiune-
KartoK Kalåtdlit-nunåt pivdlugo
ilisimatusarnikut atautsimititanit
inåssutigineKarsimavoK. inatsime
pineKarput nunamik erKigsisima-
titsinigssat. taimétaoK igdlorssu-
arnik Kanganitsanutdlo erKåissu-
tigssanik ernigsisimatitsinigssaK.
inatsit imaKarpoK Kalåtdlit-nunå-
ne nunat ilaisa erKigsisimatitau-
nigssånut tungavigssamik.
umassunik ilisimatoK. dr. Chr.
Vibe Tunup avangnarpasigsuane
nunap ericigsisimatitagssap taine-
icartup pilersineKarnigsså pivdlu-
go pilerssårutinik navsuiaivoK.
tåuna silarssuarme angnerpåu-
saoK. sujunertaic låssauvoK Ka-
låtdlit-nunåne naussut umassut-
dlo sernigineKarnigssåt, sianiger-
KuneKarpordlo Tunup avangnar-
pasigsua Kalåtdlit-nunåne uma-
ssut. åssigingitsut pingårnerssaisa
ingerdlaorfingnårigåt åmalo Sco-
icsbysundip Angmagssagdlivdlo
eiKåine piniartarfit piniagagssai-
sa nagdliussornerånut pingåruti-
lerujugssuvdlune.
inatsime sujunersutit åssigingit-
sut grønlandsrådime agsut ilaler-
sorneKarput, kisiåne sujulerssui-
ssoKarfingmut sujunersutigine-
KarpoK, inatsit ilaneicåsassoK tu-
ngavigssamik ersset'Kigsumik Ka-
låtdlit-nunåne ingmikut erKigsisi-
matitsivigssat pilersineKarnigssåt
pivdlugo sordlo umassut. pingår-
nerssåinut, tugtunut. nånunut au-
vernutdlo.
inatsisigssaic måna landsrådi-
mut sanaimiuneKarumårpoK.
En fascinerende tanke
Nungme naparsimavigtågssaK
2