Atuagagdliutit - 17.02.1972, Side 4

Mathilde fra Nanortalik
En augustdag i 1968 var der fest
i Grønlands sydligste by, Nanor-
talik. Kongen og Dronningen be-
søgte stedet. De var kommet trods
den omstændighed, at havet var
dækket af utallige flager af stor-
is, som forhindrede al sejlads. En
af „Grønlandsfly“s store helikop-
tere havde bragt kongeparret og
dets følge frem på det fastlagte
tidspunkt.
Det var allerførste gang, den
afsidesliggende by nær Kap Far-
vel fik kongeligt besøg. Der var
flag ved næsten alle huse. Mange
koner og piger var i den farve-
strålende grønlandske festdragt.
Mænd og drenge havde taget hvid
anorak, mørke bukser og kamik-
ker på.
Kongen og dronningen fik for-
æret en stor skindbåd, en kopi
af de gamle konebåde, der indtil
for 40-50 år siden var alminde-
lige i Grønland. Båden skulle prø-
ves og blev efter overrækkelsen
båret ned til stranden. Snart efter
gled den hen over vandet roet af
6-8 koner. En mand sad i bag-
stavnen og styrede. En af de
ivrigste roere var en lille, grå-
håret dame, som energisk og med
øvede bevægelser trak de store
årer. Alle de andre fumlede lidt,
og det var tydeligt, at de ikke
var vant til at ro en konebåd.
Den lille kvinde var Mathilde
Sørensen hos hvem, kongeparret
forinden havde været på thevisit.
Hun bor i et hus nær stranden
i Nanortaliks ældste del. Huset
er afpasset efter hendes 165 cm,
så Kongen valgte efter nogen tid
at strække benene ude i haven,
mens Mathilde og Dronningen så
på håndarbejder. Men snart ilede
Mathilde ud og viste kongen et
gevær, som hun altid havde stå-
ende ved døren — „lige for det
tilfældes skyld, at der skulle
komme en isbjørn forbi —“.
Den øvede konebådsroerske er
en af Grønlands ældste kvinder
— snart 90 år gammel. Hun er et
enestående eksempel på et men-
neske i høj alder, som ikke er
ældet hverken legemligt eller ån-
deligt. For over 20 år siden pas-
serede hun den alder, hvor de fle-
ste bliver gamle. I Grønland har
levealderen altid været kort, og
folk ældes tidligt. I mange, man-
ge år har Mathilde oplevet at se
sin generation blive mindre og
mindre. Længe har hun været eg-
nens ældste. Mathilde har en for
sin alder enestående hukommelse
og kan klart huske meget af det,
som er sket på egnen i de sidste
80 år. Hun har oplevet oldtiden
i form af primitive østgrønland-
ske besøgende i 1890-erne og et
nutidens moderne mekanik og
været vidne til de sidste års eks-
plosive udvikling i det lille sam-
fund, hvor hun har boet al sin
tid på nær et enkelt år — det
var i 1893.
Mathilde er født den 25. maj
1882 i Nanortalik som datter af
overkateket Isak Lund og dennes
hustru Athalia. Begge stammede
fra danske håndværkere og sø-
mænd, der var blevet på Grøn-
land og der havde stiftet familie.
Som et naturligt udslag af ånden
i kolonisationstidens politik blev
børnene grønlandsktalende og
kunne kun lidt dansk.
Der var mange søskende i hjem-
met. Af disse blev broderen Hen-
rik Lund kendt over hele Grøn-
land for sine smukke sange, der
for en stor dels vedkommende
beskriver Sydgrønlands natur.
Hjemmet var meget europæisk
præget. Faderen havde selv ladet
opføre et europæisk hus — i øv-
rigt det samme, som Mathilde
endnu bor i. Når der kom dan-
ske besøgende til Nanortalik, hvad
enten det var videnskabsmænd
eller folk fra administrationen,
var det en selvfølge, at man be-
søgte overkateketen. Senere over-
tog Mathilde denne opgave fra
faderen, så hun har kendt et
trekvart århundredes bestyrere,
landsfogeder, provster, viden-
skabsmænd o.s.v., og hun husker
endnu alle klart.
Mathilde var i mange år gift
med bødkeren Emil Sørensen og
havde en stor børneflok, men hun
blev alene på grund af tuberkulo-
sen. Trods store sorger og megen
modgang i livet kan Mathilde dog
stadig le en hjertelig latter, som
varmer og gør andre glade. Hun
har været med til utallige begra-
velser og er i dag en levning fra
fortiden, men hun er stadig aktiv
i byens liv. Hun har mange ven-
ner — 2. eller 3. generation af sin
ungdoms kammerater eller helt
fremmede: tilflyttere fra andre
egne. Hun har altid besøgende i
sit lille hus, og hun er altid parat
til at fortælle om, hvad hun har
set og oplevet i sit lange liv. I
skole og radio har hun ved flere
lejligheder delagtiggjort en større
kreds i sine mange oplevelser.
Det er altid glade minder, hun
beretter om. Sorgerne er skubbet
til side.
Når man besøger Mathilde,
hænder det, hun serverer hjem-
mebrygget øl. Hun har en slags
til mænd og en slags til kvinder.
Undertiden laver hun også dejlig
vin af sortebær og blåbær.
Mathildes små stuer er skin-
nende rene. Vægge og vinduer
virker altid nymalede. Der er
store og smukke blomster i stuer-
ne. På væggene hænger foto-
grafier og tegninger. Om hver
enkelt kan Mathilde fortælle en
lang historie om mennesker og
skæbner, der nu hører fortiden
til. Hun sætter sig hen til et lille
stueorgel. Det har desværre „dår-
lig hals" for tiden. Jørgen Brøn-
lund var for resten den første,
der spillede på det. Det var i
1903. Denne sommer var Mathilde
roerske for ham og Knud Rasmus-
sen. Mylius Eriksen var også på
egnen. Han øvede sig i at sejle i
kajak, men det gik ikke så godt,
da han sad dårligt i den smalle
skindbåd. Hans bag var for stor!
Det var på den store sø, Taser-
ssuaK, ved den frodige fjord Ta-
sermiut, hvor der er rigtige træer.
Dette sted elsker hun. For nogle
år siden boede hun sidste gang
i telt her. Ved denne lejlighed
hørte hun amaroit’en — den store
ulv — hyle og kradse på teltvæg-
gen. Det er et væsen, der ellers
kun kendes i en virkelighed, hvor
myter og realiteter indgår nær
forbindelse. Mathilde er født i den
tid, hvor man levede og indret-
tede sin tilværelse efter en sådan
virkelighed.
Mathilde husker særlig godt
året 1893. Det var meget begiven-
hedsrigt. Sammen med sin far,
mor og søskende sejlede hun den
lange vej fra Nanortalik til bo-
pladsen Itivdleic på Eggers 0
ikke langt fra selve Kap Farvel-
klippen. Rejsen foregik naturlig-
vis i konebåd, der altid blev roet
af kvinderne. Mændene sejlede
ved siden af i kajak og fandt ren-
der i storisen. De skød også fugle
og sæler, så man havde mad, når
man gjorde holdt og statte telt
om aftenen.
I disse år flyttede befolkningen
på den sydlige del af Østgrøn-
land til bopladserne ved Kap Far-
BEOGRAM1500
B&O stereo-pladespilleren
med indbygget udgangsforstærker!
Her er en stereo-kombination som især vil vække glæde i de unge
hjem, hvor pladsbesparelsen spiller en stor rolle: Den semi-
professionelle Beogram 1500 stereo-pladespiller med den
berømte B&O 15° pick-up, sammenbygget med en avanceret
stereo-forstærker på 2x8 watt udgangseffekt og en forvrængning
på under 1%! Kombineret med et par B&O Beovox
trykkammerhøjttalere udgør denne spændende grammofon et
elegant lille stereoanlæg - i B&O kvalitet!
BEOGRAM 1500
B&O oKalugtartoK stereorssut
atavigsumik forstærkerilik!
tåuna tåssauvoK stereorssQt pingårtumik inusugtut ineKarftne
inigssakisårtune atoruminartugssaK: Beogram 1500 oKalugtartoK
stereorssQt semi-professionelliussoK tusåmassamik B&.0 15° pick-
up-ilik, stereo-forstærkerimut 2X8 watt udgangseffektilingmut 1%-
lo atautdlugo sanerKussissartumut ilagititdlugo sananexarsima-
ssok! B&.0 Beovox trykkammerhøjttalerilerneKarune stereorssutig-
ssångusaok kussanartoK — B&O-tutdlo pitsåussusilik!
Firma Burnæs Radio &. Foto, Egedesminde • Radioservice v. J.
Gadegaard, Frederikshåb • Firma Godthåb Foto-Radio-Service
v. herr O. Winstedt, Godthåb • Grønlands Radio Center, Godt-
håb • Polar Radio, Holsteinsborg • Birger Hansen, Jakobs-
havn • Radio Service, Julianehåb • Varehuset Sputnik, Nanor-
talik • Victors Magasin, Narssax • Holms Radio, Sukkertoppen.
Maskinarbejder søger job
Efter 2 år på Thule Air Base vil jeg gerne blive på Grønland,
og tillader mig på denne måde at ansøge om et job, hvor netop
De mangler en mand efter den 1. marts.
Jeg er gift, er 31 år og har ingen børn. Alle tilbud har inter-
esse, blot der er mulighed for bolig, også til min hustru.
CHRISTOFFERSEN
Mørk Hansens Vej 22 st. . 2200 København F.
I Mathildes køkken.
Mathildep igavfiane.
4