Atuagagdliutit - 17.02.1972, Page 14

Jeg tager næppe meget fejl, hvis
jeg forestiller mig, at netop i
dette øjeblik har langt de fleste
af Grønlandspostens læsere slået
avisen op i en opvarmet bus med
beat-musik over højtalerne på
vej til et af Godthåbs mange ad-
ministrationskomplekser, eller
måske bladrer læseren i avisen
i en fiskehermetik-fabriks funk-
lende kantine, eller måske lader
læseren sig synke i en arkitekt-
tegnet lænestol i sin hypermoder-
ne etagelejlighed i selskab med
avisen. Og hvad læser man? De
sædvanlige indlæg. For og imod
et grønlandsk TV, om trawlernes
rekordfangster, nye retningslinier
i Grønlands-politiken, om ghon-
norhoe-klinikker og om geologers
optimistiske udtalelser; udtalel-
ser, der kan få kasse-apparatet
til at ringe i enhver selv nok så
nøgtern sjæl. Er det store mine-
og olie-eventyr umiddelbart fore-
stående? o.s.v. Men midt i om-
væltningen må vi ikke glemme,
at Grønland så sandelig også har
et andet mere uforanderligt oprin-
deligt ansigt. Ja, måske netop og-
så i dette øjeblik vandrer nogle
fangere i gåsegang ud på gyngen-
de nyis et eller andet sted i Nord-
grønland. Jægerne knuger har-
auvfangniaK KaugunaK
agdlagtoK åssilissordlo
IVARS SILIS
Hvalrosophaling ved iskanten (øverst). — Når intet andet er ved
hånden, benytter UtuniarssuaK og KaugunaK en gammel eskimoisk
talje til at hale hvalrosser op på isen med. Linen føres gennem
huller i isen og i hvalrossens panserhud (i midten). — TupilaK
fremstillet af hvalroskæbe (nederst).
nersautilingne tungujuartuvdlu-
tigdlo augpaluartussune pinguar-
tarput. arnat puissit aminik Ka-
piarput, Kingmitdlo Kårsilassut ig-
dlukutoKarssuit kigdlingine na-
lavdlutik anertererussårput. uv-
dloK unuardlo kipisanatik angat-
dlatit sikup sinåvanut timukaru-
ssårtarput auvernik ulivkårsi-
mavdlutik, ungasigsumitdlo taku-
neKarsinåuput piniartut nuånår-
dlutik Kungujulanere aorfit tu-
gåvinut unangmigdlertutdlusoK.
Kingmit tåliåtdlo ikiorsiutdlugit
aorfit sikumut KaidneKartarput
pilangneKarérångamigdlo sineri-
ssame iliverKuvingnut iliorame-
Kartardlutik. sulineK ilungersor-
nartorujugssuaK Kasunartordlo,
taimaingmatdlo siningnigssamut
pivfigssaKarnarpatdlångilaK.
piniamerme ilagaka ikinguti-
givdluagkama ilait piniartorssuaK
UtuniarssuaK, umiatsiårKap mo-
torianik nåkutigingnigtoK åmalo
auvfangniatdlarKigsorssuaK Kau-
gunaK. tåuko tamarmik ernuta-
Karamik åtagineKalersimåput. pi-
niamerup ingerdlanerane piniar-
tamitorKatut ipoK. taimåitordle
kdHuvatdlgsagunånSilanSa takor-
dloruvko månåkorpiaK Atuagag-
dliutinik atuartartut amerdlaner-
ssaisa bus-ime kiagsagkame høj-
talerikut beat^musikimik nipiler-
ssortume igsiavdlutik atuagag-
ssiaK Kupersimagåt Nungme ig-
dlorssuit sujulerssuissoKarfiussut
amerdlasut ardlåta tungånut i-
ngerdlavdlutik, imalunit atuagag-
ssiamik atuartartOK sulivfigssup
aulisagkeriviup nerissarfiane ku-
ssanaKissume igsiavdlune Kupe-
raivoK, imalunit imasa atuartar-
tut ilåt etage-ne inigssiame nutå-
liauvdluinartume igsiavigssuar-
mut ingitdluartitårsimavdlune a-
tuagagssiamik atuarussårpoK. sut-
dlo atuarnenarpat? ilångutagssi-
aussartutorKat. Kalåtdlit-nunåne
TV-eKalernigssaK igdlersordlugo
akerdlilersordlugulo, kilisautit pi-
ssait aitsåt taima amerdlatigissut,
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo nålag-
kersuinerme maleruarumassat nu-
tåt, nåpautipalåt pivdlugit nakor-
siartarfit åmalo ujaragsiut isu-
mavdluarpalugdlutik OKauseri-
ssait. OKauserissat isumavdluar-
piarsimångikaluartunik agdlåt i-
sumavdlualersitsissut. augtitag-
ssanik piainigssarssuit uliamigdlo
Kagdluilernigssarssuit autdlarter-
Kajålernerdlutik? il. il. kisiåne
avdlångornerujugssup tamatuma
KerKane puiortariaKångilarput
Kalåtdlit-nunåt åma avdlamik av-
dlångujaitsumik åmalo Kangånit-
dle atutumik kinaKarmat. ima-
Kame åma månåkorpiaK Kalåt-
dlit-nunåta avangnåta ilåne su-
milunit piniartut ilait sikukut Ka-
jangnartukut ingerdlarussårput.
piniartut unånik tigumiput, ano-
rimitdlo nigdlertumit kinamikut
i^eraussertitaraluardlutik piniar-
tut auvernik sikume angmalata-
mitunik patdligtuiput. tåssalo Ka-
låtdlit-nunåta ilå tåuna, tåssa nu-
na aningaussat akuerssissutau-
ssartorpagssuit tikiussorfiata a-
vangnånitoK, agdlåme rådiup ma-
lingisa anguneK sapingajatåt, ag-
dlagkame matumane oKalugtua-
rineKartugssauvoK.
☆
Kåumåme junime sikuialemerup
nalåne auverpagssuit avangna-
mukåssarput Thuleme kanger-
dluit sule sikussut sinerdlugit. i-
ngerdlaomermingne aorfit neri-
niardluarfigissarpait K’eKertar-
ssup (Herbert Øen) kitå’tungåne
ikangnerssuit uilulerujugssuit.
auverujugssuit OKimaeKissut
neriniardluarérångamik pugtår-
ssuarnut Kagdlortarput seKinermit
tarrisaersimassumit unagsagau-
niardlutik. iluamik ilorrisårtar-
put, nitdlåvdlutik nigsågtardlu-
tigdlo ungasigsumit tusameKarsi-
naussunik, ugssuit sinigtut iterti-
tardlugit tingmissatdlo imarmior-
pagssuit ersitsagtitdlugit tentåti-
tardlugit.
taimatut ingerdlaortameK issi-
sikup sinåvane ativermik amussineK (KutdleK). — agssåinarmik
suliniaråine UtuniarssQp Kaugunavdlo eskimQtorKat amorutigissar-
tagåt auvermik sikup Kåvanut KaKitsiniardlune atortarpåt. agdlunåK
sikukut pututeriardlugo aorrup amerssuanut ivssoKissumut Kilerutar-
påt (KiterdleK). — tupilak aorrup agdleruanit sanåK (atdleK).
gingnågaKartarnerdlo thulemiut
ukiune untritiligpagssuame ilisi-
mavåt, uvdlordlo måna tikitdlugo
sule Kilanårissarpåt. tåssame si-
kut angatdlavigiuminarångata
pivfigssaK sivikitsuinaK atordlu-
go aorfit neKerpagssuinik pigssar-
sisinaussarput kaperdlangnigssar-
ssuanut Kåumatinik 4-nik sivisu-
ssusilingmut piniarfigdliornartu-
mut perKumautigssanik.
ukioK kingugdleK sikut angat-
dlavigiuminartuput, auverpag-
ssuaKarpordlo. Kingussuamik ta-
kuneKarsinåuput Canadap KåKai
tunuleralugit tasamane akuneKa-
ratik sanileriårpagssussut.
itsardle Ulugssane tangmårsi-
mavfik. auvfangniarnermut aut-
dlåvit pitsaunerpåt ilagisimavåt,
ukiordlo kingugdleK piniartut ila-
Kutarigpagssuit Kimugsimik tå-
ssungnakåput, Kimugsitdlo usiler-
sorsimåput umiatsiårKanik, aKute-
ralangnik, nåpartanik motorinut
orssugssamautinik piniamermilo
atortugssanik. Ulugssanut tike-
rartut amerdliartortitdlugit Kå-
Kat uvingarnine tovKit amerdliar-
tuårput kunguit aputip aungne-
ranit pissut sinåine.
méntat akitsine naussunik pi-
atautsimik pisimassoKarpoK pui-
oratdlagagssaringisa vnik;
arritsunguamik ingerdlavdluta
patdligtorparput pugtåK aorfit si-
samat sinigfigissåt. meterit 40
migssiliordlugit ungasissuseKaler-
sugut aorfit iterput, tauvalo ko-
rortumik erKåussilerpugut. mar-
dluk siåginarput, ilaile arKarput,
ikilerneKarsimaKalutigdlo pugtåp
atånut arKarput nauleriameK a-
jornarsivigdluttik. (aorfit imånt-
tut toKuneKartinatik naulingne-
Kartugssåuput, naulingneKångiku-
nik kivInaKinangmata.)
tauva KaugunaK aulajangeria-
tårpoK. umiatsiårKap pugtåK si-
nileriarmago pugtåmut pigsigpoK
unåne talerpingminik tigumiar-
dlugo alinilo avatartalik såming-
minik. aorfit ikilemeKarsimassut
akerartik imånit takugamiko ka-
magtorujugssuångorput. aorfit
angnerssåt, tiggarujugssuaK, pug-
tåmut KaKivoK ilanilo mardluk
toKungassut igdluarteriardlugit
såssussivdlune. akerdleringneK
Kardligdlip såkutoKarssuarmigdlo,
unåmik, såkugdlip åmalo aorfip
kamaKissup tupingnåinartumik
naleKångilaK piniartup nånunik
sapiserdlune magsserulordlune
tarpoK sanalugkat amerdlaner-
pårtait piniartoKarfingnit pissut
tunineKartardlutik najugkame su-
liartortitanut imalunit Thuleme
amerikamiut mitarfiåne taorsini-
ardlune tuniniainerme. angnertu-
nerussumik issigalugo periauseK
nalautsorneruvatdlåKaoK, tamati-
gutdlo piniartunut iluaKUtaussa-
rane. KaKugumitauva pilersine-
Kåsåpat distriktime suleKatigig-
sut igdloKarfingne nunaKarfingni-
lo tatiginartunik torKåmavigdlit
sanalugkanik pisiniartartugssat,
pisiatdlo tunencingneKartartug-
ssåusåput najugkane piumane-
Karfiginerpauvfine tamatumunalo
akigigsåmeruvfine, tåssa igdlo-
Karfingne sikuneK ajortune, mi-
tarfit niuvertarfine åmalo takor-
nariat eKiteruvfigissartagagssåi-
ne? nalerKUsinauvoK piniartut pe-
Katigigfinut suliagssaritisavdlugo,
pingårtumik aningaussanik tigui-
narissanik atorfigssaKartitsile-
rugtornerup nalåne, piniartut a-
kigssarsiutaisa pingåmerpårtaisa
puissit amisa akisa avdlångorar-
nerujugssuisa nalåne.
åma uvanga Kularutigingilara
sanalugkanik taimatut åncigssu-
ssamik tuniniaineK sivneKartoru-
Revnepassage på sommerrådden havis. — aussap sikua KupanigtitilersoK.
piniartumut tugårminialersup a-
kornåne.
auverssuaK taimaisiniariartoK
Kaugunap unåminik auverssuaK
sakiagssuisigut nauligpåt kingu-
mutdlo pigsigdlune. aorrup ikug-
teriaraluartup auveKatime tOKu-
ngassup åipå ikugpå, ånilåKalu-
nilo niverdlune imånut nåkarpoK
avåtamitdlo kivinavérsineKardlu-
ne. kinguninguatigut aorfit sisa-
måt åma naulingneKarpoK.
☆
taineKarérsutut Thuleme auv-
fangniartarneK inungnut pingåru-
tilerujugssuvoK, umassutdlo asiu-
ssoKartinagit iluaKutigineKartar-
put. neKe inungnut nerissagssau-
vok Kingminutdlo nerissagssatut
pitsaoKateKarane. åma amiat
Kingminut iluaKutauvoK KGH-
imut tunineKångikångame kingu-
singnerussukut suliarivdluariar-
dlugo billardertut ajagtautaisa
noKutagssåtut atugagssångordlu-
go. tugåt piniutit pisataisa ilag-
ssåitut suliarineKartarput imalu-
nit KGH-imut inuinamutdlunit
tunineKartardlutik, agdlåme tig-
gait usuisa saunertait atomeKar-
tarput, atorneKartardlunilo pini-
artut igsiavisa pingasunik niulug-
dlip niulugssåitut, igsiavigdlo tai-
ma itoK suliartortitat agsut piu-
massarpåt erKaimangningniutig-
ssatut.
erKaimangningniutigssat ima-
lnnit sanaluekat. Divdlueit. imåi-
teKarsinåusassoK, sivneKartorutit-
dlo ilait nalerKutumik atomeKar-
sinauvdlutik distriktit akomåne
atortugssanik påsissanigdlo taor-
tigingnermut, sunalo pivdlugo es-
kimut sanalugkanik erKumitsuli-
ortuisa ilait Canadamit pissut ag-
gerKuneKåsångitdlat isumagssar-
sioKatigingnigssamut åmalo ilit-
sersuissugssatut. tåssame ilisima-
neKarpoK akilinermiut påsisima-
gåt tunissaKartarneK iluarsartuti-
savdlugo åmalo nioncusiat pile-
rinartungorsåsavdlugit.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 -
Kbhvn. SV. — Danmark.
puner i hænderne, og medens en
skarp blæst afsætter frostpletter
i ansigterne lister mændene sig
ind på en flok hvalrosser, der
bryder åndehuller i isen. Og det
er dette Grønland, d.v.s. landet
norden for bevillingernes flodbøl-
ge, ja knap nok indenfor radio-
bølgernes rækkevidde, nærvæ-
rende. artikel omhandler.
I havisens opbrudstid i juni
måned trækker store flokke hval-
rosser nordpå langs med de sta-
dig islagte fjorde i Thule. Under-
vejs fouragerer hvalrosserne på
overdådigt rige muslingebanker
vest for Herbert Øen (K’eKertar-
ssuaK).
Når de tonssvære har ædt sig
smækfede, kryber de op på driv-
isflagerne for at lade sig gennem-
bage af midnatssolen. De gasser
sig rigtigt, fjærter og ræber så
det høres milevidt omkring, væk-
ker sovende remmesæler og
skræmmer tusindvis af søfugle på
vingerne.
Det er en trafik og et syn som
polareskimoerne i Thule har
kendt i århundreder, og som de
ser frem til med længsel den dag
i dag. For er isforholdene gun-
stige kan de i løbet af kort tid
sikre sig bjerge af hvalroskød,
der rækker ind i den fangstmæs-
sigt noget sløje, 4 mdr. lange po-
larnat.
Sidste år var isforholdene de
bedst tænkelige, og der var utro-
ligt med hvalrosser. I kikkert
kunne man gennem gylden var-
meflimmer se dem i horisonten
som en ubrudt, smal brun stribe
på baggrund af Canadas alpeland-
skaber.
Fra gammel tid har lejrpladsen
ved Ulugssat været et af de bed-
ste udgangspunkter for hvalros-
jagten, og sidste år piskede man-
ge fangerfamilier derud på hun-
deslæder, der var lastede med jol-
ler, påhængsmotorer, brændstof-
tromler og fangstudstyr. Efter-
hånden som flere og flere kom
til Ulugssat krøb teltene op ad
fjeldskråningerne langs med
smeltevandsbækkene.
Børnene legede på lilla blom-
sterpuder, kvinderne skrabede
sælskind, og slædehundene lå
gispende mætte i skyggen fra
gamle eskimoiske hustomter. Døg-
net rundt sneglede både, behængt
med hvalroskroppe sig ind til is-
kanten, og allerede på lang af-
stand kunne man se hvordan fan-
gernes tilfredse smil lyste omkap
med hvalrossernes stødtænder.
Ved hjælp af hunde og taljer blev
hvalrosserne trukket op på isen,
parteret og lagt i stengrave inde
på kysten. Et virkeligt hårdt og
slidsomt arbejde, der ikke lev-
nede megen tid til søvn.
Under jagten fulgte jeg en af
mine gode venner, storfangeren
UtuniarssuaK, som passede jollens
motor og den førende hvalrosj Be-
ger, KaugunaK. Begge forresten
bedsteforældre. Jagtens forløb
var sådan som den form for jagt
nu engang plejer at være. Dog
var der een episode som jeg sent
vil glemme:
I langsom fart nærmede vi os
en flage bemandet med fire so-
vende hvalrosser. Da vi var på
ca. fyrre meters afstand vågnede
dyrene, og vi startede riffelkano-
naden. To blev liggende, medens
de andre nåede at kaste sig i søen,
hvor de i hårdt såret tilstand dyk-
kede under flagen og var ganske
umuligt at komme på harpune-
ringshold. (Hvalrosser i vandet
skal harpuneres inden de dræbes,
ellers risikerer man bare at de
går til bunds).
Så tog KaugunaK en rask be-
slutning. Idet jollen strøg tæt for-
bi flagen sprang han op på isen
med harpunen i højre hånd og
linen med fangstblæren i den an-
den. Da de sårede hvalrosser nede
fra vandet fik øje på deres fjende
blev de edderrasende. Den største
hvalros, en gigantisk tyr, væltede
sig op på flagen skubbede sine
to døde fæller til side, og gik til
angreb.
Det var en mageløs konfronta-
tion mellem jægeren i isbjørne-
skindbukser blot udstyret med
stenaldervåbnet, harpunen, og et
ufatteligt vovemod over for det
arrige bæst, som med kroppen
bagudbøjet skulle til at bruge de
svære stødtænder i jægeren.
I selvsamme øjeblik drev Kau-
gunaK harpunnen dybt i hvalros-
sens bryst, pg sprang tilbage.
Hvalrossens hug gled af på et af
de døde dyr, og skrækslagen væl-
tede den sig baglæns i havet, hvor
fangstblæren hindrede den i at
synke til bunds. Kort efter blev
også den fjerde hvalros harpu-
neret.
Efter halvanden uges forløb var
jagten forbi, hvalrosserne var
trukket videre nordpå og det sam-
lede udbytte beløb sig til noget
over tredive dyr. Og med tungt
lastede slæder søgte fangerfami-
lieme på den sidste rådne havis
hjem til deres bopladser, for der
at afvente isens endelige opbrud.
Som nævnt er hvalrosfangsten ,
i Thule af stor betydning for be-
folkningen, og dyrene udnyttes
fuldstændigt. Kødet tjener til
menneske-spise og uovertruffen
hundefoder. Også huden kommer
hundene til gode, hvis den da ikke
indhandles hos KGH til senere
forarbejdning til dupper i billard-
køer. Stødtænderne forarbejdes
til dele i fangstredskaberne eller
sælges til KGH eller til private.
Selv hvalrostyrens penisknogle
finder anvendelse, og indgår som
ben i en tre-benet fangerstol der
er meget eftertragtet souvenir
blandt de udsendte.
Apropus souvenirs eller hus-
flid. Så er det jo sådan, at langt
de fleste husflidsarbejder fra fan-
gerdistrikterne bliver solgt på
stedet til de udsendte eller i
Thule ved tuskhandel med den
derværende base. Stort set er
fremgangsmåden alt for tilfældig,
og ikke altid til fangernes fordel.
Hvornår opstår de første distrikts-
kooperativer med lokale tillids-
mænd i byerne og på bygderne
til opkøb af husflid med videre-
salg for øje på de steder hvor
efterspørgslen er størst og der-
med priserne højest, nemlig
åbentvandsbyerne, basebutikker-
ne og kommende turistcentre?
Også jeg er overbevist om at et
sådant organiseret salg af hus-
flid må kunne give overskud,
hvoraf noget passende kunne bru-
ges til udveksling af materialer
distrikterne imellem, af erfarin-
ger og hvorfor ikke invitere nogle
eskimoiske husflids-kunstnere
herover fra Canada til gensidig
inspiration og som instruktører.
Derovre har man som bekendt
forstået at organisere salgsarbej-
det og gøre produkterne efter-
tragtede.
Det kunne passende være en
opgave for fangerforeningerne,
navnlig i en tid hvor det voksen-
de behov for kontanter falder
sammen med katastrofale sving-
ninger i sælskindspriserne, jæger-
nes hovedindtægtskilde.
Tekst og foto:
IVARS SILIS
REVOLUTIONÆR NYHED
Rustfri lyddæmper til VW er nu en realitet, fremstillet af rustfri
stål både indvendig og udvendig, hvilket gi’r den indtil 4 gange
længere levetid.
Rustfri lyddæmper til VW passer til personvogne type 1 og
varevogne type 2 fra årgang 63
Importør MOTORGAARDEN
Specialværksted for VW
Kalundborgvej 65 . Telf. (03) 52 56 36
4200 Slagelse
/ '
ukioK kingugdleK atuagkior-
toK Ivars Silis, Thule erKåne
kingumut angalasimavoK Ki-
mugsimik Kåinamigdlo, ma-
tumunalo ilånguparput anga-
lanermik oKalugtuaisa ag-
dlagkat pingasussut sujug-
dlersåt.
______________________________
MSS Kjolestoffer, Ikast
tilbyder LAVPRISPAKKER m.
stol til hele kjoler, mindst 2 stk.
50,---3 stk. 75,— — 4 stk. 100,—
— 5 stk. 125,---6. stk. 150,---
7 stk. 175,— — 8 stk. 200,— o.s.v.
Bedste kval. i Polyester-trevira-
courtelle, bomuld og frotte m.m.
mange farver og monstre. Små-
fejl kan forekomme. Lev. pr.
efterkrav + porto.
MIDTJYDSK STOF SERVICE
Box 22 . 7430.
c----------------------------------
Sidste år berejste forfatte-
ren Ivars Silis atter Thule
distrikt med hundeslæde og
kajak, og hermed bringer vi
den første af tre artikler om
hans rejse-indtryk,
s_________________________________✓
KaugunaK-
hvalrosjægeren
14
15