Atuagagdliutit - 17.02.1972, Síða 17

Datamaten og
forbryderen
Datamaskinen er ved at revolutionere politiets kamp mod forbryderne,
men er samtidig en milepæl på vejen mod „den fuldkomne forbrydelse".
AF SVEND GARBARSCH.
Den nye tidsalder, der indledtes, da de første datamaskiner kom på
markedet for 25 år siden, er efterhånden ved at blive dagligdag for
mange mennesker. Kun få betragter længer datamaten som et my-
stisk væsen, der kan tænke selv, og med det øgede mandskab til data-
anlæggene er den tid vel snart forbi, hvor store virksomheder eller
offentlige myndigheder kan undskylde fejl med, at det er datamatens
skyld. Fejlene skyldes de mennesker, der betjener maskinerne. Det
er for dårlig planlægning, sløseri eller manglende kendskab, der er
baggrunden, når man kræves for noget, men har betalt, eller betaler
for noget, man aldrig har fået.
Med det øgede kendskab kommer
også bedre muligheder for at ud-
nytte den elektroniske tjener,
som datamaten er. Data-anlæg er
allerede mange steder et af de
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
vigtigste hjælpemidler. Samfun-
det har. Blot for at tage et eksem-
pel: Datamaten er ved at revolu-
tionere politiarbejdet. Den kan
lynhurtigt foretage sammenlig-
ninger af fingeraftryk, finde eje-
ren til en bil, fremskaffe arkiv-
materiale, der er gemt bort, og
således gøre det betydeligt svæ-
rere at være lovovertræder.
Ironisk nok er datamaten også
en genvej til forbrydelse. Mulig-
hederne for brugen af datamaten
kommer side om side med mulig-
hederne for misbrug. Opfindelsen
NerissagssiordluarneK
Otto Mønstedip makarinånik
autdlarKauteKartarpoK
Otto Mønstedip måkarinå mamåssutsip,
tipiglssutsip suj atsissausinauneruvdlo
tungaisigut angumassagssåungilaK.
atortugssat pineKarsinaussut pitsaunerpåt
atortoralugit sanåjuvoK - taimåitumik
angussaK pitsaunerussarportaoK - tamatigut.
Sikker madlavning
begynder med
Otto Mønsted margarine
Otto Mønsted margarine står i særklasse
hvad angår smag, aroma og stegeegenskaber.
Den bliver kærnet af de bedste råvarer,
der findes - derfor bliver resultatet også
bedre - hver gang.
Mmmmønsted
af datamaskinen er blevet kaldt
„en milepæl på vejen mod den
fuldkomne forbrydelse".
UVIDENHED LETTER MISBRUG
Datamaskinen kan først og frem-
mest bruges til at forfalske regn-
skaber og er således det fuld-
endte middel for den, der ønsker
at bedrage et firma. Misbruget
af datamaten lettes af den uviden-
hed, der ofte hersker i firmaledel-
ser om brugen af de elektroniske
maskiner. Selv hvor firmaledel-
sen har en vis erfaring for bru-
gen undlader den kontrol udfra
den falske sikkerhedsfølelse, som
det giver at have en datamat i
virksomheden.
Dette fremgår bl. a. af en rap-
port om datamatforbrydelser,
som en vesttysk ekspert, Rainer
von Zur Mtihlen, har udfærdiget
efter et års undersøgelse af disse
forbrydelser.
Det er vanskeligt at fastslå nøj-
agtigt, hvor stor en del af de så-
kaldte funktionærforbrydelser
skyldes misbrug af datamater, si-
ger han. Det store flertal af data-
matforbrydelser indberettes nem-
lig ikke af de berørte firmaer.
—- De fleste virksomheder er
bange for, at deres rygte vil lide
skade, dersom de får en datamat-
forbryder retsforfulgt. Denne ska-
de kunne betyde et større tab for
dem end den sum penge, de er
blevet bedraget for, siger den 28-
årige von Zur Mtihlen.
Hans erfaring deles af ekspert-
kolleger i andre lande. En af
dem, amerikaneren Robert Ben-
net, mener, at de datamatforbry-
delser, der opdages i USA, kun
udgør omkring syv pct. af de for-
brydelser, der begås inden for
denne kategori.
Han peger samtidig på, at de,
der er sat til at opklare disse for-
brydelser, ved alt for lidt. „Her
er et tilfælde, hvor forbryderen
ofte har større viden end politi-
manden", siger han.
JO MINDRE FIRMA,
DES STØRRE FARE
På dette som på andre områder
gælder reglen, at til at fange en
ekspert kræves en ekspert. Von
Zur Mtihlen er økonom og har
specialiseret sig i datamatlære.
I sin rapport opsummerer han
130 tilfælde af datamatforbrydel-
ser, begået i alle former for virk-
somheder. For at underbygge sin
påstand om, at uvidenhed hjæl-
per dataforbryderen, oplyser han,
at 90 pct. af sagerne blev opdaget
ved et rent tilfælde. Kun li pct.
afsløredes gennem revision.
Han konstarer også, at jo større
et firma er, des mindre udsat or-
det. De større firmaer er bedre
organiseret end de mellemstore
eller mindre.
Den nødvendige arbejdsforde-
ling, der må foregå i store virk-
somheder, medfører også en bed-
re kontrol med mulige svindlere.
I de mindre firmaer har man ofte
opgivet manuel regnskabsføring i
det øjeblik, man får datamaten
installeret. Mængden af kontrol er
også mindsket i betydelig grad.
Hvem er de mest udsatte? Iføl-
ge de forskellige eksperter er der
mest risiko for banker, forsik-
ringsselskaber og andre pengefir-
maer for bedrageri gennem data-
mater.
Von Zur Mtihlen nævner som et
eksempel på dette en Hamburg-
bank, hvor der var indsat adskil-
lige millioner D-mark på forskel-
lige sparekonti. Her lykkedes det
en medarbejder at „indtjene"
hundredetusinder af mark sim-
pelthen ved at afrunde renteud-
betalingerne.
MANGE BÆKKE SMÅ...
Manden gav datamaten ordre til
at runde alle bankkonti af ned-
efter, idet han indførte et pro-
gram med instruks om, at data-
maten, hver gang, den ved rente-
beregningen fik brøkdele af en
pfennig, skulle overføre disse
brøkdele til hans egen konto.
Mange bække små gør en stor
å. Så mange brøkdele blev det i
løbet af få år til, at da manipula-
tionen opdagedes, havde manden
efterhånden fået „opsparet"
480.000 D-mark (godt en million
kroner) på sin konto og hævet dem
igen.
Opdagelsen kom desværre for
sent for banken. Den skete først,
da manden var forsvundet fra
Vesttyskland med sine mange
brøkdele...
Et mere klassisk eksempel på
datamatforbrydelser er det, hvor
en medarbejder simpelthen får
datamaten til at beordre udbeta-
ling til fiktive personer.
En medarbejder i et firma i
Solingen fulgte denne fremgangs-
måde ved forfalskning af regn-
skaber. Han instruerede datama-

Hel ve ti a
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
øøÅ®*f5S
- i nemme poser
-12 forskellige slags

— pugssiarigsut
— åssigingitsut 12
ten om at udbetale lønninger til
ikke-eksisterende ansatte i fir-
maet. Pengene lod han overføre
til en konto, der stod i hans kones
navn.
AUTOMATISK SPIONHJÆLP
Industrifolk mange steder i ver-
den opdager også hyppigt, at de-
res data-anlæg kan være til hjælp
for folk, der driver industrispi-
onage. Maskinerne er udmærkede
til oplagring af detaljerede op-
lysninger om et firmas produkter
— et tryk på et par knapper, og
man har den ønskede beskrivel-
se.
Men maskinerne kan lige så let
bruges til at fortælle om produk-
terne — selv til folk, der ikke
burde sidde inde med sådanne
oplysninger. Et tryk på et par
knapper, og man har en hurtig
kopi af hemmeligt materiale, og
ingen kan spore, hvor kopien kom
fra. Spionkameraer og lignende
er ved at være forældede.
En vesttysk producent af farve-
fjernsyn- og kommunikationsud-
styr oplyste over for Von Zur
Miihlen, at firmaets føring over
for dets rivaler på markedet for-
svandt fuldstændigt, efter at der
opstod en „læk" i dets datamat-
afdeling.
En stor undersøgelse i firmaet
har stadig ikke ført til afsløring
af, hvem kilden til oplysningerne
var. Firmaet har kun fastslået, at
det var gennem datamaterne, op-
lysningerne sivede ud. Det an-
slås, at denne industrispionage
har kostet firmaet millioner af
D-mark.
En tredje form for misbrug af
datamater er udlevering af adres-
selister. Det går især ud over
offentlige kontorer og forenin-
ger, hvis „kunder" pludselig får
tilsendt reklamer, de ikke har
ønsket sig eller bedt om. Der er
mange penge at tjene for folk,
der kan levere fuldstændige lister
over folk inden for en bestemt
kategori eller et bestemt erhverv.
HULLER I LOVEN
Både i spørgsmålet om adresse-
lister og ved andre former for
misbrug af data er der ofte tale
om handlinger, der ikke kan
straffes fordi loven halter langt
bagefter på dette punkt.
Kun når det direkte kan be-
vises, at der er tale om tyveri
af oplysninger, som et firma eller
et offentligt organ ejer, kan der
blive tale om retsforfølgning.
I mange lande er man tvunget
til at foretage revision af lovene.
De fleste steder eksisterer der
simpelthen ingen paragraffer, som
udtrykkeligt forbyder folk, der
betjener datamater, at bruge de-
res firmas udstyr til private for-
mål.
Både blandt køberne og sæl-
gerne af elektronisk udstyr har
den nye form for forbrydelser
vakt bekymring. Begge parter øn-
sker at fjerne mulighederne for
misbrug. Uheldigvis kan en ind-
skrænkning af disse muligheder
også medføre en indskrænkning
af mulighederne for den rette
brug af datamaterne.
For at gøre datamaterne hur-
tigere har fabrikanterne hidtil
undladt al fremstille dem med
udstyr, der ville lette kontrol-
eller revisionsforholdsregler, siger
Von Zur Mtihlen.
Resultatet er blevet, at et af de
vigtigste hjælpemidler i polititiets
arbejde nu også er blevet for-
brydernes hjælpemiddel. Der er
gået 25 år, siden datamaskinen
kom på markedet. Den har løst
mange problemer for mennesket,
men det vil endnu tage nogen tid,
før mennesket har løst proble-
merne ved den.
18