Atuagagdliutit - 13.04.1972, Blaðsíða 17

tåK atugkavtinit ilikaruminarne-
rujugssussariaKaipoK." agdlåme
naidnerit atugkavut erdligigalu-
ardlugit avdlanik taorserneKarsi-
naunefånik isuma akerdlilersu-
ngilå: ..dl atorumångikåine 11 ato-
ruminarnerssaugaluarpoK, tåssa
1-it mardluvdlutik katinermlkut
dl-liorsinaungmata (sordlo g, r
(s)-lo katikångamik nilålavfiat ni-
påtdlo pikunarsivdlune Kutar-
tOK),“ (Aluagagdliutit 1935, Klip.
120). organip agdlagai kinguleriåt
atuardlugit isumanut nutånut ag-
ssortuissungilaK (issornartunut
akerdliussamera tåuna avdlau-
vok), taimåitumik uvdlumikut
KanoK isumaKåsagaluarnersoK o-
Kautigisinåungilarput, imaKa ama
issorissaKåsagaluarpersoK.
ardlagdlit, pingårtumik Bendt
Lynge Chr. Lyngevdlo taivåt „ka-
låtdlit agdlangnerat k“ imalunit
„agdlangnerit nipåt“, il. il. tamå-
ko pivdlugit A/G-me 1968-ime
nr. 19-ime ersseridgsaisimavunga,
sujugdliutdlugo tikitdlugo „ag-
dlangnerit nipå“nik taissaKarneK
isumaKångitsussoK. agdlangnerit
takugssaussuput, nipaicångitdlat.
tauvalo k grækerit agdlangneråt
(k mikissoK), taineKartartoK „kap-
pa“ Kilårmiumutdlo (k-mik ag-
dlagtagkavtinut) atorneKartoK,
uvdlormåna tikitdlugo taimatut
atorneKarpoK. Kleinschmidtip
nangminerssordlune nipimut ator-
neKartarfigingisånut, tåssa neri-
ligtarmiumut atortalersimavå (ta-
måna atuagkame uvane erssersi-
neKarpoK: Alfred Schmitt: Die
Alaska-Schrift, 1951, Klip. 29). ag-
dlangneK q latinerit agdlangne-
råt. latinerit nipimut kw-mut
atortarpåt agdlagtardlugulo qu-
(quo, qua il. il.), agdlangneruvdle
tåussuma sujuaissai semiterit ag-
dlausinit pissuput. grækerit ag-
dlangneK tåuna taissarpåt „kop-
pa“, nangmingnerdle oKautsi-
mingnut atusanago semiterit
OKausinit oKausersianut atortar-
påt. nipe tåuna semiterit oKausi-
ne neriligtarmiuvoK (K-mik ag-
dlagtagarput), sulilo uvdlume se-
miterit agdlausine q-p nalinge su-
jumugagssåuput (arabiamiutut
„qoph“, ægyptenimiututdlo, per-
siamiututaoK semiterit OKausinut
atorneKartartoK). tamarmik ilisar-
nautigåt niaKiissånguaK talerpia-
tungimigut åmut titarnilik (sordlo
q) atimigutdle såmingmut taler-
pingmutdlunit sangunilik.
ilumorpoK s „S“-ilo Påmiunit
Sisimiunut pingårtumik utorKau-
nerit akornåne isumanut åssigi-
ngitsunut ingmikårtitsissutaussar-
mata. åmale ilumorpoK nunavta
sivnerane, åmalume sinerissap
KerKamiuisa imisungnerussut OKa-
lungneråne isumanut ingmikortit-
sissutigineKartångingmata, tamå-
nalo paitsorutåusanane. OKautsine
akuerineKardlutik atorneKartut,
najorKutagssåusagpata, tauva s-
imik „S“-imigdlo ingmikortitsi-
neK ingmikortitsinginerdlunit
uniorKutitsinertut issigineKarsi-
nåungitdlat. tauvale amerdlanerit
KanoK OKartarnerat najorKutåu-
sagpat tauva ingmikortitsingineK
tugdluarnerusaoK. aperKutaussut
ukuput, s „S“-ilo ingmikortitåu-
sångigpata paitsorutaussåsava?
„S-“értortunut atuvfardliutausså-
sava? tamåna misiligkaluaravtigo
paitsorutiginagulo atuvfardliuti-
gingitsorparput, misiléKataussu-
gut „S“-értortuvugut. OKautsit
isumåinik ingmikårtitsi.ssutausi-
naunerat Bendt Lyngep åssersu-
siamigut takutipå: iså (agissap),
isså (inup, umassup), tamatumu-
nale paitsorutausinaunera aglor-
nago. B. Lyngep „S“-ip påsissu-
tigssaunera amigarisimagamiuk
åssersutine ungalusigkanik nav-
suiausersimavai. tamatumunalo
ilumorpoK, tåssame OKautsit OKau-
seKatigingnik ilaKångitsut ator-
tarnermingnit avdlaunerunermit
ugpernarsautigssåungitdlat. s-ip
„S“-ivdlo ingmikortinerat pingå-
rutilerujugssungilaK, ilånilume s-
it mardluk nalorninarnerusinau-
ssarput, s. i.: ukiumut pei'Kumau-
tigssaminik pisarpoK — nalugdlu-
ne ingminut pisarpoK. — åma uig-
giutine taimåitunik sujumugag-
ssaKarpugut: KivitorsivoK, pisini-
arfingme sukusivoK, Sisimiunut
nunasivoK, nagsiussarsivoK,, tåssa
-si-p isumai åssigingitsut sisamat
„S'hlersungikaluardlugit inigssi-
nerisigutdle ajornartorsiutiginagit
påsisinauvavut.
Bendt Lyngep isumagisimaner-
på OKautsit kisimikaluartutdlunit
påsisinaunigssåt. naluvara OKau-
seK avdlanik ilaKångitsoK påsi-
ngikaluaråine soKutåusanersoK.
kisiåne taimatut påsisinåusaguv-
tigo agdlauseK ima amerdlatigi-
ssunik maligtarissagssaKartaria-
KarpoK amerdlanerit ilikarsinåu-
sanago, tauvalo agdlagsimassoK
isumagineKarsimanersoK tatigisi-
naujungnåisavarput. tåssa månå-
kut agdlautsivta atornerata pår-
dlanganera.
nagguvigsiorneK ardlagdlit ilua-
tigåt ajornarsissugssatut issigalu-
go. taimatut påsiniarkårnago
OKatdlinerme sat'Kumiussåt amer-
dlavatdlåluatsiarput. nagguvig-
sicrnermik sangmissaKartugut
ingerdlatarårput Kleinschmidtip
agdlausiliå atcrnago, nåmagtu-
mingme tatigisinåunginavtigo.
nagguvigsiortarpugut OKautsit å-
ssigingitsut ingmingnut nalerKiu-
tardlugit, tamånalo atordlugo
nagguvigsiortarneK ingerdlatinå-
savarput, ingerdlåparputdlo
Kleinschmidtip agdlausiliåta kig-
dligssarititai unigfiginåsanagit,
sulile itinerussumik OKautsivta
katitertarnerat påsiniardlugo. ag-
dlausitoKarput nagguvigsiorner-
me autdlarterKånut tapertauv-
dluaraluaKissoK kingorna itisile-
rinigssamut najorKutagssatut
amigarpoK. månåkut nagguvig-
siortarnerput agdlautsip ilikar-
nigssånut kivfåinåungilaK, ingmi-
kutdle OKautsivta itinerussumik
påsineKarnigssånut avKutauler-
dlune.
OKautsit agdlauserput månåkut
atordlugo agdlagaussut ilarpag-
ssue takuvdlugit nalunångitdlui-
narpoK agdlagtup CKautsip ag-
dlagkame katiterutai sunersut
malugisimångikai. ama uiggiut
atauseK atukulavdluinartungitsoK
kalåtdlimut aperKutigiguvtigo,
tåuna KanoK isumaKarpa, sungiu-
sarsimångikune tauva KanoK aki-
savdlune nalussarpå. kisiåne tai-
måikaluartoK OKauseK tamåt a-
tautsimordlugo, OKauseKatiging-
nut ilautitdlugo iluamik påsiv-
dluartardlugo, taimåitumik er-
sserKigdluinarpoK agdlagtut OKa-
lugtutdlunit malugisimassåt, tåssa
nipit, uiggiutit, tåssame OKautsit
sananeKautaisa atautsimut kati-
kångamik sungortarnerat, imåi-
ngitsoK, sumit pingortarnerat. tå-
ssa kalåtdlit OKautsimingnik ma-
lugisimangningnerat taimåipoK.
tamåko iluamik iluaKutiginiåsa-
guvtigik, tauva OKautsit sumit pi-
ngornerat pinago, katikångamig-
dle sungortarnerat tåssa najorKU-
tagssarput ilikartisavdlugo neriu-
nartoKarsinaussoK.
taimåitumik Jørgen Fleischerip
agdlagå una isumaKatigåra: „ku-
arsårneK sujugdleK Kångiukiartu-
leriarpat kalålerpagssuit nuånå-
rutigingitsdrunångilåt måna av-
KutigssaKalermat kalåtdlisut ag-
dlagtautsip inungnut tamanut pi-
gissagssångortinigssånut."
agdlausigssaK årKingneKartaria-
KåsaoK inuit isumåt tungavigina-
go, påsissatdle tungavigalugit.
taimåitumik OKatdlineKåsagaluar-
pat tamåna udvalgimut ingerdla-
terKigtariaKåsaoK, udvalgivdlo
aulajangisavå tamåna nutånik
påsissaKarfigisimanerdlugo, sor-
dlume organe 1918-ime agdlagtOK:
„oKausilerissut tamåko suliagssa-
rait.“ — unale tailara, udvalge
sarKumiussaKartarérdlune lands-
rådimut sujunersuteKarpoK, tåu-
nalo sujunersut avdlanut pinago
landsrådimut ingerdlatitagssarå.
Robert Petersen.
•)
Det er helt sikkert:
Atlas Copco
transportable
kompressorer
vælges al de Heste
- også I Danmarkl
- stemplet,
sparer penge!
J|A Atlas Copcos transportable kotnpressorserie type VT er beregnet til hård
J kontinuerlig drift, idet de er konstrueret efter de samme principper, der
gør de tilsvarende stationære kompressorer så fremragende. De bygger på
stempeldrift, der - for kapaciteter op til 10 m3/min. - driftsteknisk og økonomisk
set er alle andre konstruktionsprincipper overlegent. Igennem 13 år har VT
serien stået sin prøve i Danmark, og referencelister er gerne til disposition.
(NB! Ved arbejder, der kræver et særligt lavt støjniveau, anbefales den støj-
dæmpede udgave: VS Silensair og VSS Super Silensair).
VT serien. Sikker stempeldrift fra 3,5 til 9,5 m3/min.
Overlegen
i ekonomi.
Stempelprincippet sikrer
maksimal effektivitet og
lavest mulige driftsom-
kostninger. Brændstofbe-
sparende omdrejningsre-
gulator nedsætter yderli-
gere brændstofforbruget
med indtil 20%.
Robust
og driftssikker.
VT kompressorerne er li-
ge så robuste og drifts-
sikre som de tilsvarende
stationære industrikom-
pressorer. Samme cylin-
dre, stempler, ventiler,
lejer - beregnet for hård
kontinuerlig drift.
Altid i topform.
VT kompressorens motor
starter straks og kan kø-
res helt varm, før kom-
pressoren tilkobles (hy-
draulisk manøvreret kob-
ling). Den 100% luftkøle-
de Deutz dieselmotor med
direkte indsprøjtning gi-
ver mindre varmeudvik-
ling og lavere brændstof-
forbrug gennem større
udnyttelsesgrad.
Nem
at vedligeholde.
Der benyttes samme olie
i kompressor og motor,
og en indikator viser ty-
deligt, når luftfiltret skal
skiftes. Den robuste og
driftssikre konstruktion er
så enkel, at enhver meka-
niker kan tage sig af ved-
ligeholdelse og repara-
tion.
Let
at manøvrere.
VT kompressorernes kom-
pakte form og lave vægt
gør transporten til ar-
bejdsstedet yderst nem
(der er indbygget løfteøje,
ligesom bremser er stan-
dardudstyr). På pladsen
kan kompressoren manu-
elt flyttes fra job til job.
KE
serien
stempelkompressorer op
til 1,2 m3/min., 15 hk el-motor.
UT
serien
UT 85 stempelkompressor,
2,5 m3/min.
VT
serien
VT 3: 3,5 m3/min. - VT 4: 4,8 m3/
min. - VT 5: 7,1 m3/min. -
VT 6: 9,5 m3/min.
PR/PT
serien
skruekompressorer op til
34 m3/min.
us
Silensair
lyddæmpet til 75 dB (A).
2,5 m3/min.
VS
Silensair
lyddæmpet til 75 dB (A).
3,5 og 4,8 m3/min.
I, VSS
Super
Silensair
lyddæmpet til 70 dB (A).
3,5 - 4,8 - 7,1 og 9,5 m3/min.
TEX støj-
dæmpede beton-
huggehamre.
4 størrelser fra 22,5 til 38,5 kg.
Stort værktøjsprogram.
Et trykluftprogram uden sidestykke.
København: Valhøjs Allé 160 • 2610 Rødovre • Telefon (01) 705511
Århus: Grenåvej 339 ■ 8240 Risskov ■ Telefon (06) 176344
JltlasCopcc
17