Atuagagdliutit - 13.04.1972, Blaðsíða 28

Kirken
Dødstro eller
opstandelsestro
Man plejer at sige, at Julen er
børnenes fest, og det er vel også
den kirkelige højtid, der bliver
set frem til med størst forvent-
ning, men med årene kommer
man ligesom til at holde mere af
Påsken, fordi dens tale om livet
og døden er så livsnær. Når man
får mere udsigt over livet og er-
farer, at tiden går og vi begyn-
der at ældes allerede fra ung-
dommen af, så mindes man om
de grænser, som vi mennesker
ikke kan trænge igennem, vor
fødsel og vor død. Vi er på vej
fra det ene til det andet, og vi
kan ikke ændre noget ved dette
forhold, og det gør livet menings-
løst. Kun Påskens budskab har
brudt disse grænser for os.
Som mennesker indtager vi en
særstilling blandt alle skabnin-
ger. Som alle andre skabninger
er vi dødelige, men vi ved, at vi
er det. Det er før blevet sagt, at
af alle andre skabninger er der
mange, der i vore øjne er ko-
miske. Der er dyr, der ser løjer-
lige ud, men af alle skabninger
er mennesket det eneste, der er
tragisk, fordi vi ved, at vi skal
dø. Tanken om det kaster en
skygge ind over al jordisk lykke,
fordi vi ved, at det kun er noget
foreløbigt. En dag vil det hele
være forbi.
Midt ind i disse håbløse be-
tragtninger er det, at Påskens
evangelium kommer til os som
et befriende og forløsende bud-
skab.
Påske er festen til minde om
Jesu Kristi død og opstandelse.
På kirkemødet i Nikæa i år 325
blev det bestemt, at Påsken i den
kristne kirke skal fejres på den
første søndag efter fuldmåne
nærmest den 21. marts. Falder
fuldmånen på en søndag, kommer
Påsken først søndagen efter.
Omkring år 100 efter Kristus
giver en romersk historieskriver
ved navn Tacitus denne forkla-
ring på betegnelsen „de kristne":
Disse mennesker havde dette
navn efter Kristus, som under
kejser Tiberius’ regering blev
henrettet ved landshøvding Pon-
tius Pilatus. Tacitus kom ind på
dette emne i forbindelse med om-
talen af kejser Nero (54—68 e.
Kr.), som havde kastet skylden
for Roms brand på det kristne
og brugt dette som påskud for
at forfølge dem, og Tacitus læg-
ger ikke skjul på, at han ikke
kunne billige Neros metoder,
selvom han fandt det rigtigt at
behandle „denne fordærvelige
overtro" med den yderste streng-
hed. Vigtigere end dette er det
imidlertid, at navnet „Kristus"
her for første gang forekommer
i en historisk optegnelse uden for
det nye testamente. Tacitus’ ud-
talelse betyder, at Jesus er be-
vidnet som en historisk person,
og at hans henrettelse ved Pon-
tius Pilatus er bevidnet som en
historisk begivenhed.
Nu er forholdet imidlertid det,
at hvis vi vil have mere at vide,
må vi gå til det nye testamente,
og her er forholdet et andet, idet
der her ikke blot er tale om hi-
storiske optegnelser. Her drejer
det sig om mennesker, der var
kommet til tro på, at den kors-
fæstede var blevet oprejst fra de
døde på den tredie dag, og dette
vil de bevidne over for læseren.
Det nye testamentes 27 skrifter
er ganske vist alle ældre end ud-
talelsen fra Tacitus. De er så
godt som alle skrevet inden for
tidsrummet år 50—100 efter Kristi
fødsel. Disse skrifters indhold er
ikke blot en historisk skildring
nedskrevet af en neutral iagt-
tager, men de er nedskrevet „for
at I skal tro, at Jesus er Kristus,
Guds søn, og for at I, når I tror,
skal have livet i hans navn", så-
ledes som der står i slutningsor-
dene i Johannes-evangeliet.
Det ældste vidnesbyrd finder
vi hos Paulus i hans første brev
til menigheden i Korinth fra om-
kring år 53, hvor han skriver:
„Jeg overgav jer nemlig som no-
get af det første, hvad jeg selv
modtog, at Kristus døde for vore
synder, efter skrifterne, og at han
blev begravet, og at han er op-
stået på den tredje dag, efter
skrifterne, og at han blev set af
Kefas (Peter) derefter af de tolv,
derefter blev han set af over fem
hundrede brødre på een gang, af
hvilke de fleste endnu er i live,
men nogle er hensovede, derefter
blev han set af Jakob, dernæst
af alle apostlene, men sidst af
alle blev han set af mig som det
ufuldbårne foster" (1. Kor. 15,
3—8).
Det er det ældste vidnesbyrd
om Jesu opstandelse og hans
åbenbarelse for disciplene, og
Paulus skriver dette på et tids-
punkt, hyor der endnu lever
mennesker, som kan bevidne, at
han taler sandt.
Sidenhen er det jo gået sådan,
at mange mennesker kun vil god-
kende Påskens budskab så langt,
at de godt vil indrømme, at Jesus
har levet. Det anses endda for
meget sandsynligt, og hans li-
delse og død ses som et natur-
ligt resultat af det liv, han levede,
men når der er tale om opstan-
delse fra de døde, så vil de ikke
være med længere. Man bliver
stående ved døden som det sidste,
og så har påskebudskabet mistet
sin betydning. Så er glæden for-
svundet.
I vore dage er det ikke god
tone at tale om døden. Tavsheden
skyldes næppe, at man ikke ta-
ger døden alvorligt, men når man
vil betragte døden som det sid-
ste, så er vort liv og vor stræben
meningsløst. Har vi et sådant syn
på døden, kommer det også til
at præge vor holdning til livet.
Så lever man efter parolen: „Lev
stærkt, dø ung" eller „det gælder
om at nyde livet, mens tid er".
Dette er i korte træk indholdet
af mange menneskers livsindstil-
ling.
Hvis man betragter døden som
afslutning på det hele, så bliver
man hård og kynisk. Så gør man
sig hård over for det uundgåe-
lige. Så går det ikke an at binde
sig for stærkt til andre ved kær-
Helvctia
BOLCHER
er de bedste
sukuarxat
pitsaunerpåt

■ i nemme poser
-12 forskellige slags
pugssiarigsut
;— åssigingitsut 12
lighed og broderskab. Kærlighe-
den bliver tragisk og ord om fæl-
lesskab og sammenhold mellem
mennesker bliver uden mening.
Så lever mennesker kun for sig
selv. Så er de fortabte i sig selv
og deres liv spildt og værdiløst.
Det er blevet så moderne i vor
tid at foretage Gallupundersøgel-
ser også med hensyn til, hvad
mennesker tror på, og det skulle
næppe undre, om man ville gøre
det igen denne Påske. Udfra disse
undersøgelser måler man det re-
ligiøse klima i vort folk, hvor
mange procent der svarer ja, hvor
mange nej og hvor mange ved
ikke.
I grunden er det en uforskam-
methed på den måde at trænge
sig ind på folk og kræve, at de
skal afsløre det, der bor inderst
inde i dem, og så bagefter hænge
dem ud for offentligheden, og det
er i allerhøjeste grad tvivlsomt,
om man kan drage nogen slut-
ninger ud fra de svar, man får.
Al form for religiøsitet har det
som sneglen, der ved den mind-
ste berøring trækker sig ind i sit
hus, og menneskers svar vil altid
være afhængig af spørgsmålets
form og spørgerens egen under-
forståede indstilling. Dertil kom-
mer, at de fleste mennesker i
trosspørgsmål helst dækker sig
ind bag en eller anden offentlig
mening og sjældent siger rent ud,
hvad de inderst inde tror på.
Et andet forhold, der gør en
sådan fremgangsmåde tvivlsom,
er dette, at man spørger af nys-
gerrighed, og hvor man i tros-
spørgsmål bare spørger af nys-
gerrighed, får man aldrig et or-
dentligt svar med sig hjem. I det
nye testamente kan vi læse om,
hvordan det gik med de delega-
tioner, som farisæerne og de
skriftkloge sendte til Jesus. De
skulle fange ham i ord, og de gik
tomhændede bort. Noget andet
er det, når man stiller det som
et spørgsmål, der gælder liv og
død. Når man lægger sin hele
personlighed ind i det spørgsmål,
så vil man altid få et svar.
Når vi nu igen skal høre Pås-
kens evangelium, så stilles det
spørgsmål igen „Tror du på det?"
ikke til brug for statistiske be-
regninger, men et spørgsmål, der
angår liv og død, og det er helt
sikkert, at når døden er i vor
nærhed, så forstummer al anden
tale. Så har den menneskelige
fornuft og alle dem, der dyrker
den som en afgud ikke mere at
sige hverken til vejledning eller
trøst for mennesker, så er der kun
eet tilbage, som kan hjælpe, at
det ord taler sandt, som siger,
vi er genfødt til et levende håb
ved Jesu Kristi opstandelse fra
de døde. Kun ud fra den sandhed
får kærlighed og fællesskab mel-
lem mennesker deres dybe me-
ning.
Kr. L.
BRILLER
Vi yder 10 */o rabat på brillestel og -glas. Skriv til os, og vi
sender Dem gerne et udvalg i brillestel.
OPTICA
Poul E. Heden Specialoptik . Strøget 43 . 7430 Ikast.
Stangstål
Faconstål
Båndstål
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålror
Rustfrit stål
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit
LEMVIGH
& MUNCK A/S
1003 København K
Vestergade 16
Telefon (01) 1505 25
5000 Odense
Tolderlundsvej 115
Telefon (09) 14 33 22
MULLER
• STÅL
8100 Aarhus C
Sverigesgade
Telefon (06) 1333 22
29