Atuagagdliutit - 13.04.1972, Blaðsíða 23

Udviklingen i fiskeriet
KGH’s produktionsafdeling har udsendt en statistik over den totale
indhandling af fisk fra 1964 til 1971. Den viser, at tor skeindhandling en
— trods indsættelsen af trawlere — er gået stærkt tilbage. Resultatet
for 1971 var således knapt halvdelen af indhandlingen i 1966, da den
nåede op på 33.300 tons.
Den totale torskeindhandling i
Grønland fra 1964 til 1971 ser så-r
ledes ud: 18.942 tons, 27.855 tons,
33.305 tons, 30.635 tons, 23.400
tons, 19.794 tons, 16.812 tons og
16.304 tons.
Produktionen af havkat har
derimod ligget nogenlunde stabilt.
Kal.-nunåne sulivfigssaKar-
titsinerme ikiuissarnermilo
direktorate
1 arbejdsmarkedskonsulente.
Påmiune sulivfigssaicartitsimkut agdlagfik sulissugssarsiorpoK
arbejdsmarkedskonsulentimik sapingisamik piårtumik ikutug-
ssamik.
atorfinigtugssap igdloKarfingme pineKartume uvdluinarne su-
lissugssaKarniameK suliagssaKartitsiniarnerdlo isumagisavai, er-
hvervsvejledningime åmalo kommunime nålagauvfingmilo pi-
ssortat ikiusavdlugit inuit timimikut inardluteKartut akornute-
Kartutdlunit sulinigssamut sungiusandngneKarneråne.
arbejdsmarkedskonsulente amåtaoK peitatåusaoK tutsuvigi-
nartunik sulissugssaKarnigssaK isumagalugo norKainiarneme ka-
låtdlitdlo sulissugssat iliniartineKarneråne.
KinuteKartut, agdlagfingme suliagssanik iliniarsimassut, Ka-
låtdlit-nunåne pissutsinik ilisimangnigtut kalåtdlisutdlo OKalug-
sinaussut sagdliutineKåsåput. agdlagfingne sulivfigssaKartitsini-
arfingne imalunit ikiuissarfingne sujornagut suliaKarsimaneK
iluaKutaussugssauvoK.
atorfinigtineKartugssaK ikuneKarérune Kåumatit arfinigdlit
sungiusarneKåsaoK sulinikut ikiuissarnikutdlo KutdlersaKarfing-
me Nungmitume åma Nungme sulivfigssaKartitsiniarnikut ag-
dlagfingme, l'maKalo åma danskit suliagssaKartitsiniartarfine.
atorfinigtineKarnigssamut aperKutautineKarportaoK pineKartoK
kajumissuseKåsassoK kursuseKartarnerne peKataunigssamut.
taineKåsaoK atorfinigtugssaK Nungme suligatdlarnigssamine
inigssarsissuneKarsinåungingmat ilaKutaringnut inigssiamik.
socialkonsulentit pingasut.
Kalåtdlit-nunåta landsrådia akuerssisagpat, Nungme sulinikut
ikiuissarnikutdlo KutdlersaKarfingme socialkonsulentitut atorfit
pingasut inugtalerneKartugssåuput julip 1-åne kingusingneru-
ssukutdlunit.
atorfik sujugdleK tungavoK isumagingnigtoKarfit pilerssåru-
siornerånut ingerdlåneKamerånutdlo, mérKanik inusugtunigdlo
isumagingningnerup iluane.
atorfiup åipå pingårtumik tungavoK timimikut akornuteitar-
tunik inardluteKartunigdlunit sungiusainermut, tamatumungalo
ilångutdlugit ikiuinerup iluane årdlerinaitdlisainigssamik ilua-
KusersuteKartitsinigssamigdlo maligtarissagssat nutåt atortine-
Kamigssåt.
atorfit pingajuat tungavoK suliagssaKartitsiniarnerme agdlag-
fit nutåt, sulissugssaKartitsiniarnerup inutigssarsiutitdlo tungai-
sigut ilitsersuissamerup pilerssårusiomeKarnerånut pilersineKar-
nerånutdlo.
atorfit suliagssartait agdlagfingne ingerdlatsinikut suliagssau-
neruput, nautsorssutigineKåsångilardlo inungnik OKaloKateKar-
tarnigssaK, KinuteKartutdle nautsorssutigissariaKarpåt atorfing-
mut atatitdlugo angalassarnigssaK. piumassarineKarpoK nangmi-
nerssordlune sulisinaunigssaK.
atorfit tåuko sisamat aningaussalerneKåsåput Kalåtdlit-nunå-
ne tjenestemandit pivdlugit inatsime 16. lønningsklasse najor-
Kutaralugo (tåussuma åssigå Danmarkime akigssautit soraerne-
russutisiaKarnerdlo pivdlugit inatsisausimassume lønningsklasse
18). autdlarKåumut KåumåmusiagssaK 3.185,69 kr-uvoK, aningau-
ssagssatdle nåmagtigpata KåumåmusiaK 3.729,03 kr.-usavdlune.
aggersitat åma tapisiaicåsåput autdlarKåumut saumåmut 574,43
kr. naggatågutdlo 669,60 kr. Kåumåmut.
Kalåtdlit-nunåne tjenestemandit pivdlugit inatsisip avdlå-
ngortineKarneratigut atorfit inigssineKåsåput Kulåne taineKar-
tut tungavigalugit. tjenestemanditut atorfinigtineKarnigssaK
nausorssutigineKarsinåungilaK, atorfinigtugssardle nangmineK
isumaKatigissuteKarfigalugo (kontrakt) taimågdlåt pisinauvdlu-
ne.
aggersitat aggersineKarnerat akeKåsångilaK, Kalåtdlit-nunani-
lo ukiut mardluk sulerérnikut atorfinigtinenartoK ilanutailo a-
keKångitsumik Danmarkiliarsinåusåput.
atorfinigkumavdlune Kinutigissat piukussissutinik ilaKartine-
Kartut nagsiuneKåsåput unga: Arbejds- og socialdirektoratet i
Grønland, Postbox 615, 3900 Godthåb. nagsitsivigssaK kingu-
singnerpåK tåssa 30. april 1972.
2085, 2316, 2579, 2707, 3836, 2700
og 2165.
Tallene er i tons. Det gælder og-
så også de følgende fiskearter:
For hellefiskens vedkommende
er der tale om en jævn nedgang:
2575, 2898, 2449, 1749, 1496, 1338,
1153 og 1107.
Indhandlingen af rødfisk har
svinget fra år til år: 223, 264,
333, 174, 190, 138, 154 og 324.
Helleflynderfangsten er gået
stærkt ned: 24, 25, 17, 9, 6, 3, 4
og 4.
Indhandlingen af fjeldørred til
frysning viser derimod — trods
svingninger — en stigende kurve:
18, 22, 12, 36, 45, 160, 100 og 111.
Laksen kulminerede i 1964 med
en totalindhandling på 1387 tons.
Indhandlingen har ellers været
stabil bortset fra et par bratte
svingninger: 1387, 743, 1126, 1256,
709, 1261, 1141 og 1239.
Angmagssatindhandlingen har
været præget af store svingnin-
ger: 3679, 1430, 1357, 3734, 200,
175, 3124 og 2578.
Det samme gælder produktio-
nen af stenbidderrogn: 172, 316,
579, 143, 159, 256, 417 og 244.
For rejernes vedkommende er
der tale om en stadig stigende
kurve: 3770, 5051, 5378, 5644,
5604, 6631, 8429 og 9029.
Produktionen af industrifisk
kulminerede i 1965 og viser ned-
gang i de seneste år: 835, 1282,
1060, 383, 235, 225, 278 og 181.
Julut.
upernåkut katerssunerit
månamut sivisunerssåt
landsrådip upernåkut atautsiminera, martsip 21-åne autdlarnerneKar-
toK Hans Egcdep OKalugfiata atautsimitarfiane, månamut upernåkut
katerssutarnerit sivisunerssarisagunarpåt. uvdlormut OKaluserissag-
ssat 53-iuput apernutitdlo 11-uvdlutik. åssersutigalugo taineKåsaoK
1971-ime ukiåkut atautsiminerme uvdlormut OKaluserissagssat 59-iusi-
massut apernutitdlo 9-usimavdlutik.
uvdlormut OKaluserissagssat pi-
ngårnersiordlugit taineKåsåput
nunavtine akileråruteKalernigssa-
mik inatsisigssatut sujunersut,
tåuna Kularnångitsumik såkortu-
mik OKatdlisigineKåsavdlune. å-
måtaoK OKatdlisigineKardluåsagu-
narpoK nunavta niuveKatigingnut
kagdlusinaunigsså pivdlugo nav-
suiautaussumik sarKumiussaKar-
nigssaK.
nunavtine imerniartarfit piv-
dlugit inatsit OKatdlisigerKingne-
KåsaoK, taimatutaordlo sangmine-
Kåsavdlune niornutigssat erKune-
Karnermingne akileråruserneKar-
GRATIS PRØVER
Udfyld og indsendt
kuponen og De mod-
tager GRATIS prøver
på vore testede kva-
litetsvarer - Diskret
forsendelse. Portofrit
Højeste hygiejne-kvalitet
— Deres tryghed
Navn .....................
Gade .....................
By ........................
Postnr.....................
EMI
tarnerånik inatsimut avdlångu-
tigssaK.
nunavtine aulisarnermut, pi-
niarnermut autdlainiarnermutdlo
inatsisip avdlångutigsså sarKU-
miuneKåsaoK åma nalunaerut
danskit savalingmiormiutdlo ing-
mikut akuerineKaratdlarfigssait
nunanut niuveKatigingnut ilau-
ssortångortoKåsagpat.
KGH-ip sujunigsså pivdlugo
isumaliutigssissut sangmineKå-
saoK, tåssungalo tungavoK nunav-
tine umiartorneK pivdlugo inatsi-
sigssamut sujunersut.
ikiuissarnermut tungatitdlugo
landsrådip ilernorerKussaliainut
avdlångutigssatut sujunersutit ar-
dlanarput. taimatut ikiuissarner-
mik ilerKorernussat ingerdlåne-
Karnerånut ilitsersutit najornu-
tagssatut sujunersutigineKarput,
sujunersutigineKarpordlo utorKa-
linersiutit pivdlugit landsrådip
ilerKorernussaliånut avdlångutig-
ssaK.
kisalo umiatsialiorfiup sujunig-
sså sangminenartugssauvoK.
Hidtil længste
Landsrådets forårssamling, som
blev indledt den 21. marts i Hans
Egede Kirkens mødesal, tegner
til at blive det hidtil længste for-
årsmøde. Der er 53 dagsordens-
punkter og 11 forespørgsler. Til
sammenligning kan det nævnes,
at efterårssamlingen i 1971 havde
EMI
S
POSTBOX 27
ADELGADE 26
4880 NYSTED
Arbejde søges
Jeg er en grønlandsk realkursist i Danmark, der skal have som-
merferie i Grønland til sommer, jeg vil meget gerne have et
job inden for oplysningsarbejdet eller lignende. Jeg kan virke
som tolk eller på anden måde. Interesse: At rejse rundt i Grøn-
land. Billet mrk. „Grønlandsposten", Bladforlagene, Dronnin-
gens Tværgade 30, 1302 København K.
Jeg vil gerne underrettes pr. brev så hurtigt som muligt. Jeg
kan oplyse Dem om, at jeg begynder min sommerferie om-
kring 20. juni d. å. og skal muligvis rejse til Grønland lige
efter sommerferiens begyndelse. Husk, jeg vil være taknem-
melig for, hvis en eller anden arbejdsgiver vil give mig fri-
rejse.
Nordbounder-
søgelser ...
(Fortsat fra side 21).
tom. — i hvert fald for Østerbyg-
dens vedkommende.
Af ruinerne Bl — B142 er 11
under en eller anden form be-
skrevet af ældre tiders rejsende.
Nordbogårde ved Julianehåb og
Frederiksdal, der fandtes i be-
gyndelsen af kolonisationstiden,
er for længst sløjfet.
De mere eller mindre sammen-
sunkne ruiner fra middelalderen
er naturligvis fra tid til anden set
af folk i Østerbygdens bopladser
og udsteder, og et betydeligt an-
tal ruiner er lokaliseret på grund-
lag af oplysninger fra fastboende.
Af de 142 ruinlokaliteter, som
jeg har beskrevet, er henved en
femtedel fundet af fåreholdere og
fiskere på egnen.
Jeg har fået forevist ruiner,
fået afsat oplysninger på mine
kort, så jeg selv let har kunnet
finde ruinerne, eller i andre til-
fælde blot fået at vide, at der
i en dal eller ved en kyst et eller
andet sted var set ruiner.
Jeg har modtaget betydelig
praktisk hjælp, oplysninger om
topografiske forhold samt om
ruiner fra beboerne i Østerbyg-
den. For hjælp sommeren 1971
vil jeg takke mine gode venner
i AugpilagtoK, Frederiksdal, Syd-
prøven, ved Igaliko Fjord samt i
Julianehåb. Heinz og Britta Søh-
ner i Sydprøven har gjort det
muligt for mig at benytte dette
sted som udgangspunkt for un-
dersøgelsesrejserne. Tømrer
Abraham Hansen i Sydprøven
passer på båd og udstyr samt
foretager nødvendige reparationer
når jeg er borte om vinteren.
Nanortalik kommune, Det grøn-
landske Landsråd, Ministeriet for
Grønland samt firmaet Ketner
Marine har støttet arbejdet 1971
økonomisk. Jeg er taknemlig for
denne hjælp.
Som hjælpere havde jeg i 1971
indtil begyndelsen af september
min plejesøn Hans og dennes
kammerat Bent Kaldahl. Der-
efter Ole Hansen fra Sydprøven.
forårssamling
59 dagsordenspunkter og 9 fore-
spørgsler til behandling.
Af vigtigste dagsordenspunkter
kan nævnes forslag til lov om
indkomstbeskatning i Grønland,
hvortil der uden tvivl vil føje
sig en hed debat. Ligeledes kan
der ventes debat efter redegør-
elsen for situationen vedrørende
Grønlands eventuelle indtræden i
fællesmarkedet.
Beværterloven for Grønland
står igen til behandling, ligesom
der igen er ændringsforslag til
lov om indførselsafgifteme.
Der vil blive fremsat forslag til
ændring af loven om erhvervs-
mæssig fangst, fiskeri og jagt i
Grønland samt til bekendtgørelse
om danske og færøske fiskeres
overgangsrettigheder ved indtræ-
den i fællesmarkedet.
Betænkningen vedrørende
KGHs fremtid skal til behand-
ling, og hertil knytter sig et lov-
forslag om besejlingen af Grøn-
land.
Der er flere forslag til ændrin-
ger af de sociale landsrådsved-
tægter. Således foreslås der vej-
ledende retningslinier for admini-
strationen af vedtægten om hjælp
fra det offentlige, og der er æn-
dringsforslag til landsrådsvedtæg-
ten om aldersrente.
Endelig skal bådebyggeriets
fremtid drøftes.
24