Atuagagdliutit - 27.04.1972, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 112-iat
sisamångorneK 27. april 1972
Nr. 9
ineriartorneK ajungitsusimavoK
I vore dage er del efterhånden
mere og mere sjældent at træffe
danske embedsmænd, som har
haft deres livsgerning i Grønland.
I den henseende er N. O. også
en af de sidste. På spørgsmålet
tamåna kalåtdlinut ima angnertutigisimavoK kåkaginartigi-
simavdlunilo kukuneruvdluinåsagaliiardlune OKåsagåine pit-
saussusimångitsoK, landshøvding N. O. Christensen autdla-
lernermine onarpoK
ukiut Kulit kingugdlit ingerdlaneråne nunavtine landshøvdingiussoK
N. O. Christensen nulialo må na autdlarput, ukiut 25 nunarput suliv-
figerérsimavdlugo. sulinermine N. O. Christensenip nalåusimavai ine-
riartornerup ingmikortuisa mardluk nånere. Avangnåne nålagkat ki-
ngugdlersaråt landshøvdingitdlo landsrådimut formandiussutaon ki-
ngugdlersaråt. formandiuneK N. O.-p sulinermine nuånarinerpausima-
vå, taimåikaluartordle landsrådip nangminerissaminik formandeicaler-
nigssånik sulissutigingnigtut sagdlerpåt ilagisimavåt. angut formandi-
uvfigpagssualik tunuarpoK. åiparit nudnarinexartut nunarput inuv-
dluarKuvåt, ineriartornera tupingndngitsumik malungnauteicarfigisi-
massartik.
Udviklingen har været god
uvdluvtine Kaicutiguleralugtui-
narput Kavdlunåt atorfigdlit ang-
nerit, inunermik angnersså nu-
navtine sulisimassut. tamatumu-
nåkutaoK N. O. kingugdlit ilagåt.
aperKutigineitarmat KanoK misi-
gisimanarnersoK ukiut taima a-
merdlatigissut najorérdlugo nu-
narput Kimalerdlugo, N. O. Chri-
stensen akivoK:
taimane månalo
—- manga autdlalerdlune misigi-
ssaK erKuméKaoK. ukiut ardlali-
ngortut tamana piarérsimavfigisi-
magaluarparput, taimåikaluartor-
dle sagdluliornångitsungilaK a-
ngerdlarsimavfik ukiut Kulit na-
jorsimassaK Kimåsavdlugo. ig-
dlua’tungåtigutdle Danmarkimu-
karKingnigssavtinut Kilanårpugut,
mérKavut tagpavanitut pissutiga-
lugit. Kimagutilemerdle avångu-
narpoK, sorunalime.
— uvdlumikut kalåtdlit, ukiut-
dlo 25 matuma sujomagut kalåt-
dlit åssigingeKaut?
— åp, inuit taimane månalo å-
ssigingeKaut. kalåtdlit sule tai-
måikaluarput inugsiarnersut, pi-
korigsut inutsialaitdlo, maungale
PerKåravta pissutsit avdlauvdlui-
narput, tamåkulo inungnut Kag-
dlikut suniusimåput. inuit 10 pro-
centé migssiliordlugit tuberkulo-
simik napautenarput taimane. ig-
dlut pitsåungeKaut inuitdlo ati-
ssardlugdlutik.
uvdlumikut kalåtdlit Kulororpa-
singinerungårput atissaringneru-
ngårdlutigdlo ukiut 25 matuma
sujornagorningarnit. pingårtumik
inusugtut uvdlumikut avdlauv-
dluinarput. kalåtdlit inusugtut
måna KerKårigdlutigdlo inumå-
figdlutigdlo nakimåipalugput. ta-
htatigut taimåisimångilaK ukiut
25 matuma sujornagut.
isumaKarpungale ilordlikut av-
dlåussuteKangångitsoK. kalåtdlit
taimaiginarput isumamikut pi-
ssutsimikutdlo.
igdlutoKaK måna najorparput
Kåumatit mardluk inisimavdluta
nålagaK Simonyme. junime K'e-
Kertarssuarmut autdlarpugut nå-
lagaKarfitoKaK atulersendgkiar-
tordlugo. tåvaniput nålagkap i-
kiortå Peter Dalager åma nålag-
kap ikiortå Peter Nielsen, måna
Nungme kredsdommeriussoK. tå-
vane ' ingerdlåsimavåt agdlagfik
taiguserneKarsimassoK „agdlagfik
avangnardlen", tåssungalo ata-
ssok naKiterivik ingerdlåsimav-
dlugutaoK.
tåv’anipugut ukiut sisamåt avl-
nardlugo. tåvanlnivtine pilersi-
neKarput Kalåtdlit-nunåt pivdlu-
go atautsimititarssuit. tåuko tai-
mane statsministeriussup Hans
Hedtoftip 1948-meKalåtdlit-nunå-
nut tikerårtup pilersitarai. ataut-
simititarssuit isumaliutigssiput
kalåtdlitdlo kigsautigissait nåper-
tordlugit landsrådit mardlugalu-
artut atausingortitåuput. lands-
rådit mardlugatdlarmata ilau-
ssortat inungnit Kinigaussångit-
dlat atausingortitaungmatale i-
laussortat inungnit Kinigaussaler-
put. sujornagut nålagkat mardlu-
galuartut atausinarmik nålagaKa-
lerpoK taiguteKalersumik lands-
høvdinge.
landshøvdinge tåuna åma pe-
Katigalugo landsrådimut sujulig-
taissuvoic, tamånalo åtåneKarpoK
•nardloriardlune
baggatåjussoK
Avangnåne nålagkat kingug-
dlersaråtit taimatutdlo landshøv-
dingit atorfingmingnut atatitdlu-
S° landsrådimut sujuligtaissussut.
— maunga pigama 1947-me,
taimane aulajangertoKarKåmersi-
hiavoK Avangnåne nålagairarfik,
s°rssungnerup nalåne atorung-
haersimagaluartoK, atorKilisassoK.
taimane katernåjuvugut, Nung-
fhutdlo pivdluta aprilip åipfine.
Landshøvdingen med sit nye-^Vesefnblem i knaphullet,
øvdingip atarKinautaussumik ilausSortEa^rniut iliskrnaut atorå.
1967-ime landsrådip nangmineri-
ssaminik sujuligtaissoKalernera
tikitdlugo. tåssa uvanga taimåi-
tut kingugdlersarånga.
aricigssussineK erKortoK
— ajorusutigisimaviuk sujuligtai-
ssujungnaeravit?
— sujuligtaissuneK landshøv-
dingitut atorfiup soKutiginarner-
pårtarigunarpå, pingitsorane aut-
dlunerussariaKartOK. landshøv-
dinge landsrådimut sujuligtaissu-
ssok tåssausimavoK danskit nåla-
gauvfiåne atorfigdlit angnerit po-
litikikut suniuteKartut kingugdlit
ilåt. landsrådime taisisinautitau-
simavunga tamånalo atortarsi-
mavdlugo.
issertusdngilara ajorusutigisi-
magavko sujuligtaissumit tunuar-
nera. landsrådip suleKatiginera
soKutiginaKaoK. ajungivigsunik
atautsimitarpugut OKatdlitdluar-
(Kup. 2-me nangisaoK)
Landshøvdingeparret fik mange gaver ved afrejsen. Her ses landsmuseets
gave, et fornemt træfad med et motiv fra gammel grønlandsk boldkamp.
Kunstneren Hans Lynge, der er mester for det smukke arbejde, ses
til højre.
landshøvdingikut autdlalernermingne tunfssutiseKaut. tåssa katerssugau-
siviup tunissutå Kissuk pugutaK akimarpaloKissoK kigartugaK kalåtdlit
Kanga arssåutarnerånik åssiliartalerdlugo. talerpigdliuvdlune ersstpoK
tåussuminga kussanartuliortoK erKumitsuliortoK Hans Lynge.
var ikke det almindelige for 25
år siden.
Men i det indre tror jeg ikke,
at der er så stor forskel. Grøn-
lænderne er de samme i deres
sind og væremåde.
TO GANGE DEN SIDSTE
— De var den sidste landsfoged
i Nordgrønland og den sidste
landshøvding, som samtidig var
formand for landsrådet.
----Da jeg kom herop i 1947,
havde man netop besluttet, at
landsfogedembedet i Nordgrøn-
land, som havde været nedlagt
under krigen, skulle genoprettes.
Vi var nygifte dengang, og vi
kom den 2. april til Godthåb. Så
boede vi her i det gamle hus et
par måneder hos landsfoged Si-
mony. I juni rejste vi til God-
havn og genoprettede det gamle
embede. Deroppe boede landsfo-
gedmedhjælper Peter Dalager og
landsfogedmedhjælper Peter Niel-
sen, som nu er kredsdommer i
Godthåb. De havde kontor der-
oppe under navnet „Nordkonto-
ret" sammen med et bogtrykkeri,
som hørte dertil.
Det varede kun tre og et halvt
år. I mellemtiden havde man ned-
sat den store grønlandskommis-
sion på initiativ af daværende
statsminister Hans Hedtoft, som
besøgte Grønland i 1948. Kommis-
sionen afgav betænkning, hvoref-
ter man i overensstemmelse med
de grønlandske ønsker samlede de
to landsråd i et samlet landsråd
for hele Grønland. De to lands-
råd var indirekte valgt, hvorimod
det nye landsråd var direkte
valgt. I stedet for de to lands-
fogeder blev der indført enelands-
foged, en landshøvding.
Denne landshøvding var sam-
tidig formand for landsrådet, og
blev ved med at være det indtil
1967, da man fik en valgt for-
(Fortsættes side 2).
Den har været så enorm og vældig for den grønlandske befolkning, at
det ville være yderst forkert at påstå, at den var dårlig, siger lands-
høvding N. O. Christensen i en afskedssamtale.
Grønlands landshøvding gennem de sidste 10 år, N. O. Christensen
og frue har forladt landet efter 25 års virke. I sin embedsperiode op-
levede N. O. Christensen afslutningen på to tidsafsnit i udviklingen.
Han var den sidste landsfoged i Nordgrønland og den sidste lands-
høvding, som samtidig var formand for landsrådet. Formandsskabet
har den funktion, som N. O. satte højest pris på. Men han var en af
de varmeste fortalere for den nye ordning med valgt formand. Manden
med de utallige formandsposter har trukket sig tilbage. Et afholdt
ægtepar har sagt farvel til Grønland, hvis udvikling de naturligt kom
til at præge.
om, hvordan det føles at stå på
falderebet og skulle til at forlade
Grønland efter så mange år, sva-
rer N. O. Christensen:
DENGANG OG NU
— Det er en mærkelig fornem-
melse at skulle rejse herfra. Nu
har vi været forberedt på det i
mange år. Alligevel er det ejen-
dommeligt at forlade det hjem,
som vi har haft her i en halv
snes år. Men på den anden side
glæder vi os til at komme til Dan-
mark igen, navnlig fordi vi har
vore børn dernede. Men afskeden
er vemodig, naturligvis.
— Der er stor forskel på grøn-
lændere i dag og på grønlændere
for 25 år siden?
— Ja, der er stor forskel på be-
folkningen dengang og nu. Grøn-
lændere er ganske vist de samme
venlige, dygtige og udmærkede
mennesker. Men da jeg kom, var
forholdene helt anderledes og det
prægede menneskene i det ydre.
Nærved 10 procent af befolknin-
gen havde aktiv tuberkulose. Bo-
ligforholdene var meget ringe og
beklædningen dårlig.
Grønlændere i dag er langt
mere velnærede og velklædte end
de var for 25 år siden. Ikke mindst
ungdommen ser helt anderledes
ud i dag. De unge grønlændere er
nu raske, friske og frejdige. Det