Atuagagdliutit - 27.04.1972, Page 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb ........................ kr- 70,00
Arsabonnement + porto, Grønland .........................kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ...................... kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ..................... kr. 70,90
Løssalgspris .................................................. kr. 2,50
uk. pisoartagaKarneK -r nagsiunera, NQngme .................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ....... kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
KGH-ip sujunigsså
J. F. — kigsautigingilarput KGH
atorungnaersineKåsassoK. akuer-
ssorparput kalåtdlit suniuteKarne-
runigssåt KGH-ime ingerdlåneKar-
tutigut. taimailiortoKarsfnauvoK
kommunalbestyrelsit åma styrelses-
råde avKutigalugit, Jonathan Motz-
feldt landsrådime oKarpoK KGH-ip
sujunigssåta oKatdlisigineKarnera-
ne. landsrådime isumaKatigtngne-
KarpoK KGH-ip isumagissarpag-
ssue åssiglngitsut atautsikut kalåt-
dlinut tiiniuneKarsinåungitsut.
amerdlanerit isumåt maligdlugo
uvdlumikut kalåtdlit — aningaussat
misiligtagkatdlo erKarsautigalugit
— periarfigssaKångitdlat KGH-ip
ingerdlatåtut angnertutigissoK isu-
magilersfnåusavdlugo.
KGH ukiut ingerdlaneråne issor-
nartorsiorneKartarsimaKissoK tå-
ssångåinaK nivtaivfigineKarpoK ta-
tigineKarnermik. KGH-ivngoK nior-
Kutigssautai ajorissagssåungeKaut
akimingnutdlo nalerKutdlutik. KGH-
igoK nunavtfnut tungassunik på-
singnigdluarsimavoK misiligtaga-
Kardlunilo. taorserniåsavdlugugoK
ajornakususaKaoK. taimåikaluar-
tordle landsrådip akuerå udvalge-
KalersitsinigssaK KGH-ip pisiniar-
fisa tiguneKarnigssåt isumagalugo.
tamåname åma Danmarkime ud-
valgip isumaliutigssTssutåne suju-
nersOtigineKarsimavoK.
Elisabeth Johansen OKarpoK
landsråde sujunersQmrk taima oKi-
maitsigissumik sangmissaKarsimå-
ngitsoK 1959-ip kingorna.
uko agdlangneKarmata sule tikf-
neKarsimångitdlat angatdlåssiner-
mut umiartortitsinermutdlo tunga-
ssut. Kanormitauva landsrådip o-
KauseKarfigfsavå KGH-ip kigsauti-
gisså umiartortitsinikut kisermåu-
J. F. — Vi ønsker ikke, at KGH
skal afskaffes. Men vi går ind for,
at grønlændere får større indfly-
delse i KGH’s funktioner. Det kan
gøres både lokalt gennem kom-
munalbestyrelser og centralt gen-
nem styrelsesrådet, sagde Jonathan
Motzfeldt i landsrådet under de-
batten om KGH’s fremtid. Der var
i landsrådet enighed om, at man
ikke på een gang kan overdrage
alle KGH’s mangeartede funktio-
ner på grønlandske hænder.
Efter flertallets mening har grøn-
lænderne i dag ingen forudsæt-
ninger — hverken økonomisk eller
erfaringsmæssigt — for at klare
så stor en opgave som den, KGH
varetager.
KGH, som har måttet stå for
skud gennem årene, fik pludselig
et tillidsvotum. KGH har grønlands-
erfaring og indsigt. KGH’s varer
ssinigssamik? politike avKutigalugo
aulajangerneKarsimavoK sinerlssa-
me tamarme åssigTsassut niorKu-
tigssat aké niorKutigssatdlo ag-
ssartorneKarnerane akiussut. KGH-
ip tungånit oKautigineKarpoK aitsåt
taimailiortoKarsinaussoK niorKutig-
ssanik agssartuisitsine« KGH-ip
kisermåussarilerpago. niuvertarfl-
ngoK tiguneKarpata KGH atåinar-
nigssamut periarfigssaerutfsaoK,
niorKutigssanik agssartuineK ki-
sermåuneKalingigpat.
aperxut tamåna pingåruteKar-
dluinartugssauvoK KGH-ip taimåi-
tik'iartuårneKarnigssånik norKai-
niarnernut. tåssame niorKutigssa-
nik agssartuineK KGH-ip kisermau-
tillsavå imalunit KGH atorungnaer-
tariaKåsaoK. kinalo niorKutigssanik
agssartuinikut KångerniusseKatau-
jumaslnauvå, umiarssuit pingasut
sikussauvdlutik ukfsfnaugpata?
KGH pivdlugo OKatdlfneK ta-
maungåinaK inerneKarnaviångilaK.
ajornakusortorujugssusaoK nåla-
gauvfiup ukiune 200-ngajangne i-
ngerdlåsimasså tåuna atorung-
naersfkiartorniåsavdlugo tamåna
aitsåt pisfnauvoK KGH-imik påse-
Katigingnigdluarnfkut suleKateKar-
dluarnlkutdlo. aperKuterpagssuit
arrltsumik årKingniagagssåusåput.
tamåko ilagåt niorKutigssanik ag-
ssartuinerup akikitdlisarneKarnig-
sså. fmaKa taimailiortoKarsfnauvoK
sinerlssame pingasunik niårKaivig-
ssanik umiarssualivigssuarnik sa-
nanfkut. sorssungnerup nalåne
taimatut niorKaiveKarneK pitsau-
vigsumik ingerdlasimavoK. niorKu-
tigssanik karserssuåkQtånut pårtug-
kanik angatdlåssissalernigssaK ku-
larnångitsumik taimailiornigssamut
periarfigssaKalersitsfsaoK.
er fornuftige og priserne rimelige.
Det bliver svært at erstatte KGH.
Men det hindrer ikke, at landsrå-
det vedtog at nedsætte et udvalg
til overtagelse af KGH’s butikker.
Det var også forslaget i den be-
tænkning, som et udvalg i Dan-
mark fremkom med.
Elisabeth Johansen betegnede
det som det tungeste forslag rå-
det har beskæftiget sig med siden
1959.
Da disse linier skrives, havde
man endnu ikke berørt trafik- og
besejlingsspørgsmålet. Hvad ville
landsrådet sige til KGH’s ønske om
et besejlingsmonopol? Man har
politisk bestemt, at der skal være
ens fragtrater og ens varepriser
langs kysten. Dette kan ikke op-
retholdes, medmindre KGH får be-
sejlingsmonopol, hævdes det fra
KGH's side. Når butikkerne er fra-
Udviklingen liar
(Fortsat fra forsiden)
mand. Det har jeg altså været
som den sidste.
EN HELT KORREKT ORDNING
— Var De ked af at give afkald
på formandskabet?
:— Formandskabet var vel nok
den mest interessante del af em-
bedet, den, man uvægerligt måtte
gå mest op i. Landshøvdingen var
som formand for landsrådet en
af de sidste embedsmænd i det
danske rige, som havde en politisk
stilling. Jeg havde stemmeret i
landsrådet og brugte den.
Jeg skal ikke skjule, at jeg var
ked af at give afkald på for-
mandsskabet. Det var interessant
at arbejde sammen med lands-
rådsmedlemmerne. Vi har haft
mange glimrende møder og ud-
mærkede diskussioner. Lands-
rådsmedlerhmerne var — og er
stadig — dygtige mennesker, som
det var en fornøjelse at være
sammen med.
Det var ikke altid nemt både
at være statens repræsentant og
embedsmand og samtidig være
landsrådsformand. Ikke fordi jeg
nogensinde har været i vanske-
ligheder, f. eks. fra grønlandsmi-
nisteriets eller grønlandsministe-
rens side. Jeg har altid været frit
stillet og har aldrig følt tryk på
nogen måde. Men situationen blev
mere og mere uholdbar, efter-
hånden som rådet fik større ind-
flydelse i de politiske spørgsmål
og kom med i lovgivningsarbej-
det i langt højere grad end det
havde været tilfældet tidligere.
Det var derfor en helt korrekt
ordning, man lavede, da lands-
rådet i 1967 fik sin egen formand
og sit eget sekretariat. Ordningen
kom på det rigtige tidspunkt, og
jeg har selv været med til at
vedtage ændringen.
— Var det ikke under Deres
formandskab, at fødestedskrite-
riet blev indført?
Landshøvdingen ler hjerteligt
og svarer:
— Fødestedskriteriet blev ind-
ført ved en tjenestemandslov, me-
dens jeg var formand. Det var en
politisk afgørelse, som ikke blev
truffet af landsrådet alene. Så
jeg vil meget nødig tillægges no-
get personligt ansvar for, at vi
fik et fødestedskriterium fremfor
f. eks. et uddannelseskriterium.
DEN KOMMUNALE
FORVALTNING
— De beskæftiger Dem også me-
get med den kommunale forvalt-
ning.
— Det arbejde, der foregår for
taget, er der ikke mere eksistens-
grundlag for KGH, dersom Hande-
len ikke får det ønskede monopol.
Dette spørgsmål bliver afgøren-
de for bestræbelserne om en grad-
vis afvikling af KGH. Enten giver
man KGH besejlingsmonopol. Eller
KGH er ude af spillet. Og hvem
tør tage konkurrencen op på be-
sejlingsområdet, når man kan risi-
kere, at tre skibe overvintrer på
grund af de specielle grønlandske
forhold?
Det sidste ord om KGH er end-
nu langt fra sagt. Det bliver uhyre
svært at afvikle det næsten 200 år
gamle statsforetagende. Det kan
kun ske i nært samarbejde og for-
ståelse med KGH. Mange spørgs-
mål skal løses lidt efter lidt. Et
af dem er en billiggørelse af vare-
transporten. Det kan måske gøres
ved oprettelse af tre store transit-
havne langs vestkysten. Det system
fungerede upåklageligt under kri-
gen. Overgangen til containertra-
fik vil sikkert give gode mulighe-
der herfor.
været god . . .
at udvikle det kommunale selv-
styre i Grønland, er overordent-
lig vigtigt. De grønlandske kom-
muner har hidtil i virkeligheden
slet ikke været kommuner i sæd-
vanlig forstand. De har kun væ-
ret en slags underafdelinger af
landsrådet.
Det er meget vigtigt, at borger-
ne i de enkelte kommuner kan
føle at de selv er med og har
medansvar for udøvelsen af de
lokale offentlige forhold; at man
kan sige til kommunalbestyrelsen:
Vi synes ikke, I forvalter de pen-
ge, vi har tilvejebragt igennem
vore skatter, på den rigtige måde.
Derfor vil vi ikke genvælge Jer.
Det er direkte demokrati. Det
er vigtigt og væsentligt i dagens
Grønland i højere grad end noget
andet.
— Var udviklingen, der er sket
siden nyordningen i 1951, god el-
ler mindre god?
— Den har været så enorm og
vældig for den grønlandske be-
folkning, at det ville være yderst
forkert at påstå, at den var dår-
lig. Man kan selvfølgelig sige, at
der er opstået problemer i form
af menneskelige vanskeligheder
for de folk, der er blevet stillet
over for en for hurtig udvikling
i forhold til den, de kunne klare.
Men man kan ikke sige, at ud-
viklingen ikke har været god.
Som jeg sagde før havde nær-
ved 10 procent af befolkningen
aktiv tuberkulose for 25 år siden.
Nu er sygdommen næsten ud-
ryddet. Da jeg kom herop kunne
man skønne, at den gennemsnit-
lige levealder antagelig lå under
de 30 år. I dag har et nyfødt
barn vel chancen for at blive et
sted mellem 55 og 60 år gammelt.
ET LEVEDYGTIGT SAMFUND
— Tror De, der er skabt et sundt
og levedygtigt grønlandsk sam-
fund?
— Ja, det tror jeg faktisk, der
er. Så vidt jeg kan se, er der
skabt et samfund, som med tiden
kan leve af de ressourcer, som
findes i og omkring Grønland.
Men store tilskud ude fra er sta-
dig nødvendige. Man må til sta-
dighed forvente tilskud til det
grønlandske samfund for at op-
retholde f. eks. sygehuse og sko-
ler i den standard, som man fin-
der det rigtigt. Men man må da
sige, at der findes et levedygtigt
samfund her i landet.
— Tror De på Grønlands frem-
tid?
— Det gør jeg da! Og hvis jeg
ikke troede på det, ville jeg for-
modentligt have forladt Grønland
forlængst og fundet mig et andet
job et sted, hvor jeg troede mere
på, der kunne komme noget for-
nuftigt ud af det, jeg har haft
med at gøre.
GRØNLANDS PROBLEM
— Hvad er det største problem i
Grønland?
— Det er ikke let at svare på.
Hvis man havde spurgt om det
for et år siden, så havde man må-
ske givet et andet svar og for to
år siden havde man givet et tre-
die svar. Men for mig at se, er
Grønlands problem — og har vel
måske altid været — isolationen.
Isolation har jo mange former.
Det er en form for isolation, at
det grønlandske folk taler et
sprog, som kun en lille gruppe
mennesker forstår. Grønlænder-
ne vil være isoleret, hvis de ikke
gennem skolevæsenet og på an-
den måde skaber sig muligheder
for at komme i kontakt med an-
dre mennesker. Det er også en
form for isolation, at vi ligger
så langt væk fra de store centre.
Men nu kan man overkomme det
ved hjælp af flyvemaskiner og
skibe. Efter min mening er det
også en form for isolation, hvis
man nu begynder — som det er
på tale — at ville lave et besej-
lingsmonopol. Nu havde man net-
op frigjort sig for besejlingsmo-
nopolet.
Men der er andre former for
isolation. En af dem er, at man
har en speciel paragraf i finans-
loven, der omfatter Grønland. Det
var vel strengt taget meningen,
at man skulle hæve isolationen
på det område og overføre de for-
skellige sagsområder til de for-
skellige fagministerier. Men det
er som om, man er ved at gå til-
bage igen og ligesom træde ind i
isolationen igen.
Jeg tror, at isolationen er Grøn-
lands problem i virkeligheden.
— Vil det få nogen betydning,
hvis Grønland træder ind i fæl-
lesmarkedet?
— Jeg kan ikke sige andet,
end at Grønland efter min me-
ning er nødsaget til og ikke har
nogen som helst anden mulighed
end at følge Danmark.
SLUPPET GODT IGENNEM
— Er De tilhænger af, at folk i
grønlandstjenesten trækker sig
tilbage i 55 års alderen?
— Det er jeg tilhænger af, og
det af flere årsager. Som jeg
sagde før, så glæder både min
kone og jeg os til at rejse herfra.
Ikke fordi, vi ikke har været lyk-
kelige for at være her i Grønland.
Det har været rige og dejlige år.
Men fordi vi har vore børn i
Danmark. Vi synes, tiden er inde
til at komme tilbage. Vi trænger
i øvrigt også til ferie.
Det er den ene side af sagen.
Den anden side af sagen er den,
at udviklingen her i landet går
så hurtigt. Jeg synes, det er nød-
vendigt, at der nu kommer nye
folk og nye kræfter til, som må-
ske ser anderledes på tingene. Der
er grænser for, hvor længe man
kan blive ved med at forny sig.
Udviklingen løber fra een. Det er
noget, jeg har kunnet føle i de
seneste par år. Det er ligesom,
der sker ting, jeg ikke rigtig kan
forstå. Og der er en del ting,
jeg ikke rigtig kan være enig i.
Derfor synes jeg, at det ville
være en ulykke for Grønland,
hvis man havde folk siddende på
ledende poster, som var tvunget
til at blive til de blev gamle, og
slet ikke kunne følge med mere.
— Trækker De Dem tilbage med
god samvittighed?
— Jeg har gjort mit bedste for
at udføre det arbejde, som var
pålagt mig i mit embede. Jeg
synes, at jeg uden at prale kan
sige, at jeg er sluppet godt igen-
nem det, takket være dygtige,
loyale og ihærdige medarbejdere.
De ti år, jeg har været landshøv-
ding, er gået uden store ulykker
og uden store brølere. Vi træder
fejl. Bevar mig vel. Det gør vi
allesammen. Men jeg synes, vi
har klaret os nogenlunde igen-
nem. Jeg synes også, det er lyk-
kedes for embedet, for mig selv
og mine medarbejdere at sætte
et præg på udviklingen i den ret-
ning, som vi syntes var den rig-
tige.
Derfor synes jeg, at jeg kan
trække mig tilbage med god sam-
vittighed.
— Er De helt færdig med grøn-
landsarbejdet?
— Det ved jeg ikke. Nu skal
jeg havde permission. Jeg har
opsamlet permission for resten af
dette år. Jeg tænker mig at tage
det roligt og ikke gøre noget I
videre. Om jeg så skal have noget
at gøre med de grønlandske af-
færer vil afhænge af, om man har
brug for mine erfaringer. Ellers
kan det vel være, at jeg må finde
mig noget andet at lave. Jeg er
jo ikke så gammel.
Julut.
KGH's fremtid
2