Atuagagdliutit - 27.04.1972, Síða 9

sent. De forbedringer, der er ind-
ført i forbindelse med fiskerier-
hvervet er altid kommet forsent.
Niels Carlo Heilmann foreslog
derefter en undersøgelse af de
grønlandske fiskeres indtjenings-
muligheder og fortsatte:
— Vi er i hovedbestyrelsen ind-
stillet på at få gennemført en så-
dan undersøgelse for at se, om
der sker noget forkert i forhold
til de indtjeningsmuligheder, vi
har contra forpligtelser.
Jeg kan også nævne, at vi fra
Nordgrønland er blevet anmodet
om at undersøge indtjeningsmu-
ligheder i forhold til afdragsord-
ninger og lign. i forbindelse med
erhvervslån.
ØNSKER BEGRÆNSNING AF
TORSKEFISKERIET
Landsrådets regnskabschef Hans
Gabrielsen kom bl. a. ind på lak-
sebestanden og laksefangsten og
fortsatte:
— Vores hovederhverv er fi-
skeri. Vi fra Grønland må også
kræve, at det torskefiskeri, der
sker ved Grønland af fremmede
lande skal begrænses. Evt. i for-
bindelse med en kvotaordning.
Hans Gabrielsen henstillede
iøvrigt til de bevilgende myndig-
heder, at rejeundersøgelserne
blev intensiveret, da det er en
stor del af det grønlandske ho-
vederhverv.
Magister Horsted fik derefter
lejlighed til at svare på Moses
spredt nogenlunde ud i laksebe-
standen, så måtte man forvente
at det antal mærker, som en kut-
ter indleverede er nogenlunde
proportionalt med den fangst
kutteren har.
Magister Horsted takkede der-
efter Niels Carlo Heilmann for
hans udtalelse om, at de grøn-
landske fiskere var deres ansvar
bevidst i forhold til aflevering af
mærker, og til Hans Gabrielsen
sagde han, at dennes forslag om
kvotering af torskefiskeriet ved
Grønland, går videre end de kvo-
taordninger, som der er aftalt i
ICNAF. Der har man sat en total-
kvotering.
— Ved dette krav løber man
ind i en række vanskelige pro-
blemer af forskellig art, men også
en politisk vanskelighed, sluttede
magister S. A. Horsted.
Fisker Henrik Nielsen, Sydprø-
ven, forespurgte, om der var mu-
lighed for at sætte trawlerne ind
i Sydgrønland i perioder. Da der
var gode fangster ud for Nanor-
talik, og man iøvrigt manglede
råstoffer i Sydgrønland.
Til dette henviste produktions-
chef Svensgaard til sit tidligere
svar om, at det var muligt at
omdirigere til NarssaK. Der kræ-
ves ikke alene en passende kaj,
men også isforsyning og råvare-
lager, so mfindes i NarssaK.
— Det er muligt, det kan lade
sig gøre til næste år, når vi har
7 trawlere og evt. løber ind i pro-
Direktør Hans C. Christiansen: — Det har ikke altid været let at bedømme
fremtidens muligheder og de problemer, der vil opstå. Men vi vil forsøge
at løse fremtidens problemer inden de opstår.
Direktør Hans C. Christiansen: — oKitsujuåinartångilaK sujunigssame
periarfigssat åmalo ajornartors'iutit pilerumårtugssat migssingersusavdlu-
git. kisiåne sujunigssame ajornartorsiutit iluarsiniarssariumavavut sarKu-
mernigssåt sujorKutdlugo.
Olsens spørgsmål om hvor mange
laksemærker, der blev afleveret.
Det drejede sig i 1970 om ca. 500
mærker og i 1971 om ca. 1000
mærker. De var alle fremmede
mærker — altså ikke mærke på-
sat i Grønland.
Magister Horsted fortsatte:
— Det er klart at den kampag-
ne, der har været igang gør, at
fiskerne er uvillige til at aflevere
mærker, men jeg tror, man over-
driver denne bortkastning eller
manglende aflevering.
— Man har, for de både, der
var lejlighed til at kontrollere,
opgjort, at der i 1970 blev afle-
veret ca. 20 mærker for hvert
100 tons laks. Tallet for 1971 har
været svingende mellem 5-35
mærker ligeledes for hvert 100
tons.
— Det er klart, at der mangler
nogle mærker i enkelte tilfælde
•— også fra de grønlandske plad-
ser.
— Det er også klart, at hvis vi
brugte genfangsttallene, ville nog-
le af vore statistikker blive gale.
—■ Hvis ellers mærkerne er
blemet med at skulle overflytte
bearbejdningen, sluttede G. P.
Svensgaard.
TYKHUDET ELLER MÅSKE
MERE OPTIMISME
Til slut fik grønlandsminister
Knud Hertling ordet, han sagde
bl. a.:
— Det er muligt man med åre-
ne bliver lidt mere tykhudet. Jeg
kan da huske tilbage til 1965, da
jeg begyndte at overvære fiskeri-
møderne, dengang gik jeg nor-
malt fra disse møder i det sorte-
ste humør, man kunne tænke sig.
For det var jo ingen opmuntrende
tale, man hørte.
-• Når jeg i dag har lyttet til
de fire videnskabelige indlæg, så
har jeg den fornemmelse, at man
kunne gå her fra mødet med en
større opmuntring, end man hidtil
har været i stand til.
— Lad mig skynde mig al til-
føje, at jeg ser bort fra situatio-
nen med torsken og med de op-
lysninger, magister Hermann kom
med om temperaturproblemerne.
Den grønlandske delegation ved fiskerimødet på Christiansborg fra venstre: aulisarneK pivdlugo Christians-
borgime atautsimTnerme kalåtdlit autdlartitait såmerdlernit ukuput: Henrik Nielsen, Pele Jensen, Niels Carlo
Heilmann, Wilhelm Kristiansen, tolken — oKalugte Jørgen Egede, Hans Holm, David Broberg og — åma Jonas
Kristi ansen.
Men jeg syntes med hensyn til
de andre fiskearter, så er det lige-
som lidt større opmuntring, vi
har hørt i dag.
TILSAGN OM STØTTE TIL
UNDERSØGELSE
— Når Moses Olsen og Niels
Carlo Heilmann var inde på
spørgsmålet om de grønlandske
fiskere og fangeres indtjenings-
muligheder og specielt spørgsmå-
let om forrentningsmulighederne,
så synes jeg nok, at det vil være
rigtigst, at man forsøger at finde
frem til en løsning af dette pro-
blem.
— Vi oplever jo i dag en væsent-
lig fordyrelse af det værktøj, som
fiskerne og fangerne bruger. Men
selv om der skulle findes udreg-
ninger i dag om forrentningspro-
center og den slags, så tror jeg
dog nok, at det vil være oppor-
tunt, at fiskerne og andre implice-
rede sætter sig sammen og prø-
ver på at undersøge netop dette
problem.
— Jeg tror, det vil være en god
ting, at vi gør det. Og jeg vil
gerne tilsige, al den hjælp, vi
kan give fra Ministeriet for Grøn-
land og fra anden side. Men jeg
vil gerne henstille — det er bare
en tanke — at disse undersøgel-
ser ledes af KNAPP, så skal vi
andre nok give de oplysninger, vi
kan give og være med. Jeg tror
fiskerne selv vil have bedre mu-
lighed for selv at dirigere under-
søgelsens gang og få de oplys-
ninger frem, de har brug for.
Knud Hertling henstillede der-
efter til alle fiskerne, at de mærk-
ningsforsøg, som der nu sættes
igang, og som der er en del af den
lakseaftale, der er indgået, tages
meget alvorligt.
— Jeg tror, det er meget vig-
tigt, at dette forsøg gennemføres
bedst muligt, så de kan betegnes
som rigtige, sagde han.
EV. TILBAGEFØRING TIL
GRØNLANDSMINISTERIET
Med hensyn til Hans Gabriel-
sens spørgsmål om en udvidelse
af rejeundersøgelserne og magi-
ster Horsteds bemærkning om, at
det beroede på bevillingerne, så
vil jeg gerne benytte lejligheden
til al sige, at Grønlands Fiskeri-
undersøgelser under min forgæn-
ger blev overført til fiskerimini-
steriet. Men jeg vil da også ger-
ne — uden nogen form for hem-
melighedskræmmeri — sige, at jeg
håber meget på, at vi her i den
kommende tid kan løse disse
spørgsmål.
— Jeg har altid ment, og det
har også den grønlandske fisker-
befolkning og Grønlands lands-
råd, at det rigtige vil være, at
disse undersøgelser styres af og
ordnes fra Grønlands Fiskeriun-
dersøgelse under Grønlandsmini-
steriet.
— Jeg skal ikke finde på andre
uoverensstemmelser med min
kære kollega, fiskeriministeren,
men jeg tror nok, når vi til den
tid begynder at tale om den ting,
så vil der være forståelse for, at
disse undersøgelser hører hjem-
me i Ministeriet for Grønland.
— Det er der, vi kan få det
bedste og største udbytte af disse
undersøgelser, sluttede Knud
Hertling.
SVÆRT AT SE IND I FREMTIDEN
Som afslutning rettede direktør
Hans C. Christiansen en tak til
alle dem, som havde været med
til at belyse de grønlandske fiske-
riproblemer på dette møde, og
han rettede samtidig en tak for
det samarbejde, der havde været
i årets løb.
— Vi forsøger at belyse både de
nutidige og de fremtidige pro-
blemer, og vi prøver på, at pro-
blemerne bliver løst, inden de
overhovedet opstår.
— Det var jo også det spørgs-
mål Niels Carlo Heilmann var
inde på, og jeg vil da gerne ind-
rømme, at vi ikke altid har haft
heldet med os. Jeg må erkende,
at det er svært at skue ind i frem-
tiden, men de grønlandske fiskere
er stærkt med i overvejelserne,
og også de må erkende hvor
svært, det er at bedømme situa-
tionen rigtigt, og hvor nemt, det
er bagefter at sige, at vi bedømte
den forkert, sluttede Hans C.
Chrisiansen.
-rg.
Grønlandsmaskiner
til salg
Årets bedste tilbud på demonstrationsmaskiner:
SHAWNEE POOLE, model 756 med Ford traktor
Kapacitet: 12 tons. Motoreffekt: 75 DIN HK
v. 2100 RPM
Venderadius: 612 cm.
Reeservedele: 90 % dækning i København.
MUNCK hydraulisk gravemaskine.
Med hydraulisk træk på stålhjulene.
Stor brydekraft. Vægt: 12.500 kg.
Skovlstørrelse: 720 liter — kort bom
600 liter — lang bom — dybde 5.50 m.
Alle tiders maskine — meget robust.
Reservedele: 90% dækning i Norge.
H. MEISNER-JENSEN A/s
Bulowsvej 3,
1870 København V . Tlf. 01 - 22 12 34
9