Atuagagdliutit - 28.09.1972, Blaðsíða 13
1972-ime folketingip Kalåtdlit-nunånut
tikerårneranit
ukioK måna folketingimut ilau-
ssortat Kalåtdlit-nunånut tikerår-
nigssåt sujornutdlugo A/G-ip ti-
kerårtugssat Kinuvigisimavai er-
Karsauterssutinguamik agdlaga-
Kalåmuvdlugit tikerårnermik ki-
agorna uterunik.
ilåtigut Kinuvigissavtine folke-
tingimut ilaussortat ima OKarfi-
gisimavagut:
— erKarsautigisimavarput ag-
dlagarissat tåuko angalarérnerse
'nerpat sarKumerumårtut, imari-
savdlugulo ivdlit Kalåtdlit-nunå-
ne nåpisimassangnik sunigdlo tai-
ssariaKartitangnik. tamatuma sa-
niatigut pissutsit åssigingitsut Ka-
noK ilivdlune iluarsiniartariaKar-
nersut isumaKamersutit, tåssa a-
ngalaningne issorissatit ivdlit i-
sumat maligdlugo KanoK iluarse-
i'iarneKarsinaunersut.
måne ilånguneKarpoK agdlagaK
suiugdleK folketingimut ilaussor-
tannit Orla Møllerimit agdlagau-
ssok.
Orla Møller, sujomagut minis-
ieriusimavoK, 1964-imitdle folke-
tingimut ilaussortaulersimavdlu-
ne> uvdlumilo partime ilaussor-
tauvfingmine (socialdemokratit)
’aalagkersuinikut folketingime o-
KauseKartartutitauvdlune, suju-
terssuissutut. 28.nov. 1966 Bodil
Koch sivnerpå ilagingnut ministe-
riuvdlune. 2. februar 1971 Bauns-
gaard-ikut nålagkersuissungome-
rat tikitdlugo. 1971- -ime Kinersi-
derup kingomagut Orla Møller
°Kauseicartartunut sujulerssuissu-
ngorpoK, ilåtigutdlo måko ilau-
Ssortauvfigalugit, nålagkersuissut
SlPåmiamermut udvalgiat, kapi-
S1gdlit pivdlugit saKitsåunerme
udvalginut sulissunut sujuligtai-
ssuvok nunatdlo avangnardlit rå-
diåne ilaussortauvdlunisaoK.
KujanaK kingugdlermik!
agdl.: Orla Møller
d'isigissaK plkunartoK Kalåtdlit-
nUnåt tikitdlugo. ukiut 30 migssi-
tiordlugit Kalåtdlit -nunåt soKuti-
gissarisimavara pissutsitdlo ala-
Parnåisimavdlugit OKalugiauter-
Pagssuitdlo tusarnårtarsimavdlu-
8it åmalo lysbilledet filmitdlo ta-
^Ussarsimavdlugit Kalåtdlit-nu-
nanérsut. taimåitumik ingminut
'asigimissårpunga kalåtdlinut tu-
ngassutigut ilisimassaKalårdlunga
kisiåne avdlauvdluinarpoK nu-
na nangmineK tikitdlugo. takor-
dlorsinausimångilara nuna nang-
aaineK takuinardlugo KanoK så-
^°rtutigissumik sunissartoK. a-
kagdlårtitsingajagpordlunit, må-
Ssalo angalanerput silagigsiorfiu-
galuartoK malugisinauvarput Ka-
n°K inuiaicatigit pilerslniarnera-
nnt ajomartorsiutigssaKartigissoK
P'ngortitarssuaK ericarsautigmar-
tllugulunit. uvanga isumaga ma-
tigdlugo imåinaK pissagssåungit-
shfnik sapitsumigdlo ericarsariar-
tauseKartariaKarpoK kalåtdlit i-
aokatigit ajornartorsiutait suli-
Ssuniåsagåine.
angalanivtine misigissap åiparå
aima ukiut ikigtigissut ingerdla-
nerinåne nunap ineriartortitau-
Patdlagsimanera. taimalo sukati-
g'ssumik avdlångomeK erKarsau-
'galugo isumaga maligdlugo tu-
Patdlautigssarisimavara ajomar-
°rsiutit amerdlanerungingmata.
rajutsisimångilara ineriartomeK
aaierdlanissunik, ilaKUtarissutsi-
ut. atugkatigut kulturikutdlo a-
J'rnartorsiutinik pilersitsisima-
S»0K' ilångutariaKarparale, nuå-
arutigisimaKigiga, kommunal-
estyrelse atauserdlunit nåpisi-
anginavtigo ajornartorsiutinik
tamåkuninga arajutsisimassoK,
tamarmik suliniarput tamåkuna-
tigut. uparuarumassama pingajo-
råt kommunalbestyrelsit avKuti-
galugit agdlagfigtigut ingerdlatsi-
neK. isumaKarpunga erKortusa-
ssok, atautsimut ilungersoruvta,
landsråde folketingilo suleitati-
gigdlutik, kommunalbestyrelsit
angnerussumik oKausigssaKarti-
taulernigssånut. ima isumaKarpu-
nga, agdlåt ilåtigut aningaussanik
sipåmerusassoK (tåssalume sipår-
niarnermut udvalginut sujuligtai-
ssugama tamåna agsut alapernai-
serpara), kisiåne Kanordlunit ika-
luarpat ardlaligssuartigut pitsau-
nerussumik suliagssatdlo sujug-
dliutariaKarnerussut emordluar-
neKarnerusinåuput pingårtumik
ajornartorsiutit erKarsautigigåine.
kisalo naggatåtigut taitsiardla-
ra kalåtdlit inussutigssarsiornerat.
takusinaussåka najorKutaralugit
tåssarpiauvoK ajornartorsiutau-
ssok. KanoK ilivdluta inuit angne-
russumik pigssarsioriarfigssaKar-
nigssåt pitsångorsarsinauvarput?
navsuertariaKarpunga isumaKar-
tunga naggorigsaineK sunalunit
ajornarsorigiga. taimatutaoK aug-
titagssarsiornigssat isumavdluar-
figerujugssuångilåka, tauvalo ki-
serngorupoK såriarfigssat angner-
ssåt aulisarneK, måssa ajomartor-
siornaraluartOK uvdlumikut isu-
maaarpunga angnertusarneKarsi-
naussoK pigssarsinarnerulerdlune.
naggasiutdlugo tailara Kalåt-
dlit-nunåne uvdlune 14-ine anga-
lanerup sujomagornit sule mia-
nerssornerulersikånga sunut „si-
latusorinigssaK" kalåtdlit ajornar-
torsiutaisa tungaisigut, kisiåne a-
kissugssauneK angnerussumik mi-
sigisimalernarpoK pitsaunerpåmik
suliagssat nåmagserusungnarsiv-
dlutik.
KujanaK kingugdlermik!
FORSLAG
til Lov om Danmarks tiltrædelse af
De europæiske Fællesskaber
§ i.
Traktat af 22. januar 1972 vedrørende kongeriget Danmarks,
Irlands, kongeriget Norges og Det forenede kongerige Stor-
britannien og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske øko-
nomiske Fællesskab og af Det europæiske Atomenergifælles-
skab kan ratificeres på Danmarks vegne.
Stk. 2. Afgørelse truffet af Rådet for De europæiske Fælles-
skaber den 22. januar 1972 vedrørende kongeriget Danmarks,
Irlands, kongeriget Norges og Det forenede kongerige Stor-
britanniens og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske Kul-
og Stålfællesskab kan tiltrædes på Danmarks vegne.
§ 2.
Beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder,
kan i det omfang, det er fastsat i de i § 4 nævnte traktater m.v.,
udøves af De europæiske Fællesskabers institutioner.
§ 3.
Bestemmelserne i de i § 4 nævnte traktater m.v. sættes i kraft
i Danmark i det omfang, de efter fællesskabsretten er umiddel-
bart anvendelige i Danmark.
Stk. 2. Det samme gælder de retsakter, der er vedtaget af
Fællesskabernes institutioner inden Danmarks tiltrædelse af
Fællesskaberne og offentliggjort i De europæiske Fællesskabers
Tidende.
§ 4.
Bestemmelserne i § 2 og § 3 vedrører følgende traktater m.v.:
1. Traktat af 19. april 1951 om oprettelse af Det europæiske
Kul- og Stålfællesskab, som ændret ved Traktat af 27. oktober
1956, vedtagelse af Det særlige Ministerråd og Den høje Myn-
dighed af 16. maj 1960 og afgørelse af Rådet af 6. december 1962,
2. Traktat af 25. marts 1957 om oprettelse af Det europæiske
økonomiske Fællesskab,
3. Traktat af 25. marts 1957 om oprettelse af Det europæiske
Atomenergifællesskab,
4. Konvention af 25. marts 1957 vedrørende fælles institutioner
for De europæiske Fællesskaber,
5. Traktat af 8. april 1965 om oprettelse af et fælles Råd og en
fælles Kommission for De europæiske Fællesskaber,
6. Traktat af 22. april 1970 om ændring af visse budgetbestem-
melser i traktaterne om oprettelse af De europæiske Fælles-
skaber og i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles
Kommission for De europæiske Fællesskaber,
7. Traktat af 22. januar 1972 vedrørende kongeriget Danmarks,
Irlands, kongeriget Norges og De forenede kongerige Stor-
britannien og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske øko-
nomiske Fællesskab og af Det europæiske Atomenergifælles-
skab,
8. Afgørelse truffet af Rådet for De europæiske Fællesskaber
den 22. januar 1972 vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands,
kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien
og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfælles-
skab, med tilhørende bilag, protokoller m. v.
§ 5.
Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelse om, at der
bortses fra lovgivningens krav om indfødsret, bopæl og hjemsted
i Danmark i det omfang, dette er nødvendigt som følge af Dan-
marks forpligtelser efter Fællesskabernes regler om etablerings-
ret, udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraftens frie bevæ-
gelighed.
§ 6.
Regeringen afgiver beretning til folketinget om udviklingen i
De europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Regeringen underretter et af folketinget nedsat udvalg
om forslag til rådsvedtagelser, der bliver umiddelbart anven-
delige i Danmark, eller til hvis opfyldelse folketingets med-
virken er nødvendig.
§ 7.
Loven træder i kraft samtidig med den i § 1, stk. 1, nævnte
traktat, bestemmelserne i § 1 dog ved bekendtgørelsen i lov-
tidende.
§ 8.
Loven gælder ikke for Færøerne.
sujunersut
Danmarkip Europamiut sulenatigig-
finut ilångunigssånik inatsit
§ i.
kungeKarfiup Danmarkip, Irlandip, kungeKarfiup Norgep, ku-
ngeKarfit atautsimortut Storbritanniap Nordirlandivdlo euro-
pamiut aningaussarsiornikut suleKatigigfiånut åma europamiut
atomip nukingata tungåtigut suleKatigigfiånut ilångunigssåi-
nik isumaKatiglssut 22. januar 1972-imérsoK Danmark sivner-
dlugo atulersugssatut akuerssissutigineKarsinauvoK.
ingm. 2. kungeKarfiup Danmarkip, Irlandip, kungeKarfiup
Norgep, kungeKarfit atautsimortut Storbritanniap Nordirland-
ivdlo europamiut aumarssuarsiomikut sisaliorneruvdlo tungai-
sigut suleKatigigfiånut ilångunigssåinik europamiut suleKati-
gigfisa rådiata aulajangernera 22. januar 1972-imérsoK Dan-
mark sivnerdlugo akuerssissutigineKarsinauvoK.
'§ 2.
piginautitaunerit inatsisit tungaviussut maligdlugit nålagauv-
fingme OKartugssautitaussunit tigumineKartut isumaKatiglssuti-
ne il. il. § 4-me taigorneKartune aulajangersarneKartut pissa-
riaKalersitsinerat nåpertordlugo Europamiut suleKatigigfisa su-
livfeKarfinit tigumineKalersinåuput.
§ 3.
isumaKatiglssutine il. il. § 4-me taigorneKartune aulajangersag-
kat suleKatigigfiup inatsisai maligdlugit Danmarkime imaili-
nardlugit atorneKarsinaussortait Danmarkime atortulersineKå-
såput.
ingm. 2. tamatumanisaoK pineKarput inatsisit perKUssutitdlo
Danmarkip suleKatigigfingmut ilångunigsså sujorKutdlugo sule-
Katigigfit sulivfeKarfinit isumaKatigissutigineKarsimassut åmalo
europamiut suleKatigigfisa atuagagssiåne tamanut sarKumiu-
neKarsimassut.
§ 4.
§ 2-me 3-milo aulajangersagkane isumaKatigissutit il. il. måko
pineKarput:
1. europamiut aumarssuarsiomikut sisaliorneruvdlo tungai-
sigut suleKatigigfiata pilersineKarneranik isumaKatiglssut 19.
april 1951-imérsoK avdlångortineKarsimassoK isumaKatigissuti-
kut 27. oktober 1956-imérsukut, Ministerrådip ingmikut itup
pissortatdlo Kutdlit (Den høje Myndighed) isumaKatiglssutåt
16. maj 1960-imérsoK kisalo rådimit aulajangineK 6. december
1962-imérsoK,
2. europamiut aningaussarsiornikut suleKatigigfiata pilersi-
neKarneranik isumaKatiglssut 25. marts 1957-imérsoK,
3. europamiut atomip nukingata tungåtigut suleKatigigfiata
pilersineKarneranik isumaKatiglssut 25. marts 1957-imérsoK,
4. europamiut suleKatigigfisa atautsimut sulivfeKarfé pivdlu-
git isumaKatiglssut 25. marts 1957-imérsoK,
5. europamiut suleKatigigfisa atautsimut rådiata atautsimut-
dio kommissioniata pilersineKarnerånik isumaKatigisut 8. april
1965-imérsoK,
6. europamiut suleKatigigfisa pilersineKarnerånik isumaKati-
glssutine åma europamiut suleKatigigfisa atautsimut rådiata
atautsimutdlo kommissioniata pilersineKarnerånik isumaKatigi-
ssume nautsorssutit migssingersutit pivdlugit aulajangersagkat
ilaisa avdlånguteKarnerånik isumaKatiglssut 22. april 1970-imér-
SOK,
7. kungeKarfiup Danmarkip, Irlandip, kungeKarfiup Norgep,
kungeKarfit atautsimortut Storbritanniap Nordirlandivdlo euro-
pamiut aningaussarsiornikut suleKatigigfiånut åma europamiut
atomip nukingata tungåtigut suleKatigigfiånut ilångunigssåinik
isumaKatiglssut 22. januar 1972-imérsoK,
8. kungeKarfiup Danmarkip, Irlandip, kungeKarfiup Norgep,
kungeKarfit atautsimortut Storbritanniap Nordirlandivdlo euro-
pamiut aumarssuarsiomikut sisaliorneruvdlo tungaisigut sule-
Katigigfiånut ilångunigssåinik europamiut suleKatigigfisa rådiata
22. januar 1972-ime aulajangigå,
ilångussat, protokolit il. il. tåukununga atassut ilångutdlugit.
§ 5.
nunagssisinaunermik, kivfartussissutinik nunat akornåne taor-
tigéKatigigtarnermik sulissartutdlo akornuteKångitsumik nugtar-
sinaunerånik suleKatigigfit maleruaiKussait maligdlugit Dan-
markip pissugssauvfeKarnerata kingunerissånik pissariaKalersit-
sineK nåpertordlugo ministere aperKutinik pineKartunik sussag-
ssalik maligtarissagssiorsinauvoK Danmarkime inugtåussuseKar-
nigssap, najugaKarnigssap nunaveKarnigssavdlo tungaisigut inat-
sisine piumassaKautaussut saniorKuneKarsinaunerånik.
§ 6.
nålagkersuissut folketingimut nalunaeruteKartåsåput europa-
miut suleKatigigfine ingerdlautsimik.
ingm. 2. rådime isumaKatiglssutigssatut sujunersutinik imai-
linardlugit Danmarkime atorneKarsinaussugssanik imalunit pi-
viussungortineKarsinåusagunik folketingimut sarKumiuterKårta-
riaKartunik tåkutoKarångat nålagkersuissut folketingip udval-
gianut kalerrissåsåput.
§ 7.
inatsit måna atortulisaoK isumaKatiglssut § 1, ingm. 1-ime tai-
neKartoK peKatigalugo, taimåitordle § 1-ime aulajangersagkat
aitsåt atortulisåput Lovtidenderne nalunaerutigineKarunik.
§ 8.
inatsit måna Savalingmiunut atortungilaK.
13