Atuagagdliutit - 28.09.1972, Blaðsíða 24

Landsrådsudvalg om
hjemmestyreordning
Skal foreslå arbejde og sammensætning for hjemmestyrekommission.
Grønlandsposten som ugeavis
Landsrådet understreger vigtigheden af, at bladets fordeling bliver hur-
tig og regelmæssig.
Jonathan Motzfeldt, Julianehåb,
fremsatte på efterårssamlingens
første arbejdsmøde forslag om
nedsættelse af en kommission til
undersøgelse af, på hvilken måde
en hjemmestyreordning i Grøn-
land kan indføres. Forslaget blev
vedtaget sådan, at landsrådet
nedsatte et udvalg, der skulle fo-
reslå de nærmere bestemmelser
for kommissionens arbejde og
sammensætning.
Jonathan Motzfeldt understre-
gede, at man måtte tage sig i agt
for ikke at dramatisere forslaget
og opfatte det som noget i ret-
ning af løsrivelse fra Danmark.
— Der findes ingen alternativer
for Grønland, sagde han. — Vi
må følge den historiske udvik-
ling, der hedder Grønland/Dan-
mark og Danmark/Grønland.
Jonathan Motzfeldt begrundede
sit forslag med, at mange i Grøn-
land og Danmark ønskede en så-
dan undersøgelse, blandt andet på
baggrund af den stigende inter-
esse for Grønlands egne mulig-
heder og behov for en højere grad
af selvbestemmelsesret.
— Også grønlandsminister
Knud Hertling har imødeset et
sådant skridt, sagde Jonathan
Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt gik ind for
en bred sammensætning af kom-
missionen og ønskede ikke, at den
fik rakater af en hurtigt arbej-
dende kommission. — Den må
have ro og tid til at arbejde med
de opgaver, som mere eller min-
dre kan berøre de nationale rela-
tioner mellem Danmark og Grøn-
land, sagde han.
Han sluttede med at sige, at
det ikke kan undgås, at den kom-
mende indførelse af direkte be-
skatning i Grønland får sit rig-
tige og passende indhold i lys af
indførelse af større medbestem-
melsesret for landets egne anlig-
gender.
Landsrådet støttede meget enigt
forslaget.
Jørgen Olsen oplyste, at han i
1959 i et avisinterview havde ud-
talt netop sådanne tanker, og at
han bagefter fik skæld ud af
landsrådet. — Forhåbentlig har
man i dag ændret indstilling, sag-
de Jørgen Olsen og erklærede sin
støtte til forslaget.
Lars Emil Johansen sagde, at
alle medlemmer burde være ud-
peget af landsrådet, måske med
en tilforordnet fra opgave- og
byrdefordelingsudvalget og måske
fra landshøvdingen.
Ole Berglund mente, at kom-
missionen burde have et medlem
fra Færøerne (hvor en hjemme-
styreordning fungerer — red.).
Formanden ønskede, at man
skulle optage forhandlinger med
Ministeriet for Grønland.
Ole Berglund mente, man selv
burde tage stilling til sagen, og
det endte med, at man med til-
slutning fra forslagsstilleren valg-
te at nedsætte et udvalg, som
skulle foreslå den kommende
kommissions arbejde og sammen-
sætning.
-den.
75 år
En af Nanortalik bys gode støtter
— ikke mindst i forbindelse med
pengeindsamlingerne til byens
nye forsamlingshus — Magga
Chemnitz, der fyldte 75 år 23.
september, lærte at karte og
spinde fåreuld i 1922.
— Dette år ankom en islandsk
dame for at oplære interesserede,
sydgrønlandske damer i behand-
ling af fåreuld og i brug af spin-
derokken, sagde Magga Chemnitz
og oplyste, at hun siden dette år
har produceret garn. Gennem
årene har hun strikket masser af
sokker, trøjer, m.m.
I et år underviste jeg i skolen
i kartning af uld og i brugen af
spinderokken. Resultatet blev
imidlertid magert, da det var
umuligt at købe spinderokke. De
fleste af mine elever kunne der-
for ikke omsætte det, de lærte,
i praksis.
Medens vi samlede penge ind
til det nye forsamlingshus, sam-
lede jeg gerne en hel del damer
hjemme hos os, hvor vi spandt
fåreuld og strikkede — samtidig
med, at de lærte behandling af
uld, kartning og brug af spinde-
rokken.
Da mine børn blev lidt større,
lærte jeg dem i at spinde og
strikke sammen med de ældste
piger på skolen. Vi havde selv
får dengang og fik ulden gratis.
Vi vasker uldet to gange — før
og efter uldet bliver spundet,
sagde Magga Chemnitz.
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
★
Landsrådet gik enigt ind for at
anbefale Grønlandsposten som
ugeblad, men med det forbehold,
at man forinden overgangen til
ugebladsdrift må sikre sig, at di-
stributionen kan gennemføres i
takt med den hyppigere udkom-
melse.
Formanden forelagde forslaget
om at anbefale Grønlandsposten
som ugeblad. Forelæggelsen byg-
gede på nogle oplysninger fra
landsrådets regnskabschef, Han-
sepajuk Gabrielsen, som mener
at have påvist, at tilskudet pr.
eksemplar i 1973 bliver 71 øre
mod 1,71 kr. i 1971.
Blandt andet på denne bag-
grund tilsluttede landsrådet sig
forslaget, men en række talere
understregede først vigtigheden
af, at bladet udkommer regel-
mæssigt over hele Grønland i
stedet for de meget tilfældige
nuværende udkommelsesdatoer.
Lars Emil Johansen mente, bla-
75-Nissok
Nanortalingme inugtauvdluartut
ilåt — mingnerungitsumik kater-
ssortarfigtågssap aningaussanik
katerssuneKarnerane ikiusima-
ssok — Magga Chemnitz septem-
berip 23-åne 75-inik ukiOKaler-
sok savat merKulerinermik Kiv-
ssinermigdlo 1922-me iliniarpoK.
— ukioK tåuna arnaK Islandi-
mérsoK tåkupoK savat merKule-
rinermik Kivssinermigdlo Kujatå-
ne arnanik iliniartitsiartortoK,
Magga Chemnitz OKarpoK taiv-
dlugulo taimanernitdle nuerssa-
gagssiulersimavdlune. ukiut
ingerdlaneråne alersit, tulujuit
avdlatdlo amerdlasorparujugssuit
nuerssarsimavai.
— ukiup atautsip ingerdlanera-
ne merKunik igdlaerineK Kivssi-
det ved luftpostfordelingen bør
have en fordelagtig prioritering i
forhold til anden luftpost.
Også Jonathan Motzfeldt men-
te, det var noget skidt, at Grøn-
landsposten ikke udkommer til
tiden. Han mente, at interessen
for bladet ved ugentligt udkom-
me (og ugentlig fordeling) ville
skærpes og debatten blive livli-
gere.
Nikolaj Carlsen mente, at Grøn-
landsposten absolut måtte ud-
komme til tiden og ikke som nu,
hvor man ofte må vente en må-
ned på den. Han sagde at man i
KangatsiaK paradoksalt nok un-
dertiden fik Danske fiskeres tids-
skrift fire dage efter udkommel-
sesdagen, mens man er meget,
meget længe om at få grønlands
eneste landsdækkende blad
(Grønlandsposten modtager un-
dertiden det amerikanske tids-
skrift, Newsweek, dagen før ud-
givelsen — red.).
nerdlo atuarfingme iliniartitsissu-
tigåra. taimale iliniartitsinera a-
joraluartumik iluamik kingune-
KangilaK Kivssivit pisiarineK ajor-
narsisimangmata. taimaingmat
iliniartitama amerdlanerit ili"
niagkatik iluaKutigingilait.
— katerssortarfigssap aningau-
ssanik katerssunerane arnat ig"
dluvtinut katerssortitarpåka Kiv-
ssititdlugit nuerssaititdlugitdlo —
merKulerinermik, igdlaerinermik
Kivssinermigdlo iliniartitigalugit-
— mérKåka agdlilermata Kiv-
ssinermik nuerssainermigdlo ili"
niartipåka niviarsiarKanik atuar-
tunik angnernik ilaKartitdlugit-
taimanikut uvagut savauteKarav-
ta merKut akeKångitsumik pi'
ssarpavut.
— merKut uvagut nangminér-
dluta errortarpavut — Kivssine-
Karnerisa sujornagut kingorna-
gutdlo, Magga Chemnitz OKarpoK.
Særtilbud
fra Tøjhuset
vinterens
varmeste jakke
U.S.A. PILOTJAKKE
i 100 pct. nylon med varm pelskrave, fineste
vind- og vandtæt kvalitet med stukket og
vatteret foer, også i ærmerne. Faconen er
helt rigtig med ekstra svær lynlås foran,
praktisk lynlåslomme på det ene ærme, 2
inderlommer og svær strikning ved håndlin-
ning og talje. Farve: mørk marine, størrelse
46—60. Grundet heldigt indkøb kan vi sælge
denne pragtfulde jakke, så længe lager ha-
ves, for kun ............................
98.-
Postordrer ekspederes omgående pr. efterkrav m. fuld returret
Opgiv størrelse Luftfragt plus 20 kr.
tøjhusets
HERREMAGASINER
FÆLLEDVEJ 16 - 2200 KØBENHAVN
Magga Chemnitz spinder garn. — Magga Chemnitz KivssissoK.
24