Atuagagdliutit - 28.09.1972, Blaðsíða 25

K'utdligssat puioKinagit
SaPame augustip 13-iåne tikeråt
avatåningånérsut OKalugfiup ma-
tuneKarnigssånut nålagiarnerit
^'hgugdlersåne ilausinausimåput.
'riuisa kingugdlit igdloKarfik Ki-
fnåtugssauvåt 24. september tama-
Juma kingorna erKagagssanik su-
kssut kisimik amiékulisåput. nå-
iagiarnerme kingugdlerme OKa-
tøgfik inigssaKaKaoK nauk inue
|arnangajangmik nålagiaKatauga-
OKalussissut ilagåt palase
Karl Poulsen Ilulissanit. tåussuma
°Kalugfik atorKårtisimavå ukiut
20-ngajait sujornagut, soK-unalu-
taimane najorKutaK oKaluser-
^1° taimanernisaK sarKumersine-
karput. månale pissutsit taima-
nernit avdlaoKaut. taimane suju-
n’gssaK ugperåt (isumavdluarfi-
®at), igdloKarfik agdliartorpoK au-
^arssuarsiorfiuvdlo sujunigsså i-
surnavdluarnartineKardlune.
^ana pissuseK avdlauvoK
kalagiarnerup tåussuma kingug-
^'iup kingornagut OKalugfiup iga-
*aye matorneKåsåput årdlerinait-
ylisaivfigineKardlunilo igdlorssua-
lap tåussuma sujunigssame su-
ktut atorneKarnigsså aulajanger-
beKavigsivdlugo. nålagiartoKåsa-
galuarpatdlo atuarfingme pisav-
^lune. måna OKautigineKarmat ig-
^IpKarfingme igdlut peKutaitdlo
taimailivdlutik tuniniagagsså-
kgortut, tamåkununga OKalug-
ilautitåungilaK.. OKalugfiup
Pisatai Ilulissanut nagsiune-
karatdlarput pårineKåsavdlutik.
I^ana ilisimalerparput OKalugfiup
lsaterneKarnera, nuneKarnigsså
kåparKingneKarnigssålo 500.000
kr. migssåine akeKåsangatineKar-
tok, aningaussatdle tåuko måna
s>Pårniarnerup nalåne pigssarsia-
rineK ajornartut. ilisimångivig-
Pafput KaKUgo akuerssissutigine-
karsinaujumårnersut. måna pi-
ssut ingerdlarnat utarKinaratdlar-
tariaKarpoK.
tamåna tåssauginarpoK aperKU-
^rpagssuit igdloKarfiup inuiagau-
Peranut tungassumik akineKångi-
katdlartut ilåinåt.
tikeråmut igdloKarfik kussagi-
paKaoK pingortitarssuarmik ku-
Ssanartumik tunuliaKuteKardlune.
Palungitdluarparputdle pinarssar-
palungnerup misigissuseKarpa-
*uogneruvdlo kisimik isumat må-
ka tiguarsinåungikait. erKumipor-
, ,e igdloKarfik taima kussanar-
‘'gissoK sujungnaertugssångorti-
ausimangmat.
•Påne Kalåtdlit-nunåne uvagut
Kulangigausimavugut nukingnit
teknikikut atortorigsårutit mo-
derniussut nukikinerulersisinåu-
ngisåinik. åmåtaoK takussaKar-
tarpugut pilerssårutaugaluanik
maungåinartunik. aningaussartu-
tinigdlunit kukuvdlune aningau-
ssartutigissanik (ernisinagit ani-
ngaussaiautiginagkanik). taimåi-
kångatdlo avdlatut iliorniarneK
ajornatdlåraoK kisiåne ajunårutit
pérniardlugit Kanordlo ilivdlune
iluagtitsisinaunerunigssaK taku-
niardlugo. nålagkersuissut avdla-
mik avKutigssaKarsinausimångit-
dlat sapingisardlo nåpertordlugo
ajunginerpåmik inuisa avdlame
nutåmik inuniarnigssåt OKåtårni-
arsimavdlugo.
agsut sulineKarsimavoK inue i-
kiorniardlugit ajornartorsiutit a-
tugagssait anigortiniardlugit. sule
amigautåuput ajornartorsiutit
Kavsit ikiorserneKarsimångitsut
aningaussat inuitdlunit påsisima-
ssaKardluartut ikiorseriarsinausi-
mångisait. pingårtumik tåssuna
erKarsautåuput inuiaKatigingnit
inoKatinit ilagsineKartutut (aku-
liuvfigineKartutut) misiginigssa-
mik inup pissariaKartarnera, na-
jugarisimassaraluamut pérutumut
angerdlarserdlunilo maKaissineK,
agdlåme sujunigssamut erKanait-
sunane misigisimaneK. OKalug-
fingme tusartarpugut aKagugssa-
mut isumakulusångitsugut, tamå-
nale ingminermut atugagssauvoK,
avdlanut piginarKUSsissutigssatut
inane, imalunit nalungeKatiging-
nissumut sussagssaringningissu-
taussariaKarane inoKativta ator-
figssaKartikångatigut.
nugtut ajornartorsiutait ange-
Kaut, igdloKarfingnilo tamane ig-
dlaKarfingmiunit nugfigissaming-
nit ilagsivdluarneKartutut misigi-
nigssåt akissugssauvfigårput. i-
maKa isumagssarsinerusaoK aju-
ngitsoK tikitdluarKussumik (nag-
dliutorsiortilårdlugit) ilagsigåine.
ilagit sivnersåine åmalo peKa-
tigigfingne ilagingnut agtumå-
ssuteKartune suliagssausinaussut
måko iputaoK tikerdlåt peKati-
gingnigfigssanut nutånut inger-
dlåniåsavdlugit misigisinaorKuv-
dlugit atorfigssaKartikivut inuia-
Katigissutsivta iluane, igdloKar-
fingmut sumut pisimagaluarpata-
lunit.
inugigaluisa K’utdligssat puior-
naviångilait, avdlatdlume uvagu-
taoK puiortariaKångilavut.
Kr. L.
Glem ikke K'utdligssat
Søndag den 13. august var vi nog-
le gæster udefra, som fik lov til at
være med til den sidste gudstje-
neste før kirken blev lukket. De
sidste beboere forlader byen den
24. september, hvorefter kun op-
rydningsholdet er tilbage. Der var
god plads i kirken ved denne sid-
ste gudstjeneste, selv om næsten
alle beboerne var med. Blandt
prædikanten var bl.a pastor Karl
Poulsen fra Jakobshavn. Han
havde indviet kirken for knap 20
år siden. Det var naturligt, at tekst
og prædiken fra dengang blev
draget frem igen, men forholdene
var nu anderledes. Dengang tro-
ede man på en fremtid. Byen var
i vækst og man så på kulbruddets
fremtid med optimisme.
NU ER SITUATIONEN EN ANDEN
Efter den sidste gudstjeneste skal
kirken tilskoddes og sikres, ind-
til en endelig afgørelse kan træf-
fes om bygningens fremtidige an-
vendelse og evt. gudstjeneste i
skolen. Når det nu forlyder, at by-
ens boliger og inventar som hel-
hed udbydes til salg, er kirken
altså ikke indbefattet.
Kirkens inventar sendes til Ja-
kobshavn til midlertidig opbeva-
ring. Vi har her fået at vide, at
kirkens afmontering, flytning og
genopførelse vil koste omkring
500.000 kr. og disse penge står
ikke til rådighed i denne spare-
tid og vi ved ikke noget om, hvor-
når de kan bevilges. Foreløbig må
man afvente begivenhedernes
forløb.
Dette er kun eet af de mange
ubesvarede spørgsmål, som mel-
der sig ved byens nedlæggelse.
For den besøgende tager byen
sig smukt ud med en skøn natur
som baggrund, men vi ved godt,
at det ikke er romantik og lyrik,
der optager sindene i denne tid.
Underligt er det, at en så smuk by
er dømt til at forsvinde.
Her i Grønland er vi undergivet
kræfter, som den moderne teknik
ikke tilnærmelsesvis har kunnet
tæmme. Vi har også set, at planer
er slået fejl og man har investe-
ret forkert. Hvad andet er der så
at gøre end at afskrive tabene og
se forretningsmæssigt på det.
Myndighederne har næppe haft
anden udvej, og så forsøger man
så godt som muligt, at give bebo-
erne en ny tilværelse et andet
sted.
Der er gjort meget for at hjæl-
pe beboerne igennem de mange
vanskeligheder, som de vil kom-
me ud for, men tilbage står en
række uløste problemer, som
hverken penge eller eksperter
kan løse. Her tænkes især på det
menneskelige behov for at blive
accepteret i det samfund vi lever
Venner af Svend Erik Rasmussen
har spurgt os, om vi her i Grøn-
land ville være med til at sætte
et mindesmærke på hans grav på
kirkegården i Haderslev. Det er
foreslået, at det skulle være en
grønlandsk natursten, og for at
stenen i størrelse kan svare til de
omgivende mindesmærker, må
den være på ca. to tons.
I Godthåb har man påtaget sig
opgaven, at finde en passende
sten og sørge for fragt med skib
til København. Det forventes her-
efter, at menigheden i Haderslev
i. Længsel og savn efter hjem-
stavnen som nu forsvinder, og i
det hele taget følelsen af usikker-
hed over for fremtiden. Vi plejer
at lære i kirken, at man ikke skal
bekymre sig for dagen i morgen,
men det er et ord til eget brug,
ikke noget man bare skal afvise
de andre med eller berolige sin
samvittighed med, når vore med-
mennesker har brug for os.
Tilflytternes problem er stort
og i alle byer har vi et ansvar
over for dem, lad dem mærke, at
de bliver vel modtaget i de nye
bysamfund, de flytter til. Måske
var det en god ide at holde en
velkomstfest for dem.
I menighederne og i de kirkelige
foreninger ligger der også en op-
gave i at drage de nyankomne ind
i et fælleskab, så de må føle, at vi
har brug for dem i vort samfund,
ligemeget hvilken by de flytter
til.
Beboerne vil aldrig glemme
K’utdligssat og vi andre bør hel-
ler ikke gøre det.
Kristian Lauritsen
landsprovst.
vil påtage sig transporten fra Kø-
benhavn.
Der er sandsynligvis mange i
Grønland, som gerne vil være
med til at sætte dette minde over
Svend Erik Rasmussen.
Bidag fra såvel foreninger, me-
nighedsrepræsentationen samt en-
kelte personer modtages med tak
på provstikontoret. Når indsam-
lingen er afsluttet foreslås det, at
en liste over bidragsyderne bliver
sendt til fru Esther Rasmussen.
Kristian Lauritsen
landsprovst.
Indsamling til et mindesmærke
for Svend Erik Rasmussen
Svend Erik Rasmussenip ilerrata ujaragtagsså-
nut (erKåissutigssånut) katerssuiniarneK
Svend Erik Rasmussenip ikingu-
taisa aperisimavåtigut måne Ka-
låtdlit-nunånltugut peKataorusu-
nginersugut erKåissutigssånik i-
lerranut Haderslevip iliveKarfia-
nitumut ilissaKarnigssamut. su-
junersutigineKarpoK Kalåtdlit-
nunåta ujaragisagå, ujarKavdlo
angissutsimigut erKåissutigssat
(ujaragtat) erKaminltut angeKati-
gisangmagit 2 tons migssiliorta-
riaKarpai.
Nungme suliagssaK isumagine-
KarsimavoK ujarak nåmåutoK
navssåriniardlugo Københavni-
mutdlo umiarssuarmik nagsarne-
Karnera akilersimavdlugo. ilima-
gineKarpoK ujaiKap Københavni-
mingånit Hadersleviliåunigsså
Haderslevime ilagit isumagiumå-
råt.
ilimanarpoK kalåtdlit Kavsit pe-
Katauvfigerusugkumåråt Svend
Erik Rasmussenip erKåissutigssa-
lerneKarnigsså. peKatigigfingnit
ilagitdlo sivnersåinit inungnitdlo
atausiåkånit tapersissutit tuniu-
neKartugssat Kujavdlune tigune-
Kåsåput provsteKarfiup agdlagfi-
ane. sujunersutigineKarpoK ka-
terssuineK inerpat tunississut ag-
dlagartåt nulianut Esther Ras-
mussenimut nagsiuneKarumårtoK.
Kr. L.
PROFESSIONEL
LYD.
-
• det opnår man med den avan-
cerede SCAN-DYNA 4000 -
komplet stereoforstærker med
FM, MB og LB - skalabelys-
ningsautomatik - stor udgangs-
effekt 2x60 w sinus • bedre
end hi-fi normen 45.500
Kombinér med to SCAN-DYNA hi-fi
højttalere, der er forsynet med SCAN-
SPEAK dometweeter og bashøjttalere.
Der er mange størrelser og priser at væl-
ge imellem — også én, der netop passer
nos Dem.
Alle SCAN-DYNA produkterne leveres
i teak, palisander, eg, nod, hvidlakeret.
- ET SCAN-DYNA
ANLÆG ER
STEREO I
PROFESSIONEL
HI-FI KVALITET
Si rar i/-i o/ Ul va - det er dansk hi-f • i
25