Atuagagdliutit - 23.11.1972, Qupperneq 9

tor'.’ Det vi cn kendt sag. at Ud-
valget for Samfundsforskning
ikke fik helt den indflydelse, vis-
se havde håbet pa. ja at mange
slet ikke gad lytte til dem. Bort-
set fra at en del af materialet
maske simpelthen ikke var godt
nok lavet — det er i alt fald den
t oakt ion man har faet — må man
nok også her regne med en vis
indbygget menneskelig uvilje mod
overhovedet at lade sig rådgive af
udenforstående grupper. Endnu
tydeligere bliver dette, når em-
bedsmandsstanden konfronteres
med en kritiker som f. eks. Bent
Jensen, hvis nyeste bog „En livs-
form ved korsvejen” gennemgås
grundigt i et af bogens sidste
kapitler.
Mangt og meget kunne plukkes
ud af bogens sider som eksempler
på spændende analyse — Inuit-
Partiets reelle politiske ståsted og
de voldsomme følelsesmæssige
reaktioner det affødte — det
Erling Høegh Felbo'ske samar-
bejde — Boserups sprogpolitiske
tanker — de store diskussioner
om de små ting i G-60 sideløben-
de med den helt manglende debat
om de grundlæggende ting i sam-
me — osv. osv. Mange fængslende
sager.
Eet reelt spørgsmål kan man
stille til denne bog: i hvor høj
grad kan vi almindelige læsere,
som ikke har tid og mulighed til
at konsultere den store mangfol-
dighed af kilder, stole på hver og
en af de talløse konkrete oplys-
ninger? Piller vi blot eet begræn-
set emne ud af bogen til kritisk
vurdering, opdager vi et par fejl:
På s. 71 står der, at „i 1948 val-
en juridisk ekspedition, bestående
af juristerne Agnete Weis Bent-
zon, Per Lindegaard og Verner
Goldschmidt rejst til Grønland
for at indsamle materiale til Grøn-
lands første egentlige kriminal-
lov“. Dette er ikke korrekt. Eks-
peditionen havde til formål at
indsamle materiale til mange for-
skellige grene af lovgivningen,
ikke blot kriminalloven, men
også ægteskabsloven, retsplejelo-
ven, arveloven osv. osv. I videre
forstand var det ekspeditionens
formål at nå frem til en stilling-
tagen til spørgsmålet om, hvor-
vidt dansk lovgivning uden videre
kunne indføres i Grønland, eller
man skulle forsøge sig med et
særskilt grønlandsk lovsystem.
På s. 72 står der, atkriminal-
lovens juridiske fædre var „Ag-
nete Weis Bentzon og Verner
Goldschmidt samt sociologen Tor-
ben Agersnap". Men Torben
Agersnap kom jo først ind i bil-
ledet en halv snes år senere. Der
burde have stået Per Lindegaard.
På s. 76 hedder det, at „via
spørgeskemaer og samtaler gen-
nem en grønlandsk tolk, Guld-
borg Christoffersen (Chemnitz),
skulle en gruppe danske psykolo-
ger, sociologer og etnografer . .
fremskaffe den sikre viden om
den grønlandske befolknings me-
ninger En smule ved siden
af: det drejede sig ikke blot om
Guldborg Chemnitz, men tillige
om Helene Kristiansen og Marius
Abeisen, og de fungerede ikke
blot som tolke, men tillige som
medarbejdere.
På s. 122-123 fremgår det, at
kriminallovsundersøgelsen skulle
være den eneste, der har haft no-
gen reel indflydelse. Det er ikke
fair. Også rapporten om familie
og ægteskab samt uddannelses-
rapporten nr. 1 fik indflydelse på
udviklingen. Der var altså ialt 4
rapporter ud af de 9, som blev
udsendt af Udvalget for Sam-
fundsforskning i årene 1961-63.
•Jer fik konkret betydning.
Ej heller er det korrekt, når
der på s. 92 står om Klaksvig-
affæren i 1958. Den fandt sted i
1955.
Detaljer, ganske vist. Men dog
hok til at berettige et spørgsmål
°m, hvorvidt man kan stole på
alle enkelthederne i delle histori-
ske værk, som bogen jo er.
„Krise uden alternativ er en
selvmodsigelse. Det ligger i selve
krigsbegrebets natur, al krisen
kalder på alternativet". Stiledes
står der på en af bogens sidste
sider. Når Niels Højlund allige-
vel har kaldt sin bog „Krise uden
alternativ", skal dot nok forslås
sådan, at udviklingen, alting ta-
get i betragtning, næppe kunne
have været stort anderledes end
den er blevet, al den stund denne
generationslange krise, i hvilken
vi geråder, er fremstået som det
eneste mulige alternativ til den
Oldendowske isolalionspolilik.
som kom lil kort i efterkrigs-
årene. Grønlænderne bad om at
blive kastet ud på det dybe vand.
og det blev de. At der så har
været vanskeligheder med at
svømme, kan ikke undre. Ej hel-
ler har man haft nogel konkret
alternativ andel end at klamre sig
til tilskuds- og investeringspoli-
tikkens redningsbælte tilkastet fra
mor Danmarks store skib.
Bogens titel kan også forstås
på anden måde, og i sidste ende
er det her, Niels Højlund vil hen.
Krisebegrebet er dansk (euro-
pæisk) tankegang. Hvordan sa-
gerne tager sig ud i et grønlandsk
tankemønster, vil han ikke ud-
tale sig om. Hvad der nu. i 1972.
i danske øjne lager sig ud som
en krise, kalder ikke på noget
alternativ fra dansk side. for nu
er Grønlands fremtid blevet grøn-
lændernes sag. Formynderiet må
have en ende. Danskerne skal ikke
længere have lov lil at komme
med deres uafladeligt skiftende
alternativer. Danmark har gjort
hvad grønlænderne bad om i 1950.
„De fattige, tilbagestående og syg-
domshærgede kolonier er blevet
til et moderne grønlandsk sam-
fund. Det var hvad vi lovede at
hjælpe grønlænderne med. Det er
hvad der er sket. På godt og
ondt. Om der så også kan kom-
me et levedygtigt samfund ud
af det. kan kun grønlænderne selv
give svaret på“. (s. 205).
Denne bog er en af de klareste,
roligste og mest inciterende ana-
lyser der er blevet skrevet om
udviklingen i Grønland. Incite-
rende i sin stil, klar i sit sigte,
rolig i analysen af konflikterne.
En bog, som det i lang tid vil
være vanskeligt at komme uden
om.
Finn Lynge.
15 forskellige modeller i
smalfilmsoptagere
Prøv at sammenligne Deres
gamle shaver med Braun synchnon.
(Deres nye med, for den sags skyld)
✓
W ho’
for
V
Lad os sammenligne punkt for punkt med
Deres egen shaver:
Hvor tæt kommer knivene til huden?
Hvis Deres shaver har et ret stift skære-
hoved (eller to eller tre), så kan knivene ikke
nå helt ind til huden.
Braun var forst med det tynde, smidige
skæreblad på 0,05 mm, der sikrer virkelig tæt
barbering, uden at det går ud over huden.
Hvilken form har hullerne?
Både formen og størrelsen er afgørende
for barberingen. Der skal være så meget hul,
at kontakten med huden er effektiv, og så
meget metal, al huden holdes fri af lamel-
knivene. j - ___ „
Se på disse huller: : \j )J [_____| t
Det sidste er Braun sixtant-systemet. Ingen
af de øvrige har så mange skærevinkler.
I Braun synchron er sekskanterne kombi-
neret med særlige huller til de lange, vanske-
lige skæghår.
Tag en kraftig lup.
Har skærefladerne (hullernes sider) på
Deres shaver bølgeskær? De behøver ikke
at se efter. Hvis det er en Braun, er der
bølgeskær.
Ellers ikke.
Er skærebladet platinbelagt ?
De kan næppe se forskel på platin og
forkromning. Men De kan mærke forskellen.
Platin giverden glatteste hudkontakt, og pla-
tin angribes ikke af de stoffer, huden afson-
drer. Derfor kan platin aldrig irritere huden.
I al fortrolighed: Hvis det ikke er en Braun,
De har, så er Deres shaver ikke platinbelagt.
Bliver skærehovedet varmt ?
Det er i hvert fald ikke behageligt, hvis det
er tilfældet.
Derfor er Braun synchron skærebladet såle-
des konstrueret, at de hurtige lamelknive kun
berører enkelte punkter på bladets underside.
Det betyder minimal friktion og dermed et
køligt skæreblad.
Lyder motoren bedst, når De holder Deres
shaver frit eller mod huden?
Motorgangen skal være korrekt, når De
holder den mod huden. Det er jo der, den
skal arbejde.
Braun synchron har automatisk tilpasning
V

efter den belastning, skægget udøver på
motoren.
Jo tættere og kraftigere skæg, des mere
motoreffekt.
Er der sket væsentlige forbedringer med
det mærke, De har, siaen De fik Deres
shaver?
Det mest bemærkelsesværdige, der er sket
inden for de andre mærker, er vel, at de er
gået over til det system, som Braun har ren-
dyrket i de sidste 20 år.
Og inden for det system er alle væsentlige
forbedringer foretaget af Braun.
Hold de to shavere i hånden. Pas på, De
ikke taber Deres.
Braun synchron er indkapslet i brudsikkert
Makrolon -et praktisk materiale med en smuk
og elegant overflade.
Hvilken synes De er pænest?
Prisen?
Braun synchron
koster ca. 200 kr.
BRflun
Braun synchron. Deres næste shaver.
Br 28
9