Atuagagdliutit - 01.02.1973, Side 6

Bådeværftet i Egedesminde
trænger til udvidelse
Skader på kuttere vokser år for år og flere reparationer vil efter-
hånden være påkrævet, siger kontorleder Hans Olsen, som i år har
25 års jubilæum på bådebyggeriet.
Kontorleder Hans Olsen, Egedes-
minde, har til efteråret 25 års
jubilæum på landskassens både-
byggeri i Egedesminde. Han stam-
mer fra Holsteinsborg og kom til
Egedesminde et år efter bådebyg-
geriet var startet. De første seks
år var han ene mand på konto-
ret, et lillebitte rum, som sol-
strålerne aldrig nåede, og var
samtidig lagerforvalter. Lønnen
var meget lille, men arbejdspres-
set til gengæld stort. Mange
gange måtte han arbejde natten
over, kom hjem klokken syv om
morgenen, men mødte igen en
time senere efter at have blundet
på en stol. Han fik ikke så meget
som en øre for natarbejdet, men
sliddet gik hårdt ud over hans
helbred. Han fik også lungetu-
berkulose og måtte på sanatorie.
Arbejdsforholdene er nu bety-
deligt bedre end dengang. I dag
har Hans Olsen to medhjælpere
og en lærling på kontoret, som
ikke er til at sammenligne med
det fra gamle dage.
Udstyret på bådebyggeriet var
også ret primitivt i starten. Sme-
dien var meget lille, men senere
udvides såvel hallen som sme-
dien, og man fik det nødvendige
tekniske udstyr. Også personalet
var småt til at begynde med.
Foruden den faste stab på tre
mand var der en løs medarbej-
der og et par lærlinge. Opgaver-
ne på værftet er siden vokset
støt, men i dag har man det nød-
vendige personale. Foruden seks
lærlinge har man således otte
faste medarbedere året rundt.
626 REPARATIONER I 1971
— Om sommeren, når det er reje-
sæson, der er meget at gøre på
værftet, fortæller Hans Olsen.
Der er mange kuttere, som kom-
mer til skade under fiskeriet. Det
gælder især for kuttere fra Ja-
kobshavn. Den ene kutter afløser
den anden på beddingen, og vi
må prioritere reparationerne. Men
vi tager oftest de kuttere først,
som har fået størst skade.
I 1971 havde vi 626 reperatio-
ner. Vi har to beddinger for øje-
blikket. Den store kan tage far-
tøjer op til 200 tons. Den største
Kontormaskiner,
kasseapparater og
franker i ngsmaskiner!
Salg - service - reparationer ved
fag- og specialuddannet personale
Agent for:
NATIONAL:
bogholderimaskiner etc.
OLYMPIA:
skrive- og regnemaskiner etc.
3 M:
kopimaskiner og papir.
PITNEY BOWES:
frankeringsmaskiner.
Alle mærker indenfor kontormaskiner repa-
reres og modtages fra hele kysten.
ARCTIC ELECTRONIC
Box 619 . 3900 Godthåb . Telefon 21286 - 21486
Telegramadr.: Alboship
båd, vi har haft med at gøre er
„Tugdlik", som er på 170 tons.
Den har vi halet op adskillige
gange.
I mange år har der været pla-
ner om at udvide værftet, men
vi ved ikke hvornår det sker. Det
har været tale om, at staten, kom-
munerne og landskassen i for-
ening skal dække en udvidelse
på 8 mili. kr. I dag er landskas-
sen alene om at bekoste driften
på værftet. En udvidelse er efter-
hånden ret påkrævet. Skader
vokser år for år. I dag er kut-
terne forholdsvis nye, men efter-
hånden vil flere reparationer væ-
re påkrævet. Det gælder også
maskinafdelingen. I dag foretages
ret omfattende reparationer på
smedeværkstedet.
FORSYNEDE HELE LANDET
Vi har i årenes løb bygget 214
motorbåde og joller. Tidligere
byggede vi 14—16 motorbåde fra
18—22 fod årligt. De store både
er forsynet med dæk og last, luk-
ket rorhus, kahyt med køjer, mo-
tor og ishud overalt. Den sidste
22 fods båd, vi byggede med 22
HK SAB-motor kostede alt i alt
52.600 kr. Den blev sendt med
det første skib i 1972 til ejeren
i Kraulshavn.
Nu er det slut med den side
af værftets virksomhed. I 1971
besluttedes det, at man ikke læn-
gere skulle bygge både på værf-
tet. Det er kedeligt for os og for
fiskerne. Bygning af både betød
meget for vinterbeskæftigelsen,
og båd.e af den størrelse gør god
fyldest i fangerdistrikterne. Især
i OmånaK distrikt er man inter-
esseret i vore både til hellefiske-
fiskeriet. Men erhvervsstøtten vil
altså ikke mere støtte de del af
erhvervet.
Tidligere forsynede vi hele
Grønland med både fra Thule til
Angmagssalik. Vi kan selvfølgelig
stadig bygge både, men kun mod
kontant betaling. Der er svundet
meget ind i kundekredsen efter
erhvervsstøttens nye retningsli-
VÆRKSTED FOR RADAR
OG REDNINGSFLÅDER
Bådebyggeriet har til lærlinge et
hus, som ikke bruges mere. Vi
nu
Kontorleder Hans Olsen, som holder 25 års jubilæum den 15. september
i år på bådebyggeriet i Egedesminde.
agdlagfingme pissortaK Hans Olsen, septemberip 15-iåne ukioK måna
Ausiangne umiatsialiorfingme atorfeKarnerme nagdliutorsiortugssa« ukiut
25-ngordlugit.
håber, at det kan indrettes som
reparationsværksted for radar og
redningsflåder.
Ifølge en vedtægt fra skibstil-
synet har kutterejerne pligt til
årligt at sende redningsflåder til
eftersyn. Det sker i Holsteins-
borg og i Godthåb. Det er en
omstændelig affære. Et repara-
tionsværksted i Egedesminde er
derfor — om ikke en nødvendig-
hed — så et meget stort behov.
Vi har også problem med op-
halerpladsen. Den er efterhånden
for lille. Mange bådeejere får af-
slag, fordi der ikke er plads til
vinteroplæg. Nu i vinter har vi
51 både på pladsen. En udvidelse
af pladsen vil komme til at koste
mange penge. Vigen, hvori plad-
sen skal udvides er ret dyb, så
der skal mange sten til at udfylde
den.
— Jeg har været glad for mine
25 år på bådeværftet. Der er sket
en vældig udvikling i disse år,
og det har været ec interessant
arbejde. Der er stadig meget at
gøre på kontoret. Vi har mange
regninger at sende ud. Teksterne
på fakturaerne er affattet på
grønlandsk og må oversættes til
dansk, så vi virker også som tolke
på kontoret.
Kun en enkelt gang i de 25 år
har jeg spekuleret på at rejse
fra det hele, og det var på grund
af en regnemaskine. Jeg fik af-
slag fra landsfogeden på min an-
søgning om en regnemaskine til
1200 kr. Den var for dyr, sagde
man. Så truede jeg med at tage
min afsked og fik den dyre ma-
skine. Den har jeg haft megen
glæde af, slutter Hans Olsen.
Julut.
Den inderste vig af havnen i Egedesminde med bådebyggeriet til venstre og gæstehjemmet til højre.
Ausiangne umiarssualiviup Kingua, såmerdliuvdlune umiatsialiorfik talerpigdliuvdlunilo gæstehjeme.
N

6