Atuagagdliutit - 01.02.1973, Page 12

Vil du i verden frem,
så klag!
Har du prøvet at KLAGE over billetpriserne?
Kære ven!
Du truer med at ville gentage alle
dine gamle nytårslortsætter om
ikke at ryge, drikke osv., som du
heller ikke holdt i fjor, og hvor-
med du kun opnåede at skuffe
dig selv og dine nærmeste.
Sæt dig for, at du i det nye år
vil være mindre asocial —begynd
at klage!
Der klages alt for lidt i vore
dage, og her ligger en opgave
med perspektiv i.
Som begynder kan du tage gode,
prøvede emner op, f. eks. vejret,
ungdommen eller fødestedskrite-
riet. Det giver øvelse.
Grønlandshistorien kan fremvi-
se mange gode klagere. Den første
var Hans Egede, men størst var
uden tvivl Heinrich Rink. Enhver
tid har brug for sine klagere.
Egede klagede over angakok-
kerne (hvem ville ikke have gjort
det i hans sted?) og skibsforbin-
delserne (du godeste!), men Rink
var mere konsekvent: han klage-
de simpelthen over alt og alle.
Det er imidlertid ikke ligegyl-
digt, hvordan man klager — Rink
opnåede kun at blive strittet ud,
og det kan være både ham og dig
en lærestreg.
Lad det være fastslået, at en
klage, der havner i papirkurven,
er en spildt klage.
Hvis du derfor vil klage over
Radioen, så skriv til avisen — og
omvendt.
Hvis du ønsker at klage over
ekspedienterne i SB-butikken, så
lad være med at gå til ejeren
(han bor sandsynligvis på Mallor-
ca) men klag til Forbrugerudval-
get. Det nytter ganske vist heller
ikke noget, men så får du en lej-
lighed til at klage over forbruger-
udvalget.
En klage over personalet på
posthuset er altid aktuel. Her går
du frem på følgende måde: Stil
dig bagest i køen og råb til ham,
der står bagest i den anden kø, at
„det er f .... til langsom ekspedi-
tion", hvortil den anden vil svare:
„Det bliver ikke bedre før KGH
bli’r nedlagt". Lidt efter råber du,
at „man skulle tro, de var på
GAS-løn“. Når det (bedre sent
end aldrig) er din tur til at blive
ekspederet, beder du damen om
at frankere et brev, og hun sætter
et 70-øres på. Men så siger du, at
du hellere vil have et 35-øres, to
10-øres og 15 1-øres. Når hun er
færdig med det, ombestemmer du
dig, beder om at få dem pillet af
og erstattet med tre af de nye blå
Jens Rosing 25-øres med vand-
mærke. Funktionæren vil nu
pludselig opføre sig på en sådan
måde, at der er stof til mindst én
side i SermitsiaK.
Der er nok at klage over: taxa-
erne, erhvervsstøtten, håndvær-
ne, billetpriserne hos Grønlands-
fly, huslejen, lægevæsenet, fjern-
synet, lærerlønningerne, lærerne
(?) hotellerne, GTO, kakelakkeme,
snerydningen, drikkevandet, spi-
ritusordningen, filmene i forsam-
lingshuset, havnepigeme, hus-
holdningspengene, politiet, Mari-
neforeningen osv., ja, i virkelig-
heden er mulighederne ubegræn-
sede, og der er ingen undskyld-
ning for at sidde med hænderne
i skødet.
På samme måde, som vi for
længst har fået professionelle or-
ganer at klage til, er det på høje
tid, at også de der klager organi-
serer sig. Samfundet ville blive
bragt ud af ligevægt, hvis klager-
ne svigtede, så man måtte standse
forbrugerudvalgene, ankenævne-
ne, bladenes lederartikler, „Tænk"
og tænk, hvis Jyllandspostens
varme linie blev kold!
Jo, der er virkelig fremtid i at
klage, også fra klagernes side.
Jeg har hørt, at en pige, der
klagede over radioprogrammerne,
straks blev tilbudt en plads i pro-
gramudvalget. Og det forhindrer
naturligvis ikke, at hun kan fort-
sætte med at klage over andre
ting.
I England er der en mand, der
har sat sine sparepenge i aktier,
men kun en enkelt lille aktie i
hvert selskab. Nu lever han af at
møde op på generalforsamlinger-
ne og gøre helvede hédt for be-
styrelserne. Det ender altid med,
at de betaler ham for at tie stille.
Amerikanerne har Ralph Na-
der, der klarer sig så flot, at han
kaldes „verdens største nulevende
klager". Han blev berømt for sin
bog „Usikker ved enhver hastig-
hed", der beskrev Folkevognens
egenskaber. Derved fik VW mu-
lighed for at nedskære sit annon-
cebudget væsenligt.
Den første januar sidste år fik
Sverige sin første forbrugerom-
budsmand (FO). Han startede med
et personale på 11, men allerede
Jeg, som kvinde og menneske er
rasende på den person, der har
skrevet ovennævnte indlæg i A/G
23. nov. Hvorfor er det mærke-
ligt, at det er nøgterne argu-
menter, der kommer til udtryk
i en diskution om fri abort?
Nøgternhed er absolut påkrævet.
Det er muligt, at forfatteren sy-
nes, at argumentet for fri abort
er rystende (jeg tør æde min egen
hat på, at forfatteren er en mand),
det bliver hans sag, men at han
siger, at en kvinde skal have lov
til at bestemme over sit eget le-
geme, er en forslidt vending,
det-------. Hvem skal så bestem-
me over kvindens legeme ?????
Hvem ?????
At det må blive barnet, det i
sidste instans drejer sig om, kan
vi vel blive enige om, så det vil
jeg undlade at komme ind på
her.
De skriver, at kvinden kan af-
holde sig fra seksuel omgang med
mænd. Er dermed underforstået,
at mænd kan afholde sig fra sek-
suel omgang med kvinder?
Ja, det er urealistisk og umen-
neskeligt, og det er aldeles ikke
ligegyldigt.
At mænd og kvinder kan gå
i seng med hinanden for fornø-
jelsens skyld, selvfølgelig. Hvad
gør vi det ellers for? De synes
måske, det er en kedelig pligt?
Med aldeles ikke venlig hilsen
Kirsten Madsen,
Julianehåb.
Kære Kirsten Madsen,
Lederen 23. november handlede
alene om et argument i debatten
om fri abort, argumentet: kvin-
den skal selv bestemme om hun
skal føde. Kvinden kan nemlig
efter et halvt års forløb klagede
hans folk over, at der ikke kom
nogen klager. Så ansatte man 11
mand til at klage, og nu er der
gang i foretagenet. Det morsomme
er, at de fleste klager er af en så-
dan karakter, at de efter endt be-
handling må afvises, hvilket be-
viser, at svenskerne endnu er rene
amatører på området.
Altså kære ven: jeg ønsker dig
god klag og godt nytår.
din Alfred.
PS: Du kan jo begynde med det
samme med en klage over, at
Grønlandsposten optager så dår-
lige indlæg som dette. Adressér
den til Landsrådet.
bestemme, om hun vil føde —
uden fri abort. Hun kan undgå
at blive gravid.
Jeg synes heller ikke, andre
end kvinden skal bestemme over
kvindens legeme (med mindre
hun bliver professionel fodbold-
spiller f. eks.). Men har fostret,
som er et menneske, ikke en ret,
den må beskyttes — retten ikke
bare over sit legeme, men til et
helt liv.
Trods alt med venlig hilsen,
Jens Brønden.
Har Christensen selv
brugt pengene?
Jeg vil endnu en gang skrive lidt
om bolighaj-huset i Ålborg.
Bo Christensen har svaret på
et indlæg fra mig. Men det, han
skriver, passer ikke. Jeg har per-
sonligt snakket med dem, der er
rejst hjem, og ingen af os har set
noget til de resterende 400 kroner.
Bo Christensen var i Godthåb
i sommer. Her udtalte han, at vi
har fået 400 kr. udbetalt. Men det
passer ikke. Derfor vil jeg gerne
spørge: — Har Bo Christensen
brugt pengene til rejsen hertil i
sommer? Har han brugt dem selv?
Jeg vil benytte lejligheden til at
advare alle unge, som skal til Ål-
borg, om ikke at tage imod de bo-
liger, Christensen skaffer. Jeg
tror, de unge selv kan klare bolig-
problemet med Ålborg Værfts le-
delse.
Venlig hilsen,
Aron Levisen,
pedel, Fagskolen, Godthåb.
Opslag
En leder til Julianehåb kommunes heldagsbømehave i blok G
Til Julianehåb kommunes heldagsbørnehave, der er normeret
til 20 børn i alderen 3 år til skolealderen, er stillingen ledig
til besættelse snarest.
Ansøgeren må være uddannet som børnehaveleder med er-
faring fra tidligere lederstilling. Aflønning sker i.h.t. Grøn-
lands Tjenestemandslovs 8. lønklasse eller Lønnings- og Pen-
sionslovens 10. lønklasse afhængig af ansættelse som hen-
holdsvis hjemmehørende eller udsendt. Der vil i givet fald
kunne skaffes lederbolig på rimelige vilkår.
Børnehaven administreres under kommunens forsorgsvæsen.
Ansøgning bilagt afskrift af eksamensbeviser og anbefalinger
bedes snarest og inden den 1. februar 1973 indgivet til Bøme-
forsorgsudvalget, c/o Kæmneren, 3920 Julianehåb, hvortil
også kan rettes henvendelse om nærmere oplysninger.
JULIANEHÅB KOMUNALBESTYRELSE, den 9.1. 1973
P. k. v.
Oluf Høegh.
sulissugssarsiorneK
K’aKortup kommuniåne Blok G-me børnehavime uvdloK nåv-
dlugo angmassartume pissortagssarsiortOKarpoK
K’aKortup kommuniåne Blok G-me børnehavime uvdlox nåv-
dlugo angmassartumut, mérxanutdlo 20-inut pingasunik ukiu-
lingnit alualersugssanut tigussislnaussume, atorfik piåmer-
påmik inugtagssarsiorneKarpoK.
atorfingmik tigussiumavdlune KinutexamiartoK bømehavi-
me pissortatut iliniarsimassussariaKarpox, sujusingnerusug-
kutdlo pissortatut sulinermik sungiuserérsimassariaxardlune.
akigssauserssuinex Grønlands Tjenestemandslov-ip 8. lønkla-
ssia imalunit Lønnings- åma Pensionslov-ip 10. lønklassia na-
jorxutaralugo pisaox, tamatumanilo aperxutåusavdlune måne
nunaxartutut tikisitatutdlunit atorfinigtitsineicåsanersoK. tai-
måisimåsagpat pissortax najugagssinexarsinåussaoK piuma-
ssaxautit nåmaginartut tungavigalugit.
bømehavip ingerdlangnexarnera kommunip ikiuissamerme
isumagingnigtuinit isumaginexarpoK.
atorfingmik tigussiumavdlune xinutexaut soraerungmérsi-
manermut ugpemarsautit anbefalemexautitdlo ilångutdlugit
piåmerpåmik kingusingnerpåmgdlo 1. februar 1973 tikigtina-
go Børneforsorgsudvalget, c/o Kæmneren, 3920 Julianehåb-
imut nagsiuterKunexarput, angnertunerussumigdlo påsiniau-
ssoKarumagune tåssunga sågfigingnigtoxarsinauvdlune.
K’AK’ORTUME KOMMUNALBESTYRELSE, 9/1 1973
kommune sivnerdlugo
Oluf Høegh
Argumentforvirring
om fri abort
12