Atuagagdliutit - 01.02.1973, Page 26

TIMERSSORNEK'
Tom Bogs ajugaorKartoK
- atinångoriartulersordlo
Tom Bogs pingajugssanik Europame pissartångortoK. tigdlu-
tartutut kinguariartulersoK. ajugaussarnerit angisut nalingu-
atsiarput. — irlandimioK amilårnaussagtoK, Jørgen Hansen
Kingarssuata ånåukå
Radiokritik
ved Jørgen Heltborg
ukiut sisamat matuma sujornagut
Danmarkime inutigssarsiutigalugo
tigdlutartut Europame nunarssu-
armilunit pissartångorniutarnerat
KaKutigortorujugssuvoK. taimani-
kut taima ingajagtunik pissoKåsa-
gångat kikut tamarmik alutor-
ssardlutik oKatdliseKataussarput.
1968-ime septemberip arKaneK-
åipane Tom Bogs sujugdlerpåmik
Europame pissartångormatdle u-
kiut tamangajaisa Danmarkime
unangminerit angnertut pissaler-
put. tamåna pexatigalugo inuit
piumassait agdliartorput, ukiut
tamaisa pissartunik takussaler-
dlutik alutorssartitagssaujung-
naeramik.
ukiarme Tom Bogs argentina-
miumut Carlos Monzon-imut u-
natartinerme kingorna ilimagine-
Kångitdluinartumik Europame
pissartångomiuteKataussugsså-
ngorxigpoK Europame akigssar-
siutigalugo tigdlutartut pissor-
taKarfiata mesteriussoK Jean
Claude Bouttier pissartauneranit
tunuartingmago. tåussuma tunu-
artitauneranut pissutauvoK pi-
ssortaKarfiup maligtarissagssaine
agdlagsimassoK, mesterip meste-
riunine kingusingnerpåmik Kåu-
matit arfinigdlit anigortinagit
igdlersortåsagå, uniorKutingma-
go. taima aulajangineKarmat Tom
Bogs-ip italiamio Frankrigime nu-
nasineK Fabio Bettene 34-nik u-
kiulik unangmissugssångorpå.
unangmineK jånuårip 18-iåne
Københavnime inerssuarme ti-
merssortarfingme ingerdlåneKar-
poK.
Fabio Bettine ilisimaneitarpoK
tigdlutartunut nunarssuarme pit-
saunerpånut tamanut akiutarsi-
massoK, ajugaunerssuamigdle pi-
ssartångornernigdltinit kingune-
Karsimångitsunik. taimågdlåt
Frankrigime mellemvægtime pi-
ssartauvoK.
Tom Bogs Monzon-imit pine-
Karnerme kingorna pitsauneruler-
simångitsoK ajugaussugssatut ili-
magissauvoK, pakatsisitsivatdla-
ngilardlume
unangmineK pisanganartor-
ssuaKarane ingerdlavoK. malung-
narpoK autdlarKautånitdle Tom
Bogs ilungersuassoK, unangmineK
inerasuartiniaraluardlugo. ake-
råle Fabio Bettine ukiorpagssuit
unangmissartusimassoK imailiat-
dlåinaK pututitagssåungilaK. Tom
Begs tigdluvfiup teKerKuinut „Kå-
martarpå", iluagtilersuginiartor-
dlo såssutipilortardlugo. omgangit
sujugdlit arfineK-pingasut Tom
Bogs pointimigut sujuariartoru-
ssåriartoK arKarngåne arKaneK-
åipånilo Bettine sukatårpoK Tom
Bogsilo ajomartorsiorterujugssu-
ardlugo. Bettinile såkortumik tig-
dluisinåungilaK, unangminerdlo
inersinaunago åipe upititdlugo.
omgangit sivnerine pingasune
Tom Bogs sukatårKigpoK, ajugau-
neralo KularnauteKångitsumik i-
nerpoK.
unangminerup takutipå ukiune
tugdlerne mardlungne Tom Bog-
sip ingerdlandngnigssåne angner-
tunik tigdlutartutut nåmagsissa-
Karnigsså ilimanautaerusimassoK.
inusugtoK tåuna ilagkuminartoK
månalo tikitdlugo Kavdlunåt tig-
dlutartut angnerpåmik angussa-
Kartortarisimassåt — måname pi-
ngajugssånik Europame mesteri-
ngorpoK — nalérutilersutut taissa-
riaKarlersimavoK. tigdlutartoK
Bettinitut itoK nakussuseKångit-
sok taima agtigissumik ajornar-
torsiordlune a.iugauvfigigamiuk
Jean Claude Bouttier nåpisagu-
niuk ilungersuanartorsiusaKaoK.
1969-ime mellemvægtime Euro-
pame mesteringornerminit ajor-
nerungårtumik akiupoK, taimani-
kume Carlos Duran-imut akiune-
ra issigingnågarput nunarssuar-
me mesteringorniaraluardlune
ukiarme akiuneranitdlunit sule
pitsauneruvoK.
aulariausé sukaitdlisimåput, er-
Karsartarneralo arritdlune, u-
nangmisitdlune periausigssaralua-
ne kingusinårdlune aitsåt silasi-
ssardlugit. Kularnångilardlo Tom
Bogs silatusårnerusagaluartoK
ajorssartuåinalersinane tunuara-
luarune. tigdlutartutdle akigssar-
siutigalugo akiutartut avKUtåt
atuatdlalerérpå: nalérukiartornine
ugperiumanago agdlåt, naggatågut
ingminut navianartorsiortisinau-
lerdlune.
unangmissut avdlat alutornar-
neruput. finlandimioK Erkki Me-
ronen pissarnermisut teknikikut
periautsit tigdlunerme KanoK ku-
ssanardluinartumik atornexarsi-
naunerånik takutitsivoK. akerKe
spaniamioK Panos omgangine ar-
finilingne angnikitdliortitarå, aju-
gaorujugssuardlunilo.
Tom Jensen, Tom Bogsip taor-
tigssåtut amerdlasut neriutåt, må-
na tikitdlugo Kavdlunåt tigdlu-
tartuine såkortunerpåtut issigi-
neKartoK franskit mesteriånut Be-
neditto-mut ajugauvoK, omgangit
åipåne Beneditto ardlaleriardlune
upititaussarérdlune tunuartine-
Karmat. Tom Jensen eKiasugpat-
dlångikune akigssarsiutigalugo
tigdlutartutut inuniardlune suju-
nigsså ajugaunernik ulivkåralu-
arpcK. sungiusarnermigdlo pi-
ngårtitsinerulernigssåta tungånut
angnermik ilisimasugfigissaria-
KångikatdlarpoK.
unangminerit pikunarnerssaråt
Jørgen Hansen-ip irlandimiumut
Pat McCormack-imut akiunera
tigdlutunik takussartagkavnit Mc-
Cormack amilårnarnerssauvoK.
Jørgen Hansen tigdlutaleramile
aitsåt taima pikorigtigalune så-
kortutigalunilo irlandimioK tug-
dleriåginavingnik erKOKåtårpå.
tåunalo sordlo sumik sianigissa-
KångitsoK. mikineruvoK talikine-
ruvdlunilo, åipilo tikisinaujumav-
dlugo tigdluartituardlune Kanig-
dlagtortariaKarpå. tamåna Jørgen
Hansenimut tigdluaiuaraluardlune
kivdlisinåungitsumut ilungersu-
narpoK, naggatågut nikatdlor-
dluinarmat. McCormarkivdlo a-
jugaunigssaralua perKångitsoK
kipitineKarpoK Jørgen Hansenip
Kingamigut kilerdlune unigtitau-
neratigut.
atausialingilaK Jørgen Hansen
Kingarssuarmigut kilerdlune u-
nigtitaungmat. unangminerup ki-
ngorna atissaiartarfingme nakor-
sap ima OKalugtupåtigut: Jørgen
Hansenip KingaK tåuna Kingari-
titdlugo unangmissarnermine a-
kornutigiuåsavå! Hansenilo ima
OKarpoK: uvanga kingorna Pat
McCormack tigdluniångitdluinar-
para, inuk ånerneK ajortoK ami-
lårnaKaoK.
McCormackip igsiavigissartagå-
ta tunuane ringip såne igsiaga-
ma una puigunaitsorsiaråra: Mc-
Cormack tigdluartikutsorérdlune
omgange nåssoK Kasuersertar-
fingminut ingikiartorpoK kine au-
nårssugtuinaK. sungiusaissune
tikitdlugulo igdlapalårtorssuvdlu-
ne OKarpoK: aitsåt nuånersiartu-
lerpoK, ernlnånguaK Hansen „ne-
risavara". Kujanartumigdle neri-
ngilå KingarssuaKaratdlartitdlu-
go.
Peter Brandt
___
I radiokritikker sidste år harcele-
rede jeg stærkt over den ringe
kvalitet, der — enkelte indslag
undtaget — kendetegnede under-
holdningsudsendelserne „Søn-
dagskrydderen".
Jeg tillod mig at tilråde ra-
dioen, at man i stedet for at lave
noget krampagtigt, værdiløst og
umorsomt fjorten dages hakkel-
se, sparede kræfterne til enkelte
gange i årets løb at producere
noget, der både var morsomt og
væsentligt og i relation til det
samfund, hvori vi lever. Det er
for naivt at tro, at radioen på
noget tidspunkt har taget eller —
for den sags skyld — vil tage
hensyn til velmenende råd fra
min side, men „Søndagskrydde-
ren" ophørte dog, og sandelig om
det ikke lykkedes radioen at ska-
be en nytårsrevy, der både var
folkelig, morsom og aktuel, ja,
som visse steder var, oven i kø-
bet i form af hip til forskellige
politiske personligheder, tilløb til
satire, jeg tænker her ikke mindst
på „æventyret om pastor Erling
Høegh".
Men ikke alle indslag var lige
morsomme, og det er mig således
ufatteligt, at man ustandselig og
uafladeligt kan koge suppe på
den grønlandske naturlige sex-
opfattelse contra vor neonbelyste
lummerliderlige og kommercielle
liveshow mentalitet — det er
ikke sidstnævnte holdning, det er
ment vi skal knække sammen af
grin over, tværtimod.
Men som helhed var revyen
god, ikke en PH eller Rifbjerg,
men absolut på højde med de
revyer, der blev lavet i tidl. pro-
gramsekretær Peer Møllers tid,
hvis tekster jo er navnkundige
og stadigvæk anses for at være
det morsomste af det morsomste.
Men selvfølgelig „minderne har
man da lov at ha“, og selvom
håndværkeren (og alle vi andre)
stadigvæk står fredag aften med
en kasse øl under armen, og for-
gæves venter på en taxa, bety-
Radioens program var i årets før-
ste uger krydret med genudsen-
delser af mere eller mindre spæn-
dende art.
Til de bedste hørte så afgjort
udsendelserne om og med hen-
holdsvis Ejnar Mikkelsen og Peter
Freuchen. Mindre interessant,
uden dog at være decideret dår-
lig, var programsekretær Frode
Knudsens genudsendelse „Ved
vandet —Det er uforståeligt,
hvorfor den slags halvligegyldige
udsendelser opbevares i radioens
båndarkiv.
I sidste halvdel af januar er
Grønlands Radio igen begyndt at
producere udsendelser.
Således kom „Søndagsdebatten
atter igang, og selv med fare for
at blive beskyldt for at være
kværulantisk, må jeg endnu en
gang efterlyse en lettere og mere
elegant måde at afvikle den ud-
sendelse på. Holdet (Anette Høyer
er af ukendte årsager udskiftet
med Niels Henrik Lynge) som hel-
hed, kommer med alt for meget
ligegyldigt udenomssnak, og det
forekommer, at kun Finn Lynge
har forstået at svare kort men
præcist på spørgsmålene (der
der det ikke, at alt er ligesom
dengang.
Til slut om årets nytårsrevy —
ros til alle medvirkende — pro-
gramsekretær Svend Drehn-
Knudsen kan være tilfreds med
sin revy.
Man behøver ikke at være en
særlig ihærdig lytter til Grøn-
lands Radio, for at erfare, at mu-
sikudsendelserne spiller en væ-
sentlig rolle. Og det er vel også
1 orden. Det er også helt i orden,
at der er musik for hvert et øre,
men er det ikke noget af en pro-
portionsforvrængning, eller må-
ske rettere en manglende psyko-
logisk forståelse for den altover-
vejende del af sine lyttere, når
man på 12 dage (1/1—12/1) ikke
har mindre end 18 decideret klas-
siske musikudsendelser på pro-
grammet. Her er ikke medregnet
2 på hinanden følgende middags-
koncerter, der også udelukkende
var helliget den klassiske musik.
Som nævnt ovenfor, skal der
være musik for alle, men uanset
om det nu er uskøn musik i den
programlæggende medarbejders
øre eller ej, så er stopfodring,
hvad jeg vil kalde den sidste tids
antal af klassiske musikudsen-
delser, enten et udtryk for dårlig
planlægning, eller for ophøjet
akademisk arrogance, hvor med-
arbejderen udelukkende spiller
for sig selv. Det kunne selvføl-
gelig også fra hans side være et
pædagogisk forsøg på en kultur-
opdragelse af den uvidende og
udannede hob, men i så fald
mangler en jævn og indførende
introduktion af værkerne — at
smække en plade på en pladetal-
lerken, trykke på en knap og
vide, at resten kører af sig selv,
ja — det kan selv idioter finde
ud af.
Så jeg foreslår musikmedarbej-
deren, at han kravler ned fra sit
selvbestaltede elfenbenstårn og
prøver at komme mere i kontakt
med den almindelige lytter, hvis
tjener han også er.
langt fra alle er lige gode)
uden at være ved at omkomme
i latterkaskader.
Landsbibliotekets udsendelse
om og over Johannes V. Jensen
på 100 årsdagen for dennes fød-
sel var stort set udmærket.
Det må dog bemærkes, at be-
greber som panteisme (Gud og
verden er eet, dvs. at Gud findes
allevegne, men ikke er en per-
sonlig guddom) og nihilisme (frem-
skridt er kun mulig ved total øde-
læggelse af det bestående, i litte-
rær forstand fremhævelse af til-
værelsens meningsløshed) burde
været forklaret.
Når landsbiblioteket orienterer
er det for ALLE — og ikke kun
for en mere eller mindre gruppe
finkulturelle.
Periodens bedste udsendelse var
programsekretær Frode Knudsens
„Grønlandsk TV —“.
Programsekretæren havde for-
stået at gøre sin udsendelse både
underholdende, orienterende, op-
lysende og samtidig seriøs.
Hvis denne udsendelse skulle
være programsekretærens af-
skedsgave til lytterne (Frode
Knudsen rejser pr. 1/2) må det
siges at være gjort med bravour
— den udsendelse står på højde
med det bedste vi hører fra Dan-
marks Radio.
RYGGSACKAR SOVSACKAR
DUNJACKOR ANORAKS m. m.
EXPEDITIONSUTRUSTNING
Fliesbergs Sport &. Fritid år nordens storsta postorderforetag
med avancerad friluftsutrustning som specialitet. I vår stora
katalog på 124 sidor varav 50 i fårg finns utrustning for de fiesta
behov. Katalogen sandes gratis om ni skickar in kupongen hår
nedan. Vi har stor leveranskapacitet och klarar av snabba leve-
ranser over hele vårlden.
STOR KATALOG GRATIS
LJEari
S-881 Ol Sollefteå, Sverige
SPORT & FRITID
Ja tack, sånd omgående er stora vinterkatalog
Namn
Adress
Radiokritik
ved Jørgen Heltborg
2fc