Atuagagdliutit - 15.02.1973, Side 10

Grønlands isbjørne
mærkes og tælles
Dansk ekspedition drager til Nordøstgrønland for
at se på isbjørne fra fly og snescootere.
Af KURT EGHOLM
Isbjørnen, verdens største rovdyr, er truet. Den sidste snes års stigende
aktivitet i polaregnene har vakt bekymring for de arktiske dyr, især
isbjørnen, der ikke længere er beskyttet alene ved at leve i et af jor-
dens mindst gæstfrie områder. Isbjørnen er et vigtigt jagtvildt for om-
rådernes egentlige befolkning, eskimoer, grønlændere og indianere,
men desværre er den også voldsomt efterstræbt af velhavende trofæ-
jægere fra hele verden. Den bliver jaget med fly og helikopter for at
ende som kamintæppe i et rigmandshjem.
Det var denne form for millio-
nærjagt i drivisområderne nord
for Alaska, der for en halv snes
år siden gav stødet til interna-
tional handling.
Danmark har isbjørne inden for
sine grænser, men først nu går
vi aktivt ind i arbejdet med at
bevare denne dyreart ved at fo-
retage en treårig undersøgelse af
Grønlands isbjørne. Til marts
starter en ekspedition på seks-
syv mand til Grønland for at søge
at kortlægge bjørnenes færden og
levevilkår. Arbejdet skal foreta-
ges fra fly og snescootere, og det
støttes af verdensnaturfonden
med et samlet tilskud på 300.000
kr. fordelt over de tre år. Det
forventes, at også grønlandsmi-
nisteriet vil bidrage til ekspedi-
tionen, oplyser verdensnaturfon-
dens danske generalsekretær, di-
rektør Arne Schiøtz.
FREDET KUN TO STEDER
Der er fem lande, som har is-
bjørne — Canada, USA i Alaska,
Norge på Svalbard, Sovjetunionen
i Østsibirien og Danmark i Grøn-
land, og desuden er der isbjørne
på isen i det internationale far-
vand omkring Nordpolskalotten.
Sovjetunionen viste sig som fo-
regangsland på dette område og
totalfredede isbjørnen allerede i
begyndelsen af tresserne, bortset
fra enkelte unger, der må fanges
til zoologiske haver. For ganske
nylig blev isbjørne — og hval-
rosser — fredet i Alaska, fore-
løbig for to år. Kun jagt, der dri-
ves af de indfødte for at skaffe
føde eller materialer til håndar-
bejder, er undtaget fra den ame-
rikanske fredning.
Interessen for isbjørnenes vil-
kår tog fart, da canadiske og
amerikanske vildtforskere i 1964
samledes til en drøftelse af is-
bjørnesituationen i arktisk Nord-
amerika, og året efter indbød
USAs regering repræsentanter
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtæt, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kasse ........... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og nydeligt ur ......... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doubletænke i murstens-
mønster ................ kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
for de fem isbjørne-lande til et
møde i Fairbanks, Alaska.
Her vakte det opmærksomhed,
hvilket arbejde Canada og USA
havde lagt i isbjørneforskningen,
og nordmændene fremlagde pla-
ner for en ekspedition til isbjør-
nene på Svalbard.. Den danske
repræsentant, zoologen, dr. phil.
Chr. Vibe, Grønlands Zoogeogra-
fiske Undersøgelse, havde ikke
stort at fortælle, for Danmark
havde ikke haft midler til rådig-
hed til at interessere sig for sine
isbjørne.
For fire år siden blev der dan-
net et permanent arbejdsgruppe
af isbjørne-specialister under den
internationale union til beskyt-
telse af naturen, IUCN, og den
holdt sit første møde i unionens
hovedkvarter i morges i Schweiz.
Chr. Vibe blev dansk medlem
af arbejdsgruppen, men var for-
hindret i at deltage i det første
møde, fordi hans nærværelse var
ønsket i Thule, hvor en ameri-
kansk B-52 bombemaskine havde
tabt brintbomber.
Gruppen holdt møder igen i
1970 og i februar 1972, og ved
det sidste møde vedtoges en re-
solution, der indeholder målsæt-
ninger for isbjørneforskningen.
Den foreslår forbud mod isbjør-
nejagt på internationalt søterri-
torium fra 1973, og at de enkelte
lande beskytter bjørnenes yngle-
og fourageringsområder. Desuden
retter resolutionen en kraftig op-
fordring til Danmark om at gøre
noget ved isbjørneforskningen.
TRE AR MED ISBJØRNENE
— Det er denne opfordring, der
nu følges. Der er to isbjørneom-
råder i Grønland — Nordøst-
grønland og Nordvestgrønland —
men undersøgelserne i det sidst-
nævnte område må udskydes for
senere at tages op i samarbejde
med Canada, siger Chr. Vibe, der
skal lede ekspeditionen, de vig-
tigste ynglefelter for isbjørne lig-
ger i Nordøstgrønland, mens de
dyr, som observeres længere syd-
på, må formodes at være kom-
met på afveje ved drivisen. Det
er uvist, om de går tabt eller
formår at finde nordpå igen, men
det er bl. a. et af de spørgsmål,
der må løses.
— Det er vigtigt at få fastlagt
områderne med overvintrings- og
ynglehi, for de må for enhver
pris fredes og beskyttes mod øde-
læggende teknisk aktivitet, siger
Chr. Vibe. På Svalbard har nord-
mændene sat en betydelig tek-
nisk aktivitet i gang i et område,
der bagefter viste sig at være et
vigtigt yngleområde for isbjørne,
og en sådan fejltagelse må ikke
ske i Grønland. Desuden vil vi
interessere os for de områder i
Kissugssiagssap -
Danmarkime orpingne
pingåmerpåjussup -
Junckers Bøgeparketitut
atorneKarnermigut
ilorrisimanartoK kussanar-
tordlo pilersitarpai;
natigssatdlo tåuko Kalåt-
dlit-nunåne pissutsinut
nalerKutdluinarput.
pineKarsinåuput ingmikdr-
titigkatut åssigmgitsutut
sisamatut, tamarmigdlo
kussanartumik låkigauv-
dlutik 2-komponent lak -
Isoblitsa - nungutdlajai-
tsok atortoralugo.
Junckers Bøgeparket
sanaortugkanut
sunutdlunit natigssauvok
nalerkunerpåk.
Bøgen - det danske
nationaltræ - skaber hygge
og skønhed som Junckers
Bøgeparket, der er sær-
deles velegnet under
grønlandske forhold. Kan
leveres i fire forskellige
sorteringer alle fint lakeret
med den meget slidstærke
2-komponent lak - Isoblitsa.
Junckers Bøgeparket er det
ideelle gulv i alt byggeri.
A/S JUNCKERS SAVVÆRK • Sankt Annæ Plads 3 • 1250 København K
Junckers
Bøgeparket
Grønlandsk husflid
Vi er leveringsdygtige af grønlandsk husflid, i visse tilfælde
må dog på regnes lidt leveringstid.
KAJAKMODELLER
KONEBÅDSMODELLER
FEDTSTENSFIGURER
BENFIGURER
BENSMYKKER
KURVEVARER I STRÅ
PERLEARBEJDER
Sendes overalt pr. efterkrav.
NAN0RTALIK BRUGSFOREN ING
\
/
10
drivisen, hvor isbjøren fourage-
rer om sommeren, og vi skal fange
og mærke et større antal bjørne
for at klarlægge deres vandrings-
veje og få konstateret, om Grøn-
land har sin egen isbjømebestand,
eller om vi får tilskud af bjørne
fra Svalbard eller måske fra Ca-
nada nord om Grønland.
Undersøgelserne i 1973 skal fo-
regå ved hjælp af to fly og to
snescootere med base ved skifte- i
vis Mestersvig og Scoresbysund,
og kysterne nord- og sydpå skal
undersøges, så langt som maski-
nernes aktionsradius tillader det.
Sidst i marts håber ekspedi-
tionen at træffe en del omvan-
drende isbjørne, der har forladt
hiene tidligt, eller som ikke har
været i hi. I april forlader hun-
bjørnene vinterhiene med unger-
ne, og det er planen at følge hun-
bjørnenes og ungernes spor til-
bage til hiet og over radioen di-
rigere mandskabbet på snescoo-
terne til stedet for at foretage en
nærmere undersøgelse. Så snart
bjørnene forlader den faste is
langs kysten og begiver sig ud
på havisen, vil flyene følge spo-
rene for at få lokaliseret de om-
råder i havisen, hvor bjørnene
tilbringer sommeren.
Flyene, som skal være i luften
samtidig af hensyn til effektivi-
tet og sikkerhed, skal rekognosce- ,
re fra ca. 100 meters højde og
kun i enkelte tilfælde landsætte
folk på kysten til feltarbejde, sne-
scooterne skal også følges ad og
medføre feltudrustning til over-
natning og flere dages feltarbej-
de. De skal patruljere på kysten
efter flyenes anvisninger, fange
bjørne og mærke dem, måle de-
res størrelse og bestemme deres
alder, tage blodprøver og tage
hårprøver fra pelsen.
I 1974 bliver operationsfeltet
omkring Danmarkshavn, og frem-
gangsmåden bliver den samme
som det første år med de ændrin-
ger, lokalitet og det første års
erfaringer gør nødvendige.
I 1975 går ekspeditionen ud på
selve havisen ved Østgrønland,
og den foregår med et norsk sæl-
fangerskib og en helikopter. Her
koncentreres undersøgelserne om
de felter i drivisen, som de to
foregående års undersøgelser pe-
ger imod.
Foruden to piloter og en flyve-
mekaniker fra det islandske fly-
selskab, der stiller maskiner til
rådigheid, vil ekspeditionen kom- 11
me til at bestå af seks, måske
syv mand:
Dr. Chr. Vibe, Grønlands Zoo-
geografiske Undersøgelse, som
har mange års erfaring med felt-
arbejde i Grønland og bliver den
ansvarlige leder.
Akademiingeniør Ivar Silis,
der både har været i Grønland
før og på praktisk isbjørnearbej-
de i Canada og på Svalbard. Han
skal være udrustningschef og ob-
servatør.
Veterinær Bjarne Clausen fra
Statens Veterinære Serumlabora-
torium, der har flere års prak-
tisk erfaring i fangst og behand-
ling af storvildt i Østafrika. Han
skal tage prøver og lignende på
isbjørnene og sørge for, at be-
døvede og fangede dyr behandles
forsvarligt, til de atter kan klare
sig selv.
Magister Thor Larsen, Norsk
Polarinstitut, som siden 1967 har
ledet isbjørneundersøgelserne på *
Svalbard og for tiden er formand
for IUCNs isbjørnegruppe.
En endnu ikke udpeget delta-
ger, men formentlig en mand fra
slædepatruljen Sirius eller me-
teorologitjenesten i Nordøstgrøn-
land, der har færdighed i radio-
kommunikation og terrænkend-
skab.
En studerende med speciale i
grønlandske dyr og helst to stu-
derende, hvis der bliver råd. Den
eller de er heller ikke udpeget '
endnu.
k