Atuagagdliutit - 15.02.1973, Síða 14

Sandhavn og
Herjolfsnæs
Af Ove Bak.
Vi har kun få og ofte upålideligt
bevarede middelalderlige beret-
ninger om nordboerne i Grønland
— hovedsagelig fra den islandske
litteratur.
I årene fra 1340 ser det ud til
at en mand ved navn Ivar Bår-
darson har været forstander på
bispegården i Gardar (Igaliko) i
Østerbygden. I forskellige afskrif-
ter er bevaret en kort beskrivelse
udarbejdet af ham over de to
grønlandske middelalderbygder.
Først skriver han om, hvordan
man skal finde frem over det store
Atlanterhav til de grønlandske
kyster, når man sejler fra Norge.
Herefter beskriver han det sted,
TØMRER
23 år, søger arbejde i en af by-
erne på Vestkysten, helst Syd-
grønland. Oplysning om løn,
kost og boligforhold til billet
mrk. 4651 Polacks Annonce-
bureau A/S Ved Glypoteket 6,
DK-1586 København V.
man først kommer til på den fjer-
ne ø:
“— man kommer til et højland
i Grønland, som hedder Hvarf.
En dag før man kan se det nævn-
te Hvarf, kan man se et andet
højt bjerg, som hedder Hvidsærk.
Under (eller mellem) de to fjelde,
som hedder Hvarf og Hvidsærk,
ligger et næs, som hedder Her-
jolfsnæs, og der ved ligger en
havn, der hedder Sand, almindelig
havn for nordmænd og købmænd.
Sejler man fra Island, da skal
man tage sin kurs fra Snefjelds-
næs og sejle ret mod vest en dag
og en nat og så dreje ganske lidt
mod sydvest for at undgå isen
ved Gunnbjørnsskær. Derpå en
dag og en nat ret sydvest, og så
kommer man under det førnævn-
te højland Hvarf i Grønland, som
førnævnte Herjolfsnæs og Sand-
havn ligger under".
Ivar Bårdarson skriver således,
at nordboernes Atlant-havn hed-
der Sand og ligger ved Herjolfs-
næs. På grundlag af denne og an-
dre kilder har det været let at
placere dette næs, hvorpå der
skulle være en kirke, som væren-
de Ikigait på fjordbredden vest for
bygden Frederiksdal i den sydlige
Kontormaskiner,
kasseapparater og
frankeringsmaskiner!
Salg - service - reparationer ved
fag- og specialuddannet personale
Agent for:
NATIONAL:
bogholderimaskiner etc.
OLYMPIA:
skrive- og regnemaskiner etc.
3 M:
kopimaskiner og papir.
PITNEY BOWES:
frankeringsmaskiner.
Alle mærker indenfor kontormaskiner repa-
reres og modtages fra hele kysten.
ARCTIC ELECTRONIC '/,
Box 619 . 3900 Godthåb . Telefon 21286 - 21486
Telegramadr.: Alboship
del af Østerbygden ca. 50 km
nordvest for Kap Farvel. Lokali-
seringen skete så tidligt som i
1830-erne i forbindelse med an-
læggelse af et lille udsted, Øst-
prøven, nær ruinerne af kirken.
I 1921 fremdrog Poul Nørlund og
de nu verdensberømte middelal-
derdragter fra kirkegården på
Herjolfsnæs. Den anden af Bår-
darson nævnte lokalitet Sand-
havn, valgte man at placere ved
Frederiksdal på den modsatte si-
de af fjorden. Her er en lavvan-
det bugt med en smal sandstrand.
Det er en hæderlig læhavn for
små skibe, men det forhold, at en
stor del af bugten ligger tør ved
lavvande, og resten på nær et par
render har yderst ringe vanddyb-
de, så taget som bevis på, at bug-
ten for en betydelig dels vedkom-
mende har været tørt land i nord-
botiden. Siden middelalderen er
nemlig sket en ganske anselig
landsænkning, hvilket har forår-
saget nedbrydning og oversvøm-
melse af kysterne. Flere nordbo-
ruiner rundt om i Østerbygden er
ødelagt eller trues — blandt disse
desværre også Herjolfsnæs kirke.
I 1968 lokaliserede jeg en stor
nordbogård ved bugten Måukar-
neK ca. 4 km vest for Herjolfsnæs.
Ud fra naturforholdene og tilste-
deværelsen af ruinerne fra nord-
botiden har jeg placeret det gam-
le stednavn Sandhavn på denne
lokalitet.
Bugten ligger ganske uventet
her på selve Herjolfgnæs-halvø-
ens barske udnæs nær Kap Far-
vel, hvor vinde og strømme fra
alle sider mødes. Under uvejr
sættes havet i voldsom bevægelse.
Ved SiårKigssoK, som hele næsset
hedder, kgn vandet under storm
koge og syde, sende sprøjt og end-
og tonstunge isskodser langt op på
land. Her kan havet brøle og rege-
re, så man gennemisnes af skræk-
fyldt betagelse, når man overvæ-
rer dette skuespil ved en klippe-
blok, som det er nødvendigt at
støtte sig til i det voldsomme
vindpres. I bugten er der for-
holdsvis roligt, selv om vinden
kan ruske slemt. Nordenvinden
kan skabe små skumtoppe på
bølgerne, men høje bliver de
aldrig, og dønningen når kun ind
i stærkt svækket grad takket væ-
ret en lille ø i indsejlingen. I bug-
tens vest- og østside er der flad
sandstrand, hvor det er let at ha-
le både på land. Ved lavvande er
der tørt land et stykke ud. Bug-
tens vestside domineres af den
brede, flade strand og høje sand-
skrænter, som lyser langt bort.
Selve landet ved skrænterne
mangler bevoksning og fremtræ-
der som en betydelig grus- og
sandslette. Når man sejler ind i
bugten eller kommer vandrende
fra øst, slår det straks en ved at
se skrænterne og stranden, at
dette steds naturlige navn må væ-
re et eller andet med Sand. Den
forblæste landstrækning forstær-
ker indtrykket, men også uden at
tænke på denne er billedet alli-
gevel sand og atter sand — noget
højst udsædvanligt i Sydgrønland,
hvor der normalt er nøgne klip-
pekyster eller bevoksede skrånin-
ger. Sand i større mængder findes
normalt kun i elvlejer i indlan-
det samt ved enkelte fjordkyster.
Nær en bæk ved MåukarneK
ligger en række hustomter, som
jeg lokaliserede i 1968 — resten
af 3 store mangerumshuse (boli-
ger) samt 9 ruiner af stalde og en
enkelt fold. Det største boligkom-
pleks med mange rum er ca. 40 X
22 meter. Lidt fjernet fra selve
gården ved bugtens nordside lig-
ger fundamentet til et stenhus,
4,5X9 meter. Det har været op-
ført af op til 1 meter lange, fir-
kantede stenblokke, og indgan-
Luftfotografi af landet ved Sandhavn og Herjolfnses. De lyse sandstrækninger ved MåukarneK-bugten ses ty-
deligt. (reproduceret med tilladelse(A 254/71) af Geodætisk Institut).
Sandhavnip Herjolfsnæsivdlo erKåt tingmissartumit åssilissaK. Måukarnerup kangerdliumarngane sioraKarfik
ersserxarigdluarpoK. (ilånguneKarpoK nunamik åssiliortoKarfiup akuerssineratigut).
gen vender mod kysten. Fra dø-
ren har man kunnet overskue hele
bugten og dens indsejling.
Lige nord for Maukarneit/Sand-
havn rejser sig temmelig stejlt en
fjeldknude, hvis første top er 850
meter høj og er et markant punkt,
som tydeligt ses mod nord og syd
og følgelig også ude fra havet.
Man fristes til at tro, at dette
fjeld er det, som Bårdarson kal-
der Hvarf. Det kan dog også være
det markante fjeld „Jacobinerhu-
en“ på sydsiden af Tasermiut
Fjords munding.
Fåreholder Samuel Simonsen på
Herjolfsnæs omkom i 1972 i be-
gyndelsen af februar ved en druk-
neulykke i den lille bugt ved sine
huse. Samuel Simonsen var en
dygtig og energisk fåreholder og
fisker. Jeg mindes med taknem-
melighed hans store hjælpsomhed
og venlighed mod Hans og mig
gennem flere somre — senest juli
1971. Stor medfølelse samler sig
nu om hans enke Tabia, de man-
ge børn og den gamle fader, Jos-
va.
/ \
Y AN I KIE B AR
Toms Yankie Bar
giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
\__________________________/
14