Atuagagdliutit - 15.02.1973, Page 16

Fårepiller er egnet foder
— men naturligvis i forbindelse med grovfoder.
---------------------------------\
Dr. agro Jens Nielsen fra
Det jordbrugsfaglige udvalg
til fremme af fåreavlen i
Grønland supplerer et par af
Gisli Kristjånssons artikler
om fåreholdets fodermeto-
der.
>________________________________
Af dr. agro. Jens Nielsen.
I Grønlandsposten nr. 23 og 24
har redaktør Gisli Kristjånsson,
Reykjavik, skrevet to artikler om
fåreholdet i Grønland. Den ene af
disse bærer overskriften: Rigeligt
vinterfoder er ikke nok. I nævnte
artikel gør G. K. stærkt gældende,
at der altid vil være den fornødne
mængde hø til gennemførelse af
fårenes vinterfodring, samt at det
-weishaupt-
er meget uheldigt at bruge forma-
let foder som hømel og græsmel.
Dermed ledes tanken også hen på
de fårepiller, der nu bruges i
Grønland, idet de jo er fremstillet
af formalet materiale. G.K. anser
heller ikke græsbriketter som eg-
net foder til får.
Da der således røres ved noget
centralt vedrørende fodringen af
fårene i Grønland, finder jeg an-
ledning til at fremkomme med
nogle kommentarer.
Jeg er enig med G.K. i, at der
ikke må være mangel på hø for
at gennemføre en forsvarlig vin-
terfodring, og at det ikke gør no-
get, om man har så meget hø, at
der kan opbevares en reserve til
senere brug. Det er en selvfølge-
lighed.
Lidt anderledes stiller det sig
ved brug af formalet foder, idet
det kommer an på, i hvilke mæng-
der og under hvilke forhold det
anvendes. Det mener G.K. sand-
synligvis også, men det fremgår
ikke af artiklen.
Man kan ikke i længere tid fod-
re får udelukkende med findelt
foder, altså ikke med hømel, græs-
mel og fårepiller, da der ved no-
gen tids brug opstår forstyrrelser
i vomfunktionen, men man kan gi-
ve det i små eller ret små mæng-
der sammen med grovfoder, og
heri ligger, at grovfoderet skal
udgøre langt den største del af
det samlede foder.
APROPOS KRAFTFODER
El godt resultat i fåreholdet for-
udsætter en god vinterfodring, og
her gælder, at tilstrækkeligt grov-
foder ikke er nok, med mindre
det for en stor del består af godt
græshø og måske også noget fi-
skeensilage eller andet foder med
mere protein end det gængse
grovfoder. Det er vigtigt, at pro-
teinbehovet er dækket, da der i
fordøjelig råprotein, og der er ca.
70 f.e. i 100 kg.
Kraftfoderets koncentration må
rette sig efter grovfoderets art, og
under grønlandske forhold er lav-
procentiske eller ret lavprocenti-
ske blandinger at foretrække. Man
kan i og for sig godt bruge korn
(kærne), der om ønskes kan gives
uformalet, men da prisen pr. kg
protein i korn er lovlig høj, er det
mere hensigtsmæssigt at anvende
en blanding, hvor prisen på pro-
tein er lavere, og hvor ønsket om
alsidig sammensætning er imøde-
kommet. En sådan blanding er
det parti fårepiller, der i efteråret
1972 afsendtes til Grønland, idet
de består af 35 pct. havre, 18 pct.
byg, 20 pct. lucernegrønmel, 10
pct. havreskaller, 6 pct. soyaskrå,
2 pct. fiskemel, 2 pct. kødbenmel,
5 pct. melasse, 1 pct. mineralsalt
og 1 pct. vitamin-mineralblanding.
Disse piller indeholder 11 pct. for-
døjelig råprotein, og der er 73 fo-
derenheder i 100 kg. Des ses, at
pillerne er tilsat havreskaller, og
dette er gjort for at øge træstof-
indholdet, så pillerne i en krise-
situation bedre kan bruges sam-
men med et lille grovfoder, end
det ellers ville være tilfældet.
Denne tilsætning har medført,
at pillernes indhold af træstof er
12 pct., hvilket er omkring dobbelt
så meget som i en ligelig blanding
at havre og byg.
DANSK FORSØG
For ethvert
varmebehov den
rigtige brænder
Weishaupt fremstiller olie- og kombinationsbrænd-
ere med ydelser fra 15000 til 24 millioner kcal/h.
Det første Weishaupt oliefyr i Grønland blev instal-
leret 1963 i Narssaq. Siden da er der installeret
flere hundrede Weishaupt oliefyr af typerne U-
Monarch og WL i varmecentraler, industrivirksom-
heder samt privatboliger.
Komplet reservedelslager føres. Hurtig ekspedition.
Reservedelslister (opgiv type og nummer) samt
brochurer tilsendes.
Max Weishaupt A/S
Romancevej 27 - 2730 Herlev
Tlf. fO 1) *91 09 1 1 - Telex 1 5397 mwk
modsat fald sker en svækkelse af
fårene og en nedsættelse af lam-
menes levedygtighed. Derfor er
det i reglen nødvendigt at give et
tilskud af kraftfoder. Dette kan
være mere eller mindre koncen-
treret, og det gives sædvanligvis
i blandinger, hvorved virkningen
er mere alsidig. De mest koncen-
trerede blandinger indeholder ca.
35 procent fordøjeligt råprotein,
og der er 115-120 f.e. i 100 kg.. De
mindst koncentrerede blandinger
indeholder omkring 10 procent
Alt i alt kommer vi almindeligvis
ikke uden om at bruge noget
kraftfoder til fårene, når det skal
gå godt, og spørgsmålet er så,
hvilken størrelse der er den mest
fordelagtige. I denne forbindelse
er det naturligt at henvise til et
omfattende dansk forsøg, hvor der
med godt resultat blev givet 400
g fårepiller pr. får daglig i dræg-
tighedstidens sidste ca. 3 måne-
der og 800-900 g i diegivningsti-
den.
Fårene læmmede i marts. Den-
Barnemedhjælper
Dygtig pålidelig barnemedhjælper kan allersnarest få an-
sættelse ved Red Barnets Småbørnsstue i Sukkertoppen.
Løn efter gældende regulativ.
Boligmulighed vil blive undersøgt, når ansøger har meldt
sig.
Ansøgning bilagt udtalelser m.v. bedes fremsendt til:
RED BARNETS SMÅBØRNSSTUE
ImeKvej B 8 . 3912 Sukkertoppen.
Helve tia
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
nemme poser
12 forskellige slags
— pugssiarigsut
— åssigingitsut 12
ne fodring adskiller sig ikke fra
god praksis under danske forhold.
Fårene vejede omkring 80 kg.
hvilket er ca. 25 kg mere end de
grønlandske. Efter vægt udgjorde
pillerne ca. 8 pct. af det samlede
foder, og af det samlede tørstof-
indhold hidrørte ca. 25 pct. fra
pillerne.
Et kraftfodertilskud af denne
størrelse vil normalt være for
meget i Grønland. For det første >
er fårene jo mindre, for det an-
det læmmer de senere, så et even-
tuelt større tilskud i diegivnings-
tiden kun kommer til at dreje sig
om kort tid, og for det tredje er
den forhåndenværende grovfoder-
mængde mere varierende end >
Danmark. Dertil kommer, at
kraftfoderet er dyrt i Grønland
på grund af de store omkostninger
til transport, og dette opfordrer
jo ikke til at bruge mere kraftfo-
der end strengt nødvendigt. Men
mon ikke et foder på omkring 200
g fårepiller pr. får daglig vil være
passende under normale forhold-
Regnet med en vinterfodring på
2-3 måneder, bliver det omkring
15 kg piller pr. får om året.
Også græsbriketter er omtalt i
artiklen. For græspriketter gæl-
der, at der ikke er tale om en for-
maling, men kun om en snifning
til en slags hakkelse, der presses
til priketter. Sådanne bruges nu i ,
udstrakt grad i adskillige danske
kvæghold, uden at der. mig be-
kendt er påvist uheldige bivirk-
ninger. Endvidere kan nævnes, at
på statens forsøgsgård Trollesmin-
de, ved Hillerød, er der en fåre-
besætning på ca. 30 dyr, der i pe-
rioder anvendes til fordøjeligheds-
forsøg. Når de ikke er i forsøg,
fodres de om vinteren med græs-
briketter, og lederen af forsøgene
oplyser, at denne fodring i hvert
fald hidtil er forløbet udmærket.
BEGGE FODERTYPER VIGTIGE
Under normale forhold skulle man
roligt kunne fodre med fårepiller
efter de angivne retningslinier,
men hvad så i situationer med for
lidt grovfoder? Under sådanne
omstændigheder er sagen alvorlig,
men den er endnu mere alvorlig,
hvis der ikke er et lager af fåre-
piller. Det er vigtigt, at man under
sådanne forhold strækker grov-
foderet, så det kan vare i hele
vinterfodertiden, ligesom der også
bør suppleres med andet grovfo-
der, hvis der er mulighed for det.
Hertil et tilskud af kraftfoder,
måske 300 g eller lidt mere, men
dette forhold kan passende tages
op til forsøg på landbrugsstatio-
nen.
Man kan i nogen grad modvir-
ke kriseperioder af denne art vel'
at indstille fårebesætningen på en
sådan størrelse, at der Under nor-
male forhold kan præsteres en
god vinterfodring.
Forholdet er jo det, at der i en
besætning med god vintérfodring
kan regnes med ca. 75 får til pro-
duktion af 100 lam ved.fravæn-
ning, hvorimod der i middelmå-
digt vinterfodrede besætninger
medgår ca. 110 får til produktion
at 100 lam ved fravænning. I de
velfodrede besætninger er der må-
ske nok lidt flere lam pr. får ved
læmning end i de middelmådigt
fodrede, men forskellen fremkom-
mer dog især derved, at lammene
i de velfodrede besætninger er
mest levedygtige, ligesom de også
vokser bedre i den unge alder, da
fårene jo som følge af den bedre
fodring også malker bedre. Sagt
med andre lal kan 300 yelfodrede
får give lige så mange kg slagte-
lam som 450-500 middelmådigt
fodrede. Alt andet lige er et år
med ringe høst af grovfoder mere
krisebetonet i en i forvejen mid-
delmådigt vinterfodret besætning
end i den velfodrede, hvpr der j°
er færre får til at dele en given
mængde grovfoder.
16