Atuagagdliutit - 24.05.1973, Blaðsíða 6

En dag på
Isbjørne-ekspeditionen
Det er fredag den 13. april 1973,
Nordøstgrønland, stille og strålen-
de sol efter en dag med tågedis,
lave skyer og nul sigtbarhed.
Gode og dårlige flyvedage er lige-
ligt fordelte, så vi ved nøjagtigt,
hvad programmet lyder på sådan
en gudbenådet dag. Vi skal på
vingerne med begge Cessna-fly,
og ruten går fra Mestersvig til
Nordfjord for at undersøge mulig-
hederne for isbjørne langs fron-
ten af Waltershausen Gletscher på
denne tid af året.
Undervejs skal vi slå nogle
sving ind i fjorde, bugte og sunde
for at opspore en eller to isbjør-
ne, som fangstholdet på sneescoo-
terne, der for tiden er stationeret
på Ella 0, kan tage sig af i dag,
mens rekognosceringsholdet er
nordpå.
Hvem er vi, og hvad vil vi her?
Scooterholdet på to snescootere
af gedigen svensk kvalitet: „Wan-
da" og „Sitting Buil", ledes af
Ivars Silis, ekspeditionens udrust-
ningschef, ingeniør, kunstner og
forfatter, trives bedst ved kulde-
grader under minus fyrre, et or-
ganisationstalent, der nøje ved,
hvad det gælder, og hvad kram-
met skal holde til — og mandska-
bet med, trænet i isbjørnefangst
fra helikopter i Canada, på år-
lange slæderejser i Grønland og
på flyrekognoscering på Svalbard.
Jeg traf ham en aften for længe
siden, hvor han sad i sit telt et
sted oppe i nærheden af Thule og
kogte tejster, han lige havde
skudt ved iskanten til aftensma-
den. Vi mødtes ofte siden og snak-
kede Grønland, polareskimoer og
isbjørne — og lagde planer, der
spændte polarcirklen rundt.
Nu sidder Silis parat på sne-
scooteren på Ella 0, og ved hans
side holder veterinær Bjarne
Clausen fra Claus Nars Holm i
Farum Sø, udlånt af Statens ve-
terinære Serumlaboratorium, —
kendt veteran i den østafrikanske
vildtpleje. Med dem på scooter-
pulken er desuden stud. scient
Poul Henrichsen, tidligere cana-
disk skovhugger, nu indstillet på
at vove en dyst med Grønlands
moskusokser og isbjørne. Alle tre
venter spændt på at få melding
fra flyene om, hvor den nærme-
ste isbjørn i dag befinder sig.
Hvert fly følger sin fastlagt
kurs, Ekko Delta er østlig, Bravo
Victor en vestlig. I førstnævnte
sidder tre nordmænd, førstepilot
Ellingsen, flymekaniker Vien og
forskningsstipendiat Thor Larsen
fra Norsk Polarinstitut, Norges
berømte isbjørneforsker, trold-
mand i at skaffe penge fra alver-
dens fonds, leder af adskillige
norske isbjørneekspeditioner til
Svalbard, en mand, der lyttes til
ved internationale kongresser, af
skikkelse så stout som nogen
nordmand og med en faglig og
menneskelig viden, der giver vin-
gefang langt ud over Dovre og
Jotunheim; Fridtjof Nansen, Sver-
drup og Ammundsen smiler til-
fredse til hinanden i deres arkti-
ske Elysium ved at se en så vær-
dig arvtager på det arktiske felt.
En dag for år tilbage trådte han
ind ad døren til mit kontor på
Zoologisk Museum og foreslog et
samarbejde, hvilket vi siden har
praktiseret i råd og dåd i ind- og
udland — og nu også i felten på
den arktiske arena.
I førersædet ved siden af mig
på Bravo Victor sidder pilot Rån-
man, også nordmand, og i bageste
observationssæde har vi stud.
scient. Henning Thing, der inter-
esserer sig mest for sneharer, men
hvad, isbjørne er jo også spæn-
dende, selv om de har noget
skrappere søm i vanterne end sne-
harerne.
Vi ser kun gamle spor af is-
bjørn på første del af turen og
meddeler scooterholdet, at de må
søge andre jagtmarker end vest-
over. Samtidigt erfarer vi, at
Ekko Delta har fundet tre voksne
isbjørne i Vega Sund, en meddel-
else, som vil give scooterholdet
nok at bestille for i dag.
Vi fortsætter til Ymers 0 og
kredser lidt over dalene her for
at vente på Ekko Delta. Imens
kigger vi på moskusokserne. Lan-
det er totalt snedækket, så det er
let at se flokkene, der går spredt
op over fjeldet, hvor hver flok
har sit eget bejteområde. De be-
gynder at grave sig ned gennem
sneen.
Men der er noget påfaldende
ved flokkene. De fleste er uden
kalve. Er det den megen sne i
vinter og den hårde sneskorpe fra
tidligt efterår, der er skyld i det-
te? Vi må en dag sætte et land-
hold ned for at få klarhed over
dette stadigt tilbagevendende pro-
blem med manglende kalve. —
Hvorfor kan kalve vanskeligere
klare vinteren nu, end de kunne
i tyverne og trediverne, hvor der
var mange af dem.
Da Ekko Delta indhenter os,
fortsætter vi sammen over Dusén
Fjord og op gennem Zoologdalen.
Til glæde for Henning ser vi plud-
seligt to store flokke sneharer
med 20-50 i hver trille op over
fjeldet. Mon harerne har samme
grund som moskusokserne til at
holde sammen j flok om vinteren?
De hvide ræve færdes derimod
alene, og det samme gør hermeli-
nen. Begge lever af lemminger,
som for tiden opholder sig under
sneen.
Når begge fly helst følges ad,
skyldes det sikkerhedshensyn un-
der vor form for feltflyvning i
lav højde, ofte ind gennem dale
og kløfter og langs fjeldvægge
med pludselige faldvinde og med
hyppige landinger i felten, hvil-
ket altsammen indebærer en risi-
ko ud over det almindelige — og
vi har kun os selv at stole på.
Ved ankomsten til Kejser
Frantz Joseph Fjord skilles flyene
igen. Vi går vestover til Geolog-
fjord, som vi slår et sving ind i.
hvorefter vi runder Kap Obivos
og går ind langs vestkysten af
Nordfjord, følgende et isbjørne-
spor. Flere steder har bjørnen
gravet sig ned gennem snedriver
ved isskodserne, og tre gange har
den haft held til at hale en sæl
op. En stor blodpøl på isen er ene-
ste levning fra festmåltidet, må-
ske har det bare været en sælun-
ge, som er hentet op fra dens sne-
hule. Det er netop nu tiden for
sælunger, dem, der i Vestgrønland
kaldes isblink, i smukke bløde og
hvide pelse. Da de nødigt går i
vandet, så længe de har denne
uldpels, bliver de et let bytte for
bjørnen.
Da vi passerer Gunvors Bjerg
og nærmer os Lakseelvens fangst-
hytte, får vi pludseligt øje på
bjørnen, der sidder ved et sæl-
åndehul og har halet en sæl op
på isen, som den nu er ved at for-
tære. Den skotter lidt mistroisk
op til os, men fortsætter måltidet.
Vi svinger rundt, og nu løber
bjørnen men vender straks om
igen og griber sælskrottet i gabet
og gallopperer af sted med sit
bytte, som den bestemt ikke er
til sinds at opgive. Da vi næste
gang stryger tæt hen over hove-
det på den, taber den dog sælen
og flygter i langs spring bort
over isen. Vi morer os lidt over
situationen, som vi tog på film
og billeder, og fortsætter mod
Walterhausen Gletscher.
Isen er for det meste blanksle-
ben af vinden fra bræen, og de
spredte snedriver er så hårde, at
spor ikke kan ses. Tæt under
gletscherranden er der læ, og her
har vandret en moderbjørn med
små unger, som formentligt HSe
er kommet ud af deres hi et eller
andet sted i en snefane i nærhe-
den. Der er intet åbent vand langs
gletscheren, der ligger fastfros-
sen i vinterdvale, så her er i øje"
blikket ikke noget at gøre for
bjørn, men senere, når gletsch-
eren kommer i bevægelse og ska-
ber åbent vand foran sig, skulle
her være gode chancer for både
sæl og bjørn. Det bliver en af
vore opgaver at finde ud af dette
noget senere.
Ved mundingen af Moskusokse-
fjord møder vi igen Ekko Delta
efter aftale. Thor tager sydsiden
af fjorden, vi nordsiden. Her er
godt med bjørnespor i mundin-
gen, og nogen tid senere får beg-
ge fly øje på bjørn nr. 5 for i dagi
som er på vandring fra isskodse
til isskodse i søgen efter sælhi-
Nordsiden af Moskusoksefjord
har snefrie fjeldsider, og da isen
også her er blanksleben, er det
tydeligt, at her må blæse en hel
del. Dette synes at være til for-
del for moskusokserne, hvoraf ad-
skillige flokke ses på de snefrie
fjeld partier, hvor føden er let-
test tilgængelig. Moskusokselan-
det nord for fjorden er kendt for
at være en af Nordøstgrønlands
bedste moskusokselokaliteter. —
Men også her ses næsten ingen
årskalve i flokkene, hvilket dog
kan skyldes, at dyrene er svære
at skelne fra den mørke bag-
grund, fordi vi er blændede af
den hvide sne udenom.
Sneen bliver dybere ind gen-
nem fjorden, og bjørnesporene af-
tager. Ved bunden af fjorden dre-
jer vi syd over og lander ved den
gamle norske fangst- og telegraf-
station Myggbukta, der nu ligger
øde og forladt med flere ruder
slået ind af bjørn, så rummene
er snefyldte med istapper og
funklende sne- og iskrystaller
som i nogen Alladdins-hule. De
har hygget sig de gæve nord-
mænd på brikse beklædt med
moskusokseskind og med et land-
skab omkring sig så skønt og
vældigt, at man stille går rundt
og misunder hine gutter, der her
for et par snese år siden opbyg-
gede deres egen form for tilvær-
else i en ny og fri verden, følen-
de samme begejstring for landet
scm Erik Den Røde må have gjort
et årtusind tidligere.
Står man her på stedet og lader
historien passere forbi i erindrin-
gen og mindes hine okkupations-
dage i trediverne og alt det røre,
de afstedkom, er det svært at
have andre følelser end beundring
tilovers for de norske gutter, der
engang gik i land her, byggede
fangsthytter og radiostation og
levede af, hvad landet kunne byde
på af sæl, bjørn og ræv, moskus-
okser og harer, følte sig hjemme
og ønskede at blive her.
Mon vi også selv helt har for-
stået, at disse norske fangstfolk
gjorde os en uvurderlig venne-
tjeneste ved at ruske os ud af
vores tornerosesøvn og gjorde det
klart for videnskab og politikere,
at her lå et land, hvor store forsk-
ningsopgaver ventede på den, der
havde mænd med mod, vilje og
evne til at gå i gang. Hvad dælen
nølede vi efter!
Flere slæderejsende har besøgt
stationen i de senere år, og nogle
har efterladt breve slået op på
væggen med hjertesuk over sta-
tionens nuværende forfatning-
Kunne der ikke gøres noget for
en smule vedligeholdelse af dette
vindeværdige sted, hvor et vig'
tigt kapitel i Nordøstgrønlands hi-
storie tog sin begyndelse.
I dag står vi her fire nordmænd
og to danskere. Det er jo syn for
sagen, at vi stadigvæk har brug
for den hjælp, gutterne fra fjeld-
landet nord for Skagerak kan yde
os.
Lige før vi forlader Myggbukta,
aftaler Thor og jeg ruterne for
næste afsnit af dagens rekogno-
Kommenskringler
Skibskiks C£^
Tvebakker GODTHAB BAGER| 0G BRØDFABRIK
Småkager A. Echwald og Søn
GODTHAB
Telegramadresse: echbag
Box 30 Godthåb
Vcd Røde Kors børnehjemmet i Godthåb er følgende stil-
linger ledige:
2 barnemedhjælpere - tiltrædelse 1. juni
evt. senere
Ansættelse som barnemedhjælpere aflønnes efter de gæl-
dende regulativer. Skriftlig ansøgning med oplysninger om
uddanelse og tidligere beskæftigelse sendes til Børnehjemmets
tilsynsråd, box 51, 3900 Godthåb, senest 31. maj.
1 assistent - tiltrædelse pr. 1. august
Grønlandssproget børneforsorgs?fritids- eller børnehavepæ-
dagog vil blive foretrukket.
En kvalificeret ansøger aflønnes med kr. 2.780,33 mld, hvor-
til for udsendte kommer grønlandstillæg, ialt kr. 432,43.
Skriftlig ansøgning med oplysninger om uddannelse og tid-
ligere beskæftigelse sendes til Børnehjemmets tilsynsråd,
box 51, 3900 Godthåb, senest 31. maj.
Røde Korsip børnehjemiane Nungme atorfit uko inugtag-
ssarsiuneKarput:
barnemedhjælperit mardluk
atorfinigtugssat junip 1-iåne kingusingnerussukutdlunit. ma-
ligtarissagssat atortussut nåpertordlugit atorfinigtineKåså-
put. agdlagkatigut KinuteKartoKåsaoK kingusingnerpåmik 31.
maj, iliniarsimaneK sujomatigutdlo sulivfigisimassat nalu-
naerdlugit unga: Børnehjemmets tilsynsråd, box 51, 3900
Godthåb.
assistente
atorfinigtugssax august.ip 1-iåne. kalålex børneforsorgs- fri-
tids- imalunit børnehavepædagog sagdliutineKåsaoK.
KinutexartoK pikorigsarsimassoK Kåumåmut aningaussaxå-
saoK 2.780,33 kr-nik, aggersitaugunilo tapisiaKåsaoK 432,43
kr-nik.
agdlagkatigut KinuteKartoKåsaoK kingusingnerpåmik 31.
maj, iliniarsimaneK sujomatigutdlo sulivfigismassat nalunaer-
dlugit unga: Børnehjemmets tilsynsråd, box 51, 3900 Godt-
håb.
FERIE I DANMARK
PENSION
GI. Færgegård lige ned til Randers Fjord. Indendørs swim-
mingpool og sauna. Pris for fuld pension: Voksne kr. 60 pr.
døgn. Børn 5-14 år, 50 pct. reduktion, og børn under 5 år,
75 pct. reduktion.
BADFERIE
Nye store familievenlige motorbåde udlejes fra kr. 800,— pr.
uge.
Forlang brochure tilsendt.
GI. Færgegaard v. Bente og Poul Jensen
Uggelhuse . 8900 Randers
6