Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.05.1973, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 24.05.1973, Blaðsíða 24
Mogens Hindsberger: HANS EGEDE OG GRØNLAND Lohses Forlag 1971. 82 s. kr. 29,00. Der står i forordet til denne bog, at „udgivelsen finder sted i an- ledning af 250-året for Hans Ege- des ankomst til Grønland". At bogen først bliver anmeldt nu, to år senere, skyldes at den først nu rent tilfældigt er kommen til A/Gs og nærværende anmelders kundskab. Noget anmeldereksem- plar forelå ikke i jubilæumsåret. Dog bedre sent end aldrig! De første 54 sider af bogen be- står af en forelæsningsrække, som Mogens Hindsberger har holdt i Danmarks Radios Søn- dagsuniversitet. Bogens sidste del består af to fyldige bilag, der på deres egen vis kan siges at ind- ramme Hans Egeeds virke i Grøn- land, nemlig dels hans åbne brev af 26.11.1718 til Bergens indbyg- gere, indeholdende et „Velmeent Forslag og Opmuntring till De Hedenske Grønlænderes Omven- delse", dels hans „Korte Beret- ning om den Grønlandske Mis- sions Beskaffenhed" af 8.5.1737, dette sidste med originaltrykket gengivet i fotokopi. Forfatterens udtrykkelige hen- sigt er at finde frem til et objek- tivt og troværdigt billede af Hans Egede som menneske, i et opgør med tendensen i visse skrifter til en helgenagtig fremstilling af Grønlands apostel. Resultatet er dog langtfra nogen nedvurderen- de fremstilling af Hans Egedes person eller indsats. Forfatteren graver flittigt i bunken af kilde- skrifter til de vidnesbyrd, som Motorbåd til salg Slæbebåden „IluliaK" tilhørende Den kongelige grønlandske Han- del, udbydes herved til salg. Data: Bygget af Holsteinsborg Skibsværft. Dimensioner: Længde 7,22 m, bredde 2,51 m, dybgang 1,60 m. Motor: Hundested glødehovedmotor fra 1961, 30 hk, vendbar skrue. Fartøjet henligger i Jakobshavn, og sælges i den stand hvori det forefindes. Tilbud afgives til Handelsinspektoratet, postboks 608, 3900 Godthåb, og skal foreligge her senest 9. juni 1973. Købesummen skal erlægges kontant, og eventuelle udgifter til stempling af papirer afholdes af køber. Afhentning af fartøjet sker ved købers foranstaltning og for dennes regning og risiko. Retten til skibets navn forbeholdes Handelen. Handelen kan frit antage de tilbud der måtte forekomme acceptable, men er iøvrigt ikke forpligtet til at antage nogen af de indkomne tilbud. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL Handelsinspektoratet Godthåb, den 10.5.73. pujortuléraK tuniniagaK pujortuléraK kaligtaut „IluliaK" KGH-imit pigineKartoK tuni- niameKarpoK. nalunaerssutai: 1958-ime Sisimiut umiatsialiorfiane sanåK. angnertussusé: takissusia 7,22 m, silisusia 2,51 m itissusia 1,60 m. motoria: 1961-imértOK Hundested glødemotor, 30 hk, sarpé ulti- ssortarissat. pujortuléraK IlulissanipoK pissusimisutdlo tunineKåsavdlune. pisiaringnikumåssautit tuniuneKåsåput Handelsinspektoratet postbox 608, 3900 Godthåb. tuniuneKarérsimåsavdlutigdlo ki- ngusingnerpåmik 9. juni 1973. akiliutigssat aningaussåsåput, påpiarxanut naxissutinut aki- liutigssat pisissumit akilerneKåsåput. pujortuléi Kamik aitdlernigssaK pisissup nangmineK isumagi- savå akigssaiautitdlo nangmineK akilisavdlugit navérneritdlo nangmineic akissugssauvfigisavdlugit. pujortulérKap arKanik pigingnigsinautitauneK KGH-imit ti- gumineKåsaoK. pisiaringnikumåssutit atorsinaussut Handeiip nangmineK Ki- nisavai, pissugssautitåusångilardle pisiaringnikumåssutinik ti- kiugtunik tigusinigssaminut. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL Handelsinspektoratet Godthåb den 10. maj 1973. stammer fra personer, der enten var åbenlyst forudindtagende mod Hans Egede, eller som lå i stridig- heder med ham over det ene eller det andet. Billedet af Hans Egede, som det rejser sig ud af disse kil- der, er en solid, redelig, firkan- tet, patriarkalsk figur, og ikke til at skyde igennem. Aldeles ikke usympatisk. Men, understreger M. H., altså heller ikke nogen hel- gen. Udmærket da; så lader vi sagen stå der. Nogle steder fristes man til at sætte et spørgsmålstegn ved M. H.’s afglorificerende tolkning af kildeskrifterne. Når han f. eks. citerer Hans Egede for i et brev til kongen af 1711 at have skre- vet, at „selv om jeg vel ikke er ekstraordinært kaldet hertil af Gud, så finder jeg dog indvortes i min sjæl en uimodstridende til- skyndelse, der hjertelig opmun- trer mig til at søge en ordinær vocation dertil af mennesker", bliver det i M. H.’s fortolkning til at Hans Egede altså ikke selv virkelig følte sig kaldet af Gud, men kun af sin egen lyst og trang. Dette må dog vel siges at være en overfortolkning. Guds almin- delige måde at kalde mennesker til sit arbejde på — sådan har det vel også stået for Hans Egede — er jo netop at vække „en uimodstridende tilskyndelse" der- til, som man derefter søger at indpasse i kirkens og samfundets normale forretningsgang. Dette er den „ordinære vocation" fra såvel Gud som mennesker. At Hans Egede ikke påberåber sig noget ekstraordinært kald, syner og åbenbaringer og hvad ved jeg, viser blot, at han har sin sunde fornuft i behold. Ligeledes er det lidt svært at følge M. H., når han ud fra Hans Egedes stridigheder i Lofoten slutter, at han altså ikke var „den fromme og uegennyttige præst og missionær, som nogen har gjort ham til". Det er dog et snævert fromhedsbegreb, som udelukker kampglæden for en god sag. Hans Egedes retfærdighedssans sættes der jo ikke spørgsmålstegn ved. Interessant er M. H.’s analyse af, hvor Hans Egede stod rent teologisk i tidens spændinger mellem pietisme og luthersk or- thodoxi, og hans tøvende og til stadighed uafklarede syn på, un- der hvilke omstændigheder man burde eller ikke burde meddele dåben. Men det bedste ved denne lille bog er de to bilag, det åbne brev, hvor han i tidens knudrede sprog forklarer sine planer om en Grønlandsmission og den afslut- tende lille redegørelse for sager- nes stilling efter at han er vendt tilbage til Danmark, i hvilken han på sin redelige, firskårne måde fremlægger sine forhåbnin- ger og sine bange anelser. Hans Egede havde som bekendt sine besværligheder med Brødre- missionen i Ny Herrnhut. Fra en af Brødremenighedens missionæ- rer som lå i årelange stridigheder med Hans Egede, citerer M. H. følgende spændende karakter- skildring: „Egede er en koleriker og sang- viniker, men man kunne godt om- gås ham. Alle mennesker, også hedningerne, elsker ham og har respekt for ham. Han kan van- skeligt finde sig i en sag, men vil ikke hykle og buser lige ud. Kvin- der holder han ikke af, fantasteri kan han ikke fordrage. Han er en vovehals og en god soldat og har en fast natur, men uro i sindet". F. L. Guests Never Leave Hungry. The Autobiography of James Sewid. McGill-Queen’s University Press, Montreal; 1972, 316 s., hæftet $ 3.95. Forlaget, McGill-Qyeen’s Univer- sity Press, specialiserer sig hoved- sagelig i videnskabelige og kul- turelle værker. Derfor er den fo- religgende bog ikke en selvbio- grafi i egentlig forstand, men et kulturelt og antropologisk stu- dium. James Sewid er en Kwa- Vuggestue i Godthåb Vuggestuen „Ajaja" søger fra 1.7.1973 vikar, grundet leders optagelse på årskursus. Bolig kan tilbydes. Vuggestuen er normeret til 35 børn. Med tre stuer, stor garderobe. Er du interesseret så ring 2 10 71, eller skriv til os, postboks 79, 3900 Godthåb. Henvend dig snarest muligt! Nungme vuggestue vuggestue „Ajaja" 1. juli 1973-imit kingorårtigssarsiorpoK, pissortaussup ukiumut kursuseKarnerme ilaunigssånut. inig- ssaKartitsisinauvoK. vuggestue mérKanut 35-nut inigssaKarpoK. init pingasut atissaiartarfik angisoK. soKutigissaxaiuvit sujanlnarsinauvu- tit 2 10 71-imut. imalunit agdlagdlutit uvavtinut box 79, 3900 Godthåb. piarnerpårpåmik sagfigingnigit! SVENDBORG iHE-VARME — med olie-ovne i særklasse: OLIEOVNE Svendborg Olieovne er driftsikre, økonomiske, de brænder både Gasolie og Og O 305 Petroleum. Brochure sen- des uden forbindende. O 303 ^LIANGEiCa GI Kongevej 70, København (01) *21 99 41 UU uu UU ULL UU -jlili uu uu uuiiu uu kiutl indianerhøvding i British Columbia i Canada, der magtede at forene den gammel indianske kultur med den hvide mands. An- tropologen, Spradley, lader Sewid, der kun har haft meget lidt sko- legang, fortælle sin egen historie på sin egen måde. Derfor kan bogen rent sprogmæssigt virke tung, langsom og til dels dilettan- tisk. Det er kun efter at man (med megen tålmådighed og ud- holdenhed) er kommet et godt stykke hen i bogen, at interessen vækkes. James Sewid åbenbarer sig selv som et fornuftigt, afba- lanceret menneske med begge fødder på jorden, et menneske man får lyst til at træffe. I for- bindelse med sammenstødet mel- lem indianerne og den hvide mand er Sewids grundlæggende tanke, at indianere selv kan og skal forbedre deres kår ved at benytte sig af de muligheder, den hvide mands kultur tilbyder. Det nye er her for at blive, og det klogeste indianerne kan gøre er at tage imod det på konstruktiv vis og bruge det til en forbed- ring af tilværelsen. Det gamle vil forsvinde — men kun det, der ikke kan forenes med det nye be- høver at forsvinde. Mange af de gamle værdier er værd at beva- re, og indianerne må gøre en ind- sats for at bevare dem. Det nyt- ter ikke noget for indianerne at trække sig tilbage i deres teepees for at beklage sig over det nye og længes efter en svunden tid- Det værste de kan gøre er at overgive sig til fortvivlelse og en opgivende holdning. Det nye er en udfordring til en bedre tilvae' relse. Bogen beskriver, hvordan en mand, der er klemt mellem to me- get forskellige kulturer, har kla- ret situationen. Og her ligger bo- gens værdi for læsere på denne side af Davisstrædet. Som nævnt før er bogen mere et videnskabeligt værk end en egentlig selvbiografi. Derfor er bogen delt op i to dele. Den før- ste og længste er James Sewids egen fortælling om sig selv, og den anden er antropologens Spradleys analyse af Sewids tan- ker og handlemåde. Denne sidste sætter den første del i perspek- tiv og giver bogen et sagligt præg- Jeg vil slutte denne anmeldelse med at nævne James Sewids for- slag for at komme spiritusproble- met til livs i hans eget folk (s- 264), et forslag som muligvis kan give os her i Grønland noget til eftertanke. Han foreslår, at sko- len simpelthen underviser børne- ne i, hvordan man nyder spiri- tus, samt konsekvenserne af et misbrug. Det er skolens pligt at undervise i det seksuelle, det bør også være skolens pligt at under- vise i omgang med alkohol. p m 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.