Atuagagdliutit - 24.05.1973, Blaðsíða 14

Socialdemokratiet
og Grønland
I bladets nr. 9 af 26.4.73 har fol-
ketingsmand Bernhardt Tastesen
fra Socialdemokratiet påpe-
get en række af de problemer,
vanskeligheder og konflikter, del-
er opstået i forbindelse med det
danske styre i Grønland. Hans ar-
tikel har stor interesse, fordi det
netop er Socialdemokratiet, der
har så stort et medansvar for,
hvad der er foregået i Grønland
efter den 2. verdenskrig.
Under denne krig svigtede for-
syningerne fra Danmark — bl. a.
var der skibe, der ikke nåede
frem. USA trådte i nogen grad
ind i billedet ved militær besæt-
telse, og i forbindelse med den
heraf følgende spredte kulturpå-
virkning kunne grønlænderne ik-
ke undgå at få et indtryk af, at
USA’s befolkning levede et helt
andet og tilsyneladende så langt
bedre liv, ialfald med en mate-
riel „levestandard", og en sund-
hedstilstand, der godt kunne bli-
ve et mål for mange grønlændere.
Samtidig nåede sundhedstilstan-
den i Grønland bundrekorden.
Af disse og andre årsager blev
det klart for mange, at Danmark
måtte gøre en kraftig indsats for
at fastholde sin koloni. Hans Hed-
toft startede den nye udvikling
ved sit besøg i Grønland 1948, da
han tilbød det, man kalder en
moderne erhvervsudvikling i pri-
vatiseringens tegn. Grønlænderne
sagde ja tak. Det kunne jo ikke
blive værre, end det var, mente
de. Det var forresten landsrådet,
dei sagde ja, og mange rejser i
dag spørgsmålet, om virkelig
landsrådet var et ærligt udtryk
for den brede befolknings ønsker
(se herom senere).
Det moderne erhvervsliv kræ-
ver en sund og slidstærk arbejds-
kraft, og man satte da straks ind
med en forbedring af grønlæn-
dernes sundhed. Det kræver også
visse skolemæssige og sproglige
kundskaber hos arbejderne, og
Danmark gik i gang med at op-
bygge et undervisningssystem
med skoler i Grønland.
Erhvervslivet forudsætter, at
veje, havne og sø-, luft- og land-
transport kan fungere, og Dan-
mark byggede alle disse ting,
med havne, byer, kraftværker,
kloak- og vandforsyningsanlæg,
og da disse anlæg skal laves 100
pct. bedre i Grønland, end i Dan-
mark, fordi anlæggene i Grønland
skal kunne stå for et stærkt kli-
ma, men også fordi de skal kun-
ne stå for en stærk kritik udefra,
ja, så bliver anlæggene let 100
pct. dyrere.
Befolkningen steg langt ud
over alle beregninger, omkostnin-
gerne ligeså. Erhvervslivet kræ-
ver, at arbejdskraften samles i
byer, hvor den er lettere tilgæn-
gelig end i de hundreder af tyndt
befolkede udsteder, og man har
derfor på få år iværksat en folke-
flytning af flere tusinder bort fra
deres naturlige miljø, ind til by-
erne, hvor grønlænderne mødte
druk, vold, kønssygdomme, og al-
le de andre kendte sociale pro-
blemer, som kendetegner bylivet.
I 1953 gjorde man Grønland til
en dansk landsdel, hvorved man
lettere kunne unddrage sig den
kritik, der bl. a. i FN samlede
opmærksomheden om det danske
grønlandsstyre. Portugal optog på
samme måde sine afrikanske ko-
lonier Angola, Mozambiqe, Gui-
nea-Bisseau som dele i riget, og
har derved mere ugenert kunnet
gennemføre nogle af vor tids blo-
digste krige imod de indfødte be-
folkningers frihedsbevægelser.
I modsætning til denne afrikan-
ske udvikling forløb tingene i
Grønland — set på overfladen, —
fredeligt: danskerne har brugt
mange former for list, overtalel-
se, og „blid tvang", men har ikke
direkte anvendt militære midler,
som Portugal.
Men spørgsmålet er, om ikke
hele den ovenfor antydede proces
på en vis måde også er udtryk for
vold? Er ikke hele denne udvik-
ling presset ned over den indfød-
te befolkning? Har landsrådet
haft forudsætninger for at kunne
forudse, hvad det i 1948 sagde ja
til? Og hvad det siden sagde ja
til? Man taler i vore dage så me-
get om den planlægningskrig, de
bueaukraliske myndigheder man-
ge steder, også i Danmark, fører
imod befolkningen. Er der ført
en planlægningskrig imod grøn-
lænderne?
I alle disse år har Socialdemo-
kratiet været det ledende parti i
Danmark, også i de år, hvor de
såkaldte borgerlige partier havde
magten. De borgerlige partier før-
te i det store og hele samme po-
litik som sine forgængere, man
kan sige, vi her i landet reelt har
4-5 socialdemokratier, der er eni-
ge om det væsentlige, og som da
også var enige om at kuppe lan-
det ind i EF, til Grønlands ulyk-
ke.
Det er derfor rimeligt at begyn-
de at vurdere Socialdemokratiets
indsats for Grønland. Det er So-
cialdemokratiet, der har ansvaret
for privatiseringen af Danmark,
og af Grønland. Men det, den
syddanske befolkning tilsynela-
dende har tolereret, behøver ikke
at passe et folk med helt andre
forudsætninger.
B. Tastesen taler i sin artikel
om de mange penge, danskerne
bruger i Grønland, men han kan
ikke undgå at vide, som en ar-
bejdsgruppe fra Deografisk Insti-
tut har bemærket, at godt halv-
delen af bevillingerne ikke når
frem til Grønland, men cirkulerer
direkte ned i de rummelige dan-
ske lommer. Omkring 85 pct. af
pengene inkasseres i det hele ta-
get af danske, ikke af grønlæn-
dere. Og de resterende 15 pct.! —
Det skulle undre mig meget, om
ikke disse penge stort set går med
til at vedligeholde den lille grøn-
landske overklasse på 500 å 1000
personer — mere eller mindre
danskuddannede og dansktalende,
og vel også fordanskede, som dan-
ner en art stødpude, og er en art
garanti for det danske styre. Det
er ialt fald ikke udstedernes grøn-
lændere, der bliver rige, endsige
millionærer. Imidlertid er der en
del danske, der er blevet rige,
nogle millionærer, af de grønland-
ske naturrigdomme. Jeg kendte
engang de 3 brødre Jarl, der som
ejere af ØRESUNDS KEMISKE
FABRIKKER var millionærer alle
3, på den grønlandske kryolit.
Grønland har jo alle dage været
rigt på naturrigdomme: i de 100
år efter 1750 lyste lamperne i
Vesteuropa ved hjælp af grøn-
landsk tran. Det var ikke danske,
dei byggede de lette, elegante ka-
jakker. Det var ikke danske, der
opfandt og brugte de gode har-
puner, — ikke danske, der løb
risikoen ved kajak-fangsten, der
kostede mangen en grønlænder li-
vet. I de næste 100 år nød verden
godt af Grønlands kryolit, men
hei var det danske ingeniører og
arbejdere, der tjente gode løn-
ninger, ikke grønlændere.
Igennem alle årene har en sta-
digt stigende stab af danske fag-
folk levet, og levet godt af det
grønlandske budget med samt et
stærkt stigende handels- og trans-
port- og trafikapparat — i dag
ca. 11-12.000 danskere, dels her-
nede, dels i Grønland, en mæg-
tig stab, der efter planen stadig
skal stige i årene fremefter.
„Vi har givet Grønland en højt
udviklet infrastruktur (veje, hav-
ne, etc.), men den har ikke fået
følgeskab af det nødvendige er-
hvervsliv", sukker Tastesen. Ja-
men, er da virkelig hele Social-
demokratiets grønlandspolitik
blevet en fiasko?
„— Men hvilken fremtid har
den grønlandske ungdom foran
sig", spørger Bernhardt Tastesen
synligt bekymret. Og hvis han
har set Else Lidegaards TV-ud-
sendelser her i april, må han er-
kende, at også hele kulturpolitik-
ken slog fejl. Systemet med at
føre en ungdom til et fremmed,
fremmedsproget land, og ville så
at sige tvangsudvikle den her,
var en tragisk fiasko. Men det var
Hans Hedtoft, der med sine vul-
gær-marxistiske betragtninger le-
dede de to nationer ad denne vej:
„når et lands økonomiske struk-
tur ændres, så ændres den kultu-
relle automatisk". Hedtoft glemte
i farten, at det er landets egen
befolkning, der skal beslutte, lede,
gennemføre hele den økonomiske
udvikling. Men i Grønland var
det aldrig grønlænderne, der le-
dede. Det var de danske social-
demokrater.
„På grund af de ringe erhvervs-
mæssige muligheder er store dele
af den grønlandske ungdom ble-
vet ubrugelig", mener Socialde-
mokratiets talsmand. Men det er
ikke rigtigt. Ingen ungdom i no-
get land er ubrugelig. Det er sna-
rere Socialdemokratiet der er
ubrugeligt. Det er ungdommen,
der bygger sit land op. Og hvis
ikke den grønlandske ungdom får
en chance til at opbygge deres
land, og deres kultur,, som de vil,
så kan ingen andre gøre det.
Da Ægypten byggede sin As-
suan-dæmning, som i sin art på
det tidspunkt var verdens stør-
ste, stod Ægypten overfor lignen-
de problemer, som man nu gør i
Grønland ved den kommende,
store udbygning af naturrigdom-
mene: man kunne ikke financiere,
manglede erfaring, manglede ud-
dannet arbejdskraft. Da USA’s
tilbud var for dyrt, tog man imod
USSR’s, på den betingelse, at der
skulle bruges ægyptisk arbejds-
kraft, materialer etc. Da anlæg-
get var færdigt, havde titusinder
ægyptere nået en højere teknisk
standard, og de havde lært nok
til at kunne drive det komplice-
rede anlæg videre på egen hånd.
Efterhånden som dæmningen
steg, steg også ægypterens selv-
forståelse, og han havde opnået
den identitet som B. Tastesen
forgæves efterlyser i Grønland
efter 253 års fordanskning. Det er
netop de socialdemokratiske me-
toder, der har destrueret grøn-
lænderens identitet, — hvis den er
destrueret.
Nu slæber Greenex’s canadiske
ejere — eller er det USA-bag-
mænd, der får profitten? — hvert
år millioner eller milliarder hjem,
af Grønlands rigdomme. Men
først om 10 år kan der blive en
klatskilling tilovers til den dan-
ske statskasse. Og hvem får dem?
Grønlænderne er igen kommet i
klemme.
Af den storstilede minedrift, —
Grønlands Assuan-dæmninger, —
får grønlænderne forureningen,
inflationen, prostitutionen, og
alle de andre sociale ulemper. —
GODTHÅB
Box 304 - Telefon 21831
Til sommerens udflugter
Rygsække
Fjållråvens-Bergans
Soveposer
Ajungilak dunposer - Sovetæpper - Soveposer - også til børn
Telte
Fjallråvens termotelte - Trio nylon fjeldtelte Canadiske nylon-
telte — 2-3-4 mands
Fiskeri
ABU-DAIWA
Endvidere fører INTERSPORT
Luftmadrasser - Campingmøbler - Dolke - Vandresko og- støv-
ler - Drømmesenge - Gas og gasblus - Campinglygter m. m.
Til sejllads
Redningsveste i alle størrelser, blot opgiv vægt
PUMA træningsdragter - Træningssko og -støvler
SKRIV EFTER INTERSPORTS
C AM PING KATALOG og det nye NAP og NYT
Grønlands nye sportsforretning
kender ingen grænser for service
VI SENDER OVERALT PÅ GRØNLAND
GRØNLANDS RADIO
Journalistelev og programsekretærelev
Grønlands Radio søger til snarlig ansættelse en journalist-
elev til Radioavisen og en programsekretærelev til program-
afdelingen.
Ansøgere bør være ca. 18-20 år, dobbeltsprogede og gerne med
realeksamen.
Da journalistuddannelsen i Grønland endnu ikke er klar-
lagt, vil det første halve år blive betragtet som gensidig
prøvetid, som vil blive indregnet i læretiden, såfremt der
sker ansættelse. (Man håber at have en godkendt uddannel-
sesplan indenfor dette tidsrum). Løn efter aftale.
Eleverne skal efter det foreliggende opholde sig henholdsvis
i Grønlands Radio og i radioavisen de første par år til op-
læring i mikrofonteknik, sproglære, referatstil, oversættelse,
oplæsning, interviews m. m.
Arbejdet er meget afvekslende, fordelt på skiftende vagter
og med mulighed for reportagerejser i Grønland. I uddan-
nelsen vil desuden indgå ophold på almindelig højskole sub-
sidiært et specielt tilrettelagt kursus samt kursus på jaurna-
lislhøjskolen i Århus.
Ansøgninger kan sendes til Grønlands Radio, postboks 607,
3900 Godthåb, med oplysninger om uddannelse, personlige
data samt evt. anbefalinger senest den 1. juni 1973.
14