Atuagagdliutit - 24.05.1973, Blaðsíða 17

M i nedriftspørgsmålet
MULIGHEDER FOR GRØNLANDSK DELTAGELSE I ARBEJDET
Af magister Robert Petersen.
Hidtil har man flere gange stil-
let spørgsmålstegn ved, om grøn-
lænderne ville kunne få arbejde
ved minedrift. Det næste spørgs-
mål vi her kan stille vil være:
„Hvordan?".
For et par år siden blev det
sagt fra officiel side, at det var
usandsynligt, at grønlænderne vil-
le få arbede inden for minedrif-
ten, idet brugen af specielle ma-
skiner ville kræve veluddannet
personel.
Denne påstand er vel rigtig ved
visse former for minedrift. Men
der er mange slags minedrift,
hvor man i stor udstrækning bru-
ger ufaglært arbejdskraft. Vi må
regne med, at en sådan form for
minedrift også ville finde sted i
Grønland, og allerede har fundet
sted.
I forbindelse med minedrift kan
der blive tale om mange slags
arbejde: anlægsarbejder (havne,
veje, bygninger, lysanlæg m. m.)
brydning, transport, sortering,
knusning og lignende førstebear-
bejdelsesprocesser, kontorarbej-
de, forsyning o. 1. I forbindelse
med minebyen kan der også blive
yderligere andre arbejder, f. eks.
inden for sundhedsvæsenet, un-
dervisning og servicefag, f. eks.
frisører o. 1.
Nogle af de uddannelseskræ-
vende former for arbejde vil være
bestemt af minens art, og skulle
man flytte fra et sådant job f. eks.
til en anden mine eller en anden
by, vil omskoling nok være nød-
vendig. Men for en del af ar-
bejdstilbudet vil det være lige-
gyldigt, om det er en mineby man
skal arbejde i eller ej. Den slags
arbejdstilbud vil dog ofte kræve
en forudgående uddannelse.
Hvis man ønsker at arbejde in-
den for minen, og ikke ønsker at
nøjes med de laveste lønninger,
vil en eller anden form for ud-
dannelse ofte være nødvendig,
f. eks. ved kursus. Men man kan
vel ikke uden videre få kursus i
en minevirksomhed, som ikke
findes i selve Grønland, og man
kan vel ikke få noget kursus, der
kan dække alle slags minedrift.
Det er så mere sandsynligt, at der
eventuelt kan gives kursus til ar-
bejde ved de i Grønland etablere-
de minevirksomheder, og det kan
derfor være vanskeligt at give
grønlænderne kursuskrævende
arbejde i starten af minevirksom-
heden. Men man kan ved for-
handlinger med mineselskaber
stille den betingelse, at de ud-
danner et hold grønlændere til
forskellige arbejder i minevirk-
somheden.
Ved kulbrydningen har grøn-
lænderne haft arbejde i mange
ar, men hidtil har vi ikke haft
en eneste grønlandsk mineinge-
niør. Hvis vi finder det rimeligt,
at der uddannes grønlandske
mineingeniører, må vi i god tid
forberede os på det.
Inden for den grønlandske po-
litik er flere gange fremsat den
tanke, at virksomheder med ar-
bejder i Grønland i stedet for
blot at forsøge at gøre arbejdet
så hurtigt som muligt, også skul-
le træne grønlændere til det ar-
bejde, der udføres af dem. Det
samme krav kunne også stilles
overfor mineselskaberne, nemlig
at de ikke alene skulle beskæfti-
ge grønlandsk arbejdskraft, men
også at de skulle give grønlæn-
derne en skoling, der kunne mu-
liggøre, at de kan beklæde stil-
linger med kvalificeret arbejde.
Det skal heller ikke glemmes,
ifald man fortsat ønsker føde-
vareproduktionen som Grønlands
bærende erhverv også i fremti-
den, at lønpolitikken inden for
minedriften ikke tapper de føde-
vareproducerende erhverv for de
gode folk i større målestok. Man
kan i den forbindelse tænke på
den mulighed, at de unge ved de-
res arbejde inden for minedriften
samler penge, som de investerer
i andre erhverv ved deres tilbage-
komst.
Derfor vil det også være af in-
teresse at se, fra hvilke dele af
Grønland arbejdskraften hentes,
og hvordan de grønlandske mine-
arbejdere vil fordele sig i forskel-
lige aldersgrupper. Det kan f. eks.
spille en rolle, hvis alt for man-
ge unge forlader de fødevarepro-
ducerende erhverv og søger ar-
bejde inden for minedriften. Det
kan f. eks. ske, hvis forskellen på
indtjeningsmulighederne inden
for og uden for minedriften bliver
for stor, og størst inden for mine-
driften.
Lønspørgsmålet er et vanskeligt
spørgsmål, dels fordi man helst
skulle undgå, at de grønlandske
arbejdere i minen får ringere løn
end deres udenlandske eller ikke-
grønlandske kolleger for samme
arbejde. Men på den anden side
kan høje lønninger inden for
minedriften sive ud til andre er-
hverv, så at produktionen i Grøn-
land som helhed bliver dyrere,
og måske fødevareproduktionens
konkurrenceevne eller overlevel-
sesevne forringes.
Thi et mærkbart højere lønni-
veau inde for minedriften kan og-
så få den virkning at lokke
for mange folk til minerne, at en
så stor del af befolkningen bliver
afhængige af mineselskaberne, og
de øvrige grønlandske indtægter
gennem mineafgifter også bliver
afhængige af dem, at myndighe-
dernes forhandlingsposition med
mineselskaberne bliver særdeles
svag.
Opretholdelsen af andre er-
hverv kan derfor stå som bol-
værk imod mineselskabernes do-
minans. Thi selv om mineselska-
berne kan være nok så velvillige,
skulle vi nødig være alt for
stærkt afhængige af dem, det
ville i alt fald være uklogt. Der-
for skulle man måske opmuntre
de unge, der ønsker at søge ar-
bejde inden for minedriften til at
bruge dette arbejde til at samle
penge sammen, som de så kan
investere i erhverv uden for
minedriften. På den måde kunne
minedriften give det grønlandske
samfund en tiltrængt støtte og
give de eksisterende erhverv en
saltvandsindsprøjtning.
Her er I. W. 25
den sikre
motorbåd/sejler
De har læst om
I. W. 25 fås som motorbåd eller motorsejler med agterkahyt, 5
køjepladser, pantry, toilet, vask, kogeapparat, lanterner, kaleche,
længde 7,50 m, bredde 2,65 m, dybgående 0,75 m, deplacement
1,8 ton, motor 75 HK Volvo M.D. 21 diesel, marchfart 10-12
knob, trods dette er priserne kun:
Som motorsejler ....................................... 77.300
Som motorbåd .......................................... 69.500
Som motorbåd forberedt for rigning ................. 71.100
Priserne er excl. moms.
Kan også leveres uden agterkahyt.
MARINE
TÅRNVEJ 8 5800 NYBORG TLF (09) 3126 26
GRØNLANDSBANKIME
igdloKarniarnermut
torKorterineK
nangminerissamik igdlutårniamex, tåussumalo pisatser-
sornigss'å aserfatdlagtailiornigssålo akigssaxartisinåusa-
gåine aningaussat tungaisigut piumassarissat angneru-
jartuinarput.
GRØNLANDSBANKIP
neKerorutigå:
taorsigagssarsismauvutit
torKortererérnikut
aningausserivingmut imaluntt NOp avatånTkuvit KGH-mut
sågfigingnTnarit igdloxarniarnermut torxorterilernigssat
oxalQseriartordlugo.
aningausserivik isumaxatigalugo aulajangersimassumik
unexåtårtungitsumik ukiune atautsimit sisamanut torxor-
terisimaguvit aningaussarsiorneritdlo akornutexångigpat
torxortersimassavit mardloriautai tikitdlugit taorsigag-
ssarsisinexarsinauvutit.
tåssalo 15.000,00 kr. tikitdlugit taorsigagssarsiarisfnauva-
tit ingmikut xularnavérxusingikaluardlugit, 40.000,00 kr.-
tdlo tikitdlugit taorsigagssarsiarisinauvdlugit igdlumik
pisårinexartugssamik xularnavérxuserdlugit.
15.000,00 kr. tikitdlugit
taorsigagssarsiat
taorsigagssarsiari-
sinauvatit
1 Xnangm. torxortat
1’A Xnangm. torxortat
2 Xnangm. torxortat
40.000,00 kr. tikitdlugit
taorsigagssarsiat
taorsigagssarsiari-
sinauvaiit
1 X nangm. torxortat
11/i Xnangm. torxortat
2 Xnangm. torxortat
torxorteriguvit
ukiume 1 -me
ukiune 11/2 -ne
ukiune 2 -ne
iorKorteriguvit
ukiume 1 -me
ukiune 1Vj -ne
ukiune 2-4 -ne
akiler-
susåput
xåum. 12-ne
xåum. 30-me
xåum. 50-ne
akiler-
susåput
ukiune xuline
aningaussanut torxorternexartunut erniarititagkane ang-
nerpåt erniaritinexåsåput.
GRØNLANDSBANKEN A/s
17