Atuagagdliutit - 24.05.1973, Page 24
Mogens Hindsberger:
HANS EGEDE OG GRØNLAND
Lohses Forlag 1971.
82 s. kr. 29,00.
Der står i forordet til denne bog,
at „udgivelsen finder sted i an-
ledning af 250-året for Hans Ege-
des ankomst til Grønland". At
bogen først bliver anmeldt nu, to
år senere, skyldes at den først nu
rent tilfældigt er kommen til
A/Gs og nærværende anmelders
kundskab. Noget anmeldereksem-
plar forelå ikke i jubilæumsåret.
Dog bedre sent end aldrig!
De første 54 sider af bogen be-
står af en forelæsningsrække,
som Mogens Hindsberger har
holdt i Danmarks Radios Søn-
dagsuniversitet. Bogens sidste del
består af to fyldige bilag, der på
deres egen vis kan siges at ind-
ramme Hans Egeeds virke i Grøn-
land, nemlig dels hans åbne brev
af 26.11.1718 til Bergens indbyg-
gere, indeholdende et „Velmeent
Forslag og Opmuntring till De
Hedenske Grønlænderes Omven-
delse", dels hans „Korte Beret-
ning om den Grønlandske Mis-
sions Beskaffenhed" af 8.5.1737,
dette sidste med originaltrykket
gengivet i fotokopi.
Forfatterens udtrykkelige hen-
sigt er at finde frem til et objek-
tivt og troværdigt billede af Hans
Egede som menneske, i et opgør
med tendensen i visse skrifter til
en helgenagtig fremstilling af
Grønlands apostel. Resultatet er
dog langtfra nogen nedvurderen-
de fremstilling af Hans Egedes
person eller indsats. Forfatteren
graver flittigt i bunken af kilde-
skrifter til de vidnesbyrd, som
Motorbåd til salg
Slæbebåden „IluliaK" tilhørende Den kongelige grønlandske Han-
del, udbydes herved til salg.
Data:
Bygget af Holsteinsborg Skibsværft.
Dimensioner: Længde 7,22 m, bredde 2,51 m, dybgang 1,60 m.
Motor: Hundested glødehovedmotor fra 1961, 30 hk, vendbar
skrue.
Fartøjet henligger i Jakobshavn, og sælges i den stand hvori
det forefindes.
Tilbud afgives til Handelsinspektoratet, postboks 608, 3900
Godthåb, og skal foreligge her senest 9. juni 1973.
Købesummen skal erlægges kontant, og eventuelle udgifter til
stempling af papirer afholdes af køber.
Afhentning af fartøjet sker ved købers foranstaltning og for
dennes regning og risiko.
Retten til skibets navn forbeholdes Handelen.
Handelen kan frit antage de tilbud der måtte forekomme
acceptable, men er iøvrigt ikke forpligtet til at antage nogen
af de indkomne tilbud.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
Godthåb, den 10.5.73.
pujortuléraK tuniniagaK
pujortuléraK kaligtaut „IluliaK" KGH-imit pigineKartoK tuni-
niameKarpoK.
nalunaerssutai:
1958-ime Sisimiut umiatsialiorfiane sanåK.
angnertussusé: takissusia 7,22 m, silisusia 2,51 m itissusia 1,60
m.
motoria: 1961-imértOK Hundested glødemotor, 30 hk, sarpé ulti-
ssortarissat.
pujortuléraK IlulissanipoK pissusimisutdlo tunineKåsavdlune.
pisiaringnikumåssautit tuniuneKåsåput Handelsinspektoratet
postbox 608, 3900 Godthåb. tuniuneKarérsimåsavdlutigdlo ki-
ngusingnerpåmik 9. juni 1973.
akiliutigssat aningaussåsåput, påpiarxanut naxissutinut aki-
liutigssat pisissumit akilerneKåsåput.
pujortuléi Kamik aitdlernigssaK pisissup nangmineK isumagi-
savå akigssaiautitdlo nangmineK akilisavdlugit navérneritdlo
nangmineic akissugssauvfigisavdlugit.
pujortulérKap arKanik pigingnigsinautitauneK KGH-imit ti-
gumineKåsaoK.
pisiaringnikumåssutit atorsinaussut Handeiip nangmineK Ki-
nisavai, pissugssautitåusångilardle pisiaringnikumåssutinik ti-
kiugtunik tigusinigssaminut.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
Godthåb den 10. maj 1973.
stammer fra personer, der enten
var åbenlyst forudindtagende mod
Hans Egede, eller som lå i stridig-
heder med ham over det ene eller
det andet. Billedet af Hans Egede,
som det rejser sig ud af disse kil-
der, er en solid, redelig, firkan-
tet, patriarkalsk figur, og ikke til
at skyde igennem. Aldeles ikke
usympatisk. Men, understreger
M. H., altså heller ikke nogen hel-
gen. Udmærket da; så lader vi
sagen stå der.
Nogle steder fristes man til at
sætte et spørgsmålstegn ved
M. H.’s afglorificerende tolkning
af kildeskrifterne. Når han f. eks.
citerer Hans Egede for i et brev
til kongen af 1711 at have skre-
vet, at „selv om jeg vel ikke er
ekstraordinært kaldet hertil af
Gud, så finder jeg dog indvortes
i min sjæl en uimodstridende til-
skyndelse, der hjertelig opmun-
trer mig til at søge en ordinær
vocation dertil af mennesker",
bliver det i M. H.’s fortolkning
til at Hans Egede altså ikke selv
virkelig følte sig kaldet af Gud,
men kun af sin egen lyst og trang.
Dette må dog vel siges at være
en overfortolkning. Guds almin-
delige måde at kalde mennesker
til sit arbejde på — sådan har
det vel også stået for Hans Egede
— er jo netop at vække „en
uimodstridende tilskyndelse" der-
til, som man derefter søger at
indpasse i kirkens og samfundets
normale forretningsgang. Dette
er den „ordinære vocation" fra
såvel Gud som mennesker. At
Hans Egede ikke påberåber sig
noget ekstraordinært kald, syner
og åbenbaringer og hvad ved jeg,
viser blot, at han har sin sunde
fornuft i behold.
Ligeledes er det lidt svært at
følge M. H., når han ud fra Hans
Egedes stridigheder i Lofoten
slutter, at han altså ikke var „den
fromme og uegennyttige præst og
missionær, som nogen har gjort
ham til". Det er dog et snævert
fromhedsbegreb, som udelukker
kampglæden for en god sag. Hans
Egedes retfærdighedssans sættes
der jo ikke spørgsmålstegn ved.
Interessant er M. H.’s analyse
af, hvor Hans Egede stod rent
teologisk i tidens spændinger
mellem pietisme og luthersk or-
thodoxi, og hans tøvende og til
stadighed uafklarede syn på, un-
der hvilke omstændigheder man
burde eller ikke burde meddele
dåben. Men det bedste ved denne
lille bog er de to bilag, det åbne
brev, hvor han i tidens knudrede
sprog forklarer sine planer om en
Grønlandsmission og den afslut-
tende lille redegørelse for sager-
nes stilling efter at han er vendt
tilbage til Danmark, i hvilken
han på sin redelige, firskårne
måde fremlægger sine forhåbnin-
ger og sine bange anelser.
Hans Egede havde som bekendt
sine besværligheder med Brødre-
missionen i Ny Herrnhut. Fra en
af Brødremenighedens missionæ-
rer som lå i årelange stridigheder
med Hans Egede, citerer M. H.
følgende spændende karakter-
skildring:
„Egede er en koleriker og sang-
viniker, men man kunne godt om-
gås ham. Alle mennesker, også
hedningerne, elsker ham og har
respekt for ham. Han kan van-
skeligt finde sig i en sag, men vil
ikke hykle og buser lige ud. Kvin-
der holder han ikke af, fantasteri
kan han ikke fordrage. Han er en
vovehals og en god soldat og har
en fast natur, men uro i sindet".
F. L.
Guests Never Leave Hungry.
The Autobiography of James Sewid.
McGill-Queen’s University Press,
Montreal; 1972, 316 s.,
hæftet $ 3.95.
Forlaget, McGill-Qyeen’s Univer-
sity Press, specialiserer sig hoved-
sagelig i videnskabelige og kul-
turelle værker. Derfor er den fo-
religgende bog ikke en selvbio-
grafi i egentlig forstand, men et
kulturelt og antropologisk stu-
dium. James Sewid er en Kwa-
Vuggestue i Godthåb
Vuggestuen „Ajaja" søger fra 1.7.1973 vikar, grundet leders
optagelse på årskursus. Bolig kan tilbydes.
Vuggestuen er normeret til 35 børn. Med tre stuer, stor
garderobe. Er du interesseret så ring 2 10 71, eller skriv til
os, postboks 79, 3900 Godthåb.
Henvend dig snarest muligt!
Nungme vuggestue
vuggestue „Ajaja" 1. juli 1973-imit kingorårtigssarsiorpoK,
pissortaussup ukiumut kursuseKarnerme ilaunigssånut. inig-
ssaKartitsisinauvoK.
vuggestue mérKanut 35-nut inigssaKarpoK. init pingasut
atissaiartarfik angisoK. soKutigissaxaiuvit sujanlnarsinauvu-
tit 2 10 71-imut. imalunit agdlagdlutit uvavtinut box 79, 3900
Godthåb.
piarnerpårpåmik sagfigingnigit!
SVENDBORG iHE-VARME
— med olie-ovne i særklasse:
OLIEOVNE Svendborg Olieovne er
driftsikre, økonomiske, de
brænder både Gasolie og
Og O 305 Petroleum. Brochure sen-
des uden forbindende.
O 303
^LIANGEiCa
GI Kongevej 70, København
(01) *21 99 41
UU
uu
UU
ULL
UU -jlili
uu uu
uuiiu
uu
kiutl indianerhøvding i British
Columbia i Canada, der magtede
at forene den gammel indianske
kultur med den hvide mands. An-
tropologen, Spradley, lader Sewid,
der kun har haft meget lidt sko-
legang, fortælle sin egen historie
på sin egen måde. Derfor kan
bogen rent sprogmæssigt virke
tung, langsom og til dels dilettan-
tisk. Det er kun efter at man
(med megen tålmådighed og ud-
holdenhed) er kommet et godt
stykke hen i bogen, at interessen
vækkes. James Sewid åbenbarer
sig selv som et fornuftigt, afba-
lanceret menneske med begge
fødder på jorden, et menneske
man får lyst til at træffe. I for-
bindelse med sammenstødet mel-
lem indianerne og den hvide
mand er Sewids grundlæggende
tanke, at indianere selv kan og
skal forbedre deres kår ved at
benytte sig af de muligheder, den
hvide mands kultur tilbyder. Det
nye er her for at blive, og det
klogeste indianerne kan gøre er
at tage imod det på konstruktiv
vis og bruge det til en forbed-
ring af tilværelsen. Det gamle vil
forsvinde — men kun det, der
ikke kan forenes med det nye be-
høver at forsvinde. Mange af de
gamle værdier er værd at beva-
re, og indianerne må gøre en ind-
sats for at bevare dem. Det nyt-
ter ikke noget for indianerne at
trække sig tilbage i deres teepees
for at beklage sig over det nye
og længes efter en svunden tid-
Det værste de kan gøre er at
overgive sig til fortvivlelse og en
opgivende holdning. Det nye er
en udfordring til en bedre tilvae'
relse.
Bogen beskriver, hvordan en
mand, der er klemt mellem to me-
get forskellige kulturer, har kla-
ret situationen. Og her ligger bo-
gens værdi for læsere på denne
side af Davisstrædet.
Som nævnt før er bogen mere
et videnskabeligt værk end en
egentlig selvbiografi. Derfor er
bogen delt op i to dele. Den før-
ste og længste er James Sewids
egen fortælling om sig selv, og
den anden er antropologens
Spradleys analyse af Sewids tan-
ker og handlemåde. Denne sidste
sætter den første del i perspek-
tiv og giver bogen et sagligt præg-
Jeg vil slutte denne anmeldelse
med at nævne James Sewids for-
slag for at komme spiritusproble-
met til livs i hans eget folk (s-
264), et forslag som muligvis kan
give os her i Grønland noget til
eftertanke. Han foreslår, at sko-
len simpelthen underviser børne-
ne i, hvordan man nyder spiri-
tus, samt konsekvenserne af et
misbrug. Det er skolens pligt at
undervise i det seksuelle, det bør
også være skolens pligt at under-
vise i omgang med alkohol.
p m
24