Atuagagdliutit - 15.11.1973, Blaðsíða 11

Moskusoksernes håbløse kamp mod een meter vintersne. Alle kalvene i flokken er bortkommet. Billedet er
taget af Chr. Vibe i Nordøstgrønland i april 1973.
umingmait ukiume apåmut ivssoKissumut akiutut. piarartait tamarmik nungåsimåput. tåuna Chr. Vibep Tunup
avangnåne åss'ilissarå aprilime 1973.
idet større fangstmuligheder for
sæler, hvalrosser og narhvaler
ikke eksisterer nordpå.
Det er ganske naturligt, at Sco-
resbysund’erne nu med det stærkt
stigende befolkningstal ser sig om
efter nye fangstmuligheder. Men
ved at søge disse nordpå vil man
save den gren over, man selv sid-
der på. Scoresbysund er østkys-
tens yderterræn for fast beboelse
og for stationære fangstmulighe-
der. Når vilkårene her er gode,
skyldes det ofte det åbne vand i
fjordens munding, hvor ungsæ-
lerne samles om vinteren, og
hvortil også bjørnene trækker ned
nordfra for at få let bytte. Dyre-
nes yngleområder ligger derimod
inde i fjordene og langs kysterne
nordpå. På grund af, at isbjørnen
i dag har udstrakt fred i yngle-
området i Nordøstgrønland, kom-
mer der hvert år et større eller
mindre bjørnetræk med drivisen
til Scoresbysund, hvor bjørnene
bliver et let bytte.
Med en udvidelse af fangsten
nordpå til bjørnenes ynglingster-
ræn vil man hurtigt ødelægge det
regelmæssige bjømetræk ved
både Scoresbysund og Angmag-
ssalik. Naturparken i Nordøst-
grønland med total fred for alle
fremmede jægere vil derfor i
realiteten betyde sikkerhed for
on fortsat fangst for befolkningen
sydpå.
Det kan derfor kun være i dis-
se befolkningers egen interesse,
et yderterrænet i Nordøstgrøn-
lnad fredes som yngleområde —
både for isbjørne, hvalrosser,
moskusokser, gæs m. m. En sådan
fredning er i særdeleshed vigtig
netop nu, hvor vi går en koldere
tid i møde for resten af dette år-
hundrede, og hvor det naturlige
>.træk“ sydover og ud mod yder-
kysten vil tiltage.
en park i det højarktiske
OMRADE
Hele nationalparken ligger inden
for det højarktiske område, d.v.s.
kølige somre med en gennem-
snitstemperatur for varmeste må-
ned på omkring 6°C og med me-
get kolde vintre med -20 —
-30°C som gennemsnit for kolde-
ste måned. Takket være drivisen
i Polhavet og Grønlandshavet kan
man „normalt" regne med stabile
vintre uden vedvarende og for
landdyrene farlig skiften mellem
frost og tø.
Men i det lange løb er der ikke
noget, der hedder „normalt", thi
enhver tilstand eksisterer kun i
et begrænset tidsrum. Havet nord
og øst for Grønland er ikke altid
dækket af drivis. Det har til tider
været åbent, og da var livsbe-
tingelserne meget anderledes end
i dag: frugtbare somre, med rige-
lig nedbør, men til gengæld død-
sensfarlige vintre med sne og is-
slag, hvor dyrene sultede ihjel i
tusindvis, fordi de ikke kunne
grave sig ned til føden under isen
og sneen. Vi kender også de mod-
satte tilstande med arktiske kul-
deørkener i store dele af landet
— da døde dyrene af mangel på
vegetation, for at indvandre igen i
efterfølgende bedre tider.
Vi ved,, at sådanne tilstande er
ganske naturlige foreteelser, der
gang på gang vil ytre sig ud i
fremtiden. Derfor er det vigtigt
at værne dyrenes årtusindgamle
vandrings veje både til Grønland
og inden for selve det landområ-
de, hvor de i vore dage har livs-
muligheder.
Grønlands vigtigste indvan-
dringsrute er gennem fjelddalene
langs landets nordkyst, forbi Mid-
sommersøerne gennem Wandel
Dal til Jørgen Brønlund Fjord og
herfra videre til de store land-
strækninger i Nordøstgrønland,
en rute, hvis betydning som ho-
vedfærdselsåre for dyr og men-
nesker mellem Nordamerika og
Grønland Eigil Knuth så overbe-
visende har påvist.
I tidsperioder, hvor klimaet var
gunstigt i denne del af verden,
kom her vandrende fra vest mo-
skusokse, hare, lemming, herme-
lin, hvidræv, menneske, ren, is-
bjørn og polarulv — måske også
jærv og flere nu forsvundne ar-
ter.
5000 ÅR GAMLE SPOR
AF MENNESKET
Overalt på ruten finder den kyn-
dige iagttager spor af dyrs og
menneskers færden, foreløbig
5000 år tilbage i tiden. Her for-
tælles historie, hvoraf endnu kun
en del er kendt — og hvis ende-
lige udredning hensynsløs frem-
færd for stedse vil ødelægge.
Her kom Independence I-fol-
kene vandrende længe før Tara
med sin søn Abraham, brød op
fra Ur i Kaldæa. Her kom Inde-
pendence Il-folkene århundreder
senere og hvalfangerfolkene mere
end to årtusinder senere igen —
og Robert Peary, Mylius Erich-
sen, Jørgen Brønlund, Knud Ras-
mussen, Lauge Koch og Eigil
Knuth rastede her, blot for at
nævne nogle af vor egen tids
langvejsfarere.
Som fremhævet foran i denne
var gode Nord- Nordøstgrønland
ikke i sig selv noget blivende sted
for de dyr og mennesker, der i
tidens løb kom her til. De kom,
fordi betingelserne midlertidigt
var gode Nor-Nordøstgrønland
gav disse dyr og mennesker en
overlevelsesmulighed for en kor-
tere eller længere tid.
Moskusoksen, isbjørnen, lem-
mingen, haren og hermelinen le-
ver her endnu. Eskimoen, renen
(og ulven) drog bort igen eller
uddøde, da de gunstige forhold
ophørte. Sidste eskimofolk uddø-
de i Nordøstgrønland omkring
1823, renen omkring 1900, ulven
omkring 1935 — alle uden den
hvide mands direkte indgriben.
En skønne dag bliver det også
moskusoksens og isbjørnens tur
til at forlade landet eller uddø,
hvis ikke nye muligheder åbner
sig andre steder. Naturens vilkår
ændrer sig — i det små i vor
egen levetid, i det store gennem
årtusinder.
HER LIGGER VORES ANSVAR
De første eskimoer i Grønland —
såvel som de første nordboer —
havde ingen mulighed for over-
levelse, da naturen gik dem imod.
Men begge indvandrede igen, da
tiderne ændredes.
Samme vilkår er fælles for alle
Grønlands dyr. Forladte områder
vil blive taget i besiddelse igen
— hvis de da er i behold endnu,
og hvis indvandringsvejene er til-
gængelige endnu. Her ligger vort
ansvar i dag. Nok er Grønland
stort, men det er menneskets fo-
retagsomhed og hensynsløshed
også.
Truslen mod Grønlands natur
begyndte i det små, da konserves-
dåsen blev opfundet og bragt med
til Grønland af de første ekspe-
ditioner. Hvor mangen en lille,
hyggelig teltplads blev lagt for
hundrede år siden, kan i dag fin-
des en kæmpelosseplads, hvis
spildmateriale stormene fordeler
viden om. Hvor en jeep i dag kø-
rer hen over fjeldmarken, står
sporet endnu skarpt markeret i
tundravegetationen om hundrede
år — foruden et par tusinde spor
ekstra. Hvert spor forstyrrer den
naturlige ligevægt mellem vege-
tation, jord og permafrosten lige
under overfladen. Vandbalancen
ødelægges, og landskabet ændres
— springet til den nøgne kulde-
ørken er ikke langt i de egne.
TUNDRAEN SKAL BEVARES
Tundraens, fjeldlandskabets, ve-
getationens og dyrelivets beva-
relse i uforstyrret tilstand er
utvetydigt hovedformålet med
oprettelsen af nationalparken i
Nord-Nordøstgrønland. For at
sikre dette, er kontrol med en-
hver form for aktivitet i områ-
det nødvendig. Ingen bør have
tilladelse til at føre materiel ind
i området uden at forpligte sig
til at føre spildmaterialet ud igen
ved ekspeditionens afslutning. Al
færdsel med motorkøretøjer uden
for anlagte flyvepladser og veje
bør ikke tillades. At planter og
dyr er totalfredet er en selvfølge
i en nationalpark.
Også ulven? Ubetinget ja!
Ulven er en del af den arktiske
natur. Dens kamp for tilværelsen
heroppe er hårdere end moskus-
oksens. Som borger i Arktis er
moskusoksen stærkest. Ulven kan
kun eksistere, hvor moskusoksen
lever sammen med andet vildt
som f. eks. ren og hare.
Selvfølgelig dræber ulven for
at leve — det må den også gerne.
Tillad mig her at citere dr. Robert
Weeden, der under tundrakonfe-
rencen i Edmonton 1969 udtalte:
Det land, der kan ernære en ulv,
er et sundt land!
Moskusoksens vigtigste van-
dringsveje og overlevelsesterræ-
ner i katastrofevintre vil komme
til at ligge inden for naturpark-
området — det samme vil isbjør-
nen vigtigste yngleområder i
Grønland — også hvidrævens,
sneuglens, jagtfalkens og vild-
gæssenes (bramgås, kortnæbbet
sædgås og knortegås) m. fl. ark-
tiske dyrearter. Hvalrossen og
grønlandshvalen er i dag sjældne
i Nordøstgrønland, hvor natur-
forholdene er dem imod — men
disse vil igen ændre sig før eller
senere til fordel for begge arter.
OM TI ÅR SER MAN ANDER-
LEDES PÅ NATIONALPARKEN
De ovenfor skitserede rammer for
Grønlands store naturpark kan
synes mere vidtgående end nød-
vendigt i dag — men ikke om ti
år. Med den eksplosive interesse
for de arktiske landes ressourcer
af mineraler, gas og olie, øges ak-
tiviteten i stigende tempo fra år
til år. Denne skal heller ikke hin-
dres, ligesom den videnskabelige
udforskning selvfølgelig skal fort-
sætte, men altsammen uden at
gribe forstyrrende ind i den ark-
tiske naturs særpræg.
Og naturligvis skal naturparken
være tilgængelig for den interes-
serede naturelsker, sportsmand og
hverdagsturist. Der bør kunne
bygges enkelte landingsbaner,
veje og hoteller — men kun på
omhyggeligt udvalgte steder, cen-
tralt beliggende i områder, hvor
den besøgende kan få mest mu-
ligt udbytte af et kortere eller
længere ophold uden at virke for-
styrrende, på den oprindelige na-
tur, dyre- og plantelivet.
CHR. VIBE.
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350 kr.
Skriv efter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . Kobenhavn V.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
SKIBSMÆGLERE
Indehavere: J. Lemkow, W. Laulund, Palle Jensen & J. J. Lemkow
Bredgade 34, 1260 København K.
Telf. (01) 140014 . Telex 22682
Grønlandsbefragtning . Klarering angatdlåssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for: Enssa Line, Madrid
Blue Peter Steamships Ltd., St. John’s
Juvelerer & Guldsmed
Jørgen Hansen . 3952 Jakobshavn
Smykker og brillestel repareres1
Bestillingsarbejde udføres
Tugtupit slibes og indfattes
Hurtig levering
Bygningskonduktør
med Grønlandserfaring søger arbejde, hel- eller deltid.
Billet mrk. 7266, Grønlandsposten, postboks 39, 3900 Godthåb.
11