Atuagagdliutit - 29.11.1973, Blaðsíða 2

G RØN LANDS POSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon (01) 13 86 66
Arsabonnement + porto, Godthåb ................................... kr. 74,00
Arsabonnement + porto, Grønland ...................................kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Danmark, fly .............................. kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ............................. kr. 86,80
Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera, NGngme ....................... kr. 74,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ......... kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane .................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest tirsdag
en uge før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri , Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
atarKeKatigingneK
J. F. Kavdlunåt tungånut pissu-
seK KinerKusårnerme akuliuneKar-
poK. Kinigagssångortftut utorKau-
nerussut OKarput akerdlerissatik
inQsugtut Kavdlunånut akuerssår-
patdlångitsumik politikeKartut. sdr-
dlule aperKut tamåna pineKarångat
pissoKartåinartoK naggatågut isu-
maKatigigput, kigsautigineKartoK
Danmarkimut Kavdlunånutdlo aju-
ngitsumik pfssuseKarnigssaK.
agdlåt Morsase ardlalingnit kom-
munisterpalugtutut issigineKartar-
toK oKarpoK: — isumaKarpugut
Danmarkip nunavtalo akornåne Ki-
lerutit ima Kajangnaitsigissut isu-
kalatfneKaraluarunik agdlåt kigto-
rarsinaunatik. taimaingmat isser-
tuårata akornavtlne plssutsit OKau-
tigissarpavut, naligtgtume nåpfsi-
nauguvta sarKumissumigdlo oKat-
dlisinauguvta aitsåt sångéKutivut
iluarsisinauvavut.
kikut tamarmik kigsautigåt Kav-
dlunånik suleKateKarnigssaK. ki-
siånile sordlo Lars Emil OKartoK
uvdlumfkut iluamérsumik suleKati-
gingneKångilaK. ardlåinavta piu-
massarissait tungavigalugit ing-
mivtinut nåpisinåungilagut. aitsåt
suleKatigigsinauvugut naligigdluta
atarKeKatigigdlutalo nåpisinauguv-
ta.
OKautsit tåuko tamavtinut tungå-
put. Morsasip Lars Emilivdlunit ki-
simitdlutik piviussungortisinåungi-
lait. uvagununa nunavta inue tå-
ssaussugut tåukuninga timitalini-
artugssat.
atarKeKatigingneK tåssåusaoK
sujunigssame kalåtdlit Kavdlunåt-
dlo suleKatigtngnigssåne teKerKå-
ssugssaK.
Gensidig respekt
J. F. Forholdet til danskerne er
draget ind i valgkampen. De ældre
kandidater påstår, at deres unge
modstandere fører en mindre
danskvenlig politik. Men som det
plejer at være tilfældet, når det
gælder det spørgsmål, er man til
slut rørende enige om, at man
ønsker et godt forhold til Dan-
mark og danskerne.
Selv den i manges øjne „røde"
Moses sagde: — Vi tror, at bån-
dene mellem Danmark og Grøn-
land er så stærke, at end ikke
svære rystelser kan sprænge dem.
Derfor siger vi vor mening om for-
holdet mellem danskere og grøn-
lændere uden omsvøb. Kun ved at
mødes som ligemænd og tale frit
ud har vi mulighed for at fjerne de
skævheder, som belaster forholdet
mellem os.
Alle ønsker samarbejde med
danskerne. Men som Lars Emil var
inde på, eksisterer der ikke i dag
et reelt samarbejde. Vi kan ikke
mødes kun på den ene gruppes
betingelser. Vi kan kun samarbej-
de ved at mødes som ligemænd,
der respekterer hinanden.
Hvem taler fiskernes sag?
Det gør MOSES!
STEM PÅ MOSES.
De ord har bud til os alle. Men
det er ikke noget, som hverken
Moses eller Lars Emil alene kan
realisere. Det er os, Grønlands be-
folkning, som skal prøve på at
omsætte dem i praksis.
Gensidig respekt er hovedhjør-
nestenen i det fremtidige samar-
bejde mellem de to befolknings-
grupper.
amerdlanernit
taiumaneKartoK
Ilulissane Lars Emilimik tai-
siumassunik nalunaerut kuku-
SSUSSOK
Ilulissane Kinersissartut isuma-
siorneKarnerånik sapåtip akune-
rane kingugdlerme nalunaeruter-
put kukussuvoK. telegramime tu-
sagagssiortuvtinit Mogens B.
Poulsenimit tigussavtine OKauti-
gineKarpoK Lars Emil Johansen
21 pct.-nit taiumaneKartoK, er-
Kortordle imåipoK Lars Emil Jo-
hansen 41 pct.-init Knud Hert-
lingilo 43 pct-init taiumaneKar-
tut.
taimaingmat oKautigerKinåsa-
varput Kinersivingme avangnar-
dlerme KinersinigssaK pisanganå-
saKissoK, tåssame KinerKusårneK
autdlartingitsordle Lars Emil Jo-
hansen Knud Hertlingitutdle a-
merdlatigissunik taiumaneKarér-
mat.
Morsase agsut . . .
(Kup. 1-imil nangit(ik)
nunavtine politikerimik nutårdlu-
inarmik sarKumersoKarpoK er-
Karsardluarnårdlune oKartartu-
mik isumanigdlo påsinarsaisinau-
ssumik. oktoberime folketingip
angmarneKarnerata kingorna
Danmarkime avisit Morsase ner-
sualårujugssuarpåt, pissutigssa-
Kardlutigdlume. Morsase imåinåu-
ngilaK.
tauvame KanoK?
Nikulåp ersserKigsarpå Morsase
isumaKatailo peKatausimassut
Kavdlunåt tungånut pissutsit ajor-
sinerånut. — Morsasip piumasså-
tut Kavdlunåt måne nunasissut
anisiniarsinåungilavut, taimailio-
raluaruvtame inugnik ingmikor-
titsissutut issigineKalisaugut. Mor-
sasikut politikiat augpitdleriartui-
nartoK kalålerpagssuit isumaKa-
tigingilåt. Kavdlunånut pissuser-
put pitsaussussariaKarpoK Dan-
markip nunavtinut aningaussall-
ssutai isumangnaitsumik inger-
dlåsagpata. kalållnait igdlersor-
dlugit politikimik ingerdlatsiniar-
neK kinguneKarsinauvoK nunavti-
nut akuerssårungnaernermik. —
tauvame KanoK?
naggatågut Nikulåt nalunaer-
poK sagdliutdlugo sulissutiginia-
rine nunavtine kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo akornåne pissutsit pitså-
ngorsarneKarnigssåt.
naligigtut
Morsase akivoK nangminerssori-
riartornigssamik erKarsaut suju-
nertaKångitsoK Kavdlunåt nunasi-
ssut anisineKarnigssånik, OKar-
poK- — ugperårput Danmarkip
nunavtalo akornåne Kilerutit ima
Kajangnaitsigissut isukalatineKa-
raluarunik agdlåt kigtorarsinau-
natik. taimåitumik ersserKigsuli-
ortarpugut issertuårata, naligig-
tume nåpisinauguvta aitsåt akor-
navtine sångéKutivut iluarsiniar-
sinauvavut.
Morsase nalunaerpoK sulissuti-
glnarniarine kalåtdlit nåkangane-
russumik pineKånginigssåt, kalåt-
dlit periarfigssaKartariaKarmata
Kavdlunåt naligissamigtut nåpisi-
nåusavdlugit.
aporåunerit såkortut torKartå-
rissumigdlo såssussinerit Kinigau-
niunerme soKutiginartume sarKii-
mersarput. Narssame Morsasimik
tapersersuissut telegramiutåne a-
perKutigineKarpoK Nikulåp suna
nåmagsisimagå ukiut 12 folke-
tingime tusarnårtunermine.
Nikulåt OKarpoK taimane GOF-
ime konsulentiussoK Niels Henrik
Lynge Kåumarsainerme kåtuv-
lingmik atornerdluisimassoK EF-
imik påsisitsiniainerme siaruarte-
risimagame EF-imut akerartor-
nermik. Nikulåt OKarpoK tåuna
pissuterpiaussoK kalåtdlit taima
amerdlatigissut EF-imut någ-
gårnerånut.
KinerKusårnerme sujugdlerme
Morsase pitsauvigsumik tåkordli-
upoK, malungnavigpordlo amer-
dlanernit tapersersorneKartoK.
Julut.
Moses scorede
flest points
Forholdet til danskerne var ho-
vedtemaet ved det første vælger-
møde, som fandt sted i skolens
aula i Julianehåb. Det blev di-
direkte transmitteret i radioen og
var yderst livligt og interessant.
Sjældent har grønlandske mod-
kandidater været så hårde ved
hinanden som Moses Olsen og Ni-
kolaj Rosing, den aften for uge
siden. Der var tale om en virke-
lig kamp, hvor Moses Olsen sco-
rede de fleste points. Grønland
har i Moses Olsen fået en hel ny
type politiker, en beregnende po-
litiker, som forstår at argumen-
tere. Efter folketingets åbning i
oktober hævede de danske avi-
ser Moses Olsen til skyerne og
med god grund. Han er simpelt-
hen manden.
OG HVAD SÅ?
Nikolaj Rosing understregede, at
Moses Olsen og hans menings-
fæller har været med til at for-
værre forholdet til danskerne. Vi
kan ikke forlange, at de i Grøn-
land fastboende danske skal rejse
hjem, som Moses Olsen kræver.
Det vil betyde en forskelsbehand-
ling, som alle er i mod. Mange
grønlændere deler ikke Moses
Olsens politik, som bliver mere
og mere rød. Vi må stå på god
fod med danskerne, hvis vi vil
sikre os en fortsat pengestrøm fra
Danmark. En ensidig pro-grøn-
landsk politik kan resultere i, at
Danmark lukker af for den varme
hane. — Og hvad så?
Til slut erklærede Nikolaj Ro-
sing, at han som sin fornemste
opgave vil arbejde for forbedring
ai lornoitiet mellem de to befolk-
ningsgrupper.
SOM LIGEMÆND
Moses Olsen svarede, at tanken
med hjemmestyre ikke var at
smide de fastboende danske ud.
Han sagde: — Vi tror, at bån-
dende mellem Danmark og Grøn-
land er så stærke, at end ikke
svære rystelser kan sprænge dem.
Derfor siger vi vor mening om
forholdet til danskerne uden om-
svøb. Kun ved at mødes som lige-
mænd og tale frit ud, har vi mu-
lighed for at fjerne de misfor-
ståelser, som belaster forholdet
mellem os.
Moses Olsen erklærede, at han
fortsat vil arbejde for, at grøn-
lænderne ikke bliver ringere stil-
let. Grønlænderen skal have mu-
lighed for at møde danskeren som
sin ligemand.
Hårde fægtninger og personlige
angreb prægede det interessante
vælgermøde. I et telegram fra
NarssaK spurgte Moses Olsen-til-
hængere, hvad Nikolaj Rosing ud-
rettede i de 12 år, han sad i fol-
ketinget og lyttede.
Nikolaj Rosing sagde, at davæ-
rende konsulent i G.O.F., Niels
Henrik Lynge, havde misbrugt
oplysningsforbundet ved at ud-
sprede EF-fjendtlig propaganda i
forbindelse med EF-kampagnen.
Han havde hovedskylden for det
massive grønlandske nej til EF,
sagde Nikolaj Rosing.
Moses Olsen gjorde en god fi-
gur ved det første vælgermøde.
Stemningen var afgjort til hans
fordel.
JAlut.
igdluliornerme
sanassut
nutåt pingasut
Kalåtdlit-nunåta teknik skole-ane
igdluliornerme sanassugssatut i-
liniartut pingasut svendeprøve-
Kardlutik angussisimåput. sorae-
rumérnerme angussaussut atuar-
fiup pilerneranit angussaussarsi-
massut pitsaunerssaisa ilagait.
Gunnar Hendriksen Omåname H.
Jørgen Nielsen-ime atorfeKartoK
brcnce-mik sarKarmiortårpoK,
Ivert Ringsted Nungrne Poul Pe-
tersen-ime atorfeKartoK soraeru-
mérneiinine nersualårneKarpoK,
Andreas Joelsenilo Nungrne Kaj
Schmidt-ime atorfeKartoK angu-
ssivdlune.
naligigdlune
suleKatigingneK
Kavdlunåt tungånut pissuseK å-
ma Avangnåne KinerKusårnerme
akuliuneKarpoK. Knud Hertling
OKarpoK sagdlunerusassoK inuit
OKalugtutisagåine Kavdlunåt pi-
nagit nangmineK pisinaussugut.
Kavdlunåt peKatigisångikuvtigik
iluarnaviångeKaugut. taimaing-
mat nunavta sujunigsså piorsar-
tariaKarpoK kalåtdlit Kavdlunåt-
dlo suleKatigingneratigut.
Lars Emil Johansen OKarpoK
suleKatigingneK isumaKatauvfigi-
gine. tasiornigssamigdle oKausiu-
ssartut akuerssorsinåungikine
Kavdlunåt piumassait tungaviga-
lugit suleKatigingneK ingerdlagat-
dlartitdlugo kalåtdlitdlo periarfig-
ssait Kavdlunånit aningaussauti-
ligssuarnit naKisimaneKaratdlar-
titdlugit.
— akuerissariaKarparput inui-
aussugut åssigingitsut mardluk
tamarmik ingmikut sordlaKartut
torKaveKartutdlo. akornavtlne a-
jornartorsiuteKarpugut. taimaing-
mat pissutsit issertunagit oKauti-
gissariaKarpavut. naligigtut nåpi-
sinauguvta ingmivtinutdlo atanci-
sinauguvta aitsåt, suleKatiging-
nigssamik OKauseK timitalersinau-
varput, Lars Emil Johansen o-
KarpoK, agsutdlo erssårtåuneKar-
dlune Kinersissut ilåta OKautigi-
ssåtut „sujumut issigissumik" po-
litikeKarnine pivdlugo.
Julut.
Samarbejde på
lige betingelser
Forholdet til danskerne blev dra-
get ind i valgkampen også i nord-
kredsen. Knud Hertling sagde, at
det er usandhed at fortælle be-
folkningen, at vi kan klare os
uden danskerne. Uden danskerne
er vi ilde farne. Grønlands frem-
tid skal derfor bygges op af grøn-
lændere og danske i forening.
Lars Emil Johansen sagde, at
han er tilhænger af samarbejdet,
men han kunne ikke godtage
hånd-i-hånd-politikken, sålænge
samarbejdet foregår på danske
betingelser, og sålænge danske
kapitalister undertrykker de
grønlandske muligheder.
— Vi må acceptere, at vi er
to forskellige folk med hver sit
tilhørsforhold og kulturelle bag-
grund. Der er problemer, som
„knager" i os. Derfor må vi ikke
være bange for at sige tingene
ved deres rette navn. Kun ved
at mødes som ligemænd og re-
spektere hinanden kan vi reali-
sere samarbejdstanken, sagde
Lars Emil Johansen, som høstede
stort bifald for sin „fremadret-
tede" politik, som en af vælgerne
udtrykte det.
Jdlut.

i

/
2