Atuagagdliutit - 29.11.1973, Síða 11

REPORTAGER FRA FÆRØERNE (5):
Færøernes økonomi
Et samfund i vækst
Kan Færøerne klare sig selv økonomisk? Ingen kan vel besvare
dette spørgsmål, men det optager mange færinger, og det indgår
i de politiske diskussioner om en evt. løsrivelse. Tilskuddet fra
Danmark ligger i øjeblikket tæt ved 100 miil. kr. Nationalregnskabet
giver dog et positivt indtryk af Færøernes potentiale. Således
havde de 38.610 indbyggere i 1970 et samlet bruttonationalprodukt
på 637 miil. kr. (værdien af produktionen i samtlige erhverv, fra-
trukket værdien af rå- og hjælpestoffer). Samme år var statens
pengeoverførsler til Færøerne 77 mili. kr.
AF AK’IGSSIAK' MØLLER OG LEIF AIDT
Det færøske bruttonationalpro-
dukt har gennem den sidste halve
snes år oplevet en vækst på gen-
nemsnitlig 15-16 pet.hvert år.Hvis
de inflationsskabte prisstigninger
fraregnes, svarer det til en årlig
vækst på 7-8 pct. Dette resultat
fortæller noget om den aktive in-
vesteringspolitik, som i de senere
år har udviklet det færøske sam-
fund.
Et samfunds velstand og økono-
miske vækst er afhængig af en
løbende fornyelse og udvikling af
produktionsapparatet. Det er som
bekendt produktionen, der ska-
ber værdierne, og forbrugets stør-
relse er helt afhængig af produk-
tionens formåen, hvis pengene
skal passe. En meget stor del af
investeringerne ligger da også in-
den for erhvervslivet, først og
fremmest fiskerierhvervet med
tilhørende forædlingsindustri.
Den færøske fiskerflåde er på
de sidste 10-15 år blevet næsten
helt fornyet, ligesom den samlede
tonnage er steget betydeligt. I
starten anskaffede man mest store
skibe til fiskeri i fjerne farvande,
men i de senere år har man især
investeret i mindre skibe til fi-
skeri ved Færøerne i forbindelse
med opbygningen af en fiskein-
dustri i land.
Fiskeriet, der er det vigtigste
produktionserhverv, har således
i dag en moderne og godt udvik-
let fangstflåde, og det er mere
alsidigt end nogensinde før.
Men samfundets økonomi er an-
det end investering i produktions-
apparatet. Der er hele boligbyg-
geriet, og der er alle de offent-
lige opgaver, hvormed menes de
anlægs- og driftsudgifter, som er
nødvendige for at opretholde og
udvikle samfundet. Det drejer sig
om sådanne ting som havne, veje,
telefon og telegraf, hospitaler,
skoler og en lang række andre
institutioner, sociale udgifter
m. m.
Hjemmestyreloven bestemmer,
at alle offentlige udgifter til sær-
anliggender skal betales 100 pct.
af de færøske kasser. I øjeblik-
ket er der følgende særanliggen-
der: der. lokale forvaltning under
landsstyret og kommunerne, tra-
fikvæsenet, erhvervsforhold i al
almindelighed samt den højere
undervisning bortset fra lærer-
uddannelsen og maskinmesterud-
dannelsen.
Udgifterne til fællesanliggen-
der, hvoraf de vigtigste i øjeblik-
ket er: skoleforhold, sociale for-
hold og sundhedsforhold, deles
mellem staten og de færøske kas-
ser. Derimod er staten alene om
at dække udgifterne til statsinsti-
tutioner som postvæsenet, skibs-
tilsynet, fyrvæsenet, politiet og
domstolene. Statens samlede
drifts- og anlægsudgifter på Fær-
øerne var i 1971/72 på 95 miil.
kr.
De færøske kassers indtægter
fremkommer dels som told og af-
gifter, dels som indkomstskatter.
I indeværende finansår forventes
det samlede provenue at komme
til at ligge et sted mellem 200 og
250 mili. kr. I 1971 var det på
193 mili. kr.
Hvordan får man et hus?
Boligfinancieringen er ganske en-
kelt. Man får 40 pct. i sparekas-
sen, 20 pct. i en af bankerne, og
så får man 20 pct. i Huslånsfon-
det, et fond der er oprettet i hen-
hold til en lagtingslov om offent-
lige lån til husbyggeri. Man får
altså 80 pct. af summen. De sid-
ste 20 pct. må man selv klare
ved egen opsparing eller lån fra
venner og bekendte eller veksler
osv. Man hjælper sig også med
kreditter fra leverandørerne.
Sparekasselånene løber over 20
år, banklånene 10-15 år og Hus-
lånsfondets lån ca. 20 år.
Der ydes ingen boligstøtte som
i Grønland.
Det er sparekassen, som vurde-
rer huset, og denne vurdering be-
nyttes også af de øvrige långivere.
Der er dog en øvre grænse for
den samlede långivning til et hus.
Hvis man bygger et hus til V2
mill. kr., kan man ikke opnå 80
pct. af byggesummen.
Hvordan får man et fiskeskib?
Inden for fiskeriet har man en
speciel ordning. Man kan få mel-
lem 15 og 20 pct., i enkelte til-
fælde 25 pct., som tilskudslån fra
landskassen. Det kaldes lån, men
det er faktisk rent tilskud. Det
falder bort efter 20 års forløb,
uden at der bliver betalt en kro-
ne, hverken i renter eller afdrag.
Fra Færøernes Realkreditinsti-
tut kan man opnå et lån på 50
pct. Herefter kommer lån fra Den
danske Fiskeribank på ca. 20 pct.
Der gives altså en financiering til
bygning af fiskebåde på ca. 90
pct. De resterende 10 pct. må man
skaffe selv. Disse forhold gælder
dog normalt kun nybygninger og
helt nye skibe.
Landbrug og industri.
Landbruget har sine specielle for-
hold, idet der findes en jordfond,
der yder lån til jordforbedring,
indkøb af maskiner og besætnin-
ger samt opførelse af landbrugs-
bygninger. Disse lån er meget for-
delagtige. Afdragstiden er meget
lang, nemlig 50 år, og renten er
kun 3'/l> pct. Den færøske jord-
fond administreres af landsstyret.
Med hensyn til industrien fin-
des der et industrifond på ca. 5
mill. kr., som yder lån til op-
førelse af industri. Men dette fond
kan slet ikke dække behovet. I
foråret 1973 stillede det republi-
kanske parti derfor i lagtinget
forslag om en tilskudsordning på
15-20 pct. til industriopbygningen,
helt parallelt med den eksisteren-
de ordning for fiskeskibene. Dette
forslag vandt tilslutning, og er nu
i princippet gennemført. Næste
års finanslov har afsat 4 mill. kr.,
som skal anvendes som tilskuds-
lån til industriformål.
Erlendur Patursson og de 100
mill. kr. i Nordisk Råd
I Thorshavn fortalte den frem-
trædende republikanske lagtings-
mand Erlendur Patursson om et
initiativ, som han personligt har
taget for at skaffe landsstyret in-
vesteringsmidler. Historien har
sine egne — tankevækkende —
politiske perspektiver:
„Som medlem af Nordisk Råd
via den danske repræsentation
stillede jeg på mødet i Oslo i
foråret 1973 forslag om, at de
nordiske lande — i lighed med
hvad de for få år siden havde
gjort for at hjælpe Island — nu
ydede Færøerne et rentefrit lån
af lignende størrelse, nemlig ca.
100 mill. kr., til industriudvik-
ling på Færøerne. Dette forslag
var anbefalet på det bedste både
af landsstyret og af Færøernes
Industrifond, men rigsombuds-
manden sagde, at det behøvedes
slet ikke, og det samme sagde
Færøernes økonomiske Råd, hvor
Anders Øllgård, vismanden, er
formand. Og det samme sagde
statsministeren.
Det blev til et drabeligt slag på
Nordisk Råds session, men forsla-
get faldt, ganske givet på den
danske modstand.
SF-eren Poul Dam sagde i den
forbindelse til mig: Du ved nok,
hvorfor de går imod. Det lån vil
jo hjælpe jer til at holde Fær-
øerne udon for Fællesmarkedet".
btlit, ikårtautit umiarssuitdlo ilaussartautit Savalingmiut iluåne angat-
dlåneK isumagissaråt. auna ikårtaut „SAM“ Strymoy åma Vågar akornåne.
Biiler, færger og rutebåde udfører Færøernes interne transport. Her
færgen „SAM“ mellem Strymoy og Vågar.
Savalingmiut erKåine aulissarneK piorsarneKariartortitdlugo fabrikit sa-
naortorneKaralugtuinarput. auna fabrike nunaxarfingme Eidime Eystu-
roymTtume.
I forbindelse med udviklingen i Hjemmefiskeriet skyder filetfabrikkerne
op i de færøske bygder. Her i Eidi, Eysturoy.
Torshavnime agdlagkerissarfik. agdlagkerissarfexarfik Danmarkimit inger-
dlåneKarpoK aningaussalersorneKardlunilo.
Posthuset i Torshavn. Postvæsenet på Færøerne fungerer som en del af
det danske postvæsen.
«SdS K
• ir.HrS’iL ViiEyflKl Hk åBmwtøå
Torshavnime umiarssualiorfik (amutsivik). angatdlatit nutåt sananeKar-
tarput åmalo umiarssuit sisait Kissuinaitdlo 1000 t DW tikitdlugo angi-
ssuseKartut iluarsåuneKarsinauvdlutik.
Torshavnar Skipasmidja udfører nybygninger og reparationer af stål -og
træskibe på op til 1000 t DW.
Torshavnime nåparsimavigssuaK måna 160 migssåinik inigssalik sule ag-
dlilerneKartoK.
Landshospitalet i Torshavn, der har ca. 160 sengepladser er central-
sygehus for Færøerne.
11