Atuagagdliutit - 29.11.1973, Blaðsíða 4

Grønlænderne skal selv uddanne
deres faglige tillidsfolk
— Hjælpen fra dansk fagbevægelse kan bestå i, at vi uddanner instruk-
tører, siger inspektøren for LO-højskolen, Jakob Due.
— Uddannelsen af faglige tillids-
folk inden for den grønlandske
arbejderbevægelse bør foretages
af grønlændere på grønlandsk.
Den danske fagbevægelse kan yde
en håndsrækning ved at tilbyde
en grundig uddannelse af grøn-
landske lærere og instruktører,
siger inspektøren for LO-højsko-
len, Jakob Due. Han har ledet et
kursus for 21 tillidsrepræsentan-
ter inden for GAS og KANSP.
Hovedformålet med kurset var
optræning i foreningsledelse.
Jakob Due siger: — Mulighe-
derne for at få foreningsdemo-
kratiet til at fungere inden for
Grønlands arbejderbevægelse
burde være større end i Danmark.
Fagforeningernes lokalafdelinger
tæller i regelen nemlig kun 50-100
medlemmer i Grønland. Det er
Ferguson TV
for perfektionister
som ikke er
kapitalister
Tværkaj ■ Trafikhavnen 6700 Esbjerg
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
Advokat cerut nyder De som
en god cigar.
ADVOKAT cerut
cigåtordlu-
åinasavat.
en god foreningsstørrelse. Her
kan praktisk talt alle medlem-
mer få indflydelse. I Grønland
kender man slet ikke den danske
fagbevægelses store problem med
den organisationsmæssige decen-
tralisering, som kan svække med-
lemmernes fornemmelse af, at de
er med til at bestemme.
DET KNIBER MED
KOMMUNIKATIONEN
— Organisationsarbejdet inden
for arbejderbevægelsen i Grøn-
land fungerer endnu ikke, som
det skal. Det er baggrunden for
det netop afsluttede kursus, hvor
hovedvægten i diskussionen var
lagt på ledelsesproblemer og kom-
munikation. Det kniber tilsynela-
dende med kommunikationen i
alle led — fra ledelsen af GAS
ud til lokalafdelingerne og fra lo-
kalafdelingerne ud til medlem-
merne. Og den modsatte vej. Det
kniber også med kommunikatio-
nen på de enkelte arbejdspladser
fra arbejderne til tillidsmanden
og videre til arbejdspladsens le-
delse, siger Jakob Due.
— Fra starten blev de 21 til-
lidsrepræsentanter opdelt i tre
grupper, som under hele kurset
arbejdede som tre selvstændige
bestyrelser. „Bestyrelserne" har
arbejdet med helt realistiske op-
gaver. Jeg håber, det har givet
kursusdeltagerne en indsigt i for-
eningsledelse og organisationsar-
bejde, som de kan overføre di-
rekte til de faglige organisatio-
ner, som de til dagligt arbejder
for, tilføjer Jakob Due.
Han tilføjer: — Blandt kursi-
sterne er mange dygtige fagfor-
eningsfolk, og jeg mener ikke,
det er rigtigt at tale om store,
væsentlige forskelle mellem grøn-
landske og danske tillidsrepræ-
sentanter. Men uddannelsen må
intensiveres, så selvtilliden øges.
KURSUSDELTAGERNES
EGNE MENINGER
Seks af kursisterne kommenterer
kursus her:
Judithe Jensen, 27 år, Godthåb,
formand for NIP (Fødsels- og
sundhedsmedhjælperne): — Jeg
blev opfordret til at deltage og
har ikke fortrudt. Det, vi har
lært, er både interessant og nyt-
tigt. Det vil gavne mig i mit ar-
bejde inden for NIP. Forhåbent-
lig når vi engang så vidt, at ikke
kun de valgte tillidsrepræsentan-
Ung pige
(glad for børn) søges til dansk-
grønlandsk familie, to voksne
og eet barn. Henvendelse:
Smedemester Ole Egede, Box
6, NarssaK.
Officielt
„Under 8. november 1913 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørende
„Naja’s Forretning i Julianehåb
A/S i likvidation1', Godthåb kom-
mune:
På generalforsamling den 23.
juni 1973 er det vedtaget at likvi-
dere se'skabet. Bestyrelsen og di-
rektionen er fratrådt. Til likvi-
dator er valgt: Advokat Arne
Henry Krusholm, Godthåb, Grøn-
land. Sélskabet tegnes af likvida-
tor alene. Til revisor er valgt: De
Forenede Revisionsfirmaer, Godt-
håb, Grønland.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 15. november 1973
J. R. Karlsson".
Inspektør Jakob Due, LO-højskolen, har ledet det første fagforenings-
kursus, betalt af den grønlandske fagbevægelse gennem GAS’ Uddan-
nelsesfond. — Det eneste rigtige er, at grønlændere underviser på grøn-
landsk så hurtigt, som det lader sig praktisere, siger han.
ter i en fagforening, men også de
menige medlemmer kan komme
på sådanne kurser. Det ville med-
føre større forståelse for fagfor-
eningens virke.
Jens Pavia Josefsen, 37 år, Hol-
steinsborg: — Jeg har været til-
lidsmand på en arbejdsplads i ca.
to år. Jeg mener, et af de alvor-
ligste problemer for fagforenin-
gerne netop er kontakten mellem
arbejdspladstillidsmændene og de
lokale GAS-afdelinger. Det er
ikke så udpræget situationen i
Holsteinsborg, men ud fra diskus-
sionen på dette kursus har jeg
forstået, at det er et stort pro-
blem • mange steder. I det hele
taget kniber det med kontakten
mellem alle grupper inden for
fagbevægelsen. Den slags samar-
bejde er jo også noget, man skal
lære.
Esther Joelsen, 39 år, Egedes-
minde, tillidskvinde for køkken-
personalet i skolens kantine: —
Selvom jeg er tillidskvinde, er
jeg helt nyt medlem af GAS. Jeg
har indmeldt mig i fagforeningen,
fordi den giver en vis tryghed
m. h. t. arbejdsvilkår, sygeløn,
o. s. v. Jeg tror, der er stor
uvidenhed om f. eks. GAS i hele
Grønland. Hvis arbejderene vid-
ste lidt mere om fagforeningens
formål og fordelene ved at stå i
en fagforening, så ville GAS få
mange flere medlemmer.
Jens Kleist, 30 år, Sdr. Strøm-
fjord, tillidsmand for det grøn-
landske personale inden for KGH
og Grønlandsfly: — Ofte hører
man spørgsmålet: Hvordan kan vi
gøre den grønlandske fagbevæ-
gelse stærkere? Jeg tror, at en
kraftig indsats for at hæve de
lave lønninger vil være den stør-
ste „reklame", som GAS overho-
vedet kan få. Det er noget, som
folk kan tag og føle på. Hvs fag-
bevægelsen kan skabe lønresulta-
ter, der betyder noget, så er fag-
foreningernes fremtid også sik-
ret— så skal medlemmerne nok
komme.
Emilie Berthelsen, 51 år, Godt-
håb, formand for KANSP: — Det
er første gang, jeg deltager i et
fagligt kursus om organisations-
arbejde, og jeg kan fastslå, at
det i høj grad er ønskeligt at få
flere af den slags uddannelsestil-
skud. Det vil betyde større dyg-
tighed og dermed bedre organi-
sationsarbejde i foreningerne.
Kursusprogrammet er udmærket.
Meget af det, vi har lært, kan vi
bruge i det daglige arbejde, så
medlemmerne også får gavn af
det. Jeg kunne have ønsket, at vi
var flere fra KANSP, men det
retter sig forhåbentlig ved senere
kursus-arrangementer.
James Mathæussen, 40 år, Kan-
gamiut, lokalformand for GAS-
afdelingen: — Lønproblemerne
indtager en stor plads i debatten
inden for den grønlandske fagbe-
vægelse og med rette. Landsrådet
har også vist sin interesse for
denne sag, og landsrådet følger
forhåbentlig sit eget initiativ op.
Så meget tillid har jeg i hvert J
fald til rådet. Men tilbage står,
at løn og arbejdsforhold først og
fremmest er fagbevægelsens op-
gave, og den opgave kan kun lø-
ses, hvis fagforeningernes tillids-
repræsentanter får den nødven-
dige uddannelse.
H.
EF låner Grønland
51,2 millioner
København, A/G: — Den euro-
pæiske investeringsbank har be-
vilet et lån på 51,2 mili. kr. til
investeringer i Grønland oplystes
det den 31. oktober. De 25 mili.
kr. skal bruges til et nyt elværk i
Godthåb, mens 26,2 miil. kr. skal
bruges til de planlagte udvidelser
af havneanlæggene og pakhuse i
henholdsvis Frederikshåb, Nar-
ssaK og Julianehåb.
Lånet udgør 44 pct. af den sam-
lede investering, hvilket er ret
højt, oplyste afdelingschef i Bud-
getministeriet K. Bredahl. )
— Normalt ligger lånene fra
EF’s investeringsbank på mellem
25 og 30 pct. af den samlede in-
vestering.
Øverstegrænsen for lån fra In-
vesteringsbanken er på 45 pct. af
investeringen.
Dyrere jagt-
og fiskeritegn
Landsrådet har vedtaget, at pri-
serne for jagt- og fiskeritegn i
Grønland får et kraftigt smæk
opad. Fiskeritegn A skal koste
200 kr., jagt- og fiskeritegn B 500
kr. og jagt- og fiskeritegn C 1000
kr. De hidtidige afgifter for de
tre tegn var 50 kr., 100 kr. og 500
kr. Jagt- og fiskeri tegn skal løses
af personer, som ikke har haft
bopæl i Grønland i to år.
Tak
Vi siger hjertelig tak for tele-
grammer og breve fra grønlæn-
dere og danskere fra hele kysten
ved vor kære Johan Knudsens
død. En særlig tak vil vi rette
til vore byfæller. Jeres medfølel-
se har styrket os meget i vor
sorg, og vi beder Jer alle mod-
tage vor inderligste tak.
Louise Knudsen
og børnene.
4