Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.11.1973, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 29.11.1973, Blaðsíða 4
Grønlænderne skal selv uddanne deres faglige tillidsfolk — Hjælpen fra dansk fagbevægelse kan bestå i, at vi uddanner instruk- tører, siger inspektøren for LO-højskolen, Jakob Due. — Uddannelsen af faglige tillids- folk inden for den grønlandske arbejderbevægelse bør foretages af grønlændere på grønlandsk. Den danske fagbevægelse kan yde en håndsrækning ved at tilbyde en grundig uddannelse af grøn- landske lærere og instruktører, siger inspektøren for LO-højsko- len, Jakob Due. Han har ledet et kursus for 21 tillidsrepræsentan- ter inden for GAS og KANSP. Hovedformålet med kurset var optræning i foreningsledelse. Jakob Due siger: — Mulighe- derne for at få foreningsdemo- kratiet til at fungere inden for Grønlands arbejderbevægelse burde være større end i Danmark. Fagforeningernes lokalafdelinger tæller i regelen nemlig kun 50-100 medlemmer i Grønland. Det er Ferguson TV for perfektionister som ikke er kapitalister Tværkaj ■ Trafikhavnen 6700 Esbjerg SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI Advokat cerut nyder De som en god cigar. ADVOKAT cerut cigåtordlu- åinasavat. en god foreningsstørrelse. Her kan praktisk talt alle medlem- mer få indflydelse. I Grønland kender man slet ikke den danske fagbevægelses store problem med den organisationsmæssige decen- tralisering, som kan svække med- lemmernes fornemmelse af, at de er med til at bestemme. DET KNIBER MED KOMMUNIKATIONEN — Organisationsarbejdet inden for arbejderbevægelsen i Grøn- land fungerer endnu ikke, som det skal. Det er baggrunden for det netop afsluttede kursus, hvor hovedvægten i diskussionen var lagt på ledelsesproblemer og kom- munikation. Det kniber tilsynela- dende med kommunikationen i alle led — fra ledelsen af GAS ud til lokalafdelingerne og fra lo- kalafdelingerne ud til medlem- merne. Og den modsatte vej. Det kniber også med kommunikatio- nen på de enkelte arbejdspladser fra arbejderne til tillidsmanden og videre til arbejdspladsens le- delse, siger Jakob Due. — Fra starten blev de 21 til- lidsrepræsentanter opdelt i tre grupper, som under hele kurset arbejdede som tre selvstændige bestyrelser. „Bestyrelserne" har arbejdet med helt realistiske op- gaver. Jeg håber, det har givet kursusdeltagerne en indsigt i for- eningsledelse og organisationsar- bejde, som de kan overføre di- rekte til de faglige organisatio- ner, som de til dagligt arbejder for, tilføjer Jakob Due. Han tilføjer: — Blandt kursi- sterne er mange dygtige fagfor- eningsfolk, og jeg mener ikke, det er rigtigt at tale om store, væsentlige forskelle mellem grøn- landske og danske tillidsrepræ- sentanter. Men uddannelsen må intensiveres, så selvtilliden øges. KURSUSDELTAGERNES EGNE MENINGER Seks af kursisterne kommenterer kursus her: Judithe Jensen, 27 år, Godthåb, formand for NIP (Fødsels- og sundhedsmedhjælperne): — Jeg blev opfordret til at deltage og har ikke fortrudt. Det, vi har lært, er både interessant og nyt- tigt. Det vil gavne mig i mit ar- bejde inden for NIP. Forhåbent- lig når vi engang så vidt, at ikke kun de valgte tillidsrepræsentan- Ung pige (glad for børn) søges til dansk- grønlandsk familie, to voksne og eet barn. Henvendelse: Smedemester Ole Egede, Box 6, NarssaK. Officielt „Under 8. november 1913 er der i Aktieselskabs-registeret optaget følgende ændringer vedrørende „Naja’s Forretning i Julianehåb A/S i likvidation1', Godthåb kom- mune: På generalforsamling den 23. juni 1973 er det vedtaget at likvi- dere se'skabet. Bestyrelsen og di- rektionen er fratrådt. Til likvi- dator er valgt: Advokat Arne Henry Krusholm, Godthåb, Grøn- land. Sélskabet tegnes af likvida- tor alene. Til revisor er valgt: De Forenede Revisionsfirmaer, Godt- håb, Grønland. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 15. november 1973 J. R. Karlsson". Inspektør Jakob Due, LO-højskolen, har ledet det første fagforenings- kursus, betalt af den grønlandske fagbevægelse gennem GAS’ Uddan- nelsesfond. — Det eneste rigtige er, at grønlændere underviser på grøn- landsk så hurtigt, som det lader sig praktisere, siger han. ter i en fagforening, men også de menige medlemmer kan komme på sådanne kurser. Det ville med- føre større forståelse for fagfor- eningens virke. Jens Pavia Josefsen, 37 år, Hol- steinsborg: — Jeg har været til- lidsmand på en arbejdsplads i ca. to år. Jeg mener, et af de alvor- ligste problemer for fagforenin- gerne netop er kontakten mellem arbejdspladstillidsmændene og de lokale GAS-afdelinger. Det er ikke så udpræget situationen i Holsteinsborg, men ud fra diskus- sionen på dette kursus har jeg forstået, at det er et stort pro- blem • mange steder. I det hele taget kniber det med kontakten mellem alle grupper inden for fagbevægelsen. Den slags samar- bejde er jo også noget, man skal lære. Esther Joelsen, 39 år, Egedes- minde, tillidskvinde for køkken- personalet i skolens kantine: — Selvom jeg er tillidskvinde, er jeg helt nyt medlem af GAS. Jeg har indmeldt mig i fagforeningen, fordi den giver en vis tryghed m. h. t. arbejdsvilkår, sygeløn, o. s. v. Jeg tror, der er stor uvidenhed om f. eks. GAS i hele Grønland. Hvis arbejderene vid- ste lidt mere om fagforeningens formål og fordelene ved at stå i en fagforening, så ville GAS få mange flere medlemmer. Jens Kleist, 30 år, Sdr. Strøm- fjord, tillidsmand for det grøn- landske personale inden for KGH og Grønlandsfly: — Ofte hører man spørgsmålet: Hvordan kan vi gøre den grønlandske fagbevæ- gelse stærkere? Jeg tror, at en kraftig indsats for at hæve de lave lønninger vil være den stør- ste „reklame", som GAS overho- vedet kan få. Det er noget, som folk kan tag og føle på. Hvs fag- bevægelsen kan skabe lønresulta- ter, der betyder noget, så er fag- foreningernes fremtid også sik- ret— så skal medlemmerne nok komme. Emilie Berthelsen, 51 år, Godt- håb, formand for KANSP: — Det er første gang, jeg deltager i et fagligt kursus om organisations- arbejde, og jeg kan fastslå, at det i høj grad er ønskeligt at få flere af den slags uddannelsestil- skud. Det vil betyde større dyg- tighed og dermed bedre organi- sationsarbejde i foreningerne. Kursusprogrammet er udmærket. Meget af det, vi har lært, kan vi bruge i det daglige arbejde, så medlemmerne også får gavn af det. Jeg kunne have ønsket, at vi var flere fra KANSP, men det retter sig forhåbentlig ved senere kursus-arrangementer. James Mathæussen, 40 år, Kan- gamiut, lokalformand for GAS- afdelingen: — Lønproblemerne indtager en stor plads i debatten inden for den grønlandske fagbe- vægelse og med rette. Landsrådet har også vist sin interesse for denne sag, og landsrådet følger forhåbentlig sit eget initiativ op. Så meget tillid har jeg i hvert J fald til rådet. Men tilbage står, at løn og arbejdsforhold først og fremmest er fagbevægelsens op- gave, og den opgave kan kun lø- ses, hvis fagforeningernes tillids- repræsentanter får den nødven- dige uddannelse. H. EF låner Grønland 51,2 millioner København, A/G: — Den euro- pæiske investeringsbank har be- vilet et lån på 51,2 mili. kr. til investeringer i Grønland oplystes det den 31. oktober. De 25 mili. kr. skal bruges til et nyt elværk i Godthåb, mens 26,2 miil. kr. skal bruges til de planlagte udvidelser af havneanlæggene og pakhuse i henholdsvis Frederikshåb, Nar- ssaK og Julianehåb. Lånet udgør 44 pct. af den sam- lede investering, hvilket er ret højt, oplyste afdelingschef i Bud- getministeriet K. Bredahl. ) — Normalt ligger lånene fra EF’s investeringsbank på mellem 25 og 30 pct. af den samlede in- vestering. Øverstegrænsen for lån fra In- vesteringsbanken er på 45 pct. af investeringen. Dyrere jagt- og fiskeritegn Landsrådet har vedtaget, at pri- serne for jagt- og fiskeritegn i Grønland får et kraftigt smæk opad. Fiskeritegn A skal koste 200 kr., jagt- og fiskeritegn B 500 kr. og jagt- og fiskeritegn C 1000 kr. De hidtidige afgifter for de tre tegn var 50 kr., 100 kr. og 500 kr. Jagt- og fiskeri tegn skal løses af personer, som ikke har haft bopæl i Grønland i to år. Tak Vi siger hjertelig tak for tele- grammer og breve fra grønlæn- dere og danskere fra hele kysten ved vor kære Johan Knudsens død. En særlig tak vil vi rette til vore byfæller. Jeres medfølel- se har styrket os meget i vor sorg, og vi beder Jer alle mod- tage vor inderligste tak. Louise Knudsen og børnene. 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.