Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 28.02.1974, Page 10

Atuagagdliutit - 28.02.1974, Page 10
Hvem vil være med i debatten om fremtidens skole i Grønland? Her er skoledirektørens oplæg — læsernes mening efterlyses Skoledirektøren for Grønland, John E. Jensen, Godt- håb, har barslet med et forslag om fremtidens skole- væsen i Grønland. Hvis forslaget gennemføres, fore- står en mindre revolution i den grønlandske folke- skole. Skoledirektionen har behandlet sagen og hå- ber nu, at skoleudvalg, lærere og forældre vil disku- tere og kommentere forslaget, før der træffes en principbeslutning om at føre det ud i virkeligheden. AG gengiver her skoledirektørens opsigtsvækkende ni-punkts-for- slag. Samtidig inviterer vi skole- elever, forældre, lærere, ja, alle, som overhovedet interesserer sig for den grønlandske skoles frem- tid, til at sende os læserindlæg om skoledirektørens oplæg. Skriv, så hurtigt det lader sig gøre, og skriv kortfattet: Grønlandsposten, post- box 39, 3900 Godthåb. Og her er så de ni princip- punkter: 1. Formålet Formålet er at skabe muligheder for, at den enkelte elev erhverver sig viden og færdigheder, som kan medvirke til elevens alsidige ud- vikling. Med det her anvendte ordvalg er det fastslået, at folkeskolens formål har tre væsentlige bestand- dele: at bibringe eleverne færdigheder og viden, at skabe brundlaget for og medvirke til en alsidig udvik- ling af evner og anlæg, samt at oplære eleverne til at leve i og medvirke i samfundet. Dette er i overensstemmelse med den nuværende grønlandske fol- keskolelov og svarer nogenlunde til forslaget til en ny folkeskole- lov i Danmark. En debat om den endelige for- mulering af formålsbestemmel- serne kan let føre vidt, men for- målet må nødvendigvis formule- res meget bredt. 2. Undervisnin- gens indhold Med udgangspunkt i elevernes kulturelle og sproglige forudsæt- ninger bør undervisningens ind- hold og omfang give grundlag for videre uddannelse og medleven i samfundet. Grønlandsk er undervisnings- sproget. Dansk er første fremmed- sprog. I den udstrækning hensynet til lærerkræfter, lærebøger samt videre uddannelse kræver det, kan dansk tillige være undervis- ningssprog. Den endelige fastlæggelse af un- dervisningens indhold i de for- skellige fag på hvert klassetrin må ske i en undervisningsplan. Uan- set den nuværende lærersituation er det af vigtighed at få fastslået, at skolen bør udvikles i retning af cn styrkelse af det grønlandske sprogs placering. En sådan udvikling medfører ikke, at elevernes muligheder for at tilegne sig det danske sprog mindskes. Tværtimod vil ensprog- og begrebsudvikling på moders- målet bl. a. skabe bedre forudsæt- ninger for, at eleverne lærer at beherske det danske sprog. Navn- lig i begynderundervisningen er det af afgørende betydning, at sprog- og begrebsudviklingen sker på modersmålet. 3. Undervisnings- pligten Undervisningspligten bør udvides til at omfatte 9 år, således at un- dervisningspligten indtræder i det år, hvor barnet fylder 6, og ophø- rer i det år, hvor barnet fylder 15. Undervisningspligten er for øje- blikket i Grønland 7 år. I de fle- ste vestlige lande, heriblandt Dan- mark, er den 9 år eller mere. Alle- rede under arbejdet med den nu- værende skolelov blev det fore- slået, at undervisningspligten i Grønland skulle udvides til 9 år, skønt den i Danmark kun var 7 år. Motiveringen for dette var bl. a., at de grønlandske elever med fremmedsproget dansk både som fag og som undervisningssprog, blev stillet over for så store krav i skolen, at det måtte anses for nødvendigt med en undervisnings- pligt af længere varighed end i Danmark. I nærværende forslag er under- visningspligten udvidet ved at gø- re børnehaveklassen og 8. klasse obligatorisk. Begrundelsen herfor er følgende: Børnehaveklassen. Skønt børnehaveklassen i dag er frivillig, har interessen været så stor, at der, hvor sådanne har kun- net oprettes, har været op mod 100 procents tilslutning. Arbejdet med børnehaveklasserne har i de forløbne år vist sig så positivt og betydningsfuldt, at det må anbe- fales at gøre denne del af skolen obligatorisk. En af børnehaveklas- sens mål er at gøre barnet fortro- ligt med skolen, samt at gøre sko- len fortrolig med det enkelte barn, så lærerne får bedre mulighed for at tage hensyn til dets forud- sætninger. Dette formål kan op- fyldes for alle børns vedkommen- de, når børnehaveklassen er obli- gatorisk. Ifølge udvalget vedrørende spe- cialundervisning i Grønland vil en sådan ordning bidrage til at redu- cere elevernes behov for special- undervisning senere i skoleforlø- bet, jfr. „Specialundervisning i Grønland", 1972, betænkningens kapitel 4. Umiddelbart bliver det vanskeligt at etablere børnehave- klasser i alle byer og bygder. Ikke alene lokalespørgsmålet, vil her komme til at spille en rolle. Især ved mindre skolesteder bliver man nødsaget til at gå utraditionelle veje for at gennemføre børne- haveklassearbejdet. Der tænkes her på: efteruddannelse af lærere og timelærere, brug af utraditio- nelle lærerkræfter, samt anven- delse af eksisterende skolelokaler. Dei-udover må man naturligvis tage de metoder og materialer i anvendelse som er en forudsæt- ning for arbejdet i børnehaveklas- sen. S. klasse. 8.-10. klasse er i dag frivillig, men tilslutningen er meget stor. Man regner med, al ca. 90 procent af Klar tendens Gennem de seneste år har den grønlandske skole været drøftet i forskellige råd og for- samlinger. Der er fremstillet en del oplysende materialer for at få gang i debatten om sko- lens fremtid. Mange forældre har ytret sig i di- skussionen, men der findes kun få skriftlige udtryk for de synspunkter, der er fremsat. — Tendensen synes dog klar, skriver skole- direktør John E. Jensen i sit forslag til en grøn- landsk skole: 1. Man ønsker en skole på grønlandske for- udsætninger. 2. Modersmålet skal indgå med større styrke. 3. Skolens indhold og almene sigte skal i hø- jere grad pege mod de grønlandske sam- funds- og erhvervsvilkår. 4. Mulighederne for, at de unge kan søge ud- dannelse i Danmark, skal bevares. alle elever fortsætter i 8. klasse. Dette er dels et udtryk for inter- esse og behov for en langvarig skolegang, og dels et udtryk for, at eleverne ikke kan påbegynde en erhvervsuddannelse i 14-årsal- deren. Det er derfor hensigtsmæs- sigt og nødvendigt, at undervis- ningspligten tidligst ophører i det år, hvor eleven fylder 15 år, uan- set bopæl og erhvervsønske. 4. Undervisningen af handicappede Undervisningen af handicappede elever skal gennemføres for alle handicapgrupper inden for folke- skolens rammer. Undervisningen tilrettelægges således, at såvel fy- sisk som psykisk handicappede elever kan undervises i den al- mindelige skole i videst muligt omfang. I tilfælde, hvor instituti- onsanbringelse af hjemlige årsa- ger eller på grund af handicep- pets art er påkrævet, indretter folkeskolen de nødvendige elev- hjem. For disse elevgrupper anses undervisningspligten for opfyldt, uanset at undervisningens organi- sation og indhold afviger fra nor- malundervisningsplanen. Denne undervisning er også i den nuværende skolelov en for- pligtelse for skolen, og der er på alle skoler i Grønland mulighed for at tilbyde forskellige former for specialundervisning. For svært handicappede elever har man hidtil ikke kunnet klare opgaverne tilfredsstillende. I vid udstrækning er disse elever ble- vet henvist til anbringelse på dan- ske institutioner, hvilket i mange henseender er en uheldig løsning. For at undgå en uhensigtsmæs- sig opdeling af undervisningsop- gaverne mellem skolen og social- forsorgen, bør det i loven fastslås, at undervisning af alle børn, uan- set deres forudsætninger, er en folkeskoleopgave, og at folkesko- len skal indrette de nødvendige elevhjem i tilfælde, hvor anbrin- gelse af elever på institution er nødvendig. 5. Undervisning i fritiden Folkeskolen skal tilbyde eleverne undervisning i fritiden. Den nu- værende ungdomsskole integreres i folkeskolen. Der skabes derved mulighed for et bredt og varieret tilbud af valgfrie fag gennem hele skoleforløbet. Med lov om fritidsundervisning i Grønland er der åbnet mulighe- der for fritidsbeskæftigelse og un- dervisning af børn og unge i fri- tiden. Administrativt er denne fritids- undervisning sammen med en lang række andre opgaver hen- lagt til fritidskommissionen og fri- tidsnævnene i kommunerne. Fol- keskolen stiller lokaler og mate- rialer til rådighed. En forlængelse af undervis- ningspligten og en stigende ten- dens til, at eleverne frivilligt fort- Skoledirektør John E. Jensen sætter skolen efter undervisnings- pligtens ophør, gør det nødven- digt at sikre en effektiv koordi- nation af skole- og fritidsunder- visning. En sådan koordinering opnås bedst ved at henlægge op- gaven alene til folkeskolen. Det skal understreges, at under- visningen i fritiden bør være uaf- hængig af skolens undervisning i obligatoriske fag. Fritidsundervis- ningen kan arbejde på tværs af skolens fag- og klasseinddelinger, og eleverne kan efter egne inter- esser vælge mellem givne tilbud. Elever, der har forladt skolen, afskæres ikke derved fra fritids- undervisning. Disse elever kan med fordel henvises til den fri- villige voksenundervisning, som fortsat, sammen med de øvrige opgaver, tænkes administreret af fritidsnævnene/ fritidskommissio- nen. 6. Folkeskolens struktur Folkeskolen bør omfatte en 9-årig obligatorisk hovedskole og en fri- villig 2-årig fortsættelsesskole, der kan videreføres i en 1- eller 2-årig kursusskole. Betegnelserne for folkeskolens forskellige afdelinger er valgt i et forsøg på at finde frem til en praktisk og entydig terminologi, som ikke omfatter ord, der har en særlig betydning i andre skole- strukturer. 7. Hovedskolen Hovedskolen organiseres som en udelt skole omfattende en 3-årig forskole, som består af børneha- veklasse og 1. og 2. klasse, samt en 6-årig grundskole bestående af 3.-8. klasse. Undervisningen tilret- telægges jævnt fremadskridende på grundlag af en trindelt læse- plan. Forskolen: Ved opdeling af hovedskolen i en FORSKOLE og en GRUNDSKO- LE søges det fastslået, at børne- haveklassen og 1. og 2. klasse ud- gør en enhed, hvor hovedformålet

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.