Atuagagdliutit - 28.02.1974, Síða 14

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Forkæler kontorfolkene
grønlandske fiskere?
Grønlandsposten af 7. februar
1974 omtalte indhandlingspriserne
på fisk. Ved gennemlæsning af
forskellige indlæg dukker for-
skellige gamle meninger frem:
Hvorfor skal fiskekutterne blive
liggende i havn (Godthåb fiskere),
hvis de virkelig får for lidt for de-
res fangst? Især når man ser
mellemstore kuttere ligge, er det
nemt at få den tanke, at de må
have råd til det, eftersom de kan
ligge så længe!
Man taler om at støtte det vig-
tigste erhverv, fiskeriet. Fiskerne
fik en konsulent ansat, som sene-
re trækker sig tilbage med den
begrundelse, at øverste ledelse ik-
ke kan sammen med ham. Der er
intet om ansættelse af en anden.
Selvom planerne lyder meget
godt, kommer man tit til at tæn-
ke på, om der ikke er mange, der
driver det som lystfiskeri, og om
trawlerprogrammet hviler på rea-
listisk grundlag?
Der er udtrykt meninger om, at
indhandlingspriserne på fisk er
for lave, men hvorfor tager fiske-
kutterne så på weekendophold i
havn midt under laksefiskeriet,
hvis de mener at have tjent for
lidt? Vi ser jo gang på gang, at
udenlandske fiskere fisker i døgn-
drift og på skiftehold. Årsagen til,
at de fanger mange flere laks er
ikke deres anden nationalitet. Det
er de grønlandske fiskere, der nø-
jes med for lidt og ikke ser frem
i tiden.
Store kuttere tager på sælfangst
midt under fiskesæson. Selvfølge-
lig må fiskerne selv bestemme,
men der er et stort MEN! Vi hø-
rer af og til om mandskabsman-
gel, maskinskade og at der er for
få fisk m.v. Mon fiskerne betaler
deres mandskab efter bestemt ta-
rif? Er det misligeholdelse af ma-
skinen eller uheldigt indkøb, der
er årsag til de mange maskinska-
der? Hvis man kan være uheldig
ved indkøb, kan man søge assi-
stance fra sagkyndige forinden,
og har forbundet ikke søgt det
spørgsmål afklaret?
Er det rigtigt, at fiskepriserne
er dårlige, så bliver det spørgsmå-
let, om man fortsat skal satse på
at fremme det, når det på nu-
værende tidspunkt er klart, at
planlægningen er forkert (ifølge
fiskerikonsulentens udtalelser til
Grønlandsposten)?
Kan det tænkes, at det vanske-
lige fiskerierhverv er ved at blive
dreiet i en forkert grøft af kon-
torfolkene, ved forkælelse?
Jørgen Sakariassen.
- Glemmer KGH
totalt fangerne?
Urreparationer
Urreparationer godt og hur-
tigt, alt returneres pr. luft-
post.
URMAGER SVEND BILLE
Købmasergade 23 . København K.
Posmr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
nalunaerKutanik
iluarsaineK
nalunaerKutat pitsaussumik
pilertortumigdlo iluarsameKå-
såput, tamåkerdlugitdlo ting-
missartukortitdlugit nagsiu-
neKartåsåput.
URMAGER SVEND BILLE
Købmagergade 23 . Kobenhavn K.
Postn r. 1150 Telefon (01) 11 45 53
Når KGH omtaler indhandlings-
priser, hentydes kun til fiskepri-
ser og arbejdslønninger. Man får
det indtryk, at KGH kun regner
fiskerne som kunder, og at KGH
ikke regner fangerne for noget.
Jeg tøver ikke med en sådan ud-
talelse når jeg tænker på de store
stigninger i varepriser samtidig
med at indhandlingsprodukters
priser i mange år er stagneret.
Jeg vil også påpege det forhold,
at da man forhøjede priserne på
sælskind, nedsatte man samtidig
ræveskindspriserne. Med hensyn
til sælskindspriserne har KGH
været så snedig, at indhandlings-
metoderne af skind nr. 1 og 2 æn-
dredes ved prisforhøjelserne, og
man opfandt skind nr. 3.
Ved auktionerne i Danmark
rykker således de lavere betalte
numre heroppe op på nr. 1 priser-
ne i Danmark. Jeg er selvfølgelig
ikke interesseret i at blive taget
ved næsen på denne måde og op-
fordrer herved prisudvalget til at
være opmærksom på disse KGH-
metoder.
Jeg vil også nævne de dystre
fremtidsudsigter, vi har. KGH be-
budede endnu større prisforhøjel-
ser på varer, selvom forhøjelser
har været reglen i de foregående
år. Nu skal vi til at bebyrdes med
brændstofpriserne.
Man må jo bevæge sig noget,
før man fanger noget. F. eks. kan
jeg oplyse, at når man har ind-
handlet to sælskind nr. 3 og skul-
le købe benzin (50 liter) og olie
dertil, så er pengene brugt op.
Man kan ikke købe mad og andet
for disse penge. Man har i man-
ge år spist os af med, at man tæn-
ker på tilskud til skindpriser. Men
dette er nok noget man finder på
for at tysse os ned.
Man har ganske vist nogen mu-
lighed for indhandling at narhval-
mattak i godt fire måneder af
året. Mer. kun på enkelte steder.
Priserne er ellers tilfredsstillende.
Derudover bør der være andre
muligheder for indhandling. F.
eks. sæl- og narhvalkød for ikke
at tale om tørret kød, da dette em-
ne var debatteret flere gange før.
Disse produkter skulle have gode
afsætningsmuligheder i resten af
Grønland. Jeg er godt klar over,
at man må investere for at kunne
starte indhandlingen. Men jeg sy-
nes at KGH burde ikke kun tæn-
ke på sig selv, men også sine kun-
der. Vi er dog også klar over, at
„KGH er til for Dem“. Man har
indtryk af, at KGH ikke er i
stand til at sørge for hele Grøn-
land. Vil det derfor ikke være en
god ide, om man sælger 1/3 af
Grønland (der hvor fangerne bor)
til andre formuende lande.
Hvor er KNAPP’s folk? Vi sy-
nes de bare er drømmefigurer, der
ikke eksisterer i virkeligheden.
De reagerer jo ikke på KGH’s
trusler om højere priser. Vi fan-
gere bør vågne op. Man synes må-
ske at ordene er for skarpe, men
vi lever også på en barsk måde.
TalilånguaK Peary
Lad være at sige
kun ja og amen til
videnskabsmænd
Villa til salg
i Københavns området få minutter fra skole, bane, butiks-
center og motorvej til centrum. Billige lån over 9 år.
Nærmere oplysninger ved Finn Støtrup, H. P. Simonsens
Alle 17, 5250 Fruens Bøge.
Stort IW0-TERMII\IG frysehus til salg
ca. 2 år gammelt.
Rumindhold: ca. 80 kvm.
Bygget i elementer på ca. 1,3X3,0 mtr. Maskintype: IWO køle-
kompressor, der holder en konstant temperatur på under 20
grader. Fryserummet er nemt at montere, og er billig i transport
på grund af elementopbygning, og kan monteres såvel udendørs
som i en kælder og lagerhal.
Priside: leveret efterset og afmonteret solidt emballeret —
kr. 92.000,00.
Henvendelse, også for evt. besigtigelse:
ARNE H. KRUSHOLM,
advokat
Box 238, 3900 Godthåb.
Østgrønlændernes ønsker med
hensyn til begrænsninger af en
naturpark kan vi kun støtte som
en selvfølge samt K’issunguaK’s
udtalelse i landsrådet om, at de
såkaldte videnskabsmænds udta-
lelser ofte er latterlige. Selvfølge-
lig er deres udtalelser nogle gan-
ge rigtige, men i alt for mange
tilfælde er de baseret på rene
gætterier. Deres landsmænd var
så uvidende og godtroende om
(lisse forhold, at de siger ja og
amen til disse videnskabsmænd
og støtter dem uden videre. De
har ikke andre holdepunkter end
de sparsomme lærebøger, de har
om disse forhold. Jeg vil henstille
til dem, at de må ændre deres syn
på os fangere, der har indgående
og kontant viden om disse ting og
ikke er små børn, som de åbenbart
tror. Vi har praktiske og virkelige
forhold som grundlag. I må ikke
tro, at man kan leve som fanger
heroppe, hvis man kun har et
barns kendskab til de forhold, vi
lever under. Selvfølgelig er vi ik-
ke glade for at blive udelukket fra
de muligheder vort land giver os.
Jeg har rejst sammen med en
dansker, som var ansat i en af
vejrstationerne i 1970. Han for-
talte os, at der var masser af mo-
skusokser i området, men at de
kun har lov til at nedlægge et dyr
pr. år. Vi har ikke engang lov at
fange noget, selvom vi ifølge sa-
gens natur ikke kan drive større
fangst, da afstandene er for store
til størrd transporter af fangsten.
Hvis danskerne også skal udeluk-
kes fra fangst på grund af deres
nationalitet, synes jeg, det er uret-
færdigt. Desuden mener jeg, at
naturparken er for stor. Lyt dog
til de medlemmer af landsrådet,
der virkelig har forstand på tin-
gene, inden I beslutter jer til no-
get. TalitånguaK Peary
A. E. SØRENSEN
Svendborg REDERI
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Fiskerne bør
have erstat-
ning for
fiskeri-stop
Den 10. januar har fiskerne i Ar-
suk i udsendelsen „Lidt af hvert"
kritiseret bestemmelsen om, at
skællaksfiskeriet skal begynde 1.
august. Blandt andet sagde de,
at KNAPP med denne afgørelse
havde skadet en del fiskere. —
Men man har ikke sagt, at
KNAPP kun er til skade for fi-
skerne. En udtalelse formuleret på
denne måde lyder jo meget dum
og er skadelig for KNAPPs om-
dømme. Denne fejl må være op-
stået ved udsendelsens klipning
eller forkortelse.
Udtalelsen om, at bestemmelsen
skader en del fiskere har en god
grund. Fra den 19. juli til den 1.
august 1973 havde disse fiskere
fisket 23.944 kg laks der indbragte
293.820 kr. Selvfølgelig betyder
dette beløb meget for fiskerne.
Der er ingen tvivl om, at fang-
sternes størrelse på denne tid kan
bekræftes på lignende måde i an-
dre bygder og byer.
Jeg er ikke i tvivl om, at vi har
kunnet komme bedre til forstå-
else med hinanden, hvis vi havde
fået referat fra kongressens møde,
idet vi dog også er medlemmer af
KNAPP. Man havde også talt om
at fordele fangstkvotaen pr. di-
strikt langs kysten. Vi herfra er
stærkt imod dette synspunkt, og
heldigvis — så vidt jeg kan forstå
— er dette ikke vedtaget. Vi er
bange for, at Arsuk som bygd vil
blive forfordelt ved en sådan ord-
ning. I den forbindelse kan jeg op-
lyse, at i 1973 fiskedes i Arsuk
over 214 tons.
Til slut vil jeg gerne opfordre
vore folkevalgte politikere til fort-
sat at råbe højt om, at de grøn-
landske fiskere må have en er-
statning for deres tab. Det drejer
sig om store summer, når man
stopper indhandlingen midt i sæ-
sonen. Jeg har det indtryk, at man
er ved at opgive ævred, hvad det-
te angår.
Ole Olsen, Arsuk.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
14