Atuagagdliutit - 04.07.1974, Blaðsíða 3

nangminerssornerulernigssaK
kingusinåratarsinauvoK
soruname atautsikut nangminerssornerulerneK inerT-
vigsimassoK erKusmåungilarput, taima oKarpoK folke-
tingimut ilaussortaK, Lars Emil Johansen, Atuagag-
dliutinut.
— soruname atautsikut nangmi-
nerssomerulerneK inerivigsima-
ssok erKuneKarsinåungilaK tama-
tigut kalåtdlit aulajangissartug-
ssångorérdlugit, taima OKarpoK
folketingimut ilaussortaK Lars
Emil Johansen AG-mit aperssor-
neKardlune. — kisiåne nangmi-
nerssornerulernigssap nålagker-
suinikut pissortaKarfigssai pilersi-
sinauvavut, tungavigssai suliara-
lugit. tungaviussugssat atortuler-
sisinauvavut. inuiaKatigingne su-
livfeKarfit tamaisa tungaisigut
nangminerssornerulerneK tauva
nagdliukumårpoK kalåtdlit inuia-
Katigit saperungnaerniariarpå-
ssuk.
kisiåne uvanga isumaga nåper-
tordlugo utarKisinåungilarput i-
nugpagssuit taigortagåt „inerisi-
malernigssaK". tåssame inerisima-
lernaviånginavta akissugssauner-
mik tigumiaKalersinata, kukussar-
nivut iliniarfigalugit misigissartu-
sisarsimångikuvta. isumaKåsångi-
lagut inerisassugut danskit pissor-
taisa avKutigssavtinik manigsai-
nerisigut. nangminérnerulernig-
ssaK kinguartitariaKångilarput år-
dlerinartuerusivdlugo ingerdlatit-
dluarnigssånut. kalåtdlisut kuku-
ssardlutalo kukusinautitaussaria-
Karpugut, kalåtdlit sujunigssåt sa-
naniarsinåusaguvtigo.
EF-imit anissariaKaraluarpugut
sok nangminerssornerulernigssaK
1979-ime erKuterérsimåsava?
— Kalåtdlit-nunåta EF-imut a-
taneranik tamåna pissuteKarpor-
taoK. ingmikut itumik Kalåtdlit-
nunåta EF-ime ånuvfigineKarsi-
manera 1982-ime nåssugssauvoK.
tamåna pitinago kalåtdlit nang-
minerssornerulersimassariaKar-
put, periarfigssaKalerdluta kig-
sautigiguvtigo — kalåtdlit amer-
dlanerssaisa tamåna kigsautigig-
påssuk — EF-imit anisinauvdluta.
OKarama 1979 OKarnangale 1975-
ime Kinersiviup attinerata nånig-
ssånut tamåna pissuteKarpoK na-
lunginavko 1975-imut piarérsau-
tivut inersimanaviångitsut.
— Sisimiune atautsimérssuar-
nerme isumaKatigissutigineKarsi-
mava nangminerssornerulerneK
sunaunersoK?
— taima OKarsinaugunångila-
gut, kisiånile gruppitigut tamåna
OKatdlisaunera agdliartortitdlugo,
påsineKalerpoK nangminerssorne-
rulerneK sunaunersoK.
akissugssauneK oKartugssaunerdlo
— sunauna nangminerssorneru-
lerneK?
— nangminerssornerulerneK i-
sumaKarpoK, kalåtdlit politikerisa
akissugssauneK oKartugssaunerdlo
tigusagait tauvalo inatsisiliortu-
ngordlune imalunit ilerKorentu-
ssaliortungordlune folketingimut
taorsiutdlune. uvavnutdlo nang-
minermut åma isumaKarpoK pe-
riarfigssamik angmåussissugssatut
Kalåtdlit-nunåta EF-imut ata-
jungnaernigssånut. ilumutdlime
nangminerssornerulerérsimaga-
luaruvta EF-imut isersimångisåi-
nåsagaluarpugut.
— sut nangminerssorneruler-
nerme tigumineKalerKåsåpat?
— inussutigssarsiorneK sulivfig-
ssatdlo, atuartitaunikut ingerdlat-
sineK akigssarsiat — niorKutitdlo
akisa årKigssutarnere. tamåko tu-
ngaisigut akuliutingikuvta piåKi-
ssumik kingorKutserérsimalisau-
gut! inussutigssarsiutit sulissutdlo
tungaisigut OKausigssaKalingikuv-
ta, imaitdluarsinauvoK, nunat av-
dlamiut sulivfeKarfigssuisa tamå-
ko oKausigssaKarfigilerérsimåsa-
gait. tamåkunatigut inersimaler-
nigssaK utarKeriarsinåungilarput.
téssa månangåK anitdlagdluta ta-
måkunatigut oKausigssaKaKatau-
nialersariaKarpugut.
nåiagauvfiup aningaussautaisa
atornigssait isumagalugit
takordlorpara nåiagauvfiup Ka-
låtdlit-nunånut tapissutigssai a-
tautsimut tuniuneKartalisassut,
tauvalo nangminerssornerulerner-
me pissortaKarfiup KanoK atorti-
taunigssait avguatårtartugssauv-
dlugo.
— tamarmik isumaKatigigsima-
nerput nangminerssornerulernig-
ssaK Kalåtdlit-nunånut entutaria-
KartoK?
— Sisimiune atautsimérssuar-
nerme tamarmik isumaKatigig-
put, Kalåtdlit-nunånut nangmi-
nerssornerulernigssaK Kanordlunit
ilusiligaK pissariaKalivigsoK. Ka-
itugule pinigsså åssigingitsunik i-
sumaKarfigineKarpoK.
utarKisinåungilagut
— isumaKarpunga utarKisinåu-
ngitsugut, pissutigalugo sukasu-
mik kingorKutsilersitaupatdlagsi-
naussugut. aningaussautiligssuit
EF-imit aKungneKartut aningau-
ssautaisa sumut nutipatdlagsinau-
nere årdlerinartuput, taimailiv-
dlune EF aKUtsileratarsinauvdlu-
ne inussutigssarsiutinut sulissut-
dlo akigssarsiåinut.
uvanga isumaga maligdlugo
nangminerssornerulerneK nalorni-
nartoKåsaKaoK nunap nangmineK
iluane pissutsit aKUgsinåungikåi-
ne takornartat akomuseriarsinau-
nagit.
— atautsimérssuarneK atautsi-
mut issigalugo?
— Sisimiune atautsimérssuar-
nerme ilaussut uvanga isumaga
nåpertordlugo kalåtdlinit tamanit
pissuput inugtaussunut åssiglngit-
sunut nalerKutdluartut. inusugtut
åmalo utorKassaunerit mianer-
ssornerssut tamarmik ilåuput. ka-
låtdlit nålagkersuinikut åssigl-
ngitsunik isumagdlit pingårnerit
autdlartitaKarput. -den
Hjemmestyret kan
komme for sent
Naturligvis kan vi ikke på én gang indføre et fuldt
færdigt hjemmestyre, siger folketingsmedlem, Lars
Emil Johansen, til Atuagagdliutit.
— Naturligvis kan man ikke på
én gang indføre et fuldt færdigt
hjemmestyre med grønlandsk
kompetence på alle områder, si-
ger folketingsmedlem Lars Emil
Johansen i et interview med AG.
— Men vi kan nå at etablere
hjemmestyrets politiske organer,
vi kan opbygge dets struktur. Vi
kan principielt indføre hjemme-
styret. Det fuldstændige hjemme-
styre indenfor alle samfunds-
områder må så komme, så snart
det grønlandske samfund er i
stand til det.
Men efter min mening skal vi
ikke vente, til „vi er modne", som
mange ofte udtrykker sig. Vi bli-
ver nemlig ikke modne, før vi får
et ansvar, før vi høster erfarin-
ger af egne fejltagelser. Vi skal
ikke tro, vi bliver modne af, at
danske myndigheder tramper ve-
jen for os. Vi skal ikke vente
med hjemmestyre, til det bliver et
risikofrit foretagende. Vi skal ha-
ve lov at begå de grønlandske
fejl, vi kan bygge en grønlandsk
fremtid på.
VI BØR UD AF EF
— Hvorfor mener du, at hjemme-
styret skal indføres allerede i
1979?
— Det hænger sammen med
Grønlands forhold til EF. Sær-
ordningen vedrørende Grønlands
medlemsskab af EF udløber i 1982.
Forinden bør vi have et grøn-
landsk hjemmestyre, der giver
mulighed for, at vi — hvis fler-
tallet i Grønland ønsker det —
kan træde ud af EF. Når jeg
siger 1979 i stedet for ved valg-
periodens udløb i 1975, så er det
fordi jeg ved, vi ikke kan nå det
til 1975.
— Var der på konferencen i
Holsteinsborg enighed om, hvad
hjemmestyre er?
— Det kan man næppe sige,
men efterhånden, som man i
gruppearbejdet fik gennemdisku-
teret fænomenet, blev man klar
over, hvad meningen med hjem-
mestyre er.
ANSVAR OG KOMPETENCE
— Hvad er hjemmestyre?
— Hjemmestyre betyder, at de
grønlandske politikere overtager
ansvar og kompetence og bliver
lovgivende eller vedtægtsgivende
i stedet for folketinget. Og så må
hjemmestyret for mig at se des-
uden åbne mulighed for, at Grøn-
land træder ud af EF. Under et
hjemmestyre var vi jo aldrig kom-
met ind i EF.
— Hvilke områder skal først og
fremmest ind under hjemmesty-
ret?
— Det skal erhverv og arbejds-
marked, skolepolitikken og løn-
og prispolitikken. Hvis vi ikke
kommer med på disse områder,,
bliver det meget hurtigt for sent!
Får vi ikke kontrol med erhvervs-
og arbejdsmarkedspolitikken, kan
det meget vel ske, at udenlandske
erhvervskoncerner styrer disse
områder. Her kan det ikke nytte
at vente på, at vi bliver modne.
Vi må ud og øve indflydelse med
det samme.
Lars Emil Johansen.
ADMINISTRERER STATENS
PENGE
— Jeg forestiller mig, at statens
tilskud til Grønland ydes som et
bloktilskud, som centralhjemme-
styret så administrerer.
— Var alle enige om, at hjem-
mestyret skal indføres for Grøn-
land?
— På konferencen i Holsteins-
borg var alle enige om, at en el-
ler anden form for hjemmestyre
bør indføres i Grønland. Men
tidspunktet er der nogen uenighed
om.
KAN IKKE VENTE
— Jeg mener, at vi ikke kan ven-
te, fordi det meget hurtigt bliver
for sent. Kapitalens frie bevæge-
lighed er en risiko for EF-domi-
nans, så EF kunne styre erhvervs-
livet og lønpolitikken.
Efter min mening er det et
tvivlsomt hjemmestyre, når man
ikke har kunnet forhindre frem-
med kontrol over landets interne
anliggender.
— Om konferencen generelt?
— Holsteinsborg-konferencens
deltagere var efter min mening et
repræsentativt udsnit af den
grønlandske befolkning. Både
ungdommen og den lidt mere for-
sigtige generation var med. De
store grønlandske politiske kate-
gorier var repræsenteret.
atuarérpiuk?
\ Kalåtdlit ■ nun ine naK..terisitGissarfiU
frf DET OltOM VVDSKi; FORLAG
’ BOX 609 . 3900 GODT H ÅB . GRØNLAMtD
3