Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.07.1974, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 04.07.1974, Blaðsíða 22
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu Storisen skaber glæde for en sydgrønlænder Nu er storistiden ved at være forbi. Det har betydet forsinkel- ser for trafikken, og skibet, der skulle komme med nye forsynin- ger til os må sejle forbi uden at anløbe vor by og måtte losse lasten længere nordpå. Det be- tyder transport af varerne med skonnert senere på sommeren. Det er en tilbagevende situation hvert år, især i månederne maj og juni. Alle ved hvor stor en gene storisen er for erhverv og økonomi for Sydgrønland, især ved Kap Farvel området. Derfor må det se ud for udenforstående at vi stakler, der bor i Sydgrøn- land, lider megen nød i disse måneder hvor storisen er i om- rådet. Men det er langt fra tilfældet! Mange år siden digtede Henrik Lund om storisen „Storisen kom tidligt i år“ der sluttede med „Storisen ... skaber glæde for en sydgrønlænder". Sådan er det stadig, og vil det være, så Isenge der er grønlændere til. Det er velkendt, at man fangede umåde- lige mængder klapmyds i stor- isen i gamle dage. Selvom det er gået tilbage med fangsten af dis- se sæler, så fanger man alligevel mange klapmyds også i vore da- ge. Fangere og folk der holder Et valg foregår på mange for- skellige måder i de forskellige bygder. I nogle bygder er det for- skellige familier og i andre en- kelte familier der er dominerende. I byerne er det igen anderledes, for her findes mange forskellige meninger. Vi er mange, der mener at et politisk valgs resultat bør være den bedst egnede politik. Og vi må også tænke på at fire år er lang tid, og når vi har valgt den forkerte, er mange muligheder forspildt, og der sker forsinkelser af vigtige sager både for os selv og for samfundet. Nu skal der ferie har fanget mindst ti sæler hver. Der er mange grønlændere i dag der ikke kender sælspæk, opbevaret i lang tid i en hel sæl- skindspose, og mange kender vist ikke mere til tørret sælkød — måske kun en sølle stump silde- pisker. Men disse herlige spiser har man rigelig af i storisen. Og man tjener meget godt på klap- mydseskind der tillige giver „bo- nus" senere på året. De folk, især feriefolk, der ikke gider at tilberede og tørre skind sælger det til KGH der salter dem. Ja, man kan godt sige, at stor- isen, beskæftigelsesmæssigt og økonomisk er en fordel. Nu da mange familier har frysebokse be- tyder det også, at man har kød til lange tider, som man også ken- der det andre steder i Grøn- land, f.eks. med rensdyrkød. Derfor synger de rigtige syd- grønlændere endnu sangen om „Storisen .. . skaber glæde" ... og det til trods for klagerne om transportvanskeligheder og den slags. Fr. Silassen. igen være valg om kort tid — i 1975. Mon det ikke er på tide at tæn- ke på oplysningsarbejdet om valg i almindelighed og meningen med det fra GOF, især i bygderne. Som jeg har nævnt, foregår valg med mange forskellige mo- tiver, sommetider uden politisk mening. F.eks. kan det være sådan, at en uerfaren mand af egoistiske grunde opstiller i forventning om at hans mange slægtninge skal stemme på ham, selvom han ikke har nogen politisk program, me- dens en anden, der politisk er bedre orienteret, også stiller op. Men det er næsten altid manden med mange slægtninge, der vinder valget. Sådanne og lignende kedelige ting sker ved ethver valg. For at skabe bedre forståelse for val- genes alvor og betydning kan man f.eks. fra GOF holde to da- ges kurser for valgberettigede i bygderne. I bygder, hvor der er forskel- lige familier fordelt på nogen- lunde samme antal mennesker, ser man mere på kvalifikationer end personer, og det plejer at være bedre valg end andre ste- der. Jeg nævner disse ting åbent, da jeg finder, at valgene bør ta- ges meget mere alvorligt, end det er tilfældet nu om dage. Jørgen Nielsen, KuvdlarssuaK. Hvorfor vrede Hvorfor er man i Statens Film- central vrede over GOF’s kritik af de film, der vises på Grøn- land (Godthåb)? (Grønlandsposten den 30. april 1974). En naturlig reaktion fra tole- rante mennesker måtte være at tage kritikken op og søge et sam- arbejde med de mennesker, der gider beskæftige sig med at se på, hvad den danske kulturkreds eksporterer til Grønland. Med de øvrige udtalelser i ar- tiklen føler man vor (den euro- pæiske) kulturs særvanlige hov- mod og intolerance over for an- derledes tænkende og følende mennesker. Hvis GOF hævder, at komiteen, der udvælger filmene der skal vises i Grønland, „helt har for- fejlet sin opgave", så er det denne komités opgave at lytte — og ikke fremsætte udtalelser så som „jeg står helt uforstående overfor kritikken". Carsten Dahl udtaler bl.a.: „hvis man kalder „Mazurka på sengekanten" for porno, er man langt ude". Det er jo udmærket, så har vi hørt hr. Dahl udtale sig, men det var jo ikke ham sa- gen drejede sig om. For ikke så forfærdelig mange år siden var vor opfattelse af, hvad porno er, meget forskellig fra den nuvæ- rende i Danmark. Og de „let uar- tige sex-film" var dengang høje- ste grad af porno. Frembringelsen af publikums godtagelse af disse film danner en art forløber for de grove, der „virkelig spekulerer i pornografi". Pornografi og dens nødvendige forløbere er en eensidig og fan- tasiløs bearbejdelse af en lille del af menneskers kærlighedsliv. En lille del revet ud af den store sammenhæng, og derfor menings- løs. Menneskenes kærlighedsliv har udviklet sig gennem årtusin- der — uden pornografifilm — og der er al mulig grund til at an- tage, at det også kan fortsætte uden disse (eller let uartige film). Når derfor en ikke-europæisk kultur ytrer sig kritisk overfor film fra Danmark, der for stør- stedelens vedkommende er ånds- forladte og i større eller mindre grad præget af forskellig grader af vold (krigsfilm, cowboyfilm, kriminalfilm) og sex, er det for- stemmende at læse kulturhovmo- dige udtalelser som de ovenfor ci- terede. Jeg vil håbe, at GOF styrkes i sine bestræbelser på at fjerne un- derlødige film fra repertoiret i Grønland. Det danske repertoire er i alle fald ikke efterlignelses- værdigt. Erling Fundal, Borup. GODTHÅB Vi søger en assistent pr. 1/7 eller efter aftale. En dobbelt- sproget vil blive foretrukket. Ansættelse og aflønning i henhold til overenskomst af 17. september 1973 med Børne- og Ungdomspædagogernes Lands- forbund. Ansøgning sendes til: VUGGESTUEN „UNGAK" box 108, 3900 Godthåb Hvem kan hjælpe os? Vi mangler en voksen ledsager til en 10-års pige fra Hol- steinsborg til Danmark med fly ca. 1. august. Nærmere oplysninger: Lærer V. FRANK Hvilshøjvej 30, 9700 Brønderslev lej en bil nu fil ferien derhjemme S* jeg vil gerne omgåe %3å\ have tilsendt Deres NAVN: nde og uden forbindende prisliste for autoudlejning! STILLING: ADRESSE: så stå parat t , når komim Hos Pitzner Auto kan Do på fo ferien-et hvilket som helst mo og send den til os allerede i de hele ferien - det går legende h PITZNE AU1 ir den il Dem De ;r hjem rdelagtige vilkår leje bilen til rke. Klip kuponen ud, udfyld g, så Do har Deres ferievogn ut hos Pitzner Auto! :d Mm irjtr unational auto udlejning ■'TDOMME SALEN 4. KUBENHAVN V Tclcgianuidrusst! PIE7NERAUEU GRoninnos GREENLAND METAL SCRAP Vi opkøber metalaffald fra hele Grønland. — Højeste priser på aluminium, bly, kobber, messing, rutfrit stål, rødgods, yellow og zink. Afregning straks ved modtagelsen. Send metallet til Grønlands Metalkøb, postbox 266, 3900 Godthåb, telf. 2 18 33. imiåraK kimikitsoK inumaringnartoK -------------------► en let og behagelig pilsner niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK et kvalitetsprodukt fra Carlsberg Valg er alvor 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.