Atuagagdliutit - 04.07.1974, Síða 22
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver
atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Storisen skaber glæde
for en sydgrønlænder
Nu er storistiden ved at være
forbi. Det har betydet forsinkel-
ser for trafikken, og skibet, der
skulle komme med nye forsynin-
ger til os må sejle forbi uden
at anløbe vor by og måtte losse
lasten længere nordpå. Det be-
tyder transport af varerne med
skonnert senere på sommeren.
Det er en tilbagevende situation
hvert år, især i månederne maj
og juni. Alle ved hvor stor en
gene storisen er for erhverv og
økonomi for Sydgrønland, især
ved Kap Farvel området. Derfor
må det se ud for udenforstående
at vi stakler, der bor i Sydgrøn-
land, lider megen nød i disse
måneder hvor storisen er i om-
rådet.
Men det er langt fra tilfældet!
Mange år siden digtede Henrik
Lund om storisen „Storisen kom
tidligt i år“ der sluttede med
„Storisen ... skaber glæde for en
sydgrønlænder". Sådan er det
stadig, og vil det være, så Isenge
der er grønlændere til. Det er
velkendt, at man fangede umåde-
lige mængder klapmyds i stor-
isen i gamle dage. Selvom det er
gået tilbage med fangsten af dis-
se sæler, så fanger man alligevel
mange klapmyds også i vore da-
ge. Fangere og folk der holder
Et valg foregår på mange for-
skellige måder i de forskellige
bygder. I nogle bygder er det for-
skellige familier og i andre en-
kelte familier der er dominerende.
I byerne er det igen anderledes,
for her findes mange forskellige
meninger.
Vi er mange, der mener at et
politisk valgs resultat bør være
den bedst egnede politik. Og vi
må også tænke på at fire år er
lang tid, og når vi har valgt den
forkerte, er mange muligheder
forspildt, og der sker forsinkelser
af vigtige sager både for os selv
og for samfundet. Nu skal der
ferie har fanget mindst ti sæler
hver.
Der er mange grønlændere i
dag der ikke kender sælspæk,
opbevaret i lang tid i en hel sæl-
skindspose, og mange kender vist
ikke mere til tørret sælkød —
måske kun en sølle stump silde-
pisker. Men disse herlige spiser
har man rigelig af i storisen. Og
man tjener meget godt på klap-
mydseskind der tillige giver „bo-
nus" senere på året. De folk,
især feriefolk, der ikke gider at
tilberede og tørre skind sælger
det til KGH der salter dem.
Ja, man kan godt sige, at stor-
isen, beskæftigelsesmæssigt og
økonomisk er en fordel. Nu da
mange familier har frysebokse be-
tyder det også, at man har kød
til lange tider, som man også ken-
der det andre steder i Grøn-
land, f.eks. med rensdyrkød.
Derfor synger de rigtige syd-
grønlændere endnu sangen om
„Storisen .. . skaber glæde" ... og
det til trods for klagerne om
transportvanskeligheder og den
slags. Fr. Silassen.
igen være valg om kort tid — i
1975.
Mon det ikke er på tide at tæn-
ke på oplysningsarbejdet om valg
i almindelighed og meningen med
det fra GOF, især i bygderne.
Som jeg har nævnt, foregår
valg med mange forskellige mo-
tiver, sommetider uden politisk
mening.
F.eks. kan det være sådan, at
en uerfaren mand af egoistiske
grunde opstiller i forventning om
at hans mange slægtninge skal
stemme på ham, selvom han ikke
har nogen politisk program, me-
dens en anden, der politisk er
bedre orienteret, også stiller op.
Men det er næsten altid manden
med mange slægtninge, der vinder
valget.
Sådanne og lignende kedelige
ting sker ved ethver valg. For at
skabe bedre forståelse for val-
genes alvor og betydning kan
man f.eks. fra GOF holde to da-
ges kurser for valgberettigede i
bygderne.
I bygder, hvor der er forskel-
lige familier fordelt på nogen-
lunde samme antal mennesker,
ser man mere på kvalifikationer
end personer, og det plejer at
være bedre valg end andre ste-
der.
Jeg nævner disse ting åbent,
da jeg finder, at valgene bør ta-
ges meget mere alvorligt, end det
er tilfældet nu om dage.
Jørgen Nielsen,
KuvdlarssuaK.
Hvorfor vrede
Hvorfor er man i Statens Film-
central vrede over GOF’s kritik
af de film, der vises på Grøn-
land (Godthåb)? (Grønlandsposten
den 30. april 1974).
En naturlig reaktion fra tole-
rante mennesker måtte være at
tage kritikken op og søge et sam-
arbejde med de mennesker, der
gider beskæftige sig med at se
på, hvad den danske kulturkreds
eksporterer til Grønland.
Med de øvrige udtalelser i ar-
tiklen føler man vor (den euro-
pæiske) kulturs særvanlige hov-
mod og intolerance over for an-
derledes tænkende og følende
mennesker.
Hvis GOF hævder, at komiteen,
der udvælger filmene der skal
vises i Grønland, „helt har for-
fejlet sin opgave", så er det
denne komités opgave at lytte —
og ikke fremsætte udtalelser så
som „jeg står helt uforstående
overfor kritikken".
Carsten Dahl udtaler bl.a.:
„hvis man kalder „Mazurka på
sengekanten" for porno, er man
langt ude". Det er jo udmærket,
så har vi hørt hr. Dahl udtale
sig, men det var jo ikke ham sa-
gen drejede sig om. For ikke så
forfærdelig mange år siden var
vor opfattelse af, hvad porno er,
meget forskellig fra den nuvæ-
rende i Danmark. Og de „let uar-
tige sex-film" var dengang høje-
ste grad af porno. Frembringelsen
af publikums godtagelse af disse
film danner en art forløber for de
grove, der „virkelig spekulerer i
pornografi".
Pornografi og dens nødvendige
forløbere er en eensidig og fan-
tasiløs bearbejdelse af en lille
del af menneskers kærlighedsliv.
En lille del revet ud af den store
sammenhæng, og derfor menings-
løs. Menneskenes kærlighedsliv
har udviklet sig gennem årtusin-
der — uden pornografifilm — og
der er al mulig grund til at an-
tage, at det også kan fortsætte
uden disse (eller let uartige film).
Når derfor en ikke-europæisk
kultur ytrer sig kritisk overfor
film fra Danmark, der for stør-
stedelens vedkommende er ånds-
forladte og i større eller mindre
grad præget af forskellig grader
af vold (krigsfilm, cowboyfilm,
kriminalfilm) og sex, er det for-
stemmende at læse kulturhovmo-
dige udtalelser som de ovenfor ci-
terede.
Jeg vil håbe, at GOF styrkes i
sine bestræbelser på at fjerne un-
derlødige film fra repertoiret i
Grønland. Det danske repertoire
er i alle fald ikke efterlignelses-
værdigt.
Erling Fundal,
Borup.
GODTHÅB
Vi søger en assistent pr. 1/7 eller efter aftale. En dobbelt-
sproget vil blive foretrukket.
Ansættelse og aflønning i henhold til overenskomst af 17.
september 1973 med Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-
forbund.
Ansøgning sendes til:
VUGGESTUEN „UNGAK"
box 108, 3900 Godthåb
Hvem kan hjælpe os?
Vi mangler en voksen ledsager til en 10-års pige fra Hol-
steinsborg til Danmark med fly ca. 1. august.
Nærmere oplysninger:
Lærer V. FRANK
Hvilshøjvej 30, 9700 Brønderslev
lej en bil nu fil ferien derhjemme
S* jeg vil gerne omgåe %3å\ have tilsendt Deres NAVN: nde og uden forbindende prisliste for autoudlejning!
STILLING:
ADRESSE:
så stå parat t , når komim Hos Pitzner Auto kan Do på fo ferien-et hvilket som helst mo og send den til os allerede i de hele ferien - det går legende h PITZNE AU1 ir den il Dem De ;r hjem rdelagtige vilkår leje bilen til rke. Klip kuponen ud, udfyld g, så Do har Deres ferievogn ut hos Pitzner Auto! :d Mm irjtr unational auto udlejning ■'TDOMME SALEN 4. KUBENHAVN V Tclcgianuidrusst! PIE7NERAUEU
GRoninnos
GREENLAND METAL SCRAP
Vi opkøber metalaffald fra hele Grønland. — Højeste priser
på aluminium, bly, kobber, messing, rutfrit stål, rødgods,
yellow og zink.
Afregning straks ved modtagelsen.
Send metallet til Grønlands Metalkøb, postbox 266, 3900
Godthåb, telf. 2 18 33.
imiåraK
kimikitsoK
inumaringnartoK
-------------------►
en let
og behagelig
pilsner
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Valg er alvor
22