Atuagagdliutit - 04.07.1974, Blaðsíða 6

FNs havretskonference:
ressourcerne i havbunden og men- nitet over ressourcerne langt ud
Lov og orden på havet
Vanskelige forhandlinger i Caracas om ny internatio-
nal konvention.
FNs tredje konference om rets-
ordenen på havet åbnede 20. juni
i Caracas i Venezuela. Resten af
sommeren — d.v.s. indtil 29. au-
gust — skal repræsentanter for
næsten 150 lande forsøge at nå
til enighed om en ny form for
„lov og orden" på de to tredjedele
af jordens overflade, der er dæk-
ket af hav.
Blandt de emner, der skal drøf-
tes, er udvidelse af territorialfar-
vandene og skabelse af endnu me-
re omfattende såkaldte „økonomi-
ske zoner" ud for kysterne. Bag-
grunden herfor er bl.a., at moder-
ne teknologi har gjort udnyttelse
af de enorme natur-ressourcer,
som findes på havbunden, økono-
misk fordelagtig. Kyststaterne op-
fatter derfor de hidtidige grænser
som for snævre.
Også regler for fordelingen (og
beskyttelsen) af rigdommene i
selve havet — der jo har betyd-
ning for fiskeriet — vil blive gjort
til genstand for drøftelser. Lige-
som en lang række andre proble-
mer, hvoraf nogle er juridisk-po-
litiske (som navigationsfrihed i
internationale stræder, der måske
nu bliver territorialfarvand), mens
andre er af både juridisk, politisk
og videnskabelig karakter som f.
eks. hindring af havforurening og
sikring af havforskning.
IKKE TID NOK
FNs Generalforsamling har i en
resolution fastslået, at den tredje
havretskonference skal vedtage
„en konvention omhandlende alle
spørgsmål, der vedrører retsorde-
nen på havet". Opgaven for de
delegerede bliver ikke alene at
formulere et sæt forskellige reg-
ler, men også at oprette et nyt
internationalt apparat, som skal
administrere disse regler og be-
handle uoverensstemmelser lan-
dene imellem.
Generalforsamlingen har forud-
set, at de 10 uger, konferencen i
Caracas varer, måske ikke vil væ-
re tilstrækkelige. Forsamlingen
vedtog i november sidste år, at
konferencen senest i 1975 kan
indkalde til en eller flere sessio-
ner for at færdiggøre arbejdet.
Den østrigske regering har fore-
slået Wien som hjemsted for kon-
ferencen i 1975.
FEIVI ÅRS ARBEJDE
Forud for havretskonferencen i
Caracas er gået fem års arbejde.
I hundredvis af forslag fra rege-
ringer er blevet behandlet i en
særlig FN-komite, der blev opret-
tet af Generalforsamlingen i ef-
teråret 1968. Komiteen er ned-
kommet med en rapport på over
1.000 sider, som vil blive et af
hoved-dokumenterne på konfe-
rencen.
I december sidste år holdt hav-
retskonferencen en forberedende
session i FNs hovedkvarter i New
York. På denne session — hvor
man behandlede organisatoriske
og proceduremæssige spørgsmål
— valgtes Sri Lankas faste repræ-
sentant ved FN, Hamilton Shirley
Amerasinghe, til konferencens
præsident.
TIDLIGERE KONFERENCER
De to tidligere FN-konferencer
om retsordenen på havet holdtes
i Geneve i 1958 og 1960.
I 1958 vedtoges fire konventio-
ner — om territorialfarvand og
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ABIS
Grønlands-
pakning
fin« tynd«
uden reservoir
ilingnut uvgutigssior-
navérsårniarlt —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit
portat tamarmik xav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
®anmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit OKdinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
I anledning af at sparekassebøger
med BIKUBEN
konto nr.
595 — 1920 — 2111 — 2401 — 2659 — 3737 — 3782 — 4739 —
4924 — 4952 — 5290 — 5672 — 5711 — 5722 — 5757 — 6042 —
6111 — 70891 — 116695 — 117143 — 122803 — 122960 — 136718
— 142031 — 222317 — 227445 — 248065 — 401168 — 401798 —
413091 — 500104.
er bortkommet, indkaldes ihændehaverne til inden 1. oktober
1974 at fremkomme med sparekassebøgerne og bevisliggøre
deres ret hertil. Efter nævnte frist vil sparekassebøgerne blive
mortificeret.
Sparekassit tåmartut
Kulåne tainexartut konto-normut Bikuben-ime aningaussanik
torKortagdlit pé tåmarsimassutut nalunacrutigineKarsimåput.
pigingnigtutdlo Kinuviginenarput 1. oktober 1974 tikitinago
sparekassebøge takutikiartorKuvdlugo tåssånga pigingnigtu-
nerminik ugpernarsåumik ilalcrdlugo.
uvdlup tainexartup kingorna sparekassebøge atortugssau-
jungnaersutut nalunaerutigineKåsaoK.
tilgrænsende zoner, om kontinen-
talsoklen, om frihed på havet uden
for territorialgrænser, om fiskeri
og bevarelse af havets lovende
ressourcer — samt en frivillig pro-
tokol om at lade retstvister i for-
bindelse med konventionerne af-
gøre af Den mellemfolkelige Dom-
stol.
På konferencen i 1960 behand-
ledes uoverensstemmelser om fi-
skerigrænser og territorialfarvan-
denes udstrækning. Det lykkedes
ikke repræsentanterne for de 82
lande, der deltog i konferencen,
at nå til enighed om aftaler på
disse områder.
FN-ERKLÆRING
Et hovedprincip for havretskonfe-
rencen i Caracas bliver — hvor
det drejer sig om natur-ressour-
cer, intet land har „ejendomsret"
til — en erklæring, Generalfor-
samlingen vedtog i 1970. Det hed-
der heri, at alle ressourcer i hav-
bunden uden for national juris-
diktion „er menneskehedens fæl-
les arv“, og at hverken stater el-
ler personer skal kunne tilegne
sig disse ressourcer som deres
ejendom.
Al udnyttelse af ressourcerne
skal finde sted i overensstemmel-
se med internationale regler og på
en sådan måde, at „hele menne-
skeheden" — hvilket vil sige: alle
stater — kan få gavn af det. Navn-
lig skal der tages hensyn til ud-
viklingslandenes interesser og be-
hov. uanset om disse stater har
kystlinier eller ej.
Udnyttelse af alle områder uden
for national myndighed må ude-
lukkende ske med fredelige for-
mål for øje.
Det hedder i erklæringen, at
der bør indgås en international
traktat, der fører de af General-
forsamlingen fastslåede principper
ud i livet.
NORDISK SYNSPUNKT
I efteråret 1973 understregede de
nordiske udenrigsministre på FNs
Generalforsamling den foreståen-
de havretskonferences betydning,
ikke mindst for den internationale
sikkerhed.
Den norske udenrigsminister,
Dagfinn Vårvik, sagde således, at
det kan blive afgørende for beva-
relse af verdensfreden, at konfe-
rencen når til resultater, der ny-
der bred international støtte. Han
omtalte konkurrencen om natur-
te, at en rimelig løsning ville væ-
re oprettelse af „økonomiske zo-
ner" på op til 200 sømil fra ky-
sterne. I disse zoner skulle kyst-
staterne have suverænitet over
ressourcerne — men garantere na-
vigationsfriheden og retten til
overflyvninger.
Kyststaterne skulle forpligte sig
til at samarbejde med internatio-
nale organisationer om at hindre
rovdrift på levende ressourcer i
de nye økonomiske zoner.
ISLANDSK FORSVAR
Den islandske udenrigsminister,
Einar Augustsson sagde, at der
efter hans opfattelse ikke var no-
gen tvivl om, at flertallet af FNs
medlemslande ønskede, at hver
nation skulle udøve fuld suveræ-
over den gamle 12-sømilegrænse.
Agustsson levere et forsvar for,
at Island med virkning fra 1. sep-
tember 1972 havde udvidet fiske-
rigrænsen til 50 sømil. Den kends-
gerning, at den islandske beslut-
ning havde ført til den såkaldte
„torskekrig" med Storbritannien,
viste imidlertid, hvor nødvendigt
det var, at havretskonferencen af-
holdtes, så der kunne opnås fuld-
stændig international enighed om
fremtidige fiskerigrænser.
Den islandske udvidelse af fi-
skerigrænsen resulterede i, at bå-
de Vesttyskland og Storbritannien
indklagede Island for Den mel-
lemfolkelige Domstol. Der er end-
nu ikke truffet endelig afgørelse
i sagen.
Penge til sociale,
videnskabelige og
kulturelle foremål
A/G, København:
Grønlandsministeriet fik kort før
folketingets sommerferie finans-
udvalgets tilslutning til fordeling
af 150.000 kr. til sociale, viden-
skabelige og kulturelle formål.
Beløbet blev efter henstilling
fra ministeriet fordelt med kr.
8.000 kr. til afdelingsleder, dr.
phil. Finn Salomonsens undersø-
gelse af fugles trækveje, 15.000
kr. i tilskud til lektor mag. art.
Jørgen Rischel til udarbejdelse
af grønlandske ordbøger, 16.000
kr. som tilskud til Nationalmu-
seet til frilægning og restaurering
af ruinerne i Igaliko af nord-
boernes bispesæde, 10.000 kr. som
tilskud til professor Torben Ager-
snap og kgl. translatør Guldborg
Chemnitz til brug for en præsen-
tation i Grønland af resultatet af
retsplejeundersøgelsen, 8.000 kr.
i tilskud til Arktisk Institut til
indkøb af en omfattende brev-
samling vedrørende forholdene i
Thule.
Til ekstraordinære støtteforan-
staltninger til handicappede grøn-
lændere blev der afsat 15.500 kr.,
og skuespilleren Niels Borksand
fik 7.500 kr. i tilskud til sin igang-
værende Grønlandstourne. Knud
Rasmussens Højskole fik 2.000 kr.
til indkøb af grønlandske kunst-
neres værker og fotograf, fangst-
mand, foredragsholder m.m. Ivar
Silis fik 15.000 kr. til fortsat foto-
mæssig skildring af erhvervskul-
turen hos fangerbefolkningen i
Grønland og dermed følgende fo-
UNDERFORMAND
Med tiltrædelse ca. 1. september 1974 søger GTO’s værfts-
tjeneste i Godthåb underformand til tømrerværkstedet.
Ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse be-
des inden 15. august 1974 tilsendt:
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Værftstjenesten
Postbox 603 . 3900 Godthåb
UNDERFORMAND
septemberip autdlarxautåta migssåne ukioK måna sulilersug-
ssamik GTO-p Nungme umiatsialiorfia sånavingme underfor-
mandigssarsiorpoK.
KinuteKaut matuma sujornatigut suliarisimassat sunerinik
nalunaerutitalerdlugo augustip 15-iat ukioK måna tikitinago
unga nagsiuterKuneKarpoK:
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Værftstjenesten
Postbox 603 . 3900 Godthåb
redragsvirksomhed. Komiteen
vedrørende „Grønlands Kunstud-
stilling af i dag" fik 10.000 kr. til
dækning af en kunstudstilling i
Danmark og Kunstgalleriet i Pi-
teraq fik 10.000 til drift af galle-
riet, hvis formål er at virke til
fremme af grønlandske kunstne-
res vilkår udstillings- og afsæt-
ningsmuligheder.
Det grafiske værksted i Godt-
håb fik et tilskud på 8.000 kr. til
en del af driftsudgifterne, Lands-
foreningen af læsepædagoger fik
et tilskud på 5.000 kr., hvorved
det muliggøres, at der udsendes
et særnummer af tidsskriftet „Læ-
sepædagogen" specielt vedrøren-
de grønlandske forhold og ende-
lig godkendtes et tilskud på 20.000
kr. som muliggør at 20 klubmed-
arbejdere får mulighed for at del-
tage i et kursus på Esbjerg Høj-
skole i sommeren 1974.
Den samlede ansøgning fik til-
slutning fra partirepræsentanter-
ne minus Fremskridtspartiet.
-rg.
KORT NYT — tamalåt
„Benns OK-rejser“ Holstebrome
ingerdlataK 1975-ime aussame Ka-
låtdlit-nunånut angalatitsiniarpox
ilaussok atausex 800 kruninik aki-
lisitdlugo. katitdlugit tatdlimari-
ardlune angalatitsineKåsaoK Ka-
ngerdlugssuarmut Narssarssuar-
mutdlo. téuko 800 kr. tåssa ilau-
nerinarmut akiliutigssat tingmi-
ssartoKarfingnut tåukununga. a-
ngalaxatigit ikingnerpåmik xuliu-
ssésåput billetit taima akikitsigi-
nåsagpata, tåssa 800 kr.
LAV
PRIS
FOTOARBEJDE
25 7o RABAT
KAMERA - FILM:
SPAR PENGE: SPØRG LYTT:
Frederiksborgvej 84
2400 København NV
6