Atuagagdliutit - 24.10.1974, Blaðsíða 13

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
KGH ikke uinteresseret
i at købe grønlandske
sælskindspelse i NarssaK
Gennem Styrelsesrådets formand
har vi den 1. ds. modtaget kopier
af Deres skrivelser dateret 21. sep-
tember d.å. til Grønlandsposten,
Landsrådet og SermitsiaK, i hvil-
ke De fremfører, at Handelen
*kke har købt sælskindspelse pro-
duceret i Narssaq.
Desværre er Deres skrivelse af
28. august d.å. — stilet til KGH’s
direktion — på grund af visse
misforståelser og tjenesterejser
dels i Grønland og dels til udlan-
det ikke blevet besvaret, hvilket
vi beklager meget.
Når vor disponent ikke har
ment at kunne placere ordrer på
pelse på Scandinavian Fashion
Week i modemartet i København,
hænger det sammen med, at vi
må disponere på langt sigt, og de
varer vi er i færd med at indkøbe
Et bidrag til
debat om
næringslov
^r. redaktør!
rak for Deres redegørelse for
landsrådsdebatten. Som grøn-
landsk næringsdrivende gennem
13 år er jeg stærkt interesseret i
disse spørgsmål. Jeg vil derfor
lkke undlade at fremkomme med
dhne synspunkter, der måske de-
es af andre.
Næringsloven har en forudsæt-
ning og en målsætning.
Forudsætningen er, at det grøn-
landske samfund ønsker, at der
hNves private erhvervsvirksom-
heder i landet. Målsætningen er,
at disse virksomheder fungerer
efter den politiske hensigt.
Selvom udviklingen fia stats-
monopol henimod privatisering
nsyneladende er modsat udvik-
*hgen i den øvrige del af riget,
®r der næppe nogen grønlænder,
er kunne tænke sig en tilbage-
J^nden til monopolet. Det er vi
eldigvis på vej bort fra.
Udviklingen i Danmark går mod
Ørre virksomheder: supermar-
6der, fusioner, multinationale
^skaber, medlemsskab af EF.
, Frisen er, at befolkningen ikke
an overskue det maskineri, de
r en del af, og derfor gribes af
n lammende følelse af afmagt
,v*rfor dette. Den enkelte har
ke længere nogen politisk ind-
ydelse. I effektivitetens navn
j^es menneskene til „lønslaver".
enne usunde vækst har også
^ edført så stor udenlandsk ind-
ydelse, at man en skønne dag
. stå overfor enten, 1) at staten
*Ver nødt til at nationalisere
t erhvervslivet, eller 2) at måt-
] Se i øjnene, at Danmark ikke
Ogere er dansk.
Ln
'kki
sadan udvikling ønsker vi
0e i Grønland.
■'ivatiseringen i Grønland er
Po begyndelsesstadiet.
le, N °g GTO er langtfra afvik-
s °g de fleste private virk-
b0 oeder ejes af folk, der enten
(je^ Danmark eller er tilflyttede
Dr 0rdelene ved privavtisering i
følønlaPd er blandt andre: 1) Som
ge ge konkurrencen får forbru-
val e.det størst mulige vareud-
Li den lavest mulige pris. 2)
°'kningen har mulighed for
at blive ejere og ledere af mange
forskellige virksomheder, således
at specielle evner og ambitioner
kan komme til udfoldelse. De, der
foretrækker at vvære lønmodta-
gere, har mulighed for at vælge
mellem mange forskelligartede ar-
bejdspladser og arbejdsgivere.
Man kommer på den rette hylde
til glæde for en selv og til gavn
for samfundet.
Det har vist sig, at den pågæl-
dende næringslov ikke har kun-
net holde „fremmede hænder"
borte fra Grønland. Loven må
ændres.
Man har indtrykket af, at vore
grønlandske politikere har tileg-
net sig de danske politikeres uno-
der, blandt andet vanen med at
snakke om tingene uden at for-
vente andet resultat, end at man
får luft for sin utilfredshed. For-
slagene om forlængelse af bopæls-
kravet, flytning af dispensations-
myndigheden, indskrænkningen i
næringsbrevets gyldighed og om
kommunernes indflydelse er og
bliver kun forhalingsmanøvrer.
Skal der gå 16 år til, inden vi
kommer videre?
Det, de fremmede hænder er
interesseret i at gramse til sig er
penge — mange penge. Det grøn-
lænderne er interesseret i, er kon-
kurrencens fordele og muligheden
for at blive selvstændig nærings-
drivende. Det, vi har brug for i
Grønland, er derfor en nærings-
lov, der begrænser de enkelte
virksomheders vækst og øger de-
res antal.
Man kunne for eksempel tænke
sig en lov, der fastsatte en grænse
for, hvor mange medarbejdere,
der må beskæftiges i hvert firma.
Tallet kunne eventuelt være 10.
I en by ville der således blive
mulighed for at oprette 5 kon-
kurrerende butikker med hver 10
medarbejdere, hvor der måske el-
lers ville placere sig een gigant
med 50 ansatte.
Det ville betyde trivsel og vel-
færd for grønlænderne, og ingen
danske eller udenlandske konsor-
tier eller pengemænd ville drøm-
me om at få indflydelse her.
12. oktober 1974
Alfred Toft
og har arrangeret udstilling af i
Søndre Strømfjord, er forårskol-
lektionen for 1975, hvor sæl-
skindskåber selvsagt ikke hører
hjemme. Vi regner med en ny
udstilling i Søndre Strømfjord i
marts 1975, hvor pelse forarbejdet
af grønlandske skind vil blive fo-
revist, og dertil vil vi også udbede
os prøver fra Deres grønlands-
producerede pelskåber etc., såle-
des at sagen kan tages op til den
tid, når varerne til vintersæsonen
skal indkøbes.
Vi kan dertil føje, at sælskinds-
pelse fabrikeret af grønlandske
skind gennem længere tid har
været til salg i vore butikker.
Handelen vil naturligvis til en-
hver tid gerne støtte grønlandsk
industri, og som et eksempel her-
på kan vi da også nævne, at der
hos Dem er indkøbt souvenirs til
såvel vore butikker som til salg
i Søndre Strømfjord.
Med hensyn til spørgsmålet om
lammeskind til Deres produktion
i Grønland er sagen, såvidt vi kan
se, forløbet som følger.
Gennem handelschefen i Nar-
ssaq modtog vi den 9/9 1974 en
forespørgsel fra Dem om levering
af lammeskind i Narssaq, og vi
svarede i første omgang den 10/9
1974, at vi kunne levere op til
2.500 skind til en pris pr. kg på kr.
11.75. Den 13/9 meddeler handels-
chefen os, at dette tilbud er vide-
regivet til Dem, men at De ikke
umiddelbart kunne sige, om De
var interesseret eller ej.
I brevet til Landsrådet af 27/9
1974 oplyser De, at vort tilbud
skulle lyde på kr. 53,- pr. skind
leveret saltet fra Narssaq, men da
den gennemsnitlige vægt af lam-
meskind er 3 kg, er dette ikke kor-
rekt, idet den gennemsnitlige pris
pr. skind vil blive kr. 35,25. Denne
pris svarer til vor forventede
salgspris her i Danmark minus
fragtudgifterne fra Grønland til
Danmark.
Når vi i første omgang har be-
grænset det tilbudte kvantum til
2.500 skind, skyldes det hensynet
til de kunder her, som vi har haft
forbindelse med gennem en lang
årrække, og usikkerheden med
hensyn til totalproduktionen, men
det er helt klart, at vi på længere
sigt vil kunne levere det ønskede
kvantum, da KGH naturligvis er
overordentlig interesseret i at
støtte enhver form for produktion
i Grønland, som kan øge beskæf-
tigelsen.
I handelschefens brev af 13/9
meddeler han, at De vil hjem-
rejse til Danmark samme dato
og vil kontakte os her for at drøf-
te sagen nærmere, men vi hår som
bekendt ikke modtaget yderligere
henvendelser.
Da vi som nævnt er interesse-
rede i at medvirke til at frem-
skaffe de fornødne råvarer til
Deres nye industri i Sydgrønland,
er vi til enhver tid klar til en
nærmere drøftelse af leverings-
mulighederne.
Med venlig hilsen
Hans C. Christensen
Annoncér
GRØN LAN DSPOSTEN
KGH-direktør Hans C. Christiansen
G røn landsposten ønsker at
brinfie et stort antal læserbre-
ve hver URe. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meRet kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Yri offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
GROnilMDS
GREENLAND METAL SCRAP
Vi opkøber metalaffald fra hele Grønland. — Højeste priser
på aluminium, bly, kobber, messing, rutfrit stål, rødgods,
yellow og zink.
Afregning • straks ved modtagelsen.
Send metallet til Grønlands Metalkøb, postbox 266, 3900
Godthåb, telf. 2 18 33.
Arbejdsmarkeds-
konsulent
Leder af arbejdsmarkedskontoret
i Godthåb
Stillingen som arbejdsmarkedskonsulent og leder af arbejds-
markedskontoret i Godthåb opslås herved ledig til besæt-
telse pr. 1. januar 1975.
Arbejdsmarkedskontoret i Godthåb er normeret med yder-
ligere to arbejdsmarkedskonsulenter samt to kontorassisten-
ter.
Arbejdsmarkedskonsulenten skal deltage i det daglige ar-
bejde ved arbejdsformidling, medvirke ved erhvervsvejled-
ning og i samarbejde med de kommunale og statslige myn-
digheder bistå i revaliderings- og omskolingsspørgsmål i kom-
munen.
Arbejdsmarkedskonsulenten vil iøvrigt gennem sit arbejde
komme til at medvirke ved de bestræbelser, arbejdsmarke-
dets parter og det offentlige udfolder for at skabe stabil be-
skæftigelse og for at uddanne den lokale arbejdskraft.
Ansøgere kendt med grønlandske forhold og som taler
grønlandsk, vil blive foretrukket. Erfaringer fra tidligere be-
skæftigelse ved arbejdsformidlingskontor eller socialt ser-
vicearbejde vil være en betingelse, da pågældende skal lede
og tilrettelægge det øvrige personales arbejde.
Stillingen vil foreløbig blive aflønnet i henhold til den
grønlandske tjenestemandslovs lønramme 25, begyndelsesløn
kr. 5.297,82, slutløn 6.234,42 månedlig, for ikke-hjemmehøren-
de kommer hertil grønlandstillæg.
Arbejdsmarkedskontorerne i Grønland vil senest pr. 1. ja-
nuar 1976 indgå i den kommunale administration.
Vedkommende ansøgere forudsættes derfor i givet fald at
være villige til at overgå til kommunal ansættelse.
For ikke-hjemmehørende kan bolig, evt. familiebolig, stil-
les til rådighed — mod boligbidrag efter de for statens tjene-
stemænd gældende regler. For hjemmehørende vil man være
behjælpelig med tilvejebringelse af bolig.
Ansøgning bilagt anbefalinger sendes senest 15. november
1974 til
ARBEJDS- OG SOCIALDIREKTORATET I GRØNLAND
Box 615
3900 Godthåb
13