Atuagagdliutit - 24.10.1974, Blaðsíða 16

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Spørg dog biologerne
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Han har
anklaget
sig selv
Jeg har med forundring læst i
AG ni. 38, at politiet i Godthåb
har handlet ureglementeret ved at
skyde en hund, der ikke hørte
til deres distrikt.
Vi, der kendte hunden, kan
fuldt ud bekræfte ejerens oplys-
ninger i bladet. Derfor undrede
det mig, at politimanden mod-
sagde sin egen forklaring ved sin
handling. Derved har han mis-
brugt sin stilling og negligeret
den tillid, befolkningen burde
have til politiet.
Hermed vil jeg citere de spørgs-
mål, der fik mig til at hævde, at
politiassistenten anklager sig selv:
„AG: — Har politiet i Godthåb
andet end Godthåb som ansvars-
område?
Villadsen: — Nej.
AG: — Kommer det politiet i
Godthåb ved, om Anders Jørgen-
sen har ulovligt hundehold i Nar-
ssarssuaK?
Villadsen: — Nej.
AG: — Og rygtet om rabies
havde ikke noget på sig?
Villadsen: — Nej.“ (Citat slut).
Hvad har man gjort ved poli-
mandens anklage mod sig selv?
Lars Motzfeldt (Mute),
K’agssisarssuk.
„Den, Gud giver embede, gi-
ver han også forstand".
Foranlediget af det tidlige lakse-
stop og mistanken om, at de lov-
givende myndigheder ikke har
forstået, at der er 1200 km’s af-
stand mellem fiskepladserne i syd
og nord, hvilket i praksis vil sige,
at laksen kan fiskes en måned
før i Sydgrønland end i Nordgrøn-
land, skal jeg hermed venligst
delagtiggøre de nævnte myndig-
heder i denne, åbenbart overra-
skende, kendsgerning.
Konsekvensen heraf må nød-
vendigvis blive, at reglerne for
det fremtidige grønlandske lakse-
fisken ændres således, at fiske-
riet først påbegyndes på et tids-
punkt, hvor laksen kan fiskes i
syd såvel som nord.
ajussårnarpoK Lars Emil Johan-
sen AG-me Sermitsiamilo atuar-
fingmut inatsisigssatut sujunersut
pivdlugo agdlauserissaussartunut
(åma iliniartitsissungorniardlutik
ilisimatusartunit) arajutsisimasi-
mavatdlårmat upemås 1974-ime
agdlauserissanut, agdlåt landsråd-
ime OKalugfigssaK atortariaKar-
dlugo erKungitsunik nalunaerute-
Kardlune, kisiåne AG-mit Lars
Emil Johansenimitdlo akerdlioiu-
sulersitauvdluta klasseerput imåi-
tumik OKauseKarumavugut.
perKigsårtumik iliniartitauvdlu-
ta atuarnivta nalåne misigssuisi-
mavugut kinguneranigdlo isuma-
Katigigdluta, sujunersutip periar-
figssaKartitdluarå ilumut kalåtdlit
atuarfiånik pilersitsinigssair.
piarérsardlune atualerneu (bør-
nehaveklasse + 1. åma 2. ukiut
atualerKårfit) pivdlugit isumaKar-
pugut, agsut iluaKutåusassoK bør-
nehaveklasse tamanut atortug-
ssångorpata, taimailivdlune mér-
Kat tamarmik 1. klassime atua-
lersut åssigingnerussumik pisi-
nauvdlutik atualersinaorKuvdlu-
git. taimatutaoK iluatingnauteicar-
POK mérKat ukiune sujugdleme
Vi har et grønlandsministerium,
et landsråd og en fisker- og fan-
ger-forening. Disse har i skøn
forening til dato kun vist et be-
hersket kendskab til det grøn-
landske laksef iskeri! Mon disse
instanser ikke helt har oversat,
at vore mange dygtige biologer,
der gennem studier og årelange
erfaringer i fiskeribiologi og prak-
tiske fiskeriforsøg, nøjagtig kan
udpege den dato, hvor man kan
påbegynde laksefiskeriet, således
at alle grønlandske laksefiskere
tilgodeses?
Med andre ord, ønsker grøn-
landsministeriet, landsrådet og
KNAPP at medvirke til en ret-
færdig og anstændig fordeling af
den grønlandske laksekvote (og
det er der vel ingen der tvivler
på at de gør!), så lad i himlens
pingasune aulajangersimassumik
iliniartitsissoKarnigssåt. tamatu-
ma piviussortarå mérKat bøme-
haveklassimitdle atuarfik ilika-
rérdlugo ånilångajungnaerérsi-
måsangmata, atuarfik, avatangi-
ssitik iliniartitsissortigdlo pivdlu-
git. kisalo pitsaussusorårput, atu-
artut nangmingneK inungutsi-
mingnik OKautsitik atordlugit u-
kiune mardlungne pingasunilunit
atuartamigssåt, taimailivdlune i-
sumasiuisinaunermut pisinaussait
pikorissusiatdlo aulajaitdlerérsi-
måsavdlutik nangmingneK OKaut-
simingnut inuiait avdlat OKausé
sujugdlit ilinialersinagit, — tåssu-
nga atatitdlugo uparuarumagalu-
arparput kigsautiginarmat dan-
skit mérartait taimatut periarfig-
ssitaunigssåt kalåtdlit OKausinut
ilikamigssamut klassine kalåliar-
Kat danskisut atuartitaulencårfi-
ne.
tungaviussunik atualerfik
(grundskole) (3.—8. klasse) pivdlu-
go ajungivigsoK pingitsorane a-
tuartarnigssaK angnertusisitausi-
mangmat børnehaveklassit åma
8. klasse (ukiut atuarfiussut 9-at)
ilångunerisigut tamanut pingitso-
navn biologerne afgøre, hvornår
dette fiskeri skal starte.
Det må være myndighedernes
fornemste opgave at behandle
landets borgere lige (de hører jo
trods alt til servicefagene), denne
opgave er løst slet med henhold
til laksekvoteringen.
Vi laksefiskere er ikke interes-
seret i en forlænget rensdyr jagt
(en foranstaltning som landsrådet
forhåbentlig har ment som en
morsomhed), ej heller er vi inter-
esseret i nogle spidsfindige regler
med zoneinddeling baseret på de
sidste to års fiskeri, (dette er jo
kun slet skjulte forsøg på fra
KNAPP’s side at bevare tingenes
tilstand).
Det, vi anmoder myndighederne
om, er, at det grønlandske lakse-
fisken begynder på et tidspunkt,
rane atuarfigssatut. sujunersutip
pissariaKartipai fagine amerdla-
nerpagssuarne nutånik kalåtdli-
sut iliniusiomigssaK. faginut tu-
ngassutigut tamatigut isumaKa-
tauvugut, taineKarérsutut, isuma-
Kardlutale kigsautiginartOK tu-
lugtut iliniarneK pingitsorane pi-
ssagssaussariaKartoK 7. klassimit
(ukiut atuarfiussut 8-at).
kisiåne — inatsisigssamut suju-
nersume OKautigineKarmat atuar-
tut kulturikut periarfigssarisinau-
ssait (sut?) ama, atuartitsinerup
imagsså angnertussusigssålo tu-
ngavigssaussariaKartut angneru-
ssumik iliniarnigssamut åma ka-
låtdlit inuiagtut inoKatigingnerå-
nut peKataunerunigssamut (su-
mut?), agsut tupigusutigårput, su-
junersume ingmikut tåuna er-
sserKigsagaunerusimångingmat i-
mailivdlugo ilångutdlugo ingmi-
kut Kalåtdlit-nunåt pivdlugo a-
tuartitsinikut, pingårtumik isu-
maginiåsavdlugo tåmatsailiuineK
ineriartortitsinerdlo kalåtdlit kul-
turikut kingomusimassåinik.
fage tåuna ateKartariaKaraluar-
poK nunagissamik påsissaKarniar-
nermik, måna Kangatut taineKar-
hvor laksen kan fiskes langs hele
den grønlandske vestkyst. Dette
tidspunkt kan fås ved en henven-
delse til Grønlands fiskeriunder-
søgelser, postboks 21, 3900 Godt-
håb, — så enkelt er det faktisk!
Lige til slut, — gennemsnits-
vægten på laks fisket i august
er 2,5 kg, venter man en måned,
vejer laksen 3,5 kg, hvilket i „kro-
ner og øre“ vil sige, at den sam-
lede laksekvote vil repræsentere
en større værdi, på 3-4 miil. kr-
Samtidig skal der færre stykker
laks til at opfylde kvoten ved at
vente en måned, hvilket må være
et vægtigt argument for de få,
der tænker på at skåne bestan-
den, — ja for alle, der i det hele
taget evner at tænke.
C. H. Thomsen,
fiskeskipper,
Holsteinsborg.
tartumut taorsiutdlugo issigissa-
Kartitsivdlune/påsissarialingnik
arajutsinavérsårtitsinermut tåu-
nalo børnehaveklassinile atulerér-
sariaKaraluardlune.
fagip tåussuma enuineratigut,
taimåitugssåinartut imaKartug-
ssaK Kalåtdlit-nunåt pivdlugo il1'
simassagssanik Kanga månalo,
tauva pilersitausimåsagaluarput
periarfigssaK pitsaunerussoK inU'
ssutigssarsiutit/ — nangmineK ta-
måkuninga misilinerit ingerdlate-
riarnigssait iliniartitsissutiginig'
ssånut taimailivdlunilo erssernig'
sumik tungaveKardluartumigdi0
aulajangerumalersinaunermut ka-
låtdlit inussutigssarsiutåinut P®'
KataorusungneK peKataorusung1'
nerdlunit.
iliniartitaunigssamut — inussu-
tigssarsiutinigdlo atuamigssamut
åma nangmineK tamåkuninga m1'
siligaussarnigssaK ilaglsagpåssuK
uvagut isumaKatauvdluinarsinaU-
vugut nangitsivdlune atuaruigW
nigssap sujunersutigineKarnera-
nut. Kursusskole isumaKatig1^'
dluinarparput oKausertalersiing1'
kaluardlugo.
2. i., aemlnariet, GodtbAb
John Jensen-ip atuarfik pivdlugo
inatsisigssatut sujunersusiå pivdlugo
Studerendes kommentar til skolelov
Det er beklageligt, at Lars Emil
Johansen er så dårligt informe-
ret om læserbreve i AG/Sermit-
siaK angående skolelovsforslaget
(også fra lærerstuderende) i for-
året 1974, at han bruger lands-
rådets talerstol til urigtige ud-
sagn, men provokeret både af AG
og Lars Emil Johansen vil vor
klasse gerne komme med neden-
stående kommentarer.
Efter en grundig gennemgang
og drøftelse af skolelovsforslaget
i undervisningslæretimerne er der
bred enighed i vor klasse om, at
forslaget giver nye muligheder for
en virkelig grønlandsk skole.
Med hensyn til forskolen (bør-
nehaveklassen + 1. og 2. skole-
år) mener vi, det er en stor for-
del, at børnehaveklassen er gjort
obligatorisk, således at alle børn
i 1. klasse møder med ensartede
forudsætninger. Ligeledes mener
vi, det er meget positivt, at bør-
nene skal have den samme læ-
rer i de 3 første skoleår. I prak-
sis betyder det, at børnene alle-
rede fra børnehaveklassen er ble-
vet kendte (trygge) ved skolen,
miljøet og læreren. Endelig finder
vi, at det er godt, at børnene skal
undervises på deres modersmål de
første 2-3 skoleår, således at de-
res begrebsdannelse og dygtighed
i deres eget sprog bliver mere
fast inden første fremmedsprog
kommer ind, — herunder vil vi
gerne pege på det ønskelige i, at
dansksprogede børn får den sam-
me mulighed for at tilegne sig
grønlandsk fra samme klassetrin,
hvor de grønlandsksprogede børn
får dansk som første fremmed-
sprog.
Om grundskolen (3.-8. klasse)
synes vi, at det er udmærket at
undervisningspligten er udvidet
ved at børnehaveklassen samt 8.
klasse (9. skoleår) er gjort obli-
gatoriske. Forslaget kræver nye
og grønlandsksprogede undervis-
ningsboger i langt de fleste fag.
Vi er enige i alle de faggrupper
som er nævnt, men mener, at det
er ønskeligt, at engelsk kommer
ind som obligatorisk fag fra 7.
klasse (8. skoleår).
Men — når skolelovsforslaget
taler om elevernes kulturelle for-
udsætninger (hvilke?) og, at un-
dervisningens indhold og omfang
skal give grundlag for videre ud-
dannelse og medleven i det grøn-
landske samfund (hvilket?), un-
drer det os meget, at der ikke i
forslaget er taget specielt hensyn
til dette ved indførelsen af et for
Grønland særligt fag, som specielt
tager sigte på at bevare og ud-
vikle både kendskabet til og fær-
digheder omkring den grønland-
ske kulturarv.
Dette fag burde hedde hjem-
stavnskundskab i stedet for den
traditionelle benævnelse anskuel-
se/orientering og skulle indføres
helt fra børnehaveklassen.
Ved indførelen af dette
som naturligt skulle indehold®
orientering om Grønland i f°rt*,
og nutid, ville der være skab
forbedrede forudsætninger for ®r'
hvervsorientering/-praktik
med for en mere nøgtern og
og
vel'
underbygget stillingtagen til de '
tagelse/ikke-deltagelse i de grød
landske erhverv.
Under forudsætning af at ud-
dannelses- og erhvervsorientering
også omfatter mulighed for eT'
hvervspraktik, kan vi helt tilslu1'
te os fortsættelsesskoleforslaSe
Kursusskolen tilslutter vi os hel
uden kommentarer.
2. •., seminariet, Godth*b
16