Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 2

Landsrådets efterårssamling 1974
Landsrådip 1974 ukiåkut atautsiminera — Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1
Pludselig havde jeg
begået en forbrydelse
— På det tidspunkt, da jeg begik
forbrydelsen, følte jeg mig meget
tungsindig. I lang tid nægtede
jeg under afhøringen min forbry-
delse, selvom jeg vidste, jeg hav-
de begået ugerningen. At benægte
en forbrydelse, som man ved,
man har begået, skaber angst i
sindet. Min selvtillid var under-
mineret, og jeg følte, jeg var for-
tabt som menneske, fortæller en
af de indsatte i Anstalten for
Domfældte i Godthåb. Han har
begået et drab.
Han fortsætter: — Da jeg var
barn, var jeg selvfølgelig ikke
anderledes end alle andre børn —
hvis man ser bort fra min do-
venskab i skolen. Efter konfir-
mationen blev jeg fisker, fordi
jeg allerede som barn havde in-
teresseret mig for fiskeri. Fiske-
riet gik godt, og vi havde et godt
kammeratskab, vi som arbejdede
sammen.
Efter forbrydelsen blev jeg til-
bageholdt i tre uger — det anser
jeg for at være på sin plads — og
derefter blev jeg dømt. Jeg blev
dømt til ophold i fængsel på ube-
stemt tid, og jeg synes, det var
lidt for hårdt.
Jeg begik forbrydelsen under
beruselse. Jeg synes, det havde
været nok med en dom på fire-
fem år. Jeg ved, at andre, der har
begået den tilsvarende forbrydel-
se, har fået en tidsbestemt dom
af nogenlunde den varighed. Jeg
har heller aldrig fået at vide,
hvorfor jeg ikke har fået en tids-
bestemt dom. Det bedste ville
være et begrænset fængselsop-
hold — f.eks. på ti år. Så ville jeg
holde op med hele tiden at stille
mig selv spørgsmålet: Hvornår
mon jeg bliver fri igen.
En dom på ti år ville være
mere tilfredsstillende end den
nuværende, ja selvom jeg havde
fået 16 år, ville det være at fore-
trække, fordi jeg nu lever i uvis-
hed om, hvornår jeg kommer ud.
I november har jeg siddet i fire
år.
Jeg har også været i Hersted-
vester. Forskellen mellem Her-
stedvester og anstalten i Godthåb
er, at der er mur omkring Her-
stedvester, og vi kan kun slippe
uden for, hvis vi får tilladelse af
fængselsbetjentene. Vi arbejdede
i fængslets værksted, vi kunne
ikke forlade fængslet, og vi måtte
kun snakke med mennesker uden
for fængslet, som betjentene hav-
de udpeget.
Omkring anstalten i Godthåb
er jo ingen mure, enhver kan be-
søge os, og vi kan arbejde ude i
byen sammen med andre menne-
sker. Af disse grunde tror jeg,
jeg kan sige, at straffeloven i
Grønland passer til vores menta-
litet, selvom loven er meget mil-
dere end i Danmark.
Jeg har aldrig tænkt på — hel-
ler ikke før forbrydelsen — at
foretage mig noget kriminelt
f.eks. for at få en uddannelse,
som kriminalloven giver mulig-
hed for. Jeg planlagde ikke for-
brydelsen, men pludselig havde
jeg begået den. Pdbe
Tak til Lars Chemnitz
— Mine tanker tynger mig nu ved afskedens stund. Jeg har
været medlem af rådet i fem sammenhængende valgperioder,
sagde Jørgen Olsen ved landsrådets afslutning. :— Jeg vil takke
mine kolleger for deres venskab og folk fra sekretariatet for
deres hjælp. Men ikke mindst vil jeg på mine kollegers og egne
vegne takke vor formand for hans smukke og dygtige måde at
lede landsrådet på. Vi har i denne periode mistet tre kolleger.
Ved sådanne lejligheder mærker vi, hvor nært tilknyttet for-
manden og hans kone er til os medlemmer af landsrådet. Det
styrker os i vort arbejde.
De første fire år under en valgt formand gik bedre end jeg
havde forestillet mig, og de sidste fire år endnu bedre. Det skyl-
des ikke mindst formandens gode menneskelige egenskaber.
Hjertelig tak, Lars Chemnitz.
Julut.
Tyverier er den hyppigste kriminallovovertrædelse. Her er skabet,
hvor tyvekosterne opbevares på politistationen i Godthåb.
tigdlingniarnerit pinerdlugtailisitsinerme inatslmut uniorKutitsissar-
nerit akuliklnerssarait. sikåvingme uvane politit agdlagfeKarfiåne
NGngmTtume tigdlitat inigssIneKarsimåput.
pinerdlungnera
tåssångåinar-
dlumartugame
— pinerdlungnerma nalerpiåne
ingminut agsut oKimaitsorsiortu-
tut misigisimavunga. kigdlisior-
neKarnivne sivisumik misiaralu-
arpunga — nauk nalungikaluar-
dlugo ilumut pasineKarnivkut pi-
nerdluteKarsimavdlunga. piner-
dluteKarsimavdlune nalungikalu-
ardlugo misiarneK ånilångana-
KaoK, ingminut tatiginångeKalune
ingminutdlo angnikiginaKalune,
Nungme isertitsivingme isertitau-
ssut ilåt toKutsinermik pinerdlu-
teKarsimassoK OKalugtuarpoK. na-
ngigpordlo:
— méraugatdlarama soruname
méraKativnit avdlanit avdlaune-
rungilanga — atuarfingme eKia-
sungnera erKaisångikåine. aper-
ssorterérnerma kingorna aulisar-
tungcrpunga — tamåna mérauv-
dlungale soKutigissarigavko. auli-
sarnerput åmalo aulisaKatikalo i-
kingutigingnerput ajungitsumik
ingerdlagaluarpoK.
sapåtit akunere pingasut utar-
Kisaussumik isersimatitaorérdlu-
nga — uvanga pissusigssamisor-
tumik issigissavnitaoK — erKartu-
nenarpunga. kigdlilerneKångitsu-
mik parnaerussagssatut eritartu-
nenarama tamåna uvavnut inga-
ssangajagpoK.
tåssame aulakordlunga piner-
dlutiga nåmagsisimavara — isu-
magalo maligdlugo pinenautig-
ssatut ukiut sisamat-tatdlimat nå-
måsagaluarput — pissutigalugo
nalunginavko inuit taimatut pi-
nerdluteKarsimassut avdlat taima
sivisutigigajugtumik pårinenara-
jugtut. uvangame oKarfigineKå-
ngilanga suna patsisigalugo tai-
ma sivisutigissumik påriniarne-
Karnerdlunga. pitsaunerpausimå-
sagaluarpoK ukiunik Kulinigdlu-
nit pårineKarnigssaK aulajanger-
neKarsimagaluarpat — tauva å-
ma uvavnut aperissarsimåsångi-
kaluarpunga: KaKugume anisau-
nga?
ukiunume Kulinutdlunit aulaja-
ngersimassumik pineKautigssine-
Karsimagaluaruma nalorninermik
angnertuvatdlårtumik atugagssa-
KartineKarnivnit nåmagineru-
ngårsimåsagaluarpara. — ilame
ukiune 16-inilunit isersimatine-
Kartugssatut pineicautigssineKar-
simagaluarumalunit kigdlilerne-
Kångitsumik pineicautigssineKar-
nivnit pitsaunerussutut issigisi-
måsagaluarpara. måna novembe-
rime isersimatitaunivne ukiut si-
samångusåput.
ama Herstedvesterimisimavu-
nga. tåussuma mångånit avdlåu-
ssutigå tåssane parnaerussivik ta-
marme ungalusimangmat — ait-
såtdlo pårssissunut oKartcårdluta
anisinaugavta. parnaerussivik Ki-
mangnago sutdliviane sulissarpu-
gut — inungnigdlo parnaerussi-
viup avatånérsunik nangmineK
tcrKagaringisavtinik OKaloKate-
Kåsanata. månile isertitsivik u-
ngaiusimångilaK, kikutdlunit pu-
laorsinåuput åmalo igdloKarfing-
me inuit avdlat ilagalugit suli-
ssarpugut.
tamåko tungavigalugit OKarsi-
nausoraunga nunavtine pitdlaeri-
auseK erKarsariautivtinut naler-
KUtungorsagaussoK — nauk Kav-
dlunåt nunåne pitdlaeriautsimut
nalerKiutdlugo Kasunganeruga-
luaKalune.
uvanga pinerdlungnerma sujor-
natigut erKarsautigisimångisåi-
narpara pinerdluteKarneK avKuti-
galugo avdlamik sulivfigssairaler-
nigssaK imalunit taimailiornikut
sumik iliniagaKarnigssaK anguni-
åsavdlugo. tåssame pinerdlung-
nera tåssångåinardluinartumik
sujornatigut uvavnit erKarsauti-
gineKarsimångisåinardlune pisi-
mavoK.
Pdbe.
□ Landsrådet vil opfordre Godt-
håb kommunalbestyrelse om at
frede bjergfår i Godthåbsfjorden
i 10 år. Lars Emil Johansen rej-
ste spørgsmålet i landsrådet
Lars Emil Johansen.
pinerdlung-
nermut
inatslmut
sujunersut
Lars Emil Johansenip su-
junersutå pinerdlugtulior-
nermut inatsisigssamut u-
nauvoK:
1) pitdlautigitineKartartut
inatsimitut avdlångortit-
dlugit taimailivdlune pi-
nerdlungnerit suliarineKar-
tåsavdlutik inuiaKatigit
sutdlunit inatsisitigut ig-
dlersugagssaunerat isu-
mangnaitdlisauvfiginerat-
dlo najorKutaralugit. kisiå-
nile pinerdlugsimassut sule
utertitdlugit iluarseridgti-
niarnigssåt tungavigineruv-
dlugo pineKausersuinerit a-
merdlanerssaisigut.
2) landsrådip ilungersor-
tumik aningaussanik aku-
erssissartut Kinuvigisavai a-
ningaussat pissariaKartut
akuerssissutigissarKuvdlu-
git, pinerdlugtuliornermik
inatsisip atortinigssånut a-
tugagssat. ilåtigut atortug-
ssanut sordlo pinerdlute-
Karsimassunut isumaging-
ningnermut, taimailivdlune
iliusigssat pissariaKarnera
nåpertordlugo pilersitdlu-
gitdlo nåmagsinigssait ilua-
mik pissarsinaorKuvdlugo.
ilåtigut aningaussat atorne-
Kartugssåuput Kalåtdlit-
nunåne parnaerussivik tar-
nikut nåpautilingnut.
Sådan er
forslaget
om ny
kriminallov
Lars Emil Johansens forslag
om kriminalloven er:
1. Der skal foretages en
revision af kriminallovens
sanktionssystem, således at
samfundsskadelige forbry-
delser behandles i overens-
stemmelse med ethvert
samfunds ret til retsbeskyt-
telse og retssikkerhed. Dog
stadig med resocialisering
som hovedprincip i en over-
vejende del af sanktions-
formerne.
2. Landsrådet skal ind-
trængende anmode de be-
vilgende myndigheder om
at fremskaffe de fornødne
bevillinger, der skal til f°r
at administrere kriminallo-
ven. Det drejer sig blandt
andet om forøgede bevillin-
ger til kriminalforsorgen,
så det fornødne grundlag
for iværksættelse og gen-
nemførelse af foranstaltnin-
ger kan etableres. Desuden
drejer det sig om midler til
dækning af behovet for en
lukket, psykiatrisk afdeling
i Grønland.