Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 11

Landsrådets efterårssamling 1974
Landsrådip 1974 ukiåkut atautsimlnera
Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1
ungatdlernut
kapisilig-
ssaKångilaK
□ KNAPP -ip sulissutiginiarpå
aunavtine angatdlatinut sitdlima-
sissarfik taorsissuteKartarsinau-
nWsoK angatdlatit misigssorne-
Kartugssat sapåtip akunera siv-
nerdlugo utarKisineKarsimagå-
n§ata. sujunersut Knud Kristian-
Senip sarKumiussarå.
LI landsrådip radio, avisit pissor-
taKarfitdlo kajumigsårpai sapi-
agisamik nunat arKe kalåtdlisut
atorniartarKuvdlugit, sordlo
Lndsråde taimatut aulajangertoK
1973-ime ukiåkut atautsiminerme.
Lars Emil Johansen tamatuminga
sarKumiussissoK oKarpoK lands-
fadip aulajangernera tamåna er-
K°rtiniardlugo månamut KanoK
•liuseKartoKarsimångitsoK.
Q landsrådip hjemmestyre pigi-
aautipå ministereKarfingmik a-
lautsiméKatigingnilernigssamut
aunavtine nålagkersuissuaraKa-
'ernigssamik sujunersutip inatsi-
singortineKarnigssånik. Lars Emil
Johansen oKarpoK ajussårnartoK
sujunersutip tamatuma inåtsisi-
hgortineKarnigsså ministereKar-
Lup akueriumasimångingmago,
aaåssa tamåna landsrådip 1973-
hne ukiåkut akuerineKarérsoK.
uangmineK isumaKarnerarpoK ta-
aiåna tåssausassoK hjemmestyri-
•hut avdloriarnerit sujugdlersag-
ssåt.
Otto Steenholdt tapersivoK Lars
Emil Johansenimik oKardlune
UautsorssutigineKarsimagaluar-
Iok nålagkersuissuaraKalernigssaK
kinersivingme tugdlerme atuler-
sinaujumårtoK.
□ landsrådip Nup kommunalbe-
styrelsia kajumigsårniarpå savat
Nup kangerdluane nujugsimassut
ukiut Kulit erKigsisimatineKar-
uigssånik. apernut tamåna Lars
Emil Johansenip landsrådime sar-
kiimiupå, Nuvdlo landsrådime siv-
hissuatut suliagssaK tamåna kom-
fuunalbestyrelsimut ingerdlater-
kingniardlugo.
□ landsrådip GTO Kinuviginiar-
På nunaKarfit telefonilersugau-
Plgssånut aningaussatigut periar-
Lgssat ersserKingnerussumik mi-
s'gssuivfigerKuvdlugit. navsuiaut
tamåna tungaviusaoK aperKutip
tamatuma Nikolaj Karlsenimit
Lars Emil Johansenimitdlo sar-
kUmiuneKartup landsrådimit isu-
PierfigineKarnigssånut.
nunaKarfit amerdlanerit uvdlu-
•hikut atausinarmik telefoneKar-
Put oKaloKateKarniartutdlo utar-
kissarnerat sivisussaKaoK. Lars E-
Pail Johansen landsrådime oitar-
Pok isumaliorKutiginiarine mini-
sterimut folketingime aperKutigi-
sanerdlugo periarfigssaKarnersoK
'ngmikut akuerssissuteKarnikut
PunaKarfit angisut Kangåmiut,
Nangåtsaup, K’eKertarssuatsiait
Agdluitsup-påtalo sulivfeKarfisa
telefonilersugaunigssåt.
□ landsråde politimesterimut
sagfigingnissuteKarniarpoK kig-
sautiginartitdlugo nunavtine poli-
téKarnerup piorsaivfigineKarnig-
Sså. taima sågfigingnissuteKarto-
kåsaoK Thulep politéKalernigsså-
Plk K’issunguaK Kristiansenip su-
iunersutå tungavigalugo. lands-
rådivdle sujunersut tamåna aku-
Pfssorsinåungilå nunavtine måna
PolitigssaileKineK pissutigalugo.
Otto Steenholdt OKarpoK politi-
Paesterimut sågfigingnissume ilå-
PguneKåsassoK politéKarfingne
Pgdlagfingmiut amerdlineKarnig-
Ssåt politit suliagssavingmingnik
angnerussumik nåkutigissaKar-
Plgssamut pivfigssaKarnerorKuv-
'ttugit.
kalåtdlit aulisartuisa Savalingmi-
ormiut kapisiligtagssaralue auli-
sarneKångitsut aulisarsinåungi-
lait. Kalåtdlit-nunånut ministerip
Holger Hansenip akissutigå Niko-
laj Rosing folketingime aperKute-
Karmat taimatutdlo åma KNAPP-
ip kétuvfiata hovedbestyrelsia.
Nikolaj Rosingip AG-me nr. 39-
me agdlauserissaK issuardlugo
norskit savalingmiormiutdlo pi-
ssagssaralue aulisarneKångitsortut
pivdlugit Kalåtdlit-nunånut mi-
nistere aperisimavå, suleriarasu-
arsinaunersoK misigssordlugo sa-
valingmiormiut aulisagagssaralue
aulisarneKångitsut sivnere kalåt-
dlit aulisartuinit aulisarneKarsi-
naunersut.
Aoiger Hansen ilåtigut akivoK,
savalingmiormiut danskitdlo ta-
Ny slags
UNGBO
Der var almindelig enighed om,
at der ikke bør opføres flere tra-
ditionelle Ungbo-indkvarteringer,
da landsrådet behandlede en „be-
tænkning fra arbejdsgruppen ved-
rørende indkvartering af unge og
Ungbos økonomiske problemer og
strukturelle forhold".
I stedet vil landsrådet gerne
være med til at opføre alminde-
lige 5-6 rums lejligheder, der ind-
rettes til hybler for unge. I givet
fald kan disse hybler uden særlig
store omkostninger indrettes til
lejligheder og indgå i den almin-
delige boligmasse.
Betænkningen fra arbejdsgrup-
pen blev taget til efterretning, og
landsrådet tiltrådte, at arbejds-
gruppen fortsætter arbejdet.
-den.
ininut ta-
pTssutit
landsrådip akuerå ineKarnerme
mérKat tapissuteKarfigineKartar-
tut ukiue KagfagtineKåsassut 16-
init 18-inut, åmåtaoK méraK a-
ngajugdleK tapissuteKautaussali-
sassoK.
landsråde isumaKarportaoK ine-
Karnermut mérKanut tapissut a-
ngissusilerneKartåsassoK inigissap
angissusia nåpertordlugo, tåssa
anginerne inigdlit angnermik
mérKanut tapissutisissåsavdlutik,
init mérKat amerdlåssusiånit a-
merdlanerugaluartut agdlåt inigi-
sinaulerdlugit.
landsråde isumaKarpoK tamatu-
munåkut ilaKutarit amerdlasunik
méragdlit inigssianut angnernut
nugkumanerulisassut.
-den.
□ landsråde aulajangerpoK ig-
dlorssuarne åssigingitsune ine-
Karnermut akiliut åssigigsarneKå-
sassoK. igdlorssuit atausiåkåt sa-
naneKarnermingne KanoK akeKar-
simanerat najorKutaralugo inimut
akiliut nautsorssorneKartarung-
nåisaoK, ineKarfitdle tamarmik
avguaKatigigsineratigut inigssiat
angerKatigit åssigingmik akeKa-
lisavdlutik.
marmik pissagssaraluatik ukiu-
mut tugdlermut pissagssamingnut
nutinarsinaugait. 1975-ime ukioK
kingugdliussugssauvoK savaling-
miormiut danskitdlo Kalåtdlit-
nunåta avatåne kapisilingniarfi-
gisinaussåt.
ministere OKarpoK, savalingmi-
ormiut pissagssait katitdlutik 300
tons inorait. Holger Hansenip o-
lcautigå, ministeria sulilersoK ma-
ligtarissagssaliordlune ukiup tug-
dliane kapisilingniarnigssaK Ka-
noK ingerdlatineKésassoK. malig-
tarissagssat ajornarungnaersisa-
våt ungatdliussune aulisartut pi-
ssaKaKataussugssaunerat. aj oralu-
artumik ukioK måna taimåisimå-
ngilaK.
-den.
□ Landsrådet henstillede til mi-
nisteriet, at der snarest tages
skridt til opførelse af en kost-
skole for handicappede børn i
Grønland. Efter ministeriets for-
tolkning er dette muligt under
den nuværende skolelov. Lands-
rådet vedtog, at det overlades til
skoledirektionen at udtale sig om
opgavens prioritering i forhold til
øvrige foranstaltninger inden for
folkeskolens område.
uliasiortunik
sutdlissineK
Kitåne sinerissap avatåne uliasi-
ornigssamik aulajangerneK avdlé-
ngortineKåsångilaK. kisiånile
landsrådip uliasiornerme pilersui-
nerup tungåtigut sukut nunarput
peKatausinåusanersoK.
landsrådip tunuartipå Otto
Steenholdtip sujunersutå nunav-
tinut ministereKarfingmut lands-
rådip kigsauteKarnigssånik Kitåne
uliamik misigssuineK kinguartine-
KarKuvdlugo taorsiutdlugulo nu-
navta avangnarpiå Tunulo nuna-
me tuaviussamik augtitagssanik
uliamigdlo ujardlerfiulerKuvdlu-
git. sujunersuminut Otto Steen-
holdtip pissutiginerarpå imap ka-
låtdlit inuniarnermingnut tunga-
vigissåta mingugtineKånginigsså.
tamatumanile taperserneKéngilaK,
taisinerme kisime sujunersumik
akuerssissuvdlune.
Niels Carlo Heilmann OKarpoK
sujunersut ulorianauteKartoK u-
massut erniorfinut erKigsisimatit-
sivfiussugssanut åmale uliasior-
nigssamik pilerssårutaorérsoK tai-
mailiornikut kinguarsarneKåinå-
sassoK. ajornartorsiutit Kitånit
nunavta avangnarpiånut Tunu-
mutdlo nusagaluaråine sumik a-
ngussagssaKångilaK. ilisimatut tu-
ngånit neriorssutigineKarsimavoK
mingugtitsinigssaK sitdlimavfigi-
niardlugo pisinaussaK tamåt Ka-
noK iliuseKartoKåsassoK.
Lars Emil Johansen OKarpoK
landsrådip aulajangiutariaKarå
nunavta avangnarpiåne Tunumilo
uliasiunginigssaK.
Andreas SanimuinaK tamatu-
munga isumaKatauvoK piumassa-
ralugulo piniartOKarfingne augti-
tagssarsiornermik uliasiornermig-
dlo autdiarnissoKångisåinåsasoK.
Julut.
□ landsrådip agdlagtoKarfiata
misigssusavå landsrådip atautsi-
mitarfigssåta narKe mårmorimik
KagdlerneKarsinaunersut. taima-
tut landsråde aulajangerpoK nu-
navta mårmorimik iluaKutigine-
xarnigssånik Lars Emil Johan-
senip aperKuteKarnera tungaviga-
lugo.
åmåtaoK taineKarpoK aperKut
tamåna GTO-p maligtarigå. Mår-
morilingme ujaragsioKatigit uv-
dlumikut nunavta mårmorianik
piagauteirangåtsiarput misiliguti-
tut niorKusiarineKartunik arssai-
aivfiliaralugit naneruserfiliaralu-
gitdlo.
Grønlandske
interesser i
oliebranchens
service-fag
Der vil ikke ske en ændring i be-
slutningen om, at olieefterforsk-
ning skal foregå på fastlandssok-
len ved Grønlands vestkyst. Der-
imod vil landsrådet undersøge
mulighederne for, på hvilke om-
råder Grønland kan være med i
servicefagene.
Landsrådet tilbageviste Otto
Steenholdts forslag om, at lands-
rådet over for grønlandsministe-
riet udtrykker ønsket om, at olie-
efterforskning på vestkysten ud-
skydes mod, at efterforskning af
mineraler og olie på land i Nord-
og Østgrønland åbnes og frem-
skyndes. Otto Steenholdt begrun-
dede sit forslag med forurenings-
faren af havet, som er grønlæn-
dernes eksistensgrundlag. Men
han fik ikke medhold. Han var
den eneste, som stemte for forsla-
get.
Niels Carlo Heilmann sagde, at
forslaget vil betyde fare for dyre-
livet i det kommende store reser-
vat og udskydelse af det planlagte
olieprogram. Man vinder ikke ved
at flytte problemerne fra vest-
kysten til Nord- og Østgrønland.
Fra videnskabens side har man
fået forsikringer om, at der er ta-
get alle forholdsregler for at und-
gå forurening.
Lars Emil Johansen sagde, at
landsrådet må fastholde beslut-
ningen om, at oliejagt ikke må fo-
regå i Nord- og Østgrønland.
Andreas SanimuinaK tilsluttede
sig dette og krævede, at mineral-
og olieindustri aldrig må finde
sted i fangerdistrikterne.
Samfunds-
undersøgelse
i Umånak
Landsrådet gav for nylig sin til-
slutning til en samfundsvidenska-
belig undersøgelse, der skal for-
tælle om minedriftens virkning
på det omgivende samfund i
UmanaK distrikt. Man vil som ud-
gangspunkt betragte befolkningen
og de naturlige ressourcer som en
helhed, hvori minedriften er et
nyt element.
Undersøgelsen omfatter en
kortlægning af de udnyttede res-
sourcer og deres lokaløkonomiske
betydning, en beskrivelse af be-
skæftigelsessituationen, en under-
søgelse af den lokale befolknings
opfattelse af minevirksomheden
og de lokale retssærvaner, en un-
dersøgelse af minevirksomheden
samt en registrering af minebyens
sociale virkninger på de omgiven-
de samfund.
Psykisk
udviklings-
hæmmede
I efteråret 1973 ville landsrådet
ikke opføre et revalideringsinsti-
tut og et optræningshjem for
evnesvage, fordi man var i tvivl
om institutionernes indhold og
placering, og man var også i tvivl
om finansieringen.
Nu har arbejds- og socialdirek-
tionen igen haft spørgsmålet til
behandling, og man har anbefa-
let, at der opføres et beskyttet
pensionat i Godthåb med 10 plad-
ser til „psykisk udviklingshæm-
mede" fra hele Grønland. Samti-
dig har man anbefalet, at der
arbejdes videre med opførelse af
et beskyttet værksted i Godthåb
med 15 pladser og indretning af
et værksted med 10 pladser i
Diskobugten og et med 10 plad-
sre i Sydgrønland.
-den.
Første barn
skal også have
boligtilskud
Landsrådet gik ind for, at alders-
grænsen for boligbørnetilskud
skal være 18 år i stedet for 16 år,
og at også det første barn skal
have tilskud.
Landsrådet mener også, at an-
tallet af børnetilskud bør sættes
i forhold til boligens størrelse, så
der ikke kan gives flere børne-
tilskud, end der er værelser i lej-
ligheden — uanset om der må-
ske er flere børn.
Landsrådets argument er, at fa-
milier med mange børn herefter i
højere grad vil flytte ind i større
lejligheder. .den.
tamåkT-
ssumik
peKatigigfit aggersitat ilaussor-
tauvfigissait, tugdlianik akigssau-
tit pivdlugit ministeriamik ataut-
siméKateKarnigssame piumassa-
KarfigineKåsåput, aggersitat ine-
Karnermingnut tamåkissumik a-
kilissalisassut, månåkut ilåina-
kortumik akilissarungnaerdlutik.
landsråde aulajangerpoK tamå-
na ministeriamut inåssutigineKå-
sassoK, ersserKigsardlugule soru-
name aggersitat tamatuma ki-
ngorna nunaKavigsututdle mér-
Kanut tapisiaKarsinaulisassut, i-
neKarnermut tungatitdlugo.
-den.
Udsendte
får fuld
husleje
De udsendtes organisationer vil i
de næste forhandlinger med grøn-
landsministeriet blive stillet over-
for et krav om, at udsendte skal
betale fuldt boligbidrag i stedet
for den noget begrænsede hus-
leje, de betaler i dag.
Landsrådet besluttede at hen-
stille dette til ministeriet, men
understregede, at de udsendte na-
turligvis for fremtiden så har krav
på børnetilskud på samme vilkår
som alle andre. -den.
11