Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 4
Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1974 ukiåkut atautsimlnera — Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1 pinerdlugtuliornermut inatsit iluarsarniar- neicalernera pilerpoK pinerdlugtuliornermut inatsisip iluarsarnigsså — inatsiseKarner- mut ministeriaKarfingnit suliausi- massoK — tugdlianik landsrådip atautsiminigssåne sarKumiuneKå- saoK, taima nalunaerpoK lands- dommer H. Brøndsted landsrådip najcrKutagssaussutut pinerdlug- tuliornerme inatsisit pivdlugit o- Katdlinerane oKauseKarame. AG-p OKauserissaisa ingmikor- tuisa ilait mardlugsuit matumuna OKautigisavai: pinerdlugtunik isumagingning- neK iluarsartutdluagaK pigissaria- KarpoK, nåmagtunik sulissugssa- lik pissariaKartunigdlo igdlutilik, tamåkunane inusugtut inigssine- KarsinaussariaKardlutik, OKause- Kautip ilåne oKarpoK. taimågdlåt inusugtunut inig- ssivfigssat mardluinait pigine- Karput, tåssa atauseK Sisimiune atauserdlo Nungme atauseK Di- skobugtime inigssitagssaK kingu- artitaorKa j auvoK. nakorsauneK Inge Lynge isu- maKarpoK, tarnikut ardlaKarne- russunut misigssuissariaKaraluar- toK månamut pissarnermik amer- dlanerussunik, oKautigalugule, a- merdlanerit suliarissalerneK ajor- nartut tarnikut nakorsatut suli- neK angnertunerulersinago. landsdommerip OKautigå, inat- sisip aulajangersagai periarfigssa- Kartitsissut Kinersinigssamut pi- neKautit suniuteKardluarnerussut ardlagdlit sordleK KinerneKåsa- nersoK, tamåkulo suliane atausiå- kåne ingmikut aulajangivfiginiar- neKartartut. periarfigssardle ait- såt atordluarneKarsinauvoK inui- aKatigit atortugssanik pigissaKar- pata, pineKautigerKussat piviu- ssumik namagsinigssåinut. åmalume pissariaKavigpoK pi- nerdlugtunik isumagingnigfik, su- linermine inugtaussunit politiki- kutdlo pissortanit tapersersorne- Karnigsså, imatut issigalugo pi- nerdlugtut inuiait atugåine ajor- nartorsiutaussut inuiaKatigit ta- marmik soKutigissariaKagait u- kuinåungitsut erKartussinermut tungassut. landsdommer H. Brøndsted navsuiaivoK pineKautigssatigut i- lioriautsit ardlagdlit isumait i- maitdlo pivdlugit uvanilo ilåtigut taivdlugit, pinerdlungnermut i- natsisip periarfigssaKartikai pi- nerdlugtut erKartuneKarsinautit- dlugit, pinerdlugtut pinerdlung- nerat tungåssuteKarsimagpat nå- pauunik imalunit tarnikut ajo- Kutinik, taimåisimagpatalo nåpar- simavingmut pisitdlugit. inungnut navianaratarsinaunerat isumang- naitdlisarniardlugo, niaKulårtut imalunit avdlatigut tarnimikut i- loKiaussut erKartuneKarsinåuput nålagauvfiup tamåkununga nå- parsimavinut pisitdlugit, imalunit tarnimikut inortut najugåinut i- malunit Danmarkime nakorsanit nåkutigineKardlutik parnaerusi- manigssånut. taima encartuneKar- neK kalåtdlimut agsut sukanga- ssutut misigissaussarpoK, tåssa kalåleKatimingnit avigsårtitau- vigsarmata. OKauseKautime ilåne avdlame landsdommerip taivå, Nungme pinerdlugtunut isertitsivik ingmi- ne tåssunga pisitanut tarnikut na- KisimaneKautaussoK. tamåna ki- nguneKarsinaussarpoK sukang- nersarnemik nålagkumajung- naernernigdlo. OKauseKautine atautsimut eKi- kamiuk naggatågut landsdomme- re OKarpoK, akugtoKatigingnik pi- nerdlungniarnerup avKutai mi- sigssortariaKartut åmalo pitdlau- tit suniutigissartagait, taimailiv- dlutik pissortat politikeritdlo tu- ngavigssaKarniåsangmata pine- Kautit ineriartortitåusanersut av- dlångortitåusanersiitdlunit. land'sdommerip oKausenautå Kupernernik angisunik 10-nik ta- kissuseKarpoK maskinamik agdla- tamik. -den. Landsdommer H. Brøndsted Revision af kriminalloven er allerede på trapperne En revision af kriminalloven — udarbejdetaf justitsministeriet — forelægges for landsrådet til næ- ste samling, oplyser landsdom- mer H. Brøndsted i en udtalelse i forbindelse med landsrådets principielle drøftelse af den grøn- landske kriminallov. AG omtaler her et par afsnit: Man må have en veludbygget kriminalforsorg, der råder over det nødvendige personale og de nødvendige institutioner, hvor de unge placeres, hedder det et an- det sted i udtalelsen. Der findes kun to ungdomspen- sioner, nemlig én i Holsteinsborg og én i Godthåb. En forlængst planlagt ungdomspension i Disko- bugten står i fare for at blive udskudt. Overlæge Inge Lynge mener, at der bør foretages mentalunder- søgelse i flere tilfælde, end det sker, men oplyser, at det er uoverkommeligt at behandle fle- re sager, så længe den psykiatri- ske tjeneste ikke er bedre ud- bygget. Landsdommeren oplyser, at lo- vens bestemmelser giver mulig- hed for at vælge mellem en ræk- ke forskellige sanktioner, således at retten i den enkelte sag kan idømme de skønsmæssigt mest hensigtsmæssige foranstaltninger. Men muligheden har naturligvis kun værdi, hvis der i samfundet findes de nødvendige betingelser for, at foranstaltningerne kan fø- res ud i livet. Det er i øvrigt en nødvendig forudsætning for kriminalforsor- gens virksomhed, at den i sit ar- bejde støttes af befolkningen og de politiske organer udfra en for- ståelse af, at de kriminelle er et socialt probiem. som vedkommer hele samfundet og ikke kun de retshåndhævende organer. Landsdommer H. Brøndsted forklarer de forskellige sankti- onsformers idé og indhold og nævner her bl.a., at kriminallo- ven giver mulighed for at dømme lovovertrædere, hvis kriminalitet har forbindelse med en sygelig tilstand eller psykisk lidelser — til indlæggelse på hospital. Hvis det er nødvendigt af hensyn til retssikkerheden, kan sindssyge eller andre psykisk abnorme lov- overtrædere dømmes til anbrin- gelse på statshospital, åndssvage- anstalt eller en lægelig forva- ringsanstalt i Danmark. En så- dan anbringelse er et alvorligt indgreb overfor en grønlænder, fordi han derved helt fjernes fra det grønlandske samfund. Et andet sted i udtalelsen næv- ner landsdommeren, at opholdet på anstalten for domfældte i Godthåb i sig selv kan betyde en psykisk belastning for de indsat- te. Det kan udløse aggressioner og disciplinære vanskeligheder. I en konklusion til udtalelsen siger landsdommeren til sidst, at der regelmæssigt bør foretages undersøgelser af kriminalitetens bevægelser og af virkningen af idømte foranstaltninger, så både myndigheder og politikere får grundlag for at tage stilling til, om sanktionssystemet bør udbyg- ges eller ændres. Landsdommerens udtalelse fyl- der 10 maskinskrevne A-4-sider. -den. □ Landsrådet vedtog at henstil e til politimesteren, at en genere^ udbygning af politikorpset Grønland er ønskelig. Henvende ^ sen sker på grundlag af K’issui^ guaK Kristiansens forslag om an^ sættelse af en politimand i ThU le. Landsrådet vil imidlertid ik ^ anbefale forslaget på grund a den nuværende politimange' Otto Steenholdt sagde, at råde i henvendelsen til politimester^ gør opmærksom på, at politiet aflastes for det store kontorarbej^ de ved ansættelse af mere k°n torpersonale. □ Landsrådet vil anmode om at gøre nærmere rede f°r økonomiske muligheder med hen^ syn til bygdernes forsyning telefonapparater. Redegøre's®s skal danne grundlag for råde stillingtagen til det spørgs^0® ’ som blev rejst af Nikolaj Karls og Lars Emil Johansen. De fleste bygder har i dag eet telefonapparat, og der er laa ventetid på telefonsamtaler. Emil Johansen sagde i landsra ’ at han vil overveje at sP°ggt grønlandsministeren i Folketing om muligheden af på till®6s ^ villing at forsyne institutioner^ de store bygder Kangåmiut, gåtsiaK, Fiskenæsset og SydPr ven med telefonapparater. □ Landsrådets sekretariat sk‘’t undersøge mulighederne f°r beklæde gulvene i den kornnne ^ de landsrådsbygning med nia _ morfliser. Det besluttede la£ .j rådet på grundlag af Lars Johansens forespørgsel om a vendelse af grønlandsk marrn<Lo Det blev i øvrigt oplyst, at O følger spørgsmålet. A S G'cL j land Stone ligger i dag inde na et betydeligt lager af gronlan ^ marmor, som bliver benyttet forsogsproduktion af askcb*8 og lysestager. Vi har arbejdet efter bedste overbevisning — Vemod slår sig i sindene, når opbrud er en kendsgerning. Sådan føler jeg det i dag, hvor vi skal skilles efter fire års ar- bejde i landsrådet, sagde landsrådsformand Lars Chemnitz ved samlingens afslutning. — Vi har haft hårde diskussioner og behandlet tunge sager ansvarsfuldt. Mange gange har vi været mål for Jcritik. Det er en selvfølge i et demokratisk samfund. Det har været umuligt at tilgodese alle krav, men vi har be- stræbt os at finde frem til retfærdige løsninger. Andre har måske haft bedre resultater at opvise. Men vi har arbejdet efter bedste overbevisning. Det har været et uhyre lærerigt og interessant arbejde for mig. Jeg har prøvet at bestride formandskabet efter bedste evne. Jeg er glad og taknemmelig for mine kollegers støtte og for- ståelse i mit ansvarsfulde hverv. Vi har mistet tre kolleger i valgperiodens forløb, men i deres sted har vi fået nye og dygtige folk. Jeg takker mine kolleger her i rådet for et godt kammerat- skab og samarbejde og jeg takker sekretariatet, tolken og pres- sen for deres gode hjælp. Julut. 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.