Atuagagdliutit - 07.11.1974, Qupperneq 4

Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1974 ukiåkut atautsimlnera — Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1
pinerdlugtuliornermut
inatsit iluarsarniar-
neicalernera pilerpoK
pinerdlugtuliornermut inatsisip
iluarsarnigsså — inatsiseKarner-
mut ministeriaKarfingnit suliausi-
massoK — tugdlianik landsrådip
atautsiminigssåne sarKumiuneKå-
saoK, taima nalunaerpoK lands-
dommer H. Brøndsted landsrådip
najcrKutagssaussutut pinerdlug-
tuliornerme inatsisit pivdlugit o-
Katdlinerane oKauseKarame.
AG-p OKauserissaisa ingmikor-
tuisa ilait mardlugsuit matumuna
OKautigisavai:
pinerdlugtunik isumagingning-
neK iluarsartutdluagaK pigissaria-
KarpoK, nåmagtunik sulissugssa-
lik pissariaKartunigdlo igdlutilik,
tamåkunane inusugtut inigssine-
KarsinaussariaKardlutik, OKause-
Kautip ilåne oKarpoK.
taimågdlåt inusugtunut inig-
ssivfigssat mardluinait pigine-
Karput, tåssa atauseK Sisimiune
atauserdlo Nungme atauseK Di-
skobugtime inigssitagssaK kingu-
artitaorKa j auvoK.
nakorsauneK Inge Lynge isu-
maKarpoK, tarnikut ardlaKarne-
russunut misigssuissariaKaraluar-
toK månamut pissarnermik amer-
dlanerussunik, oKautigalugule, a-
merdlanerit suliarissalerneK ajor-
nartut tarnikut nakorsatut suli-
neK angnertunerulersinago.
landsdommerip OKautigå, inat-
sisip aulajangersagai periarfigssa-
Kartitsissut Kinersinigssamut pi-
neKautit suniuteKardluarnerussut
ardlagdlit sordleK KinerneKåsa-
nersoK, tamåkulo suliane atausiå-
kåne ingmikut aulajangivfiginiar-
neKartartut. periarfigssardle ait-
såt atordluarneKarsinauvoK inui-
aKatigit atortugssanik pigissaKar-
pata, pineKautigerKussat piviu-
ssumik namagsinigssåinut.
åmalume pissariaKavigpoK pi-
nerdlugtunik isumagingnigfik, su-
linermine inugtaussunit politiki-
kutdlo pissortanit tapersersorne-
Karnigsså, imatut issigalugo pi-
nerdlugtut inuiait atugåine ajor-
nartorsiutaussut inuiaKatigit ta-
marmik soKutigissariaKagait u-
kuinåungitsut erKartussinermut
tungassut.
landsdommer H. Brøndsted
navsuiaivoK pineKautigssatigut i-
lioriautsit ardlagdlit isumait i-
maitdlo pivdlugit uvanilo ilåtigut
taivdlugit, pinerdlungnermut i-
natsisip periarfigssaKartikai pi-
nerdlugtut erKartuneKarsinautit-
dlugit, pinerdlugtut pinerdlung-
nerat tungåssuteKarsimagpat nå-
pauunik imalunit tarnikut ajo-
Kutinik, taimåisimagpatalo nåpar-
simavingmut pisitdlugit. inungnut
navianaratarsinaunerat isumang-
naitdlisarniardlugo, niaKulårtut
imalunit avdlatigut tarnimikut i-
loKiaussut erKartuneKarsinåuput
nålagauvfiup tamåkununga nå-
parsimavinut pisitdlugit, imalunit
tarnimikut inortut najugåinut i-
malunit Danmarkime nakorsanit
nåkutigineKardlutik parnaerusi-
manigssånut. taima encartuneKar-
neK kalåtdlimut agsut sukanga-
ssutut misigissaussarpoK, tåssa
kalåleKatimingnit avigsårtitau-
vigsarmata.
OKauseKautime ilåne avdlame
landsdommerip taivå, Nungme
pinerdlugtunut isertitsivik ingmi-
ne tåssunga pisitanut tarnikut na-
KisimaneKautaussoK. tamåna ki-
nguneKarsinaussarpoK sukang-
nersarnemik nålagkumajung-
naernernigdlo.
OKauseKautine atautsimut eKi-
kamiuk naggatågut landsdomme-
re OKarpoK, akugtoKatigingnik pi-
nerdlungniarnerup avKutai mi-
sigssortariaKartut åmalo pitdlau-
tit suniutigissartagait, taimailiv-
dlutik pissortat politikeritdlo tu-
ngavigssaKarniåsangmata pine-
Kautit ineriartortitåusanersut av-
dlångortitåusanersiitdlunit.
land'sdommerip oKausenautå
Kupernernik angisunik 10-nik ta-
kissuseKarpoK maskinamik agdla-
tamik.
-den.
Landsdommer H. Brøndsted
Revision af kriminalloven
er allerede på trapperne
En revision af kriminalloven —
udarbejdetaf justitsministeriet —
forelægges for landsrådet til næ-
ste samling, oplyser landsdom-
mer H. Brøndsted i en udtalelse
i forbindelse med landsrådets
principielle drøftelse af den grøn-
landske kriminallov.
AG omtaler her et par afsnit:
Man må have en veludbygget
kriminalforsorg, der råder over
det nødvendige personale og de
nødvendige institutioner, hvor de
unge placeres, hedder det et an-
det sted i udtalelsen.
Der findes kun to ungdomspen-
sioner, nemlig én i Holsteinsborg
og én i Godthåb. En forlængst
planlagt ungdomspension i Disko-
bugten står i fare for at blive
udskudt.
Overlæge Inge Lynge mener,
at der bør foretages mentalunder-
søgelse i flere tilfælde, end det
sker, men oplyser, at det er
uoverkommeligt at behandle fle-
re sager, så længe den psykiatri-
ske tjeneste ikke er bedre ud-
bygget.
Landsdommeren oplyser, at lo-
vens bestemmelser giver mulig-
hed for at vælge mellem en ræk-
ke forskellige sanktioner, således
at retten i den enkelte sag kan
idømme de skønsmæssigt mest
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Men muligheden har naturligvis
kun værdi, hvis der i samfundet
findes de nødvendige betingelser
for, at foranstaltningerne kan fø-
res ud i livet.
Det er i øvrigt en nødvendig
forudsætning for kriminalforsor-
gens virksomhed, at den i sit ar-
bejde støttes af befolkningen og
de politiske organer udfra en for-
ståelse af, at de kriminelle er et
socialt probiem. som vedkommer
hele samfundet og ikke kun de
retshåndhævende organer.
Landsdommer H. Brøndsted
forklarer de forskellige sankti-
onsformers idé og indhold og
nævner her bl.a., at kriminallo-
ven giver mulighed for at dømme
lovovertrædere, hvis kriminalitet
har forbindelse med en sygelig
tilstand eller psykisk lidelser —
til indlæggelse på hospital. Hvis
det er nødvendigt af hensyn til
retssikkerheden, kan sindssyge
eller andre psykisk abnorme lov-
overtrædere dømmes til anbrin-
gelse på statshospital, åndssvage-
anstalt eller en lægelig forva-
ringsanstalt i Danmark. En så-
dan anbringelse er et alvorligt
indgreb overfor en grønlænder,
fordi han derved helt fjernes fra
det grønlandske samfund.
Et andet sted i udtalelsen næv-
ner landsdommeren, at opholdet
på anstalten for domfældte i
Godthåb i sig selv kan betyde en
psykisk belastning for de indsat-
te. Det kan udløse aggressioner
og disciplinære vanskeligheder.
I en konklusion til udtalelsen
siger landsdommeren til sidst, at
der regelmæssigt bør foretages
undersøgelser af kriminalitetens
bevægelser og af virkningen af
idømte foranstaltninger, så både
myndigheder og politikere får
grundlag for at tage stilling til,
om sanktionssystemet bør udbyg-
ges eller ændres.
Landsdommerens udtalelse fyl-
der 10 maskinskrevne A-4-sider.
-den.
□ Landsrådet vedtog at henstil e
til politimesteren, at en genere^
udbygning af politikorpset
Grønland er ønskelig. Henvende ^
sen sker på grundlag af K’issui^
guaK Kristiansens forslag om an^
sættelse af en politimand i ThU
le. Landsrådet vil imidlertid ik ^
anbefale forslaget på grund a
den nuværende politimange'
Otto Steenholdt sagde, at råde
i henvendelsen til politimester^
gør opmærksom på, at politiet
aflastes for det store kontorarbej^
de ved ansættelse af mere k°n
torpersonale.
□ Landsrådet vil anmode
om at gøre nærmere rede f°r
økonomiske muligheder med hen^
syn til bygdernes forsyning
telefonapparater. Redegøre's®s
skal danne grundlag for råde
stillingtagen til det spørgs^0® ’
som blev rejst af Nikolaj Karls
og Lars Emil Johansen.
De fleste bygder har i dag
eet telefonapparat, og der er laa
ventetid på telefonsamtaler.
Emil Johansen sagde i landsra ’
at han vil overveje at sP°ggt
grønlandsministeren i Folketing
om muligheden af på till®6s ^
villing at forsyne institutioner^
de store bygder Kangåmiut,
gåtsiaK, Fiskenæsset og SydPr
ven med telefonapparater.
□ Landsrådets sekretariat sk‘’t
undersøge mulighederne f°r
beklæde gulvene i den kornnne ^
de landsrådsbygning med nia _
morfliser. Det besluttede la£ .j
rådet på grundlag af Lars
Johansens forespørgsel om a
vendelse af grønlandsk marrn<Lo
Det blev i øvrigt oplyst, at O
følger spørgsmålet. A S G'cL j
land Stone ligger i dag inde na
et betydeligt lager af gronlan ^
marmor, som bliver benyttet
forsogsproduktion af askcb*8
og lysestager.
Vi har arbejdet
efter bedste
overbevisning
— Vemod slår sig i sindene, når opbrud er en kendsgerning.
Sådan føler jeg det i dag, hvor vi skal skilles efter fire års ar-
bejde i landsrådet, sagde landsrådsformand Lars Chemnitz ved
samlingens afslutning. — Vi har haft hårde diskussioner og
behandlet tunge sager ansvarsfuldt. Mange gange har vi været
mål for Jcritik. Det er en selvfølge i et demokratisk samfund.
Det har været umuligt at tilgodese alle krav, men vi har be-
stræbt os at finde frem til retfærdige løsninger.
Andre har måske haft bedre resultater at opvise. Men vi har
arbejdet efter bedste overbevisning.
Det har været et uhyre lærerigt og interessant arbejde for
mig. Jeg har prøvet at bestride formandskabet efter bedste evne.
Jeg er glad og taknemmelig for mine kollegers støtte og for-
ståelse i mit ansvarsfulde hverv.
Vi har mistet tre kolleger i valgperiodens forløb, men i deres
sted har vi fået nye og dygtige folk.
Jeg takker mine kolleger her i rådet for et godt kammerat-
skab og samarbejde og jeg takker sekretariatet, tolken og pres-
sen for deres gode hjælp.
Julut.
4