Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 10

Landsrådets efterårssamling 1974
Landsrådip 1974 ukiåkut atautsimmera — Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1
Inuit Institut
skal oprettes
Nej til en ny
tilskudspolitik
for nye boliger
Lars Emil Johansens og Jonathan
Motzfeldts forslag om oprettelse
af et Inuit Institut blev tiltrådt
af et enigt landsråd. Der skal ned-
sættes en arbejdsgruppe, som be-
står af repræsentanter fra Lands-
rådets sekretariat, Institut for
Eskimologi samt fra Grønlands
Seminarium. Arbejdsgruppen skal
have til opgave at udarbejde for-
slag til den nærmere skitsering
for etablering af instituttet.
Nogle af instituttets opgaver er
forskning og udregningsarbejde,
samt at yde konsultativ bistand
inden for områder, der står cen-
tralt i udviklingen af det grøn-
landske samfund, forskning inden
for sprog og kultur — og en hel
del aktuelle ting kan tages op:
Miljø- og forureningsspørgsmål i
almindelighed og disses forbindel-
se med den påtænkte mine- og
olieindustri i særdeleshed. Insti-
tuttets kapacitet kan man også
have gavn af i bestræbelserne
for at udarbejde en ny grønlandsk
skolelov.
Lars Emil Johansenip Jonathan
Motzfeldtivdlo Inuit lnstitut-imik
pilersitsinigssamik sujunersutåt
landsrådimit tamarmiussumit a-
kuerineKarpoK. taimailivdlunilo
suleKatigigsugssanik pilersitsisso-
KåsacK, landsrådip agdlagfeKarfi-
anit, Institut for Eskimologi-mit
Kalåtdlit-nunåta Seminåriånitdlo
ilaussortaKartugssamik. tåukua
suliagssarisavåt institut-ip KanoK
iliordlune pilersineKarnigssånut
suj unersusiornigssaK.
institut-ip suliagssaisa ilagåt i-
lisimatutut misigssuissarnigssaK
påsiniaissarnigssardlo, kisalo åma
kalåtdlit inuiaKatigit ineriartor-
neråne pingåruteKartut tungaisi-
gut sujunersuissutut suliaitartar-
tugssauvdlune. OKautsit kulturiv-
dlo tungaisigut ilisimatutut mi-
sigssugagspat saniatigut mingug-
titsinerup pingortitavdlo inardlit-
sailineKarnigssånut tungåssute-
Karlunik suliaKartåsaoK — ming-
nerungitsumik nunavtine augti-
tagssarsiorneK autdlartmeKarérsi-
massoK uliasiornigssardlo ilimagi-
neKartoK ercarsautigalugit. insti-
tut-ip sulisinåussusia nunavtine
nutåmik atuartitaunerup tungå-
tigut inatsisiliornigssame atorfig-
ssaKartineKardluarumårsimavor-
taoK.
Upernaviarssuk
angmarfrisavok
Jonathan Motzfeldtip Upernavi-
arssup savautilingnut iliniarfigtut
atulerKingneKarnigssånik suju-
nersutå landsrådimit tamarmiu-
ssumit akuerineKarpoK. landsråd-
imut ilaussortat kujatdlerpåt pi-
ngasut sujunersutip sarKumiuti-
nginerane ingmingnut OKaluterér-
nermingne sujunersumut isuma-
Som finansieringsmuligheder
for Inuit Institut er nævnt Forsk-
ningsrådet, Københavns Universi-
tet, forskellige fonds samt for-
skellige grønlandske instanser.
Der oprettes en bestyrelse for
instituttet, og landsrådet sørger
for en grønlandsk flertalsrepræ-
sentation i bestyrelsen. Det vil
være passende, såfremt Institut
for Eskimologi og Det grønlandske
Seminarium får repræsentation i
bestyrelsen.
Det er ønskeligt og nødvendigt,
at medarbejderne har en speciel
indsigt i de grønlandske sam-
fundsforhold. Dette kan betyde, at
der evt. vil kunne lempes lidt på
krav om universitets-grad o. lign.
til fordel for andre former for
højere uddannelser, der giver ad-
gang til viden inden for sprog
og andre grønlandske anliggen-
der.
Inuit Institut placeres i Nuk.
Instituttet kommer til at bære
navnet Inuit Institut.
Påbe.
aningaussalersorneKarsinaune-
ranut periarfigssat åssigingitsut
taineKarsimåput — sordlo Forsk-
ningsråde, Københavnip Univer-
sitetia, aningaussauteicarfit åssi-
gingitsut kisalo periarfigssat av-
dlat nunavtine pineKarsinaussut.
Institutip sujulerssuissugssånik
pilersitsissoKåsaoK tåssanilo ka-
låtdlit amerdlanerussuteKarnig-
ssåt landsrådip isumagisavå. pi-
ssusigssamisusaoK Institut for
Eskimologi åmalo Kalåtdlit-nunå-
ta Seminåriå tåssane ilaussortau-
titaKåsagpata.
Inuit Institutime suleicataussut
sapingisamik nunavtine pissutsi-
nik påsisimassaKardluartunigssait
pissariaKardlunilo neriutiginar-
poK. taména ilåtigut ima kingu-
neKarsinauvoK imana universite-
time iliniarsimassunigssamik piu-
massarineKartartut migdlilerivfi-
gineKarsinauvdlutik, taimailiomi-
kut OKautsit kulturivdlo tungaisi-
gut angnertunerussumik avdlatut
itumik iliniagaKarsimassut inuit-
dlo nunavtine pissutsinik påsisi-
massaKardluartut institutime su-
leKataunigssamut periarfigssiku-
mavdlugit.
Inuit institut NungmisaoK.
institute ateKåsaoK INUIT INS-
TITUT.
Katausimåput. Jonathan Motz-
feldtip navsuiauteKarnermine o-
Kautigå grønlandsrådip Uperna-
viarssuk pivdlugo ingmikut sulia-
Kartitåta savautigdlitdlo peKati-
gigfiata sujunersut isumaKatigisi-
magåt.
Lars Chemnitzip sujunersut tu-
ngavisigut landsrådimit isumaKa-
tigineKarKuvå. landsrådip forret-
ningsudvalgiata tamatuma akuer-
ssissutigineKarneratigut Uperna-
viarssup atorKilernigssånut ani-
ngaussartutigssat misigssusavai.
Påbe.
□ Landsrådet vedtog, at rådets
sekretariat optager forhandlinger
med ombudsmandsinstitutionen
med henblik på oprettelse af et
forbindelseskontor, hvor henven-
delser fra Grønland samles til vi-
dere ekspedition. Det skete på
grundlag af Jonathan Motzfeldts
forslag herom.
Formanden oplyste i sin svar-
tale, at ombudsmanden har pla-
ner om selv eller ved at sende
en kontorchef til at gennemføre
årlige besøg i Grønland af ca.
2 ugers varighed.
□ Landsrådet vil afvente resul-
tatet af en planlagt effektivise-
ring af indførselskontrollen, inden
der tages skridt til en ansættelse
af en toldassistent i Grønland.
Otto Steenholdt foreslog, at lands-
rådet i Søndre Strømfjord ansæt-
ter en toldassistent, som skal be-
rejse kysten og i samarbejde med
postmestre holde bedre kontrol
med afgiftsvarer og narkotika.
Kontrolsystemet med afgiftsva-
rer vil blive taget op til over-
vejelse i forbindelse med Grøn-
lands tilslutning til EF’s ydre told-
tarif pr. 1. januar 1978.
Familiepleje
betales bedre
Satserne for familiepleje blev for-
højet og pristalsreguleret med
landsrådets vedtagelse af en ny
vedtægt for børne- og ungdoms-
forsorg. Det samlede beløb vil nu
være 635 kroner om måneden mod
før 255 kroner.
Man har hidtil arbejdet efter
en midlertidig, ret kort vedtægt,
som gav nogle få rammer for
børne- og ungdomsforsorgen. Nu
har man fået skik på områder, der
ikke tidligere har været vedtægt
for. Det gælder f.eks. daginstitu-
tionsområdet og lejeforholdene.
I vedtægten er det desuden
klart beskrevet, hvilke opgaver,
der påhviler kommunerne, cg
hvilke der påhviler direktoratet.
Vedtægten vil få betydning for
den forebyggende børne- og ung-
domsforsorg.
Jørgen Olsen spurgte, hvorfor
der var foreslået så drastiske for-
højelser af vederlag for familie-
pleje. Arbejds- og socialdirektør
Nis Ley svarede, at det var nød-
vendigt for at animere til familie-
pleje i Grønland fremfor at børn
sendes i familiepleje i Danmark.
Desuden er det hidtidige vederlag
på kun 255 kroner fra 1966.
-den.
Grønlands
Kommando
Landsrådet kunne ikke tage stil-
ling til, hvor Grønlands Komman-
do skal flyttes il. Det foreliggen-
de materiale var ikke tilstrække-
ligt, mente flere.
Godthåb kommune har meddelt,
at Godthåb ikke er interesseret,
mens Frederikshåb, Sukkertoppen
og Holsteinsborg gerne vil have
Grønlands Kommando boende.
På grund af islæg i havnen i
Holsteinsborg om vinteren fra-
rådes det, at Grønlands Komman-
do placeres der, men Jørgen Ol-
sen oplyste, at der ikke kommer
mere is i havnen i Holsteinsborg,
end at selv de aller mindste både
kan sejle i den. — Så skulle
„krigsskibe" vel også kunne, sag-
de Jørgen Olsen. Han mente i øv-
rigt, at Grønlands Kommando selv
burde bestemme, hvor de vil bo.
-den.
I landsrådets debat om boligfor-
holdene gav flere medlemmer ud-
tryk for originale synspunkter. En
principiel debat om alternativet
ejer/lejer-boliger efterlod et øje-
blik forventninger om en helt ny
tilskudspolitik.
Udgangen af diskussionen blev
imidlertid opretholdelse af Status
quo.
Formanden og Lars Emil Jo-
hansen var enige om, at hele
boligstøttemarkedet skal baseres
på lejerboliger — også boligstøtte-
huse — for på den måde at for-
dele støtten bedre. Flere andre
medlemmer støttede tanken, men
ønskede muligheden for at eje
et hus fortsat.
Lars Emil Johansen forklarede,
at man — selvom hans og for-
mandens forslag blev gennemført
— fortsat kan eje huse. Men fi-
nansieringen må ske ved hjælp
af pengeinstitutterne.
De grønlandske fiskere får ikke
overdraget den uopfiskede del af
den færøske laksekvota. Det har
grønlandsminister Holger Hansen
svaret både Nikolaj Rosing i Fol-
ketinget og KNAPP’s hovedbesty-
relse.
Nikolaj Rosing referede en ar-
tikel i AG nr. 39 om de uopfiske-
de norske og færøske kvoter og
spurgte grønlandsministeren, om
han vil tage initiativ til en hur-
tig undersøgelse af, om den uop-
fiskede rest af den færøske kvote
kan overføres til grønlandske fi-
skere.
Holger Hansen svarede bl.a., at
færinger og danskere kan over-
udvalge inuiait
tamat suleKa-
tigmgnerånut
itigartitauvoK
Lars Emil Johansenimit sujuner-
sut inuiait avdlat suleKatigineri-
nut atautsimut ingerdlatseriause-
KarnigssaK pivdlugo udvalgilior-
nigssamut sujunersut. Lars Emil
Johansen isumaKarpoK måna ti-
kitdlugo inuiaKatigit avdlat sule-
Katigigsortåinut autdlartitaKar-
tarneK landsrådip ilaussortaKarfi-
gissartagainut årKigssutencalårsi-
mavatdlårtoK. taimåitumik lands-
råde pissariaKartitsivoK autdlarti-
taKartåsavdlune silarssuarmut av-
dlamut tungassutigut atåssute-
Niels Carlo Heilmann, Hendrik
Nielsen m. fl. ønskede mulighe-
den for støtte til ejerhuse bibe-
holdt.
Jørgen Olsen mente, der bør
skabes mulighed for ejerlejlighe-
der, og Otto Steenholdt sagde, at
ejerprincippet forbedrer vedlige-
holdelsen.
Nikolaj Karlsen og Lars Emil
Johansen var meget imod at ind-
føre ejerlejligheder og sagde, at
det grønlandske boligmarked be-
stemt ikke var modent til det
endnu.
Resultatet af afstemningen blev,
at 3 var for princippet om ejer-
lejligheder, 9 var imod, og 2 stem-
te ikke. 11 var for opretholdelse
af de såkaldte kap. 2-lån, og 3
stemte ikke. 6 var for bibeholdel-
se af kap. 4-lån, mens 3 var imod.
og 5 ikke stemte.
-den.
føre dele af deres kvoter fra i ar
til næste år. 1975 er det sidste år,
færinger og danskere kan fiske
laks ved Grønland.
Ministeren sagde, at den samle-
de færøske kvota er mindre end
3.000 tons.
Holger Hansen oplyste, at mi-
nisteriet vil gå i gang med at
udarbejde regler for en forde-
ling af laksefiskeriet for næste
sæson. Reglerne skal gøre det
muligt at sikre fiskerne i yder-
distrikterne deres del af fiske-
riet. Det lykkedes desværre ikke
i år.
-den.
Kautigssamik nalerKutumik ilau-
ssortalingmik.
ilaussortat ardlagdlit isumaKar-
put taimatut udvalgip landsråde
aningaussatigut aulajangissarnig"
ssatigutdlo pissugssångortitartug-
ssaugå.
Lars Emil Johansenip navsuiar-
på taimåitugssåunginera. udval-
giussugssauvoii landsrådip udval-
gé amerdlanerit åssigalugit pi'
ssugssautitsingitsoK.
kisiåne sujunersut amerdlanerit
taisinermikut itigartipåt.
sujuligtaissordle isumaKarpoK
udvalgiliortariaKartoK nunanut
avdlanut suleKatigingnigtugssanik
landsrådip ilaussortainik Kinersi-
ssartugssamik. rådip isumaKatigi-
ssutigå forretningsudvalgip Kø-
benhavniliarnigssånut atassumik
tamåna oKaldlisigineKåsassoK.
-den.
Inuit Institut
autdlarsfsaoK
Ingen lakstil
yderdistrikter
10