Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 5

Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1974 ukiåkut atautsimlnera — Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1
Hårde ord
om valgret
landsrådimut ilaussortat ardlåinåtalunit kigsautigigunångilå nunavtlne pinerdlQteKarsimassut taimatut
iliorfigineKartalernigssåt . .
Ingen i Grønlands landsråd synes stemt for, at sanktionerne mod de kriminelle i Grønland skal udvikle
sig denne retning . . (Alfred Toft).
Grovere kriminelle
lovovertrædelser
Skal to års ophold i Grønland
v*re en betingelse for valgret i
'andsdelen? Hjemmestyreudval-
Set skal behandle spørgsmålet,
som Lars Emil Johansen rejste
1 landsrådet. Han sagde, at det
faå være utilfredsstillende for
udsendte med ganske kort grøn-
landserfaring at miste retten til
at stemme i hjemmekommunen
°g samtidig få adgang til valg-
deltagelse i Grønland, som de
Ikke kender ret meget til. Den
ordning er også utilfredsstillende
for den lokale befolkning, hvis
»grundlovhjemlede ret til indfly-
delse på nationens politiske an-
liggender trues eller reduceres
betydeligt".
Ungbo-t
nutåmik
'sumaKatigingneKarpoK Ungbonik
arnerdlanernik sanassoKarKiså-
hgitsoK, landsrådip oKatdlisiging-
haago Ungbone inigssissarnerup
aningaussanut tungassortainik i-
sumaliutigssissut.
tamatumunga taorsiutdlugo
landsrådip akuerssorpå inigssia-
liortarnigssaK tatdlimanik arfini-
Ungnigdlunit initalingnik, initai
atausiékårdlugit inusugtunut na-
fogagssatut årKigssuneKartartug-
ssanik. init kåtutut taimåitut ang-
hertunik aningaussartuteKångika-
luardlune ilaKutaringnut atausiå-
kånut inigssiatut iluarsåuneKarsi-
håuput.
suleKatigigsitat isumaliutigssl-
ssutåt tusautigssatut tiguneicar-
Pok, landsrådivdlo akuerå suleKa-
tigigsitat suliartik nangisagåt.
0 Landsrådet bemyndigede
bjemmestyreudvalget til at op-
tage forhandlinger med Grøn-
landsministeriet om lovhjemmel
for en rådmandsordning i Grøn-
land. Lars Emil Johansen sagde,
at det er beklageligt, at ministe-
riet ikke vil lovhjelme dette for-
alag, som landsrådet godkendte
sidste år. Efter hans mening er
det første skridt til indførelse af
hjemmestyre. Otto . Steenholdt
støttede Lars Emil Johansen og
sagde, at han havde håbet på, at
fodmandsordningen kunne træde
1 kraft ved næste valgperiode.
Formanden: — Jeg finder en
sådan ændring af valgloven be-
tænkelig. Man kan ikke udelukke
skatteborgere fra stemmeretten.
Jonathan Motzfeldt: — Jeg kan
heller ikke gå ind for et forslag,
der fratager medborgere deres
demokratiske ret, og som vil øge
spændingen mellem de to be-
folkningsgrupper.
Otto Steenholdt: — Lars Emil
Johansen har flere gange gjort
sig til talsmand for minoritets-
gruppen grønlændere. Nu mod-
siger han sig selv ved at ville
udelukke den danske minoritets-
gruppe fra valgdeltagelse i Grøn-
land. Det vil også ramme ud-
sendte grønlændere.
Lars Emil Johansen: — Jeg vil
ikke udelukke de udsendte fra
deres demokratiske ret til at
stemme. Adskillige udsendte har
over for mig ytret ønske om at
stemme i deres hjemmekommune.
Det er også hensigten med mit
forslag. Jeg er tilhænger af en
fredelig sameksistens mellem
danske og grønlændere i Grøn-
land. Jeg vil undgå en yderligere
tilspidsning af det danske-grøn-
landske forhold, som vil blive be-
lastet, hvis de udsendte får for
stor indflydelse på valghandlin-
gerne.
Henrik Nielsen: — Jeg tillæg-
ger grønlandserfaring stor vægt
som betingelse for stemmeret i
Grønland. De lokale vælgere må
beskyttes. Resultaterne i vejr-
stationerne ved sidste valg viser,
hvor stor indflydelse de udsendte
stemmer kan have.
Flere talere ønskede spørgsmå-
let videresendt til behandling i
hjemmestyreudvalget. Ved af-
stemningen stemte 11 herfor.
Julut
□ Landsrådet henstillede til ra-
dio, presse og offentlige institu-
tioner, at man så vidt muligt be-
nytter de grønlandske stednavne,
som landsrådet besluttede på ef-
terårsmødet i 1973. Lars Emil Jo-
hansen, som rejste spørgsmålet
sagde, at der hidtil ikke er gjort
noget for at virkeliggøre lands-
rådets beslutning.
□ KNAPP vil tage sig af spørgs-
målet om, at fartøjsforsikringen
kan yde erstatning til bådeejere,
som har ventet mere end en uge
på eftersyn. Forslaget er fremsat
af Knud Kristiansen.
Der synes at være sket en vis
forgrovning af kriminaliteten i
Grønland, fremgår det af en skri-
velse fra politimester J. R. Karls-
son. Skrivelsen er rekvireret af
landsrådet til brug for en prin-
cipiel drøftelse af den grønland-
ske kriminallov.
Forgrovningen omfattes blandt
andet af flere drabsforsøg, alvor-
ligere voldtægtsforhold, bl.a. be-
gået overfor små børn, et øget
antal graverende voldstilfælde og
flere pengeskabsindbrud.
Politimesteren skriver, at det
er en markant forøgelse af en
form for kriminalitet, som en
„befolkning med vågnende rets-
bevidsthed næppe uden videre
kan acceptere bliver afgjort med
bøder eller med lignende lidet
følelige sanktioner".
Om kriminaliteten i øvrigt op-
lyser politimesteren bl.a., at især
tyverier dominerer kriminallov-
overtrædelserne. Der er i alt 2.015
forhold — næsten 50 pct. af samt-
lige anmeldte sager i forhold til
kriminalloven. En specialunder-
søgelse af visse distrikter uden
for Godthåb viser, at tyverikri-
minaliteten helt domineres af
småtyverier. Over 80 pct. af ty-
verierne gjaldt værdier under 500
kr. og 90 pct. værdier under 1.000
kr. Der er ikke tale om profes-
sionel kriminalitet, men enkelte
— som havde med en del af for-
holdene at gøre — må betegnes
som vanemæssigt kriminelle.
Politimesteren mener, at det
må gøre krav på allerstørste op-
mærksomhed, når Lars Emil Jo-
hansen foreslår revision af kri-
minallovens sanktionssystem og
foreslår fremskaffet økonomisk
grundlag for at gennemføre de
kriminalretlige foranstaltninger
— herunder oprettelse af en luk-
ket psykiatrisk behandlingsafde-
ling i Grønland.
Politimesteren mener i øvrigt
om den grønlandske kriminallov,
at det føles overordentlig til-
fredsstillende, at den grønlandske
kriminallov er opbygget på så
smidige principper.
— Men kriminallovens fortsat-
te eksistens står og falder med
muligheden for at give lovens be-
stemmelser praktisk indhold,
skriver politimesteren bl.a.
-den.
pinerdlungnerit ingassangnerussut
foalåtdlit-nunåne pinerdlugtarne-
l'it nakigtaitdliartortut malung-
^arsilerpoK, taima politimester J.
fo Karlsson agdlagarissamine o-
^arpoK. agdlagaK piumaneKarsi-
foavoK landsrådimit Kalåtdlit-
aunåne pinerdlungnermut inatsit
fongaviussumik CKatdlisiginigsså-
hut.
nakigtåinerulernerit ilåtigut ila-
Sait toKutseriaraluarnerit, nåkig-
foitsumik pingitsailivdlune arne-
rfoiarnerit, ilåtigut mérKanut mi-
^issunut, åniartitsinerit angnertut
anierdlanerulerdlutik aningausse-
rivitdlo sisait ardlaleriardlune u-
jajaivfigineKartardlutik.
politimestere agdlagpoK, agsut
malungnartorujugssussoK piner-
dloriartarneK imåitoK, „inuiaKa-
tigit erKortumik misigisimangnig-
dlutik nalungitsut nåmaginarsi-
naugunångisait pitdlauteKartåsag-
pata akilisitsinerinarmik imalunit
taimatut såkukitsigissunik".
pinerdlungniartarnerit atautsi-
mut issigalugit avdlatigut politi-
mestere nalunaerpoK ilåtigut, pi-
rigårtumik tigdlingniartarnerit pi-
nerdlungnernit avdlanit amer-
dianeroKissut. katitdlune tig-
dlingniartoKarsimavoK 2.015-inik
— tåssa pinerdlungnerit påsine-
Kartut KerKe tikingajagdlugit.
Nup avatåne nunap ingmikortui-
sa ilaisa ingmikut misigssuivfigi-
neKarnerine takuneKarpoK tiguv-
sukårniarnikut angnertungikalua-
tigut uniorKutitsinerit amerdla-
nerpåt pissartut. tigdlitat 80-é
500 kr. inordlugit nalilingnik tig-
dlingneruput 90 pct-itdlo 1000 kr.
inordlugit nalilingnik tigdlingne-
ruput. inussutigssarsiutigalugo pi-
nerdlungneK atorneicångikaluar-
POK, kisiåne atausiåkåt — ardla-
Kålugtut — taineKarsinåuput iler-
Kuliutlnardlugo pinerdlungniarta-
lersimassut.
politimestere isumaKarpoK, ag-
sut soKutigissariaKartoK, Lars E-
mil Johansen sujunersuteKarmat
pinerdlugtunik pitdlaissarnerup
sukanganerulernigssånik sujuner-
sutigalugulo aningaussagssaKarti-
tauniarKUvdlugit pitdlaissarnerit
nåmagsineKartarnigssait — tåssu-
nga atatitdlugo parnaerusimav-
dlugit tarningisigut nakorsarniar-
tariaKartut Kalåtdlit-nunane ing-
mikortortamik.
tamatuma saniatigut politime-
stere isumaKarportaoK, agsut ilu-
arinarnerardlugo kalåtdlit pit-
dlaissarnermut inatsisait taima e-
Kaitsigingmata najorKutagssanik
pitdlaissarnermut tungassutigut.
— kisiåne inatsisip atåinarnig-
sså ilaKartitaussariaKarpoK inat-
sisip aulajangersagaisa piviussu-
tigut nåmagsinigssånik periarfig-
ssat pigilernerinik, politimestere
agdlagpoK.
-den.
5