Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 3

Landsrådets efterårssamling 1974
Landsrådip 1974 ukiåkut atautsimmera — Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1
Sådan mener de om kriminalloven
AleKa Kristoffersen, 21 år.
Søren Egede, 53 år.
Pavia Kristensen, 23 år.
Lise Rosing, 27 år.
Theodora Lynge, 26 år.
Alexa Kristoffersen, 21-nik
ukiulik: isumaKarpunga imer-
niartarfit uvdlulnarne uvalikut
angmassarnere soraerutdlugit
aitsåt arfernup migssåne ang-
martaleraluarpata iluaKutausi-
naugaluartoK. isumaKångila-
ngale inuit pisiniarfingne imer-
niartarfingnilo imigagssarsisi-
naunerat kigdlilersortariaicar-
toK. isumaKarpunga imigag-
ssartorsimavdlutik angnertu-
nik pinerdluteKarsimassut pit->
dlagaunertik nåvdlugo imigag-
ssartoncussaujungnaertaria-
Kartut.
Alena Kristoffersen, 21 år: Jeg
mener, at det måske kan hjæl-
pe, hvis restaurationerne ikke
er åbne om eftermiddagen.,
men først åbner om aftenen
ved seks-tiden. Men jeg me-
ner ikke, at mængden af spi-
ritus, man kan købe både i
butikker og restaurationer,
skal være begrænset. Jeg sy-
nes, at mennesker, der har be-
gået grove forbrydelser, skal
nægtes adgang til spiritus i
hele straffetiden.
Søren Egede, 53-inik ukiulik:
pinerdlungnermut inatsime pi-
neKautigssissutit såkortuneru-
leraluarpata inuit pinerdlung-
niartartut pineKautertik kamå-
ssutigalugo sule såkortuneru-
ssumik periartaliséput. taimåi-
tumik uvanga uvdlume pine-
KautigssissarneK nåmagtutut
issigåra. åssersutigalugo OKau-
tigisinauvara inuit kalålimi-
nérniarfiup erKåne imiårartor-
tut inerterångavtigik kigdlor-
mut sukagkalugtuinartarput.
Søren Egede, 53 år: Hvis man
skærjer kriminallovens sank-
tionsmuligheder, vil de knmi-
nelle bare optræde endnu hår-
dere i deres vrede over, at
sanktionerne er skærpede.
Derfor anser jeg sanktionerne
for at være passende i dag.
Som eksempel kan jeg nævne,
at når vi opfordrer mennesker,
der drikker øl ved brættet om
at lade være, reagerer de helt
imod hensigten: de begynder
bare at drikke endnu krafti-
gere!
Pavia Kristensen, 23-nik ukiu-
lik: pineKautigssIssutigineKar-
tartut såkukinerat patsisigalu-
go pinerdluteKartartut nuåna-
rinardlugulusoK uverilersar-
put — tamåna suleKativnik o-
KaloKateKartarnivkut påsivara.
kisiånile nangmineK isertitsi-
vingmitdlune KanoK pineKauti-
gitineKartartut såkortutigine-
rat misigisimanarnerput. par-
naerussivitdle entuneKåsagpa-
ta imaKa tamåna såkortuvat-
dlasaoK. tåssame sut avKutiga-
lugit pineKautigssissutigine-
Kartartut såkortusitineKarsi-
naunersut enrarsautigivdluar-
Kårnago akineK ajornarpoK.
Pavia Kristensen, 23 år: På
grund af sanktionernes mild-
hed er der mange kriminelle
gengangere. De begynder at
begå kriminelle handlinger li-
gesom bare for sjov — det ind-
tryk har jeg fået ved samta-
ler med mine arbejdskamme-
rater. Men jeg ved ikke, hvor-
dan de indsatte føler med hen-
syn til sanktionernes mildhed
eller strenghed. Det er nok for
strengt at indføre rigtige
fængsler. Det er svært at sva-
re pået spørgsmål om vi skal
have strengere straffe, når
man ikke har overvejet spørgs-
målet nøje.
Lise Rosing, 27-nik ukiulik:
maligtarivdluarnago Kanos o-
Kautigisavdlugo nalunaraluar-
poK — kisiåne ilåtigut suka-
ngangajagtutut isumaKarfigi-
narpoK. tåssame pinerdlute-
Karsimassut ilåtigut sivisunga-
jagtumik isersimatineKartar-
mata — ilåtigutdlo inuit isersi-
matineKarsimassut tamåna
sorraitdlissutiginartarpåt.
Lise Rosing, 27 år: Det er lidt
svært at udtale sig om spørgs-
målet, når man ikke har fulgt
det nøjere — men ofte synes
kriminalloven at være lidt for
streng. Fordi det nogen gange
er sådan, at de kriminelle sid-
der inde i anstalten i for lang
en tid — og nogle af dem bli-
ver bare mere hensynsløse af
den grund.
Theodora Lynge, 26-nik ukiu-
lik: pinerdlutit såkortusiartui-
narnerånut — ånersaerujug-
ssuartarnernut toKutsissarner-
nutdlo — imigagssamik atui-
pilungneK patsisauvoK. tama-
tumunga patsisaussut ilagå-
taoK inusugtut unukut sussag-
ssaKartineKarpatdlånginerat.
tåssame inusugtuancat sumik
ornigagssaKartineKånginamik
— katerssortarfingme kavfi-
sorniartarfingnilunit imigag-
ssaKångitsune Kitigtarnerit
ingerdlaterKigtariaKaraluartut
kipitineKarsimangmata. åmalo
filmit pinerdlugtuliortunik
imagdlit takutineKartartut nu-
navtine amerdlavatdlårput. ta-
måkume inugtait nuånårtori-
neKalersinåuput avdlatigut so-
KutigineKautigssaKångitsune
soKutigerKussunile periarfig-
ssanik malingneKarsinaussunik
tikuaissusinauvdlutik.
Theodora Lynge, 26 år: Grun-
den til mere alvorlige forbry-
delser — grove voldshandlin-
ger og mord — er spiritusmis-
bruget. Men én af grundene
er også, at de unge ikke har
ret mange fritidsmuligheder
om aftenen. De helt unge har
ikke nogen steder, de kan gå
til. Dans i forsamlingshuset og
i kaffebar, begge spiritusfrie
steder, bør være muligt, men
er helt indstillet. Der viser for
mange volds- og kriminalfilm
i vort land. Det er jo sådan,
at „stjernerne" i sådanne film
kan blive uheldige idoler for
ungdommen.
pineKautigssussutit ima isumaKarfigait
rnisigssusagåt
pineicautit
avdlaulisanersut
J^rdlungnermik inatsisit piv-
ugit landsrådime OKatdlineK
, SgaserneKarpoK udvalge pissor-
(aKarfingnit åssigingitsunit inug-
„ KartoK aulajangissugssångorti-
^ardlune pinerdlungnermik i-
JSisit imaKalo åma imigagssa-
s lk ajornartorsiutit atautsimér-
g^atigineKåsanersut. udvalgip
„ a rnisigssiisavå årKigssussissar-
jj, r’t avdlånguteKartineKarnigssåt
SsariaKåsanersoK.
> ht.^‘ars Emil Johansen isumaKar-
PinerdluteKarsimassut peKa-
btineKåsassut udvalgip sulinig-
ahe.
Lars Emil Johansen åndgssu-
ssissarnikut periarfigssat sangmi-
neKarneråne OKarpoK, politit er-
Kartussivitdlo suliartik pitsåu-
ngitsumik ingerdlåkunaråt ima-
lunit taimåisimångigpat suliartik
avdlatut ingerdlatisavdlugo peri-
arfigssaKarsimångitsut.
pingårtumik tåuna kingugdleK,
tåssa årKigssussinigssamut peri-
arfigssat ajorpatdlårnerat ilau-
ssortanit isumaKatigineKarpoK.
Otto Steenholdt OKarpoK inatsi-
sit pitsaussugaluartut, eKaitsuv-
dlutik ajungitsorpagssuarnigdlo
aulajangersagartaKardlutik. — ki-
siånile tamåko malingneKångit-
dlat, OKarpoK. — pinerdluteKar-
simassunut KanoK iliusigssat nå-
mångitdlat..
Lars Chemnitz OKarpoK ma-
lungnartoK pinerdlungnermik i-
natsisit pilersineKarsimassut ani-
ngaussagssarigsårfiup nalåne. —
månåkutdle pissutsit avdlåuput,
OKarpoK. — årKigssussinigssanut
pissariaKartunik måna aningau-
ssagssaKångilaK. nunavtine politit
amigarput, Lars Chemnitz OKar-
POK.
rådime isumaKatigissutigine-
KarpoK pinerdluteKarsimassut i-
noKatigingnut utertiniagaussarne-
rat periausiussoK ajungitsoK, —
kisiånile sordlo Lars Emil Johan-
sen OKartoK: taimailiorneK kisi-
me nåmångilaK. tåssame piner-
dluteKarsimassut inoKatigingnut
uternigssåt sulissutigineKartitdlu-
go, inuit akornuserneKarsinau-
ssarput pinerdluteKartunit. inoKa-
tigit inardlitsailineKarnigssåt ang-
nerussumik erKarsautigissariaKar-
parput, OKarpoK.
atautsimérssuarnigssamik er-
Karsautit ardlagdlit ilalernartipåt,
tamånale tåssa udvalgip aulaja-
ngivfigisavå.
Jørgen Olsen OKarpoK ilisima-
tut påserérsimagåt såkortuneru-
ssumik pineKautigssinikut piner-
dlungniartarneK migdlisineKarsi-
nåungitsoK. taimåikaluartordle i-
låtigut såkortunerussumik pine-
KautigssinigssaK navssåriniarta-
riaKarparput, Jørgen Olsen OKar-
POK.
— uvanga nangmineK isumaga
maligdlugo — tamåname åma po-
litimesterip agdlagåtigut ugper-
narsarneKarpoK — pinerdluteKar-
tarnerit amerdlanerpåt imigag-
ssamit pissuteKarput. isumaKarsi-
magaluarpunga imigagssap iner-
terKutauvdluinalerneratigut, pi-
nerdlungnermik inatsisit OKatdli-
nigssaK pissariaerukumårtoK, tai-
matutdle tåssa pissoKångilaK. tai-
maingmat avdlamik tungavig-
ssaerupunga Lars Emil Johansen-
ip sujunersutå erKåisångikuvko.
tåuname isumaKatigalugulo ta-
persersordluinarpara.
-den.
Otto Steenholdt.
3