Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 6

Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1974 ukiåkut atautsimlnera — Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1
Udvalg undersøger
behov for ændret
sanktionssystem
Kriminallovsdebatten i landsrådet
endte med, at et udvalg med re-
præsentanter fra de forskellige
myndigheder skal afgøre, om der
skal holdes en konference om kri-
minalloven og eventuelt spiritus-
problemerne. Udvalget skal des-
uden søge at vurdere om, der er
behov for et ændret sanktionssy-
stem.
Lars Emil Johansen mente, at
man skal drage de kriminelle ind
i et sådant udvalgsarbejde.
Lars Emil Johansen sagde i for-
bindelse med diskussionen om
sanktionsmulighederne, at: — en-
ten gør politiet og domstolene de-
res arbejde dårligt, eller også har
de ikke mulighed for at gøre det
bedre.
Netop denne sidste vurdering,
nemlig at sanktionsmulighederne
er alt for dårlige — vandt almin-
delig tilslutning blandt medlem-
merne.
Otto Steenholdt sagde f. eks.,
at loven er udmærket. Den er
smidig og rummer en masse gode
bestemmelser. — Men den bliver
ikke fulgt op, sagde han. — Mu-
lighederne for at gribe ind over-
for kriminelle er ikke tilstrække-
lige.
Lars Chemnitz sagde, at krimi-
nalloven bærer præg af, at den
blev skabt i en tid, hvor der var
højkonjunktur. — Nu er det an-
derledes, sagde han. — Der er
ikke penge til etablering af de
nødvendige sanktionsbetingelser.
Den grønlandske politistyrke er
ikke talstærk nok, sagde Lars
Chemnitz f. eks.
Der var i rådet også udbredt
enighed om, at princippet om re-
socialisering er rigtigt, — men,
som Lars Emil Johansen sagde,
— det er ikke nok. For alt imens
vi resocialiserer, forulempes be-
folkningen måske af de krimi-
nelle. Vi bør i højere grad tænke
på det øvrige samfunds sikker-
hed, sagde han.
Flere fandt tanken om en kon-
ference fristende, men det skal
udvalget altså tage stilling til.
Jørgen Olsen fortalte, at viden-
skaben forlængst har bevist, at
man ikke begrænser kriminalite-
ten ved strenge foranstaltninger.
Ikke desto mindre skal vi finde
frem til nogle foranstaltninger,
der gør det, sagde Jørgen Olsen.
— Efter min mening — og det
bevises bl. a. af politimesterens
skrivelse — skyldes den aller-
største del af kriminaliteten spiri-
tusmisbrug. Jeg håbede, at et to-
talforbud ville gøre dele af denne
kriminallovsdebat overflødig, men
sådan gik det jo ikke. Derfor har
jeg ikke mere at bygge på —
bortset fra Lars Emil Johansens
forslag, som jeg helt og fuldt
støtter. .den.
Landsretten og kredsretten deler retslokale i Godthåb. Her døm-
mes mange kriminallovovertrædelser. Landsrådet mener, der er for
dårlige betingelser for, at dommene får den virkning, de bør have.
NQngme kommuneKarfiup erKartussivia nunavdlo tamarme erKar-
tussivia igdloKatigigput. tåssane pinerdlugtailisitsinermik uniorKU-
titsinerit amerdlaKissut erKartussutigineKartarput. landsråde isu-
maKarpoK inatsisit pineKautigssTssutait malingneKåsagpata tunga-
viussut avKutigssatdlo nåmånglpatdlårtut.
Hvorfor lave love, som
man ikke har brug for?
— Hvorfor laver man love, som
man ikke har råd til at føre ud i
livet, spurgte Lars Emil Johan-
sen i landsrådets drøftelse af den
grønlandske kriminallov.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz oplyste, at der i begyndelsen
af det nye Grønlands udvikling
— også da grunden til kriminal-
loven blev lagt — var højkon-
junktur. Udbygningen af sank-
tionsmulighederne har imidler-
tid ikke kunnet følge med. Der
er ikke tilstrækkeligt med insti-
tutioner, og politiet er ikke tal-
stærkt nok.
Lars Emil Johansen begrundede
sit forslag om revision af krimi-
nallovens sanktionssystem samt
fremskaffelse af de nødvendige
bevillinger til sanktionerne med
et par afsnit af et foredrag, som
forsorgsleder Alf Rosendahl holdt
på kredslægemødet i Godthåb i
1973.
Forsorgslederen erklærede sig
dengang enig i kriminalforsorgens
principper, men understregede
det selvfølgelige i, at iværksæt-
telse og gennemførelse af for-
anstaltninger står og falder med,
om der i samfundet er det nød-
vendige grundlag både materielt
og psykologisk.
Alf Rosendahl oplyste ved sam-
me lejlighed, at den psykiatriske
overlæge, Mariane Schiøler, efter
et besøg på anstalten i foråret
1973 mente, at 23 ud af de 53 an-
bragte på anstalten ikke burde'
være anbragt dér, fordi de ni var
psykotiske, 4 psykisk syge uden
at være psykotiske, og 10 var
stærkt karakterafvigende, at en
resocialisering var næsten umu-
lig-
— Anstalten er imidlertid be-
regnet på resocialisering af nor-
male personer, der er kommet ud
i kriminalitet, sagde Alf Rosen-
dahl. — Det medfører mange van-
skeligheder og understreger be-
hovet for en lukket, psykiatrisk
afdeling i Grønland.
— Kriminalforsorgen kan altså
ikke fungere efter kriminallovens
princip, om resocialisering og in-
dividualisering, understregede
Lars Emil Johansen.
— Man kan jo ikke fremtvinge
en resocialisering, hvor den ikke
er mulig, sagde han. — Der træn-
ger man nemlig til en helt anden
behandling, nemlig en psykiatrisk-
Lars Emil Johansen mente, det
var på tide at man lod det grøn-
landske folk tale om den berømte
lovs funktion i samfundet, -den-
- sok inatsisiliusaugut
atorf igssa Kå ng itsu n i k?
— sok inatsisit sananeKasåpat
atortinerisa piviussungortitaunig-
ssåta nåmagsinigssåt akigssanar-
titåungigpat, taima OKarpoK Lars
Emil Johansen landsrådip kalåt-
dlit pinerdlungnermut inatsisåt
OKatdlisigingmago.
landsrådimut sujuligtaissup
Lars Chemnitzip oKautigå, Kalåt-
dlit-nunåt nutåmik ineriartorti-
niarneKalerKårmat — åma taima-
ne nutåmik pinerdlungnermut
inatsisiliorneKardlune — agsut
neriugdluautigineKarsimassoK. pi-
neKautigssat atortinigssåinut pe-
riarfigssat malingnausinausimå-
nginarput. igdlut sulivfiussut nå-
mångitdlat, polititdlo ikigpatdlår-
put.
Lars Emil Johansenip inatsisip
avdlånguteKartinigssånut suju-
nersune pineKautigssat tungaisi-
gut åmalo pinenautigssanut na-
magsingningniutigssat pissaria-
KartitaK nåpertordlugo aningau-
ssagssaKartitaulernigssåt pivdlugo
tungaviginerarpå OKalugiaut, for-
sorgsleder Alf Rosendalip Nung-
me nakorsat atautsimineråne OKa-
lugiautigisimasså 1973-ime.
taimanikut forsorgsledere isu-
maKataunerarsimavoK pitdlagkat
isumagineKartarnigssånik najor-
Kutaussunut, erssentigsardlugule
taimåitugssåinartut issigissaria-
Karnera, pilersitsinigssanik nå-
magsingningnigssamigdlo pine-
Kautigssat erKordlugit periarfig-
ssanik inuiaKatigit inatsimut na-
magsingningnigssamut periarfig-
ssåinik timikut anersåkutdlo tu-
ngassutigut.
Alf Rosendalip tåssane OKauti-
gå, tarninut nakorsauneK, Maria-
ne Sciøler, upernåkut 1973-ime
isertitsivingmut pulaorame isu-
maKartoK, inuit isertitsivingmltu-
nit 53-iussunit ilait 23 tåssunga
inigssisimassariaKångikaluartut,
tåssa ilait 9 inup ingmikut nang-
miniussusianik piviussunigdlo er-
Kortunik erKarsarsinåungingmata
nåpautigalugo, sisamat tarnimikut
nåparsimavdlutik piviussunik er-
Kortunigdlo erKarsarsinåungineK
nåpautigingikaluardlugo Kulitdlo
plssutsimikut inungnit avdlanit
avdlaoKissumik periauseKartuv-
dlutik, taimailivdlune tåuko inui-
aKatigingnut akuliusinaulerser-
Kingniarnigssåt ajornangaj agdlui-
nåsavdlune.
— isertitsivik nautsorssussau-
vok inungnut pendgsunut, piner-
dlugsimanerdle pissutigalugo ilu-
arsiniartariaKagkanut, Alf Rosen-
dal OKarpoK. — tamåna ajornar-
torsiuterpagssuarnik nagsataKar-
tarpoK taimåitumigdlo erssendg-
sardlugo KanoK pissariaKartigi-
ssok matorKassumik, tarnikut a-
joKutilingnut katsorsagagssanut
inigssaKarnigssaK.
— tåssa pitdlagkanik isuma-
gingningneK inatsisip najorKuta-
rerKussai maligdlugit pisinåungi-
laK pineKautigssanut, inuiaKati-
gingnut utertitsiniarnerme inug-
tutdlo ingminut nåkutigisinångor-
titsiniarnerme, Lars Emil Johan-
senip ersserKigsarpå.
— tåssame inuiaKatigingnut
utertitsiniartoKarsinåungilaK pe-
riarfigssaKarane, OKarpoK. — tå-
ssa avdlatordluinaK ilioriartaria-
KarpoK, tåssa tarninik nakorsai-
neK avKutigalugo.
Lars Emil Johansen isumaKar-
poK, måna nåmalersoK kalåtdli-
nut OKatdlisigitisavdlugo inatsisip
inuiaKatigingne kalåtdline ator-
nera. — tåssa ingmikut ilisima-
ssagdlit Kalåtdlit-nunåt misili-
ssarfigtut atortariaKångilåt ilåni-
le unilårdlune tamåko misigssor-
tariaKartarput Kanos suniuteKar-
simanersut, misilineKarsimatit-
dlugo.
inuiaKatigit aKungneKartaria-
Karput iluarsilersugkamik inuiait
tåssane inussugssat najorKutara-
lugit.
-den.
□ landsråde ministeriamut ina-
ssuteKarpoK piårtumik KanoK i'
liuseKartoKarKuvdlugo nunavtine
mérKanut timimikut inardluti-
lingnut nerissaKarfiussumik atu-
arfiliornigssamut. ministeria na-
lunaerpoK atuarfit pivdlugo nU"
navtine uvdlumikut inatsisit nå-
pertordlugit taimailiorneK ajor-
nångitsoK. landsrådip akuerå a-
tuarfigtigut KutdlersaKarfik °"
KauseKartineKåsassoK suliagssap
tamatuma atuarfiup suliagssautai-
nut avdlanut nalentiutdlugo Ka-
noK piårtigissumik nåmagsine-
Karnigssånik.
□ landsrådip akuerå rådip aS'
dlagtoKarfia atautsiméKatigingni'
lisassoK Danmarkime nålagauy-
fiup målåruteKartarfianik måla'
ruteKartarfingmut atåssutaussug"
ssamik, nunavtine sågfigingnissu-
tiginiagkat ingerdlaterKingneKar-
tarfigssånigdlo agdlagfeKalernig"
ssamik. tamåna pivoK Jonathan
Motzfeldtip tamatuminga sujU"
nersutå tungavigalugo.
sujuligtaissoK akissumine oKar-
poK, målåruteKartarfingme P1'
ssortaK pilerssåruteKartoK nang'
mineK imalunit kontorchefe PlV"
figssaKarniarumavdlutik ukiu-
mortumik sapåtit akunere mar-
dluk nunavtine angalassarnigssa-
mut.
6