Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 8

Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1974 ukiåkut atautsimmera — Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsradip 1
sume inungorsimaneK
sujungnaersmeKalerpoK
måna sume inungorsimaneK tu-
ngavigalugo akilersorneKarnerup
atorungnaersivingneKarnigssånut
avdloriarnerit sujugdlit tigune-
Karsimåput. imalunit Lars Godt-
fredsenitut OKautigalugo: — må-
na sume inungorsimanerup nere-
russålernigssånut periarfigssaKa-
lerpugut.
landsrådip sume inungorsima-
neK pivdlugo udvalgiliå (Lars
Chemnitzimik Jonathan Motz-
feldtimik Lars Emil Johanseni-
migdlo inugtalik — kingugdleK
sujuligtaissoralugo) isumaliutig-
ssissumik ima eKikarneKarsima-
ssumik sarKumiussivoK:
1. Kalåtdlit-nunåne iliniagaKar-
figssat åssigingisitårtut tamaisa
pivdlugit nunavtine najugaKavig-
sunut akigssautit angissuseKar-
nigssåt ingmikut itoK anguniar-
neKåsaoK nunap inussutigssarsior-
nigssamut periarfigssarititai nå-
pertordlugit, inuniarnerme atu-
gagssarigsårnigssaK nåmaginartoK
nåpertordlugo åmalo nålagauv-
fiup nunavtinut aningaussallssu-
tigssanik akueringnigtarnerinut
maligtarissagssat sukutdlunit a-
tortussut nåpertordlugit. akig-
ssautinik angissuseKartitsineK
tåuna ingerdlåneKartariaKarpoK
Danmarkime akigssautit inger-
dlausiånut atåssuteKartinago.
2. nunavtine najugaKavigsut a-
kigssautaisa angissuseKartitaune-
rat avdlångorauteKartitariaKar-
poK, taimalo iliniagaKarsimane-
rup nangendngneKarnigssånut
kåmagtutaulerdlune.
3. autdlartitat tapisiaKartitau-
nerat ukiune ardlalingne pissa-
riaKaratdlåsaoK, kisiåne migdliar-
tortineKartariaKardlune, åmalo i-
nuit nunavtine najugaKavigsut i-
låinut — tjenestemandinut (nåla-
gauvfingmit kisiåne atorfinigtine-
Kartartunut) maligtarissagssat i-
maluntt danskit kåtuvfinik isu-
maKatiglssut nåpertordlugo akig-
ssautilingnut — akigssautit Kag-
fariautait taimåitut atortineKar-
tariaKångitdlat akigssarsiakitsut
pivdlugit suliagssaKarfingnut (pi-
ngårtumik GAS) atortineKartutut-
dle, taimalo nunavtine akigssar-
siatigut. éssigingissutit migdliar-
tuårtineKéséput, takuk ingmikor-
toK 2. ajornångigpat tamåna ator-
tineKartariaKarpoK nunavtine na-
jugaKavigsut akigssautaisa ang-
nertussuseKarnerata tamanut tu-
ngassumik Kagfartitauneranut a-
tatitdlugo.
4. Kanigtumut atatitdlugo nu-
navtinlnerme tapisiat ikilisiniar-
neKartariaKarput, åmalo autdlar-
titat igdlunut najugkamingnut a-
kilissalersineKartariaKarput nu-
navtine najugaKavigsut igdlunut
najugkamingnut akilissarner-
mingne maligtarissait (boligstøt-
temik maligtarissagssat) malig-
dlugit.
5. misigssorneKartariaKarpoK i-
liniartitauvfit naligigsitårtut åssi-
gingitsut iluåne sulissugssanik
nunavtine najugaKavigsunik pig-
ssarsisinaunigssaK KaKugo ima
agtigilisassoK, nutånik atorfinig-
titsissarnerne sulissugssat aut-
dlartitaussut tapisiaKartitaunerat
atorungnaersineKarsinauvdlune.
6. inåssutigineKarpoK nunavti-
nut ministere ingmikut atautsi-
mititaliamik pilersitsisassoK ilau-
ssortaKartitdlugo danskit kalåt-
dlitdlo politikerinik åmalo Kav-
dlunåt kåtuvfisa pingårnerpåt
sivnissuinik — akigssautinik i-
ngerdlatsinigssamut najorKutag-
ssat sujulinltut atortineKarnigssåt
sujunertaralugo.
udvalgip eKikainerminut tunga-
vigissai måkuput:
1971-ime folketingip pissutsit
ardlagdlit sianigerKusimavai su-
junigssame nunavtine akigssautit
aulajangerneKarnigssåne iluarsi-
neKartugssatut kigsautigissatik:
1. autdlartitanut tapisiat amer-
dlavatdlårtutut isumaKarfigine-
Karput.
2. sulissartut, aulisartut piniar-
tutdlo akigssaut.ait nunavtine tje-
nestemandmut isumaKatigissutiti-
gutdlo atorfeKartartunut danskit
kåtuvfinik isumaKatigissuteKar-
nerit nåpertordlugit iluarsivigine-
Kartunut nalendutdlugit angni-
kitdlivatdlårsimåput.
3. nunavtine tjenestemandit il.
il. Danmarkime atorfingmik åssi-
nginik atorfeKartunit amerdlane-
russunik akigssauteKartariaKå-
ngitdlat.
ministererput perKuneKarsima-
vok pissutsit tamåko iluarsiniar-
Kuvdlugit.
autdlartitat pivdlugit folketin-
gip inåssutai piviussungortiniar-
neKarsimåput måkununa:
1. igdloKarnermut akiliutit a-
tulersineKarnerat åmalo akeKå-
ngitsumik ikiorsissutit ilait ato-
rungnaersineKardlutik.
2. akigssautine nunavtininermi-
lo tapisiane Kagfariautit kigdliler-
neKåsåput Kagfariarnernut Dan-
markime isumaKatigissutit nutar-
terneKarnerine tuniuneKartartu-
nut nalerKiutdlugit.
3. nunavtininerme tapisiat a-
kitsutinut iluarsineKartarnerisa
atorungnaersineKarnigssåt.
4. akigssarsianit akilerårutit
taorsissutitaKångitsut atulersine-
Karnigssåt.
nunavtine najugaKavigsut piv-
dlugit ingmikortut pingårnerit
måkuput:
1. GAS-ime akigssautitigut su-
juariautit akigssauterKortunernut
ingerdlåinartumik suniuteKartå-
sångitdlat.
2. nunavtine akigssautit Dan-
markimut akigssautinut atåssute-
KartineKarnerat atorungnaersine-
KåsaoK (takuk sujuline ingmikor-
tOK 2).
3. akigssarsianit akilerårutit
taorsissutitaKångitsut atulersine-
Karnigssål.
ingerdaltsineK taimåitoK folke-
tingimit grønlandsrådimitdlo na-
linginaussumik isumaKatigineKar-
simavoK.
Niels Carlo H eilrnannip suli-
ssartut, aulisartut piniartutdlo a-
kigssautaisa akitsutinut iluarsar-
neKartarnigssåt maKaissivå.
Lars Emil Johansen akivoK tai-
matut iluarsåussissalernigssaK su-
junigssame Kanigtume pissalisa-
ngatinartoK.
K’issunguaK Kristiansen aperi-
vok sok danskit kalåtdlitdlo poli-
tikerinik ilaussortalingmik ataut-
simititaliortOKarKUSsissoKarsi-
manerscK uvdlumikut taimåitu-
mik grønlandsrådime peKarérdlu-
talo.
Lars Emil Johansen OKarpoK so-
runame grønlandsrådip atorne-
Karsinaunera åma angmassussoK
kisiånile Kavdlunåt kåtuvfisa pi-
ngåruteKarnerit autdlartitåinik
taperdlugo.
Mathæus Tobiassen OKalungner-
me ilåtigut OKarpoK ukiune ar-
dlaKaKissune akilernerdlungne-
Karsimångikaluaruvta niorKutig-
ssiorumanerusimåsagaluartugut
åmalo uvdlume niorKutigssiavut
imaira amerdlanerusimåsagaluar-
dlutik. angatdlateKarsimåsagalu-
arpugut anginernik avémukarne-
rusinaussunik pissaKarnerusinau-
ssunigdlo. tamånale akigssauser-
sorneKarnikut ingerdlatsinerup
periarfigssaKartisimångilå. måna-
le sujunigssame neriunartoKaler-
POK.
tamatuma kingorna nunavtine
akigssausersorneKarnikut malig-
tariniagagssat landsrådip tamar-
miussup akuerai.
Påbe.
Niels Carlo Heilmann.
Mathæus Tobiassen.
K’issunguaK Kristiansen.
Kompensation til laksefiskere
Landsrådet vedtog Lars Emil Jo-
hansenc forslag om kompensation
til yderdistriktsfiskerne for deres
uopfiskede laks på 640.000 kr. Den
ene halvdel af beløbet betales af
staten og den andet af landskas-
sen. Dette er videregivet til lands-
rådets økonomisk planlægnings-
udvalg. Landsrådets forretnings-
udvalg og repræsentanter fra
KNAPP skal i nær fremtid for-
handle med ministeriet om kom-
pensationen.
Niels Carlo Heilmann foreslog,
at laksefiskeriet indenfor 3 sømil
Jonathan Motzfeldt.
— hvor ICNAF ikke har noget at
skulle have sagt — gøres frit og
ikke medregnes i den grønlandske
laksekvote. Han indstillede til
landsrådet, at det giver sin til-
slutning til, at KNAPP’s krav om
forhøjelse af den nuværende lak-
sekvote på 1191 tons til 1700 tons
fastholdes.
Jonathan Motzfeldt foreslog at
afprøve, om ICNAF kunne ud-
stede restriktioner indenfor 3 sø-
mil i en international domstol.
Lars Emil Johansen sagde, at
han er mere stemt for at støtte
Hans Lassen
forslaget om fiskeri indenfor 3
sømil end forslaget om laksekvo-
tens forhøjelse til 1700 tons. Fordi
mængden af fangsten indenfor 3
sømil kan afgøres af grønlandske
myndigheder.
Lars Chemnitz var bange for,
at laksepriserne ville falde, så-
fremt man begyndte ukontrolleret
fiskeri af laksen indenfor 3 sø-
mil.
Niels Carlo Heilmann og Hen-
drik Nielsen mente, at man ikke
skulle være bange for dette, da
kun priserne på store laks var
faldet, medens priserne på små
laks var steget, f. eks. i Norge.
Hendrik Nielsen er enig i større
frihed indenfor 3 sømil. Han til-
føjede, at fiskerne fra NarssaK,
K’aKortoK og Nanortalik havde
haft betræbelser i gang for at
fiske laks i nordligere distrikter
— men det havde ikke været mu-
ligt på grund af urbejdskraftman-
gel i fabrikkerne. Som eksempel
nævnte han, at laksefiskeriet i
Nanortalik kommune i år er fal-
det med ca. 772.000 kr. Af denne
grund har de fiskere, som hat-
mindre både, ikke kunnet betale
en del af afdragene på lån til
laksegarn.
Jonathan Motzfeldt indskærpe-
de, at man ikke glemmer de ar-
bejdere, der ikke har arbejde hele
året og krævede, at man ved til-
deling af tilladelser til laksefi-
sken er mere venligt stemt over
for disse arbejdere.
Landhøvdingen oplyste, at efter
ICNAF-aftalen i 1972 er der mu-
lighed for forhandlinger i sam-
menslutningen inden for 5 år, hvis
det, man vil forhandle om, er a
yderst vigtighed for en af Par'
terne. Han sagde, at ICNAF
NEAFC har bestræbelser igan®
for at få „overhøjhed” helt ind ti
fiskerinationernes kyster nie
henblik på fiskenes beskyttelse og
forureningsfaren.
påbe-
Landskassens
overskud 1 miil.
Landskassens driftsregnskab for
1973 har et overskud på 1,3 miil.
kr., sagde regnskabschefen, Han-
sepåjuk Gabrielsen, ved forelæg-
gelsen i landsrådet.
Indtægterne er 101 miil. kr. og
udgifterne 99,7 miil. kr.
De væsentligste indtægter er af-
gifterne på 71,6 miil. kr. og sta-
tens refusioner til landskassen på
24,5 mili. kr.
Den største hovedgruppe af ud-
gifter er socialsektoren på 65,9
mili. kr. Landsrådssekretariatet
o 4
og landsrådsmøderne koster
miil. kr., kulturelle formål 6,
mili. kr. Hovedgruppen andre w
gifter (incl. kommunernes ånde
af landskassens afgiftsindtægt6^'
Grønlands Fartojsforsikring
Egedesminde Bådebyggeri) dæ
ker 23,9 mili. kr.
Status balancerer med 54.2 rn>
kr- .
Efter et par spørgsmål fra me
lemmerne godkendte landsrad
regnskabet.
-den-
8