Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 7

Landsrådets efterårssamling 1974
Landsrådip 1974 ukiåkut atautsiminera — Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1
Fødestedskriteriet
får sit dødsstød
er der for alvor taget skridt
1 ‘1 afskaffelse af fodestcdskritc-
"et. Eller som Lnrs Godtfredscn
udtrykte det: — Nu har vi mulig-
for at æde fodestedskriteriet
ar>gsomt men sikkert op.
Landsrådets fodestedskriterie-
udvalg (Lars Chemnitz, Jonathan
™ot'feldt og Lars Emil Johansen
s°m formand) er fremkommet
en betænkning med følgende
konklusion:
L Oer stræbes mod et særligt
njemmehørende lønniveau for alle
U(Jdannelseskategorier i Grønland
1 overensstemmelse med landets
erhvervsmuligheder, en accepta-
oel levestandard og de til enhver
gældende regler for statens
®verførsler til Grønland. Dette
jønniveau bør udvikle sig uaf-
a*ngigt af lønudviklingen i det
øvrige Danmark.
2- Det hjemmehørende lønni-
^eau bør differentieres, således at
giver incitament til videre-
uddannelse.
3. Præmiering af udsendte vil
0rtsat i en årrække være nød-
vendig, men bør aftrappes, og der
°ør ikke gives samme lønstignin-
®er til visse hjemmehørende grup-
^er — aflønnet i henhold til tje-
dostemandsreglerne eller overens-
komst med danske organisationer
~~ som til lavtlønsområderne (væ-
sentligst GAS), således at ind-
komstforskellene i Grønland ud-
iaevnes, jvf. dog punkt 2. Dette
Øør — så vidt muligt — gennem-
t0res i forbindelse med en generel
kojnelse af det hjemmehørende
lønniveau.
4. På kort sigt bør Gronlands-
ulægget søges reduceret, og der
bør indføres boligbidrag for ud-
sendte efter samme regler som
°r hjemmehørende (boligstøtte-
iglerne).
5- Det bør undersøges, hvornår
dækningsgraden indenfor forskel-
lige uddannelseskategorier med
hjemmehørende arbejdskraft er
tilstrækkelig til, at præmiering af
udsendt arbejdskraft ved nyan-
sættelser kan undlades.
6. Det henstilles, at ministeren
for Grønland nedsætter et udvalg
bestående af danske og grønland-
ske politikere samt repræsentan-
ter for de mest betydende inter-
esseorganisationer med henblik
på, at ovennævnte retningslinier
for lønpolitikken søges gennem-
ført.
Begrundelserne for udvalgets
konklusion er følgende:
I 1971 gjorde folketinget op-
mærksom på en række forhold,
som det ønskede rettet ved den
fremtidige lønfastsættelse i Grøn-
land:
1. Præmien til de udsendte an-
sås for at være for høj.
2. Svælget mellem arbejderes,
fiskeres og fangeres indkomst i
forhold til de grønlandske tjene-
stemænds og overenskomstansat-
tes indkomst, som reguleres i for-
hold til overenskomster med dan-
ske organisationer, er blevet for
stort.
3. Grønlandske tjenestemænd
m. v. bør ikke have en realløn,
som overstiger tilsvarende stil-
lingskategorier i Danmark.
Ministeriet blev pålagt at søge
disse forhold rettet.
Hvad angår de udsendte er fol-
ketingets henstillinger søgt virke-
liggjort ved:
1. Indførelse af boligbidrag samt
bortfald af visse gratis ydelser.
2. Stigning i lønninger og grøn-
landstillæg begrænses i forhold
til de stigninger, der ydes ved
overenskomstfornyelser i det øv-
rige Danmark.
3. Bortfald af dyrtidsregulerin-
gen af grønlandstillægget.
4. Indførelse af indkomstskat
uden kompensation.
Hvad angår de hjemmehørende
er de væsentligste punkter:
1. Lønfremgange for GAS-om-
rådet medfører ikke automatisk
afsmitning på højtlønsområdet.
2. Sammenhængen med lønnin-
ger i Danmark afbrydes (jvf.
punkt 2 ovenfor).
3. Indførelse af indkomstskat
uden kompensation.
Denne politik har fået almin-
delig tilslutning fra såvel folke-
tinget som fra Grønlandsrådet.
Niels Carlo Heilmann efterlyste
pristalsregulering på lønninger til
GAS-området og til fiskernes og
fangernes indkomster.
Lars Emil Johansen svarede, at
denne pristalsregulering sikkert
er på vej i nær fremtid.
K’issunguaK Kristiansen spurg-
te, hvorfor det er blevet anbefa-
let at nedsætte et udvalg be-
stående af danske og grønlandske
politikere, når vi allerede har et
sådant i Grønlandsrådet?
Lars Emil Johansen sagde, at
selvfølgelig står den mulighed
åben — nemlig at bruge Grøn-
landsrådet, men suppleret med
repræsentanter fra de mest be-
tydende danske organisationer.
Mathæus Tobiassen sagde bl. a.
i sit indlæg, at hvis vi ikke hav-
de været underbetalte i en lang
årrække, havde vi sikkert været
mere tilskyndede til produktion
og således havde produceret mere
end i dag. Vi ville have haft
større både, som kunne gå læn-
gere ud, og som kunne fange
mere. Men det har ikke været
muligt på grund af den førte løn-
politik. Nu er der håb forude.
Herefter blev retningslinierne
for lønpolitikken i Grønland til-
trådt af et enigt landsråd.
Pdbe.
Landsrådsformand Lars Chemnitz.
pisinaussarput
nåpertordlugo
sulisimavugut
— naggatårneK nikatdluatdlangnermik misigivfiussarpoK. taima-
tut misigaunga uvdlume, ukiut sisamat landsrådime sulisimav-
dluta avigsårtugssångoravta. landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz OKarpoK atautsiminerup nånerane. — såkortumik oKat-
dlitarsimavugut, suliagssatdlo artornartut ingerdlåtarsimavavut.
amerdlasutigut issornartorsiorneKartarsimavugut, tamånale i-
nuiaKatigingne naKisimaneKångitsune pissusigssamisuginarpoK.
tamarmik iluarissånik iliorneK ajornarsimavoK, erKornerussu-
tutdle issigissarput atortiniartarsimavarput.
imaKa uvagiingitsut pitsaunerussumik angussaKarsimasinau-
galuarput, kisiåne pisinaussarput nåpertordlugo suliniarsimavu-
gut.
suliaK agsorssuaK uvavnut iliniarfiusimavoK. nuånaralugo so-
Kutigalugulo ingerdlåniarsimavara piginaunera nåpertordlugo.
nuånårutigåra suliavne oKitsuinåungitsume ilaussortaKatika ta-
pertarisimagavkit.
Kinigauvfiup nalåne ilaussortaKativut pingasut ånaisimavavut,
taortaussutdle pikorigdlutik suleKatauvdlualersimåput.
landsrådime ilaussortaKatika Kutsavigåka ikingutauvdluarsi-
mangmata suleKatauvdluardlutigdlo, icutsavigakalo agdlagtoKar-
fingme sulissut, OKalugte avlsiliortutdlo ikiortauvdluarsimang-
aggersitat nunav-
tine Kinersisåpat?
ukiut mardluk månisimanigssaK
aperKutautineKåsava nunavtine
taiseKatausinaunigssamut? aper-
Kut tamåna Lars Emil Johansenip
landsrådime sarKumiusså suliari-
neKåsaoK hjemmestyreudvalgime.
Lars Emil Johansen OKarpoK ag-
gersitanut sivikitsumik nunavti-
nisimassunut nåmaginartusångit-
sok Danmarkime Kinersisinau-
jungnaernigssaK peKatigalugule
nunavtine angnertumik ilisima-
ssaKarfigingisame Kinersisinau-
lernigssaK. taimatut årKigssussi-
neK åma nunavtine najugaKavig-
sunut namaginångilaK, tåuko „i-
nuiaKatigit politikikut suliagssau-
tåinut inatsisit tungaviussut na-
Kissusigånik suniuteKarnigssamut
pisinautineKarnerat navianartor-
siortineKésavdlune imalunit mig-
dlisineKarujugssuåsavdlune".
sujuligtaissoK: — Kinersinermut
inatsimik taimatut avdlångortitsi-
nigssaK nangånartoKartipara. aki-
lerårtartut taisisinaujungnaersi-
neKarsinåungitdlat.
Jonathan Motzfeldt: — uvangå-
taoK akuerssorsinåungilara suju-
nersut inugtaoKataussut nanisi-
maneKångitsumik pisinautitaune-
rånik arsåringnigtoK åmale ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo akornåne pi-
ssutsit årdlerinarsinerånik agdli-
saiginartugssaK.
Otto Steenholdt: — Lars Emil
Johansen ardlaleriardlune tåkor-
dliutarsimavoK ikingnerussunik
kalåtdlinik igdlersuissutut. måna
ingminut akerdlilerpoK Kavdlunåt
måne ikingnerussut nunavtine Ki-
nersinigssamut måtuniaramigit.
tamatumane åma kalåtdlit agger-
sitat erKorneicasåput.
Lars Emil Johansen: — agger-
sitat måtuniångilåka taisinigssa-
mut naKisimanoKångitsumik pisi-
nautitauvfiånit. aggersitat Kavsit
onai figissarsimavånga kigsautigi-
gigtik Danmarkime kommunime
najugarisimassamingne taisinig-
ssaK. tamånaluna åma sujunersu-
tivne pineKartoK. kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo nunavtine erKigseKati-
gigdlutik inoKatigingnigssåt aku-
erssorpara. kalåtdlit Kavdlunåtdlo
akornåne pissutsit årdlerinarsiar-
tuinarnigssåt pingitsortiniarpara,
taimailissoKarsinåungilardle ag-
gersitat Kinersinerne suniuteKar-
patdlålisagpata.
Henrik Nielsen: — Kinersissar-
tut nunavtine pissutsinik påsisi-
massaKarneruvdlutik taisissarnig-
ssåt pingårtipara. kalåtdlit Kiner-
sissartut igdlersortariaKarput ti-
kerdlåt påsisimassaKarpiångitsut
suniuteKarnigssånut. Kinersiner-
me kingugdlerme silasiorfeKar-
fingne taisinerit takutipåt agger-
sitat tamtumuna KanoK suniute-
Kartigisinaussut.
OKalugtut ardlagdlit kigsautigåt
aperKutip pineKartup ingerdlater-
KingneKarnigssåt hjemmestyreud-
valgime suliagssångordlugo. taisi-
nerme arKanigdlit tamåna akue-
råt.
Julut.
7