Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 07.11.1974, Blaðsíða 7
Landsrådets efterårssamling 1974 Landsrådip 1974 ukiåkut atautsiminera — Landsrådets efterårssamling 1974 — Landsrådip 1 Fødestedskriteriet får sit dødsstød er der for alvor taget skridt 1 ‘1 afskaffelse af fodestcdskritc- "et. Eller som Lnrs Godtfredscn udtrykte det: — Nu har vi mulig- for at æde fodestedskriteriet ar>gsomt men sikkert op. Landsrådets fodestedskriterie- udvalg (Lars Chemnitz, Jonathan ™ot'feldt og Lars Emil Johansen s°m formand) er fremkommet en betænkning med følgende konklusion: L Oer stræbes mod et særligt njemmehørende lønniveau for alle U(Jdannelseskategorier i Grønland 1 overensstemmelse med landets erhvervsmuligheder, en accepta- oel levestandard og de til enhver gældende regler for statens ®verførsler til Grønland. Dette jønniveau bør udvikle sig uaf- a*ngigt af lønudviklingen i det øvrige Danmark. 2- Det hjemmehørende lønni- ^eau bør differentieres, således at giver incitament til videre- uddannelse. 3. Præmiering af udsendte vil 0rtsat i en årrække være nød- vendig, men bør aftrappes, og der °ør ikke gives samme lønstignin- ®er til visse hjemmehørende grup- ^er — aflønnet i henhold til tje- dostemandsreglerne eller overens- komst med danske organisationer ~~ som til lavtlønsområderne (væ- sentligst GAS), således at ind- komstforskellene i Grønland ud- iaevnes, jvf. dog punkt 2. Dette Øør — så vidt muligt — gennem- t0res i forbindelse med en generel kojnelse af det hjemmehørende lønniveau. 4. På kort sigt bør Gronlands- ulægget søges reduceret, og der bør indføres boligbidrag for ud- sendte efter samme regler som °r hjemmehørende (boligstøtte- iglerne). 5- Det bør undersøges, hvornår dækningsgraden indenfor forskel- lige uddannelseskategorier med hjemmehørende arbejdskraft er tilstrækkelig til, at præmiering af udsendt arbejdskraft ved nyan- sættelser kan undlades. 6. Det henstilles, at ministeren for Grønland nedsætter et udvalg bestående af danske og grønland- ske politikere samt repræsentan- ter for de mest betydende inter- esseorganisationer med henblik på, at ovennævnte retningslinier for lønpolitikken søges gennem- ført. Begrundelserne for udvalgets konklusion er følgende: I 1971 gjorde folketinget op- mærksom på en række forhold, som det ønskede rettet ved den fremtidige lønfastsættelse i Grøn- land: 1. Præmien til de udsendte an- sås for at være for høj. 2. Svælget mellem arbejderes, fiskeres og fangeres indkomst i forhold til de grønlandske tjene- stemænds og overenskomstansat- tes indkomst, som reguleres i for- hold til overenskomster med dan- ske organisationer, er blevet for stort. 3. Grønlandske tjenestemænd m. v. bør ikke have en realløn, som overstiger tilsvarende stil- lingskategorier i Danmark. Ministeriet blev pålagt at søge disse forhold rettet. Hvad angår de udsendte er fol- ketingets henstillinger søgt virke- liggjort ved: 1. Indførelse af boligbidrag samt bortfald af visse gratis ydelser. 2. Stigning i lønninger og grøn- landstillæg begrænses i forhold til de stigninger, der ydes ved overenskomstfornyelser i det øv- rige Danmark. 3. Bortfald af dyrtidsregulerin- gen af grønlandstillægget. 4. Indførelse af indkomstskat uden kompensation. Hvad angår de hjemmehørende er de væsentligste punkter: 1. Lønfremgange for GAS-om- rådet medfører ikke automatisk afsmitning på højtlønsområdet. 2. Sammenhængen med lønnin- ger i Danmark afbrydes (jvf. punkt 2 ovenfor). 3. Indførelse af indkomstskat uden kompensation. Denne politik har fået almin- delig tilslutning fra såvel folke- tinget som fra Grønlandsrådet. Niels Carlo Heilmann efterlyste pristalsregulering på lønninger til GAS-området og til fiskernes og fangernes indkomster. Lars Emil Johansen svarede, at denne pristalsregulering sikkert er på vej i nær fremtid. K’issunguaK Kristiansen spurg- te, hvorfor det er blevet anbefa- let at nedsætte et udvalg be- stående af danske og grønlandske politikere, når vi allerede har et sådant i Grønlandsrådet? Lars Emil Johansen sagde, at selvfølgelig står den mulighed åben — nemlig at bruge Grøn- landsrådet, men suppleret med repræsentanter fra de mest be- tydende danske organisationer. Mathæus Tobiassen sagde bl. a. i sit indlæg, at hvis vi ikke hav- de været underbetalte i en lang årrække, havde vi sikkert været mere tilskyndede til produktion og således havde produceret mere end i dag. Vi ville have haft større både, som kunne gå læn- gere ud, og som kunne fange mere. Men det har ikke været muligt på grund af den førte løn- politik. Nu er der håb forude. Herefter blev retningslinierne for lønpolitikken i Grønland til- trådt af et enigt landsråd. Pdbe. Landsrådsformand Lars Chemnitz. pisinaussarput nåpertordlugo sulisimavugut — naggatårneK nikatdluatdlangnermik misigivfiussarpoK. taima- tut misigaunga uvdlume, ukiut sisamat landsrådime sulisimav- dluta avigsårtugssångoravta. landsrådip sujuligtaissua Lars Chemnitz OKarpoK atautsiminerup nånerane. — såkortumik oKat- dlitarsimavugut, suliagssatdlo artornartut ingerdlåtarsimavavut. amerdlasutigut issornartorsiorneKartarsimavugut, tamånale i- nuiaKatigingne naKisimaneKångitsune pissusigssamisuginarpoK. tamarmik iluarissånik iliorneK ajornarsimavoK, erKornerussu- tutdle issigissarput atortiniartarsimavarput. imaKa uvagiingitsut pitsaunerussumik angussaKarsimasinau- galuarput, kisiåne pisinaussarput nåpertordlugo suliniarsimavu- gut. suliaK agsorssuaK uvavnut iliniarfiusimavoK. nuånaralugo so- Kutigalugulo ingerdlåniarsimavara piginaunera nåpertordlugo. nuånårutigåra suliavne oKitsuinåungitsume ilaussortaKatika ta- pertarisimagavkit. Kinigauvfiup nalåne ilaussortaKativut pingasut ånaisimavavut, taortaussutdle pikorigdlutik suleKatauvdlualersimåput. landsrådime ilaussortaKatika Kutsavigåka ikingutauvdluarsi- mangmata suleKatauvdluardlutigdlo, icutsavigakalo agdlagtoKar- fingme sulissut, OKalugte avlsiliortutdlo ikiortauvdluarsimang- aggersitat nunav- tine Kinersisåpat? ukiut mardluk månisimanigssaK aperKutautineKåsava nunavtine taiseKatausinaunigssamut? aper- Kut tamåna Lars Emil Johansenip landsrådime sarKumiusså suliari- neKåsaoK hjemmestyreudvalgime. Lars Emil Johansen OKarpoK ag- gersitanut sivikitsumik nunavti- nisimassunut nåmaginartusångit- sok Danmarkime Kinersisinau- jungnaernigssaK peKatigalugule nunavtine angnertumik ilisima- ssaKarfigingisame Kinersisinau- lernigssaK. taimatut årKigssussi- neK åma nunavtine najugaKavig- sunut namaginångilaK, tåuko „i- nuiaKatigit politikikut suliagssau- tåinut inatsisit tungaviussut na- Kissusigånik suniuteKarnigssamut pisinautineKarnerat navianartor- siortineKésavdlune imalunit mig- dlisineKarujugssuåsavdlune". sujuligtaissoK: — Kinersinermut inatsimik taimatut avdlångortitsi- nigssaK nangånartoKartipara. aki- lerårtartut taisisinaujungnaersi- neKarsinåungitdlat. Jonathan Motzfeldt: — uvangå- taoK akuerssorsinåungilara suju- nersut inugtaoKataussut nanisi- maneKångitsumik pisinautitaune- rånik arsåringnigtoK åmale ka- låtdlit Kavdlunåtdlo akornåne pi- ssutsit årdlerinarsinerånik agdli- saiginartugssaK. Otto Steenholdt: — Lars Emil Johansen ardlaleriardlune tåkor- dliutarsimavoK ikingnerussunik kalåtdlinik igdlersuissutut. måna ingminut akerdlilerpoK Kavdlunåt måne ikingnerussut nunavtine Ki- nersinigssamut måtuniaramigit. tamatumane åma kalåtdlit agger- sitat erKorneicasåput. Lars Emil Johansen: — agger- sitat måtuniångilåka taisinigssa- mut naKisimanoKångitsumik pisi- nautitauvfiånit. aggersitat Kavsit onai figissarsimavånga kigsautigi- gigtik Danmarkime kommunime najugarisimassamingne taisinig- ssaK. tamånaluna åma sujunersu- tivne pineKartoK. kalåtdlit Kav- dlunåtdlo nunavtine erKigseKati- gigdlutik inoKatigingnigssåt aku- erssorpara. kalåtdlit Kavdlunåtdlo akornåne pissutsit årdlerinarsiar- tuinarnigssåt pingitsortiniarpara, taimailissoKarsinåungilardle ag- gersitat Kinersinerne suniuteKar- patdlålisagpata. Henrik Nielsen: — Kinersissar- tut nunavtine pissutsinik påsisi- massaKarneruvdlutik taisissarnig- ssåt pingårtipara. kalåtdlit Kiner- sissartut igdlersortariaKarput ti- kerdlåt påsisimassaKarpiångitsut suniuteKarnigssånut. Kinersiner- me kingugdlerme silasiorfeKar- fingne taisinerit takutipåt agger- sitat tamtumuna KanoK suniute- Kartigisinaussut. OKalugtut ardlagdlit kigsautigåt aperKutip pineKartup ingerdlater- KingneKarnigssåt hjemmestyreud- valgime suliagssångordlugo. taisi- nerme arKanigdlit tamåna akue- råt. Julut. 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.