Atuagagdliutit - 15.05.1975, Blaðsíða 11

Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grø
Nødt til at køre
pengevæsenet
efter dansk model
— siger sparekasseassistent ArKalo Heilmann i den-
ne samtale om grønlænderes forhold til penge og
pengeinstitutter
— Økonomi og pengevæsen er for-
mentlig begreber, som ligger fjernt
fra traditionel grønlandsk tanke-
gang?
— Grønlænderne var jo tidligere
vant til ude i naturen at hente
alt, hvad der skulle til for at op-
retholde livet — altså en natu-
ralie-økonomi. Penge-økonomien
f er forholdsvis ny i Grønland. Og
pengeinstitutter er noget ganske
nyt, som ikke fandtes for blot ti
år siden. Jeg mener også, at beg-
ge pengeinstitutter stadigvæk be-
finder sig i indkøringsperioden,
selvom de meget hurtigt har ind-
passet sig i det grønlandske sam-
fund, siger sparekasseassistent
ArKalo Heilmann, Bikuben, Godt-
håb.
MENTALITETEN
— Hvorfor arbejder du selv i et
pengeinstitut?
— Da jeg skulle igang med en
uddannelse efter realeksamen, var
pengeinstitutterne kun et par år
gamle. Jeg synes, det var spæn-
dende at prøve, hvordan arbejdet
var der.
— Blev du overrasket over
„mentaliteten" i et pengeinstitut?
— Nej, jeg følte mig hurtigt
fortrolig med den daglige arbejds-
gang, kravet om præcision med
penge, kasseafsteminng på øre,
o. s. v. Det, der faktisk gjorde
stærkest indtryk på mig, var kra-
vet om, at vi skulle være i så-
kaldt „pænt tøj" hver dag — helst
i jakkesæt og slips og for piger-
^ nes vedkommende kjole eller ne-
derdel. Nu er det forlængst æn-
dret, så vi i dag kan arbejde i
cowboy tøj, hvis vi vil.
MANGE NYE BEGREBER
— Hvordan befinder grønlandske
kunder sig i et pengeinstitut?
— Nogle har svært ved at finde
ud af forretningsgangen de første
gange, de kommer. Grønlænderne
møder jo mange nye begreber i
et moderne pengeinstitut, og der
er også andre ting, kunderne skal
være fortrolige med. Der er f. eks.
nogle, som ikke umiddelbart for-
står, at et pengeinstitut ikke altid
kan låne penge ud „på det glatte
ansigt". Efter min opfattelse er vi
nødt til at kende lidt til vedkom-
mendes økonomi og mulighed for
at klare økonomiske forpligtelser
over en længere periode. Det kan
af kunden opfattes som mistillid.
j, VI MÅ BRUGE DET DANSKE
SYSTEM
■— Pengevæsenet i Grønland er
jo dansk dragende til anden. Ser
du nogen mulighed for at ændre
det i grønlandsk retning i fremti-
den?
— Nej, vi har ingen særlige tra-
ditioner på dette område. Vi må
bruge det danske system. Men vi
skal naturligvis hele tiden være
opmærksom på særlige behov, som
Pengeinstitutterne i Grønland kan
opfylde. Og vi må ikke glemme,
at man f. eks. nu i Bikuben får
mulighed for medindflydelse gen-
nem tegning af garantibeviser. Det
indebærer ret til at vælge tilsyns-
råd for Bikuben i Grønland. Af
dette tilsynsråd skal f. eks. væl-
ges to til Sparekassen Danmarks
repræsentantskab, som er øverste
myndighed i Sparekassen Dan-
mark. Bikuben i Grønland er en
del af Sparekassen Danmark.
Jeg må også tilføje, fortsætter
ArKalo Heilmann, at Erhvervs- og
Boligstøtten i den udstrækning,
det findes rimeligt, finansierer en
stor del af investeringerne til de
forskellige erhverv og til bygge-
riet i Grønland. Og så længe ren-
terne til disse lån er så lave, kan
pengeinstitutterne ikke tilbyde til-
svarende finansieringsmuligheder.
Naturligvis kommer vi ud for at
skulle finansiere et eller andet
byggeri, men det er for det meste,
når hverken Erhvervsstøtten eller
Boligstøtten har flere midler til
rådighed for en bestemt periode.
INVESTERING I MINDRE
INDUSTRIER
— Men netop på investeringsom-
rådet er der uudnyttede mulig-
heder i Grønland, fortsætter Ar-
Kalo Heilmann. Jeg tænker f. eks.
på muligheden for at opbygge
mindre industrier rundt i landet
på aktiebasis. Een mand magter
måske ikke alene at skaffe start-
kapital, men hvis der er ti eller
tyve aktionærer, så kan det må-
ske lade sig gøre. Det gode ved
aktieselskaberne er, at man nøjag-
tigt kan forudberegne risikoen —
man mister, selvom det går helt
galt, aldrig mere end netop det
beløb, man har indskudt. Desuden
åbner aktieselskabsformen mulig-
hed for direkte medindflydelse på
virksomheden.
— Er der „kapital" blandt grøn-
lændere i dag?
— De to pengeinstitutter har til-
sammen ca. en kvart milliard kro-
ner i indlån, d. v. s. indskudt af
kunderne. Men vi deler naturlig-
vis ikke kunderne op i danske og
grønlændere. Ingen ved derfor,
hvor mange af pengene, der er
„grønlandske". Efter mit eget
skøn er det en ret stor del.
DET KNIBER MED
INVESTERINGSLYSTEN
— Er der allerede skabt tradition
for opsparing blandt grønlændere?
— Ja, og den vil blive udviklet.
I dag har vi mange sparere blandt
grønlandske skolebørn. Derimod
kniber det med grønlændernes in-
teresse for at investere, og det er
en skam, for det ville være til stor
gavn for en „grønlandisering" af
erhvervslivet, hvis almindelige
grønlændere — ikke mindst løn-
modtagere — ville deltage i inve-
steringsopgaver. Vi må se i øjnene,
at vi i Grønland må udvikle en
industri ved siden af fiskeri- og
fangererhvervene, som jo ikke
kan brødføde befolkningen. Det
vil også kunne afdæmpe sæsonar-
bejdsløsheden.
— Det er vel risikoen for at
tabe sparepengene, der afholder
folk fra at investere?
— Måske, men man må vel også
lære at „risikere". Jeg tror dog,
at en af forklaringerne er mang-
lende interesse for og viden om
mulighederne. Den viden må pen-
geinstitutterne være med til at ud-
brede.
MATERIELLE TING I ANDEN
RÆKKE
— Hvordan er grønlændernes for-
hold til penge?
— Det er jo ikke til at udtale
sig på deres vegne. Jeg mener
ikke, at der hos den „brede be-
folkning" i Grønland er større
interesse for at skrabe penge sam-
men til traditionelle statussymbo-
ler som flotte villaer, biler, lyst-
både, o. s. v. Grønlændernes trang
går i retning af at have det godt
med sig selv og hinanden. Ma-
terielle ting kommer klart i anden
række, selvom et stort antal grøn-
lændere også efterhånden har f.
eks. flotte lystbåde.
— Men det grønlandske penge-
væsen vil efter din opfattelse fort-
sat være en kopi af det danske?
— Det er urealistisk at tænke
sig andet. Vi er en talmæssigt
lille befolkning. Vi er nødt til at
samarbejde med Danmark, som jo
igen samarbejder med alle andre
lande. Et grønlandsk samfund kan
i dag ikke overleve uden penge
og et pengevæsen, som svarer til
andre landes.
GRØNLANDSK ARBEJDSKRAFT
I PENGEINSTITUTTERNE
— Hvor længe varer det, før pen-
geinstitutterne i Grønland hoved-
sageligt er bemandet med grøn-
landske funktionærer?
— Det vil sikkert vare længe.
Vi er kun en forholdsvis lille skare
af uddannede bank- og sparekas-
sefolk — alle i en ung alder. Om
nogle år, når vi har fået erfaring
og videreuddannelse, og ny elever
er udlært, vil antallet og kvalite-
ten måske bevirke, at pengeinsti-
tutterne hovedsageligt er beman-
det med grønlandsk arbejdskraft.
Petter-imersut aulisariutinut . . . .
Petter’s sipilit hydraulikimik (Qliap naKitsineranik) ingerdlatig-
dlit. Petter's kiagsautit petroleutortut. atortut hydraulikimik
ingerdlatigdlit aulisariutinut atugagssiat. rOjorit, slangit, kob-
lingit, pumpit, motorit. Ikussornere iluarsartarnerilo.
BRANLACO-MARINE
Box 118 . 3900 Godthåb . Tlf. 22460
Sparekasseassistent ArKalo Heilmann: — Grønlændernes trang går i
retning af at have det godt. med sig selv og andre. Det materielle kom-
mer i anden række. — Sparekasseassistent ArKalo Heilmann: — ka-
låtdlit pivdluarnigssartik avdlatdlo nuånaralugit inOnigssaK piumaneruvåt.
nunap pé mingnerutitåuput.
Dieselmotorer fra 8,75 HK til 138 HK med utal-
lige anvendelsesområder. Til joller, lystbåde,
mindre fiskekuttere eller som hjælpemotorer i
større kuttere eller coasters.
Firmaet Lister Blackstone Mirrless Marine Ltd.
har gennem årelang udvikling og produk-
tion af motorer, opnået en
erfaring, der
garanterer et kvali-
tetsprodukt med
driftssikkerhed og
omfattende service
Forlang yderligere
oplysninger.
Et Hawker
Siddeley produkt
Pédershaab Maskinfabrik A/S -Telegramadresse: Marinediesel
9700 Brønderslev - Telf. (08) 82 02 55 - Telex 69697
11