Atuagagdliutit - 15.05.1975, Blaðsíða 13

På besøg hos »Rødfrakkerne«
Brev fra Toronto af Bent Daugård
Vi var tidlig på færde om morge-
nen den 4. marts 1975, idet flyet
fra Alborg afgik allerede kl. 07.15,
men vi havde været så forudse-
ende at tage fra Læsø dagen i
forvejen — en kollega var så
gæstfri at byde på logi — så vi
var i lufthavnen i god tid.
Det var en tåget og diset mor-
gen, men heldigvis var flyvnin-
gen ikke aflyst og vi forlod plan-
mæssig „det jydske" og ankom til
Kastrup efter planen.
Ventetiden i Kastrup blev be-
nyttet til diverse indkøb og kl.
10.00 blev der råbt ud til SAS
rute SK 551 til Amsterdam, og vi
steg ombord.
Slæberiet med kufferter, tasker
m.v. var vi befriet for, så nogen-
lunde, for i håndtasken medbrag-
te vi fotoapparater, film, breve og,
ikke at forglemme, en politimæs-
sig opgave, som var blevet over-
draget mig inden afrejsen.
Et par ældre damer i Hjørring
havde erfaret om min rejse til
Canada og skrev til mig for at for-
høre, om jeg ville forsøge at finde
ud af, om en broder til de to da-
mer stadig levede i Canada og i
bekræftende fald finde ud af hans
adresse.
Af oplysninger havde jeg man-
dens navn, hans sidst kendte
adresse og hans omtrentlige al-
der.
Jeg krydsede fingre og håbede
på et positivt resultat. Det gjorde
jeg også, da vi steg ombord i DC
9’eren, der skulle føre os til Am-
sterdam i Holland, men minutter
senere sad vi i de magelige stole,
sikkerhedsbælterne var spændte,
og flyet hævede sig let og sik-
kert mod den let skyede himmel.
„Good By Denmark, we hope,
that we will have a good travel".
☆
På sædet foran mig sad et ungt
svensk-canadisk ægtepar med
flyets yngste passager — en lille
dreng på 5—6 måneder. Han
pludrede løs, på en blanding af
formentlig svensk og engelsk,
men det kunne faktisk udmærket,
for mig i hvert fald, have været
hollandsk, for da vi l1/! time se-
nere landede i Amsterdam, fore-
kom det mig, som om sproget der
lød nøjagtig, som den lille fyrs
pludren.
Det er svært at beskrive, hvor-
dan hollandsk lyder, men sproget
kan være blevet til på den måde,
at man har samlet bånd med for-
skellige sprog, krydret disse bånd
med nogle snorke- og gurglelyde
og ud fra dette mixede bånd, er
altså det hollandske sprog opstået
■— efter min opfattelse altså.
Men ikke et ondt ord om hol-
lænderne — det er skam flinke
folk.
Det samme var personalet i den
hollandske kæmpelufthavn SCHI-
POL, hvor vi steg af for at rejse
videre til Toronto med det cana-
diske selskab Canadian Pacific-
Air.
Straks flyet kørte op ved rampe
29, fornemmede man det interna-
tionale, idet der rundt omkring
på arealet foran lufthavnsbygnin-
gen holdt fly fra så vidt forskel-
lige steder i verden som Austra-
lien, Finland, Philipinerne, Dan-
mark, Canada og naturligvis fra
Holland. Det hollandske luftfarts-
selskab KLM hører jo til blandt
verdens ældste og største inden-
for branchen.
Den internationale atmosfære
forstærkedes, da vi kom ind i
transithallen, hvor negre, indere,
jødiske præster, tygge-gummi-
gumlende amerikanere og 2 læsø-
boere, min kone og jeg, fordrev
ventetiden indtil planmæssig fly-
afgang.
☆
Inden afrejsen var vi ikke blevet
advaret om fly-pirater og ærlig
talt, havde vi heller ikke spekule-
ret en døjt på dette moderne ter-
rorvåben, som visse arabiske lan-
de ynder at jonglere med, men
ved udgangen til vort fly til To-
ronto, blev vi mindet om, at fly-
pirater ikke er noget ligegyldigt i
en moderne lufthavn med rutenet
til hele verden.
Samtlige passagerer — damerne
til venstre og herrerne til højre
— måtte passere gennem en boks
med et strålesystem, der gav sig-
nal, hvis man i sin bagage eller
påklædning havde metaller, altså
også våben. En herre bag mig
blev helt bleg, da kontrollampen
gav udslag, men alle, ikke mindst
den blege selv, åndede lettet op,
da det viste sig, at våbnet, var
en lommekniv begravet under
lommetørklæder og småpenge i
mandens venstre bukselomme.
Der var ingen fly-pirater med
vort fly.
Om hollænderne er særlig mu-
sikalske og om de har en særlig
forkærlighed for harmonikaer
skal jeg lade være usagt, men
det slusesystem, vi gik gennem
fra transithal til selve flyet min-
dede mest af alt om en udtruk-
ket harmonika i overstørrelse,
men praktisk var det. Næppe var
alle passagerer ombord, før „har-
monikaen" blev trukket sammen
og på et skinnelegeme kørt hen
til anden rampe, hvor et fly ven-
tede.
Her hørte sammenligningen med
det musikalske bestemt også op,
for larmen fra adskillige jet-moto-
rer har nu ikke meget med musik
at gøre.
☆
Den første duft af Royal Canadi-
an Mounted Police — de berømte
canadiske „Rødfrakker", fik vi
allerede i flyet på vej fra Hol-
land til Canada — personalet i
kabinen var nemlig iført knald-
røde jakker. I stedet for politi-
skilt og pistol, var de udstyret
med bakker, glas samt knive og
gafler og endvidere serverede de
en ganske god mad på rejsen over
Atlanten, hvor vi på et tidspunkt
var ganske tæt ved den grønland-
ske sydkyst.
Man har det godt på sådan en
flyverejse, og er man sulten eller
tørstig, er det blot et tryk på
knappen og et vidunder i lårkort
står klar til at opfylde ens øn-
sker i kulinarisk henseende.
„Ja tak, 2 kaffe og to cognac"
bestilte jeg på klingende engelsk
og bemærkede godt, at min kone
sendte mig et ret internationalt
blik. Hun ville nok hellere have
haft serveret sin cognac af en af
de flotte pursere i de røde jak-
ker!
Nå, det var jo kaffen og cog-
nac’en det drejede sig om, og kort
tid senere stod det på bordet for-
an vore stole.
„Så SKÅL da, CASUTA — og
god tur til Canada".
V
Medens kaffe og cognac forene-
des på vejen forbi en tørstende
rejsendes ru drøvel, mindedes jeg
de mange gange, hvor jeg på slæ-
derejser i Nordgrønland har
sendt misundelige blikke mod
himlen, når et rutefly, højt oppe
trak de hvide kondensstriber un-
der den blå himmel, medens jeg
og mine rejsefæller sad frysende
på slæden, eller sprintede afsted
bag slæden for at holde varmen.
I sådanne stunder tænkte jeg
altid på alt, der havde med var-
me at gøre — varm kaffe, cognac,
varme piger og selvfølgelig også
varme lande, men der var så for-
bistret langt fra tanke til hand-
ling uanset om ens tanker bevæ-
gedes i lodret eller vandret uni-
vers.
Men nu sad jeg selv lunt og godt
i tolv kilometers højde, og så-
fremt en forfrossen sjæl i Grøn-
land har bemærket mit fly, skal
han herved vide, at en af passage-
rerne i flyet fra Amsterdam til
Toronto om eftermiddagen den
4. marts 1975, i hvert fald sendte
folkene på slædevejen en inder-
lig tanke.
☆
Flyet var fuldt optaget og adskil-
lige nationaliteter var repræsen-
teret på stolerækkerne — men
især grækere lagde man mærke
til. Jeg kunne kende en græker
på den avis han læste, for de
græske bogstaver er ikke helt
almindelige — minder mest om
russiske. Det skal altså ikke for-
stås således, at jeg læste i avisen
over skulderen på min foran sid-
dende medrejsende, bestemt nej,
så går det betydelig lettere for
mig, når jeg læser de grønlandsk
skrevne artikler i „Grønlands-
posten".
Fra mine drengeår i Horsens
havde jeg hørt rystende beret-
ninger om græske søfolk, der spi-
ste katte. Det fortaltes, at områ-
det ved havnen var som støvsuget
for katte, når et græsk skib havde
anløbet havnen. Nå, mig bekendt
var der ikke katte ombord i flyet
og af menu-kortet fremgik intet
af, at der blev serveret „Mis a la
Fricaise", så jeg slog de „mjaven-
de og hårrejsende beretninger" ud
af tankerne igen.
Men støjende er grækere, eller
også er de bange for at flyve.
I hvert fald klappede de og
råbte hurra da vi landede per-
fekt i Montreal i Canada — som
om vores luftkaptajn netop denne
dag skulle aflægge sin flyveprøve.
Jeg ved da forresten ikke, om det
var derfor de klappede så vold-
somt, men hvis det er tilfældet,
så har kaptajnen helt bestemt be-
stået sin eksamen. — Tak for tu-
ren skipper.
I Montreal havde vi 35 minut-
ters ophold og skiftede herunder
besætning.
Der kom også nye passagerer
ind og bl.a. en ældre italiensk
kvinde, med den mest kraftige
skægvækst jeg til dato har set
nogen femina være i besiddelse
af. På hagen havde hun 5—6 cm.
langt skæg, en rigtig „Fip", og
på overlæben var et begyndende
„cykelstyr-skæg" godt i gang med
snoningerne.
„Hun burde have lagt vejen
om forbi „Barberen i Sevilla"
sagde en hollandsk medrejsende
til mig i en hviskende tone.
Jeg gav ham fuldstændig ret.
☆
Flyvningen fra Montreal til To-
ronto foregik i 4000 meters højde
og med en vidunderlig udsigt over
et vældigt landskab, hvor plet-
vis sneklædte bjerge og tilfrosne
floder og søer gled forbi under
os.
Kl. 17.30 dukkede Toronto’s
første skyskrabere op i horisonten
og i gaderne under os sås det sik-
re tegn på, at vi nærmede os ci-
vilisationen — biler i massevis
og i det helt store farveorgie.
„Fasten Your Seatbelt" — det
kendte skilt lyste på kabinevæg-
gen, landingshjulene kom ud,
stewardessen tog et sidste over-
blik over kabinen og et øjeblik
senere brød de sidste grækere ud
i klapsalver.
Så vidste jeg, at vi var landet,
vi var nået til Toronto i Canada.
Bent Daugård
Sommerhusgrund
Højt og særdeles velbeliggende byggemodnet sommerhus-
grund på Mols ved Vistoft med udsigt til Ebeltoft og Begtrup
Vige samt Helgenæs sælges omgående. Grænser på to sider
til landbrugspligtig jord.
Kun 20 minutter fra Tirstrup lufthavn og Molsfærgen.
Prisidé kr. 90.1)00,-, stort afslag ved kontant handel.
Installatør HOLGER ARNFELT
Holmebo, 8500 Grenaa
Telefon (06) 38 72 22
Nyhed.
Aroma Grande. Den lange, slanke cigar-cerut.
Sælges i elegant 4 stk. cerutetui, som yder cerutterne en effektiv
beskyttelse mod slag og stød samt klimatiske forhold.
13